18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Spiltips til de danske holds europæiske kampe d. 18. august 2022

Tre danske hold skal i aktion i midtugen, når FCK jagter Champions League mod Trabzonspor og Andreas Cornelius. Viborg skal en tur til England og West Ham, mens Silkeborg møder Helsinki. Nicolai Lisberg fælder sin dom, og den er ikke umiddelbart positiv set med rød/hvide briller.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

FC København – Trabzonspor 2 (1-2)

Det er svært at finde de rette ord. For hvordan kan et hold svinge så meget, som tilfældet var for FC København i forhold til indsatsen mod Brøndby og så en lille uge senere på samme bane mod Randers. Fra 4-1 og ren opvisning til 1-3 og dybe panderynker. Mikkel Bischoff kaldte i studiet efter kampen FCK for det dårligste hold i Superligaen i enkelte perioder, når det hele ramler, og det er svært at være uenig. Tidligere har det netop været stabiliteten, og det høje bundniveau, der har været københavnernes varemærke. I Superligaen såvel som i Europa. FCK vidste man, hvor man havde.

Men det virker til, at en enkelt fejl og et enkelt indkasseret mål nu kan få FCK’s fundament til at krakelere. Med det in mente tør man jo slet ikke tænke på, hvordan det går om en uge, når der venter en heksekedel i Tyrkiet.

Men først har de altså en ekstrem vigtig kamp i Parken, hvor de tyrkiske mestre med Andreas Cornelius og Jens Stryger Larsen kommer på besøg. Og modsat københavnerne, så virker de skarpe. De første to kampe i ligaen har givet sejre, og med en 4-0-triumf i Super Cuppen har de vundet de første tre opgør, og det uden at lukke mål ind. Eneste malurt i bægeret for Trabzonspor er, at Edin Visca kom galt af sted i weekendens sejr og nu meldes ude til november måned. Derudover er de også uden slovakken Marek Hamsik, der har været skadet siden sejren i Super Cuppen.

Som vi så det mod blandt andet PSV på udebane sidste år, så kan FCK, aktuelt formdyk eller ej, næsten altid levere et eller andet spektakulært i Europa, men det virker også til, at det næsten kun er historien, der taler for en dansk overraskelse her. Jeg forstår derfor heller ikke helt, hvorfor spiludbyderne holder danskerne som forholdsvis klare favoritter, for ser vi kun på aktuel form og navne i truppen, så har tyrkerne i min bog de bedste muligheder tirsdag aften. 

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,45 – SPIL HER >>*


West Ham – Viborg 1 (2-0)

Efter to forholdsvis overkommelige modstandere får Viborg nu en helt anden oplevelse i West Ham. En fantastisk mulighed for viborgenserne til at se, hvor højt niveauet reelt set er. For det ser i øjeblikket ud til at være højt. Søndag slog de om ikke andet ellers formstærke Silkeborg med 2-0, og det var ikke overraskende efter to scoringer, hvor Christian Sørensen var involveret. Først med et knivskarpt indlæg ind i feltet til Jay-Roy Grot og senere med en scoring selv. Selve afslutningen havde en del held at gøre godt med, da den blev rettet af, men det var det lange, dybe løb fra venstre backen, der skabte det mål.

Viborg kommer altså med selvtillid, og de har også gjort rent bord i de første fire kampe i Conference League, så hvorfor skulle de ikke kunne levere en flot præstation i det engelske? West Ham tabte i weekenden til oprykkerne fra Nottingham Forest med 1-0, og de har endnu til gode at hente point efter de første to runder i Premier League.

Et andet argument for at finde fidus til Viborg kunne være, at vi tidligere har set engelske hold have for vane at dumme sig i de mindre turneringer i Europa, som de ofte ikke værdsætter så højt, men her har West Ham bare været undtagelsen, der bekræfter reglen under Moyes, da de også i sidste sæson kom langt i Europa League. Jeg tror, han ser den her kamp som en mulighed for at tanke selvtillid hos sine spillere, inden den vigtige kamp mod Brighton i weekenden, og det kommer også til at udmønte sig i en sejr. Viborg kan måske i korte perioder true hjemmeholdet, men over 90 minutter kan de nok næppe stille det store op. Heller ikke selvom Christian Sørensen i øjeblikket rammer et offensivt niveau, som hører til i den helt høje ende af Superligaen.

Lisbergs bud: West Ham fører ved pausen til odds 1,68 – SPIL HER >>*

Kan Viborg rykke endnu nærmere et europæisk gruppespil, eller stopper festen i London? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kan Viborg rykke endnu nærmere et europæisk gruppespil, eller stopper festen i London? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix


HJK Helsinki – Silkeborg 2 (0-2)

Kent Nielsens Silkelona kunne ligesom Barcelona heller ikke score i weekenden, da de måtte rejse hjem fra Viborg med et 2-0-nederlag. Faktisk kneb det lidt overraskende med i det hele taget at skabe chancer, og vi skulle hen til godt et kvarter før tid, før Silkeborg for alvor blev farlige. Bekymrende forud for torsdagens vigtige kamp mod finske Helsinki, men heller ikke mere, end at både Kent Nielsen og Nicklas Helenius har udtrykt optimisme forud for Silkeborgs første europæiske kamp i 21 år.

Sidst Silkeborg spillede i Europa blev det i øvrigt til et hurtigt exit, da spanske Zaragoza var for stor en mundfuld efter et samlet 5-1-nederlag. Selv med samlet nederlag mod finnerne er Silkeborg som bekendt sikret europæisk gruppespil for første gang i klubbens historie.

Anderledes erfaring i europæiske kampe har HJK Helsinki, der har spillet internationalt i 13 af de seneste 14 år. Dog ofte med exit i kvalifikationen.

Dette år har de mødt lettiske RFS, som de slog på straffe, mens de tabte til Viktoria Plzeň med samlet 7-1, så det er ikke sådan, at deres niveau af den grund bør skræmme Silkeborg. I den hjemlige liga er de da også blot palceret som nummer tre.

De har i denne sæson lejet Nassim Boujellab i Schalke 04, uden han dog har fået alverdens spilletid, og det er et hold, hvor man skal være forholdsvis godt inde i finsk fodbold, før spillerne for alvor vækker genklang.

Silkeborgs præstation mod Viborg kan naturligvis skabe lidt bekymring på danskernes vegne, men de har nu i så lang tid vist et højt og stabilt niveau, at jeg vælger at kategorisere det som en enlig svale. Mit bud er, at de kommer til Helsinki for at tage greb om kampen og, som det jo hedder, spille sit eget spil, med alt hvad det indebærer. Et uafgjort vil ganske givet være et fint resultat for gæsterne, men jeg har en idé om, at de godt kan tage en sejr og første skridt på vej til et Europa League gruppespil.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,40 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv et svar