18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Tips til 18. runde i Ligue 1 d. 11. januar 2023

Efter en pokalrunde med diverse favoritsejre, men også et par gedigne overraskelser, er den bedste franske række tilbage med en interessant midtugerunde. (I weekenden følger endnu en runde, så hold øje med en ny optakt på torsdag.) Onsdagens opgør inkluderer to top mod bund-kampe, een i Paris (PSG-Angers) og i een i Strasbourg (ligatoer Lens besøger nr næstsidst). Strasbourg har i øvrigt netop skiftet træner – lige som to andre klubber, Brest og danskerklubben Nice. Læs analyser af alle rundens 10 kampe i denne optakt.

Foto: Bildbyrån

Disclaimer: Optaktens tip, “Bøyes bud” der fremgår under hver kampanalyse, er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud (dog ikke over de medfølgende ciffertip). Seneste rundeoptakt gav et hæsligt underskud på 6 enheder. Det giver en samlet balance på -0,09 og en tilbagebetaling på 99,95% for i alt 171 tip (flatbetting). Deciderede eksperttip (unitbetting) var der eet af i seneste L1-runde, og det gik skævt med et underskud på 5 units. I alt i denne sæson: 33 franske eksperttip med balance på +14,89 units (samlet indsats 152 units). Tilbagebetaling 109,8%.

Ajaccio – Reims 2 (1-2)

Efter glimrende spil i fire runder, var Ajaccio elendig i Toulouse i seneste runde, mens Reims holdt fast i sin tabsløse stime. Udeholdets topscorer Balogun er nok klar efter skade og kan med sin speed gøre ondt på korsikanerne.

Ajaccio (nr 16) tabte 2-0 i Toulouse i seneste runde, 1. januar. En dukkert efter fire pointgivende runder i træk, men værre: Spillet var elendigt! Korsikanerne havde ellers vist god form offensivt men i oprykkerderbyet i Toulouse var de helt væk med en xG på 0,05. Frygteligt. Selv den driblestærke venstre-kreatør Belaili, der pga højrebackskader i Toulouse var oppe mod en venstreback, var uhyggeligt bleg.

8. januar gik Ajaccio dog – trods stort turnover – videre i pokalturneringen via 1-2-udesejr over et fjerdedivisionshold. Modstanderen i næste pokalrunde (21/1)? Toulouse, sjovt nok.

Reims (nr 10) spillede 1-1 hos Lille i seneste runde, 2. januar. NIENDE runde i træk uden nederlag (seks uafgjorte) og et godt resultat mod en god modstander, om end ikke helt så imponerende som forrige rundes 3-1-hjemmesejr over Rennes (flot kontrabold).

Reims var dog ret heldig hos Lille; burde have tabt 2-1. Men det skal med at champagne-klubben manglede angriber/topscorer Balogun.

8. januar stillede Reims meget reservepræget, men leverede en storsejr i pokalturneringen mod en amatørklub.

Balogun blev også sparet i pokalkampen, men er nok klar nu. Tvivl om offensivafløser Mbuku, ude siden VM-pausen, og midtbaneafløser Adeline.

Bøyes bud: Reims +0 asian handicap til odds 1,68 – SPIL HER >>*

Auxerre – Toulouse 2 (0-1)

Toulouse bør have pæne chancer i denne oprykkerdyst; har klaret sig væsentligt bedre i den bedste række end Auxerre.

Auxerre (nr 18) tabte 1-0 i Nantes i seneste runde, 1. januar. Chancefattig kamp med oprykkerholdet lige en tand efter bretonerne.

Det var Auxerres tredje nederlag i træk, men anden kamp i træk med en temmelig solid defensiv (2-3-nederlaget mod Monaco var mindre chancerig end cifrene antyder) fra de ellers forsvars-usikre oprykkere. Men samtidig også endnu en kamp med bleg offensiv. Det selv om træner Pelissier efter at have spillet med een angriber mod Monaco brugte to mod Nantes.

8. januar gik Auxerre videre i pokalen hos en tredjedivisionsklub via 2-2 og straffesparkskonkurrence-gevinst. Her fik det nytilkomne angrebstalent Abline (kvik) og det nytilkomne midterforsvarstalent Touré (tårnhøj) debut, mens højreback Zedadka, der kom til i slutdecember, spillede sin tredje kamp for Auxerre.

