18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Spiltips til de danske holds europæiske kampe d. 19. – 21. juli 2022

Superligaen er tilbage, og det samme er de danske hold i Europa. FC Midtjylland, Brøndby og Viborg skal alle i aktion i midtugen i kampen for at forsvare de danske farver og sikre vigtige koefficientpoint. Nicolai Lisberg er klar med optakt til de tre danske klubbers kampe, og han spår gode muligheder.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

FC Midtjylland – AEK Larnaca 1 (2-0)

Der har været gang i den i det midtjyske det seneste stykke tid. Fredag indledte de Superligaen med blot at få uafgjort mod Randers, og alt har bestemt ikke været fryd og gammen på Heden. Den store historie har været, at Pione Sisto er sendt ned at træne med reserverne, fordi han har forbrudt sig mod klubbens værdier, og nu vil han så ifølge flere medier væk fra FC Midtjylland. Det er sjældent godt nyt for en trup med den form for uro i kulissen, så Bo Henriksen skal sørge for at drysse rigelige mængder af kærlighed ud til sine øvrige spillere.

I sidste sæson var Europa lidt en blandet handel for FC Midtjylland, der lige akkurat glippede førstepladsen i Europa League-gruppespillet, røg ned på tredjepladsen og så tabte i Conference League på straffe til PAOK.

Dermed stod sæsonen lidt i kontrast til året forinden, hvor det lykkedes at komme i Champions League efter flere flotte sejre i kvalifikationen. Det var også med en anden træner, og så var det med Anders Dreyer, der jo nu igen er tilbage som permanent del af FC Midtjylland efter sit lejeophold i foråret. Og netop Dreyer er en af de spillere, der har den europæiske klasse til at gøre forskellen. Nu gælder det så AEK Larnaca fra Cypern, hvis de vil videre i kvalifikationsspillet i Champions League. Cyprioterne sluttede toer i ligaen, men det er et hold, FC Midtjylland skal være bedre end, hvis de vil noget rent europæisk. Det er meget få velkendte navne, AEK Larnaca råder over. Deres sæson begynder først i slutningen af august, og de har blot spillet to venskabskampe – begge med resultatet 2-2 – så de kan alt andet lige ikke være ligeså langt som FC Midtjylland i deres forberedelser.

Danskerne skal kunne udnytte hjemmebanen til at få sig et godt udgangspunkt, men de kører næppe cyprioterne over i den første kamp. Gæsternes defensiv er deres store styrke, så måske en målfattig kamp er i vente, da de omvendt heller ikke scorer alverden i den anden ende.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,40 – SPIL HER >>*


Suduva – Viborg X (1-1)

Oprykkerne fra Viborg tog den sidste europæiske plads efter sejr mod AaB i sæsonens sidste kamp. Man kan mene, hvad man vil om det retfærdige i, at nummer syv får en plads i Europa, men det skal jo ikke tage noget fra Viborg og den sæson, de har haft. Nu skal de så se, om de kan få et europæisk eventyr ud af anstrengelserne.

Første kamp er mod Suduva fra Litauen, og det er et hold, der, ligesom vi kender det fra Norge og Sverige, spiller deres sæson over et kalenderår. De begyndte allerede på anden halvdel af sæsonen i midten af juni, og det har været meget blandet, det som de har præsteret. Et 5-0-nederlag hjemme mod det absolutte tophold fra Vilnius blev fulgt op af en 4-0-sejr ude over den totale bundprop fra Jonava. Lige aktuelt er de placeret på en femteplads i den litauiske liga og fremstår ikke just som en skrækmodstander. Særligt ikke fordi Viborg fik en fin optakt til kampen med en sejr i premieren mod AaB. Her scorede de til 2-1 fem minutter før tid, og i overtiden reddede Lucas Lund så et forsøg fra pletten til at give Viborg de tre point. Det giver moral, og Viborg kommer uden tvivl til at tage de europæiske kampe som en oplevelse. 

Vi har før set danske hold, der ikke er erfarne ud i kunsten at spille europæisk ’dumme sig’ mod hold, som de burde være bedre end, så jeg er også påpasselig med ligefrem at gøre Viborg til så store favoritter til en udekamp i Litauen, som de fleste bookmakere ellers indikerer, at danskerne bør være. Det kan sagtens gå hen og blive en tæt affære, og så kan Viborg forhåbentlig afgøre det hjemme i returen.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,55 – SPIL HER >>*


Pogon Szczecin – Brøndby IF 1 (2-1)

Det blev polske Pogon Szczecin, der blev Brøndbys modstander, efter de gjorde det af med KR Reykjavik i den foregående runde. Polakkerne vandt det første opgør mod islændingene med 4-1, inden de så tabte 1-0 i returen.

Nummer tre fra Polen mod nummer fire fra Danmark. Det ligner umiddelbart et næsten helt lige opgør over to kampe, men hvor hjemmeholdet må være favoritter i den første duel.

Ligesom Brøndby åbnede de den nationale liga søndag aften, og her blev det til en 2-1-sejr mod Widzew Lodz. Luca Zahovic kom på tavlen, ligesom han gjorde det i den første kamp mod Reykjavik, og sammen med blandt andre Kamil Drygas, er han manden, der kommer til at holde Brøndbys forsvar beskæftiget.

Brøndby spillede som nævnt cirka samtidigt mod AGF i deres premierekamp i Superligaen. Mestrene fra 2021 spillede en flot kamp, hvor de dominerede aarhusianerne, men de har stadig ikke løst deres målscoringsproblemer, og der skulle et afrettet skud fra Slimane til at forløse dem. Med Maxsøs skade ser det også lidt tvivlsomt ud i defensiven, og Niels Frederiksen talte efter kampen om mangel på performancer-spillere. Det i et opgør, hvor Oscar Schwartau blev klubbens yngste spiller nogensinde.

I deres europæiske kampagne sidste år gik Niels Frederiksen og Brøndby forholdsvis defensivt til værks, og det tror jeg også kommer til at være gameplanen i Polen, så man ikke risikerer at rende ind i et polsk stormløb. En uafgjort eller et spinkelt nederlag er ikke nødvendigvis et helt skidt resultat at komme hjem til Brøndby med.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,85 – SPIL HER >>*


Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv et svar