Ude med skade er fortsat midterforsvarer Pellenard (siden sommer) der savnes; afløser Jeanvier er ofte det svage led. Spørgsmålet er om nytilkomne Touré er klar til at tage over.

Toulouse (nr 12) vandt 2-0 over Ajaccio i seneste, 1. januar. Uventet klar dominans i et oprykkerderby hvor det ellers var Ajaccio der kunne prale med at være mest formstærk. Efter fire fortjente nederlag i træk (dog mod stærke modstandere, Lens, Monaco, Rennes, Marseille) var Toulouse pludselig supersolid i forsvaret og effektiv i front.

Sejren blev fulgt op 8. januar med pokal-avancement: 1-7-gevinst hos en amatørklub. Her kørte Toulouse turnover og gav debut til de tre nordmænd, den 24-årige målmand Haug, på reservebænken siden han skiftede fra Vålerenga sidste sommer, samt de to nytilkomne, højreback Kamanzi og offensiv-midtbanemand Skyttä (1 mål), 22 og 20 år, hentet i henholdsvis Tromsø og Viking i begyndelsen af januar.

Kamanzi må også være i spil til en start her, for den danske højreback Desler mangler fortsat, og der er tvivl om afløser Keben der har misset de seneste to runder (og pokalen). Mod Marseille forsøgte træner Montanier sig med den 17-årige andetholdsspiler Mawissa på posten, mod Ajaccio blev venstreback Sylla brugt som højremand. Med succes selv om han var oppe mod driblestærke Belaili.

Den målfarlige fløjspiller Aboukhlal kan også starte. Efter sen tilbagekomst fra VM (Marokko) var han indskifter mod Marseille og Ajaccio for at at blive sparet i pokalen.

Bøyes bud: Toulouse +0 asian handicap til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Clermont – Rennes 2 (0-1)

Velkombinerende Rennes er favorit mod begrænsede Clermont, men må undvære topscorer Terrier, og hjemmeholdet holdt Lyon fra fadet i seneste runde. Det kunne godt blive målfattigt.

Clermont (nr 9) vandt 0-1 i Lyon i seneste runde, 1. januar. Choksejr efter to nederlag i træk og seks runder uden sejr i streg. Og faktisk en fortjent sejr – endnu mere overraskende, for Clermont har spillet skidt i denne sæson og fået en del heldige point.

Den lille klub holdt Lyon nede på meget få chancer. Kreerede ikke selv en masse, men en del mere end Les Gones.

7. januar røg Clermont til gengæld ud af pokalturneringen via 0-0 og straffesparkskonk-tab hos en amatørklub. Pinligt, især fordi Clermont ikke brugte ret meget turnover; stillede med de fleste idealstartere.

Inkl midterforsvarer Caufriez, tilbage fra karantæne, og højreback Zeffane, klar efter skade. Derimod manglede den erfarne defensivmidtbanemand Gonalons fortsat, og han er tvivlsom til Rennes-kampen.

Rennes (nr 4) vandt 2-1 over Nice i seneste runde, 2. januar. Fortjent sejr hvormed bretonerne hurtigt revancherede sig efter julekamps-nederlaget på 3-1 i Reims; det Rennes-tab første siden august.

Desværre for Rennes udgik venstrekantsangriber/topscorer Terrier (efter at have scoret) med en alvorlig skade, og han mangler nu (er nok ude resten af sæsonen). Markant svækkelse af offensiven selv om der er diverse muligheder til venstrekanten, fx hurtigdriblerne Kamaldeen og Doku, eller teknisk stærke Gouiri.

Det var Doku der fik chancen på venstrekanten (med Gouiri i front) i 7/1-pokalkampen hos L2-tophold Bordeaux, og han kvitterede med 74 gode minutter og et sejrsmål i 1-2-gevinsten. Kreatør Majer, tilbage efter VM-indsats for Kroatien, gjorde comeback og spillede også 74 minutter.

Defmidtbanemand Santamaria, skadet 11/9, er nok stadig ukampdygtig (vender tilbage til træning i denne uge). I hans fravær kæmper erfarne Xeka og unge Ugochukwu om startpladsen, og ingen af dem formår for alvor at overbevise. Mod Clermont er det nok Ugochukwu der får chancen, for Xeka blev skadet i pokalkampen.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,97 – SPIL HER >>*

Nantes – Lyon 2 (1-2)

Lyon svinger meget i kvalitet, men er trupnyt-styrket i forhold til nederlaget mod Clermont, mens Nantes risikerer at være meget fraværsramt.

Nantes (nr 15) vandt 1-0 over Auxerre i seneste runde, 1. januar. Endelig en sejr efter fem runder i træk uden sejr (fire uafgjorte). Bestemt ikke en overlegen indsats, men i en temmelig chancefattig kamp var bretonerne en smule bedre end oprykkerne.

Det trods fravær af vigtige folk: venstreback Merlin og midtbanemand Chirivella. De to manglede også i 7/1-pokalsejren på 0-2 hos en ottendedivisionsklub. Her manglede også midtbanemand Sissoko, venstreback-afløser Traoré og angrebsindskifter Ganago, og de fem er tvivlvsomme til Lyon-opgøret. Den erfarne midterforsvarer Pallois blev skadet i pokalkampen og misser mindst en måned. Ude er desuden den karantæneramte midtbane-afløser Moussousamy.

Lyon (nr 8) tabte 0-1 til Clermont i seneste runde, 1. januar. Fortjent nederlag i en kamp hvor Les Gones skabte meget få chancer.

Helt uforståeligt efter den flotte offensive indsats i 2-4-sejren i Brest fire dage forinden. Træner Blanc har åbenbart stadig problemer med at få Lyon til at yde stabilt.

Der var en markant opstillingsforskel på de to kampe; den fremadrivende og offensivt stærke midtbanemand Tolisso var god mod Brest og manglede mod Clermont pga en skade (blev erstattet af mere defensive Mendes). Men hvis een mands fravær kan få Lyon til at blive impotent, er der noget galt.

7. januar gik Lyon (med en del reserver på holdet) videre i pokalen via 2-1-sejr over L2-klub Metz. Sejrsmålet var et Metz-selvmål.

Tolisso manglede også i pokalkampen, ligesom højreback Gusto der har misset de seneste to ligarunder (afløseren, 17-årige Kumbedi var fortrinlig mod Brest, ok mod Clermont). De to er tilbage i træning, men er tvivlsomme mod Nantes. Kan være de startspares mhp på weekendens runde. Men venstreback Tagliafico, nykåret verdensmester med Argentina, bør være startklar; blev skiftet ind i pokalkampen efter velfortjent ferie. Vigtigt, for afløser Henrique er fortsat ukampdygtig. Samme med kreatør-afløser Aouar. Venstrefløj Ekambi er nok klar efter at have misset pokalkampen pga en mindre skade. Samme med angriber Lacazette, indskifter i pokalkampen efter skadestvivl.

Midterforsvarer Boateng er tilbage efter skade og har fået selskab af en anden meriteret veteran, Lovren der (efter VM-bronze med Kroatien) er hentet tilbage fra Zenit til Lyon hvor han også spillede i 2010-13. At dømme efter hans VM-indsats er han mindre over-the-hill end slasklangsomme Boateng. Lovren er dog også en kontroversiel figur; har flirtet med kroatisk nationalisme der lugter af fascisme. Hvorom alting er: Han skal nok lige op i tempo efter sin ferie; spiller næppe mod Nantes.

Bøyes bud: 2-tallet til odds 2,22 – SPIL HER >>*

Brest – Lille X (1-1)

Brest har fået ny træner, og det kan evt give spillerne et boost. Lille er stærk, men har tvivl om vigtige spillere.

Brest (nr 17) tabte 1-0 i Monaco i seneste runde, 1. januar. Andet nederlag i træk inkl 2-4-tabet mod Lyon mellem Jul og Nytår. Bretonerforsvaret var mere solidt end mod Lyon, men monegaskerne var bedst, og Brest kom ikke selv frem til ret meget.

4. januar fik Brest ny cheftræner (en caretaker-trio havde haft ansvaret siden De Zakarian blev fyret i oktober): Eric Roy. Spændende. Han var senest træner i 2010-11 i Nice; siden har han arbejdet som sportsdirektør i Lens og Watford.

Han lagde ud med at vinde pokalopgøret 7. januar hos tredjedivisionsklubben Avranches med 0-2.

Den dygtige højreback Lala, der senest (maj sidste år) spillede for Olympiacos og blev hyret af Brest i slutdecember, var ikke kvalificeret til at spille mod Monaco, men har papirerne på plads nu. Han fik Brest-debut med 67 minutter i pokalen. Det varer dog nok lidt før han er tilstrækkeligt oppe i tempo til at kunne starte inde i L1. Med i pokalen var også midterforsvarer Dari der missede de seneste to ligarunder pga VM-træthed og influenza.

Tvivl om offensivmand Del Castillo der udgik med skade mod Monaco, og om midtbanemand Pereira (normalstarter, men indskifter mod Monaco). Offensivafløser Cardona er klar efter karantæne i seneste to ligarunder, men er sandsynligvis på vej væk og var ikke med i pokalkampen.

Lille (nr 7) spillede 1-1 mod Reims i seneste runde, 2. januar. Fjerde runde i træk uden nederlag, men pointtab efter to sejre i træk. Men indsatsen var god (mod en formstærk modstander), både offensivt og defensivt, og ret beset burde Lille have vundet 2-1.

Træner Fonseca, der normalt bruger 4-2-3-1, overraskede mod Reims ved at stille med et tremandsmidterforsvar. Det fik han heftig kritik af klubbens fans, og han reagerede vredt. Efterfølgende beklagede han sin reaktion.

8. januar i pokalturneringen var det tilbage til den normale formation, og det blev 2-0 over Troyes. Målene sat ind af angriberne David og Bayo (indskifter). Lille stillede med cirka fem reserver, men altså i 4-2-3-1.

Tvivl om midterforsvarer Fonte, defmidtbanemand André Gomes og venstrefløj Bamba der missede pokalkampen pga skader.

Bøyes bud: X’et til odds 3,70 – SPIL HER >>*

Den nye bonus vil være en freebet bonus, hvor spillere får et 500 kr. freebet, første gang de laver et 500 kr. sportsbet | Gælder kun nye spillere og første bet. Gyldigt i 60 dage efter oprettelse. Freebet udløses, hvis bet indsatsen er min. 500 kr. til min. odds 1.80 | Freebet indsats udbetales ikke. Potentielle gevinster udbetales uden omsætningskrav | Gældende regler og vilkår findes på kampagner.nordicbet.dk/betting-bonus | Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk | Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+ Alle regler og vilkår

Lorient – Monaco 2 (0-2)

Stærke Monaco røg uheldigt ud af pokalturneringen, men bør vinde her. Lorient gjorde det langt hen ad vejen flot i efteråret, men bretonerne synes at have mistet meget af deres magi og er markant svækkede i midterforsvaret i denne kamp.

Lorient (nr 6) vandt 1-2 i Angers 1. januar. Endelig en sejr efter seks runder i træk uden, inkl det fortjente 0-2-tab mod Montpellier mellem Jul og Nytår.

Faktisk var spillet også ringe mod Angers, men heldet med var Lorient der udlignede via selvmål i 78. og scorede sejrsmålet i 88. Trods xG på 2,29-0,47 i Angers’ favør.

Noget tyder på at modstanderne har læst på lektien og fundet ud af hvordan de hurtige bretonere bremses, og deres kontraangreb inddæmmes.

Lorient havde dog ingen problemer med at vinde 0-6 hos et ottendedivisionshold i en pokalkamp 8. januar.

Defmidtbanemand Innocent (afløser) er klar efter karantæne i pokalen. Førstekeeper Mvogo, der blev skadet 6/11, mangler stadig. Afløser Mannone (ex-Esbjerg) er dog erfaren og solid. Også stadig ude: Forsvarsstyrmand Laporte, skadet mod Montpellier, og kanttalent Le Bris der missede Montpellier og Angers. Bemærk desuden at den talentfulde Laporte-afløser Matsima ikke må spille mod Monaco der ejer ham. Et markant svækket midterforsvar, med andre ord. Den 21-årige andetholdsspiller Meîte fik førsteholdsdebut i midterforsvaret i pokalkampen og er et startbud her (alternativt er der andetholdskollega Wacker der endnu har sin førsteholdsdebut til gode), men Monaco er selvfølgelig en helt anden kaliber end en klub fra den ottendebedste række.

Bemærk at angriber/topscorer Moffi og den hurtige fløjspiller Ouattara (næsttopscorer) muligvis er vej til at blive solgt.

Monaco (nr 5) vandt 1-0 over Brest i seneste runde, 1. januar. Anden sejr i træk inkl 2-3-gevinsten i Auxerre mellem Jul og Nytår.

Som i Auxerre var Brest-kampen temmelig chancefattig, monegaskerne var blot mindre effektive fremme og mere solide i forsvaret. Mht det sidste nok bl.a. fordi midterforsvarer Disasi og midtbanemand Fofana var startklare efter VM-deltagelse og ferie. Det 17-årige angrebsstortalent Ben Seghir fik lov at starte efter to mål som indskifter mod Auxerre og viste igen lovende takter, dog uden at score.

7. januar røg Monaco uheldigt ud af pokalturneringen via 2-2 (efter 2-0-føring) og straffekonk-nederlag på hjemmebane mod L2-klubben Rodez. Næppe med i planerne (træner Clément var rasende bagefter), men det skal med at storklubben stillede med syv reserver i startopstillingen. Rodez’ udlignende mål blev sjovt nok sat ind af Abdennour der engang spillede i netop Monaco.

Midterforsvarer Badiashile (mest afløser i denne sæson) er solgt til Chelsea.

Bøyes bud: 2-tallet til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Nice – Montpellier X (1-1)

Det ligner en tæt dyst mellem to sydfranske klubber. Nice er en større klub, men mangler nok to vigtige spillere. Har desuden lige sagt farvel til træner Favre; assistenter tager over indtil videre.

Nice (nr 11) tabte 2-1 i Rennes i seneste runde, 2. januar. Fortjent tab i et opgør hvor Nice producerede få chancer. Helt klart færre end i forrige rundes 0-0-hjemmekamp mod ligatoer Lens. Forsvaret tillod igen en del chancer, men var ikke så heldig som mod Lens. Målmand Kasper Schmeichel var ellers bedre end mod Lens.

I begge kampe spillede Nice – normalt tomandsmidterforsvar – med tre i midterforsvaret. Det var tilbage til to i 7/1-pokalkampen hos en tredjedivisionsklub; et opgør Nice skuffende tabte 1-0 trods stærk opstilling. Dermed har Riviera-klubben tabt to i træk efter ellers at have undgået nederlag i syv kampe i streg.

De to nederlag kostede træner Favre jobbet; han blev fyret denne mandag. Caretaker-duo er assistenterne Digard og Sablé.

Den angrebsivrige højreback Atal er nok stadig ukampdygtig. Det samme med angriber Delort der, bortset fra kort indskiftning mod Lens, har været ukampdygtig siden startnovember.

Montpellier (nr 14) tabte 1-2 til lokalrival Marseille i seneste runde, 2. januar. Nydelig indsats, men fortjent nederlag mod en stærk modstander.

Montpellier havde ellers lige vundet 0-2 i Lorient, klubbens første sejr i otte runder, men blev altså hevet ned på jorden igen. Og derouten fortsatte 6. januar i pokalturneringen hvor La Paillade (med et meget reservepræget hold) tabte 2-1 hos L2-klubben Pau. Comeback (efter skadespause) til angrebsafløser Khazri.

Venstreback Sainte-Luce mangler stadig, og alternativ Cozza meldes på vej væk, hvilket umiddelbart efterlader Maouassa til venstreback-posten. Glimrende spiller, men der bør være en aflaster.

Bøyes bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*

PSG – Angers 1 (3-0)

Det er top mod bund, og med Messi og Neymar tilbage må PSG forventes at hævne nederlaget mod Lens med en klar sejr mod den fraværssvækkede agterlanterne Angers. Angevinerne har spillet nydeligt på det seneste, men bør få svært ved at stå imod i Paris.

PSG (nr 1) tabte 3-1 til Lens i seneste rundes topbrag. Parisernes første nederlag i denne sæson. De fører stadig ligaen, men nu med kun fire point ned til Lens.

Nederlaget var i øvrigt fortjent. Det skal med at PSG manglede ikke bare Messi (VM fulgt af ferie), men også Neymar (karantæne). Men stadig: Pariserne burde kunne gøre det bedre. Mbappé var der, men havde en dårlig dag på kontoret. Til gengæld kom angrebsreserve Ekitike på scoringslisten, og det gjorde han også i 6/1-pokalkampen mod L2-klubben Chateauroux som et reservepræget PSG-hold slog 1-3 ude. Spilletid til defensiv-afløser Danilo og venstreback Bernat, klar efter skader.

Nu råder PSG også over Messi og Neymar, men den lynhurtige højreback Hakimi har karantæne. Ude er nok stadig venstreback Mendes, midterforsvarer Kimpembé og midtbane-afløser Sanchez.

Angers (nr 20) tabte 1-2 hjemme mod Lorient 1. januar. Niende L1-nederlag i træk til de trængte angevinere.

Men faktisk spillede de godt, og tabet var rasende uheldigt. Endnu mere uheldigt end 1-0-nederlaget i Ajaccio i runden forinden (den burde være endt uafgjort). Angers skabte diverse chancer mod Lorient og var samtidig solid i forsvaret. Men bundhold er sjældent heldige… En tidlig føring blev vendt på hovedet i de sidste 10 minutter, inkl et selvmål af selvsamme angrebstalent Sima der havde stået for føringen.

Det var anden kamp med Bouhazama (akademichef der fik cheftjansen efter fyringen af Baticles) ved trænerroret og han må være pænt tilfreds med chanceproduktionen – især i betragtning af de markante fravær – men ikke med afslutnings-effektiviteten.

Til gengæld fik Angers en opmuntring i pokalturneringen 6. januar hvor det fraværsramte hold (ret heldigt; diverse gode redninger af målmand Bernardoni) fik 0-0 hos bundholdskollega Strasbourg, fulgt af angevinsk triumf i straffesparkskonkurrencen.

Førstekeeper Fofana mangler nok stadig (men hvis afløser Bernardoni står som han gjorde i Strasbourg, er det til at leve med). Det samme gør nok kreatør Ounahi der meldes på vej væk efter flot VM for Marokko og ikke har trænet i Angers siden slutrunden. Landsholdskollega Boufal vendte derimod tilbage til normal træning denne mandag og kan spille mod PSG (også for ham er et salg dog en mulighed).

Mangler nok stadig: defmidtbanemand/midterforsvarer Amadou. Tvivl om højreback Valery og Sabanovic, kantspiller El Melali, samt venstreback-afløser Chetti. Ude er fortsat angrebsafløser Diony.

Den meriterede venstreback Ghoulam træner med i Angers. Klubløs siden kontraktslut i Napoli i maj. Officielt er han dog stadig ikke del af den vestfranske klub.

Bøyes bud: PSG -2 asian handicap til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Lens 2 (1-2)

Hold der slår PSG har det med at skuffe i næste runde, men dynamiske Lens er inde i en god gænge og buser nok bare videre. Kriseramte Strasbourg har fyret cheftræneren, men afløseren er hans assistent; dvs ikke nyt blod og næppe heller nye stimuleringer.

Strasbourg (nr 19) tabte 2-3 mod Troyes 2. januar. Syvende ligarunde i træk uden sejr. Efter frygtelig start – kreatør Thomasson & alsacianerne spillede nydeligt, men var bagud 0-2 efter 20 minutter – fik Strasbourg fortjent udlignet og havde chancen for at komme foran, men måtte se på dagen supereffektive Troyes snuppe sejren med et dødboldsmål i 78.

Det var tredje runde i træk (inkl 1-1 hjemme mod Lorient og 2-1-tab i Paris) hvor Strasbourg kan siges at have været uheldig. Men når det er sagt: Mærkeligt at træner Stéphan, trods backs Pierre-Gabriel og Lienard tilbage efter karantæne/skade, insisterede på at starte med midterforsvarer Perrin på venstre back. Ukonstruktivt både defensivt og offensivt. Derimod var unge Doukouré igen god på højre back; scorede endda et flot langskudsmål. Midterforsvarere Djiku og Nyamsi, samt angriber Ajorque, var holdets dårligste sammen med Perrin.

Stéphan holdt dog ikke fast i Perrin som venstreback i 6/1-pokalkampen mod bundholdskollega Angers. Et opgør Strasborg burde have vundet, men det endte 0-0 hvorefter angevinerne snuppede kvalifikationen via straffesparkskonkurrence.

Pokalskuffelsen (og ligaproblemerne) kostede Stéphan jobbet der indtil videre varetages af hans assistent Le Scornet.

Midterforsvarer Le Marchand missede begge Jule/Nytårs-runder, men blev skiftet ind i pokalkampen. Her blev kollega Djiku sparet. Spørgsmålet er om Le Scornet efter tomandsmidterforsvar siden VM-pausen nu går over til tremands.

Fortsat skadestvivl om højreback Dagba og venstre ditto Delaine. Og nu også tvivl om Pierre-Gabriel (højreback + mulighed som venstreback), skadet i pokalen. Samt om kreatør Thomasson. Ikke pga skade, men fordi han muligvis er på vej til at blive solgt – sjovt nok netop til Lens. Det kan dog være at den snak forstummer nu hvor Lens-kreatør Da Costa overraskende hurtigt er blevet klar efter skade.

Lens (nr 2) vandt 3-1 over PSG i seneste rundes topkamp og reducerede dermed parisernes forspring til fire point. Fremragende indsats og fortjent sejr til det dynamiske hold fra Nordfrankrig. Hele holdet gjorde det godt, men især angriber Openda og midtbanefremdriver Fofana var i hopla.

Det var syvende ligarunde i træk uden nederlag (seks sejre) og et godt svar på den lidt skuffende 0-0 Lens måtte affinde sig med i Nice fire dage forinden. 7. januar fulgte et turnover-præget Lens-hold (seks reserver) op med 0-2-sejr hos en amatørklub i pokalturneringen.

Defensivmidtbanemand Samed – stærk mod PSG – har karantæne. Men angribere Saïd og Sotoca skulle være klar efter at være sparet i pokalen pga skader, og venstre wingback Machado er klar efter karantæne i pokalen. Tilbage er også kreatør Da Costa, skadet siden VM-pausen, men overraskende hurtigt klar igen; blev indskiftet i pokalen. Er han ikke klar til at starte, er der afløser Claude-Maurice der scorede og spillede godt mod PSG (efter at have misset Nice-kampen). Den hurtige højre-wingback Cabot er fortsat skadet (ligesom reservekeeper Farinez), men har en glimrende pladskonkurrent i Frankowski.

Bøyes bud: 2-tallet til odds 2,06 – SPIL HER >>*

Troyes – Marseille X (1-1)

Troyes har klaret sig glimrende siden juleferiens trænerskifte og kan meget vel drille storklubben Marseille der er inde i en sejrsstime, men er markant svækket på venstrekanten.

Troyes (nr 13) vandt 2-3 i Strasbourg 2. januar. Temmelig heldigt, for som i forrige rundes 0-0 mod Nantes, skabte champagnedrengene ikke ret meget, men de var godt nok supereffektive og lod sig ikke knække da alsacianerne gjorde comeback fra 0-2 til 2-2; Troyes lukkede af med et godt sejrsmål (dødboldskombo) i 78.

Hvorom alting er: Dermed står Kisnorbo med fire point for sine to første ligarunder ved Troyes-trænerroret. Ikke ringe.

Troyes røg dog ud af pokalturneringen 8. januar via 2-0-tab hos Lille. Offensivfolk Lopes og Odobert blev sparet, sammen med midtbanemand Chevalerin, højreback Thierno Baldé og den danske højrekantsmand Andreas Bruus, men angriber/topscorer Mama Baldé startede inde efter to kampdages karantæne. Ditto: midterforsvarer Rami (starter/afløser) efter skadespause.

Marseille (nr 3) vandt 1-2 hos lokalrival Montpellier i seneste runde, 2. januar. Fortjent sejr. Marseille var bedst – og trak sejren hjem trods reduceret til 10 mand i 81. 2-0 blev dog til 2-1 i 91.

Det var Marseilles fjerde sejr i træk, inkl gevinster mod Lyon og Monaco samt 6-1 over Toulouse. En femte sejr kom 7. januar, i pokalturneringen: 2-0 over en amatørklub trods udvisning af midterforsvarer Bailly efter et kvarter.

Mod Troyes må det sydfranske galehus undvære ikke bare Bailly (der har været meget skadet), men hele sin stærke venstrekant: den målfarlige wingback Tavares (mål og rødt mod Montpellier) har karantæne, og kreatør Payet er skadet. Fortsat ukampdygtig: venstrekantsdribler Harit der indtil sin skade var førstevalg frem for Payet (der til gengæld har været fortrinlig i seneste ligakampe). Desuden tvivl om højre-wingback Clauss.

Atalanta-offensivmidtbanemand Malinovskyi er netop skiftet til Marseille og er muligvis med i truppen her. Han har dog kun spillet 10 minutter siden november.

Bøyes bud: Troyes +0,75 asian handicap til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Tips fra Ligue 1

Skriv første kommentar

Skriv et svar