18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Tips til 9. runde i Ligue 1 d. 20. – 22. oktober 2023

Tre lokalderbies venter i Frankrig efter landskampene: Middelhavsdysten mellem Nice og Marseille, Bretagne-braget Lorient-Rennes samt Auvergne-opgøret Lyon-Clermont. Men vi har naturligvis også analyser af rundens øvrige seks kampe. Tjek dem i følgende optakt og lad os håbe at vi kan fortsætte hvor vi slap før landskampene, dvs med overskud på vores spilforslag.

Kommer RC Lens spillerne til at juble igen i denne weekend?

Foto: IMAGO / PanoramiC

Disclaimer: Optaktens spilforslag, ”Bøyes bud”, er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 22/23: 38 optakter gav en tilbagebetaling på 100,9% for 382 tip (flatbetting). 23/24: Seneste optakt gav et overskud på 6,3 units. Samlet for otte optakter: 72 tip, balance +11,6, tilbagebetaling 116,1%. Bemærk: I denne sæson hentes alle optaktsodds fra sponsoren Expekt. Deciderede eksperttip (unitbetting) i 22/23: 51 franske; indsats 237 units; overskud 4,99; tilbagebetaling 102,1%. Denne sæson: 5 tip, indsats 22 units, balance +2,61, tilbagebetaling 111,9%. Hold også øje med Dagens Spil som jeg typisk leverer fre-man; ofte med franske kampe. L1 i DS i 22/23: 52 tip, balance -1,37. Tilbagebetaling (flatbetting): 97,3%. Denne sæson: 15 franske tip. Balance -3,47.

Le Havre – Lens 2 (1-2)

Fredag 20. oktober. Kl. 21:00

Le Havre er 1 point foran Lens i tabellen, men i en generelt nydelig sæsonstart er den normanniske oprykkerklub kommet til kort mod virkelig stærke modstandere, og dem hører sølvvinder Lens til. Skidt sæsonstart, men godt spil i seneste runder.

Le Havre tabte 3-0 i Marseille i seneste runde. Andet nederlag i træk inkl 0-2 mod Lille.

Normannerne blev reduceret til 10 mand i 40. minut mod Marseille, men var allerede bagud 2-0.

Oprykkerklubben har ellers gjort det godt i sæsonstarten – fem runder uden tab – men er virkelig kommet i menneskehænder på det seneste. Man kan sige at Le Havre primært har markeret sig mod mellem-hold (men det er såmænd også ganske godt gået af en oprykker), mens der har været klasseforskel mod de store hold. I tredje runde var Le Havre også underlegen hos Rennes (men fik uafgjort via held).

Nyt fravær i defmidtbanemand Ndiaye. Fortsat skadestvivl om midtbanemand Targhalline, ude siden 2. runde.

Lens spillede 1-1 hjemme mod Lille i seneste rundes Nord-derby. God indsats (undtagen af midtbanemand Diouf), og ret beset havde Lens fortjent at vinde. Manglede effektivitet på dagen.

Dette efter to fortjente sejre i træk, inkl 0-1-gevinst i Strasbourg i seneste udekamp. Jep, sølvvinder Lens ser ud til at have fundet den spillemæssige melodi efter en tung sæsonstart (blot eet point i de første fem runder).

Bemærk at Lens næste onsdag, dvs fire dage efter Le Havre-kampen, skal spille CL mod PSV. Basis for optimisme efter 1-1 i Sevilla og 2-1 over Arsenal i de første to runder.

Den fremdrivende midterforsvarer Gradit er klar efter karantæne. Ny mand i skammekrogen er angrebsindskifter Wahi. Bemærk at midterforsvarer Medina er i argentinsk landsholdstjeneste; kamp i Peru natten til onsdag. Lang rejse hjem.

Bøyes bud: Lens vinder til odds 1,84 – SPIL HER >>*

PSG – Strasbourg 1 (2-0)

Lørdag 21. oktober. Kl. 17:00

PSG er langt fra at være i stærkeste her – pga skader og karantæner (må også undvære fans på een af fire tribuner) – men bør vinde over ude- og formsvage Strasbourg. På mål, sandsynligvis, af ligatopscorer Mbappé der efter fire kampe uden mål fik hul på bylden for Frankrig og nok følger op her.

PSG vandt 1-3 i Rennes i seneste runde – stærk indsats og fortjent gevinst – og kom dermed tilbage på sejrssporet efter det skuffende 0-0-resultat i Clermont og den følgende 4-1-lussing i Newcastel i CL.

Efter 3-4-3 med meget offensive wingbacks mod Clermont og en balancefattig 4-2-3-1 (med kun een decideret defmand på midtbanen) mod Newcastle, brugte træner Luis Enrique en 4-3-3 mod Rennes.

Stjerneangriber og ligatopscorer Mbappé scorede ikke i Rennes – fjerde kamp i træk uden scoring; Mbappés værste stime siden 2021 – men spillede godt, og han har været i hopla for Frankrig i landskampspausen: To mål mod Nederlandene og spares nok (lille skrub; kan spille) helt eller delvist i træningskampen mod Skotland denne tirsdag.

Bemærk at PSG skal spille CL mod Milan onsdag, dvs fire dage efter Strasbourg-opgøret

Fire mand misser Strasbourg pga karantæne (straf for at have anført fans i homofobiske sange om Marseille): offensivfolk Dembélé og Muani, højreback Hakimi (sammen med Ugarte nok PSGs bedste i denne sæsonstart) samt venstreback-afløser Kurzawa. PSG må også klare sig uden fans på een af stadions fire tribuner.

Offensivmand Asensio, skadet i startsept, mangler fortsat. Også stadig ude: venstreback Mendes og midterforsvarer Kimpembé (de har ikke kunnet spille i denne sæson).

Lang rejse hjem efter landsholdstjeneste: Den vigtige defmidtbanemand Ugarte er i Uruguay og skal spille mod Brasilien natten til onsdag d. 18/10. Offensiv-afløser Kang har været i Sydkorea.

Strasbourg tabte 1-2 hjemme mod Nantes i seneste runde. Kom fortjent bagud 0-2 og formåede først til allersidst at true med en smule kompetence. Reducering i 92. var kosmetisk.

Andet nederlag i træk, inkl 0-1 mod Lens, også på hjemmebane. Og anden elendige indsats i træk af de ellers hjemmestærke alsacianere.

I seneste udekamp vandt Strasbourg 0-1 hos lokalrival Metz, men det var mod en begrænset oprykker, og alsacianerne skabte også meget lidt i dén kamp.

Vieiras tropper har leveret et par gode kampe i denne sæson (på eget græs), men den nuværende form ser skidt ud. Lad os se om landskampspausen har hjulpet.

Offensivmand Diarra, der startede ude mod Nantes efter skadestvivl (og gjorde det godt da han blev skiftet ind), er nok startklar nu. Hvis han altså kommer vel igennem U21-landskampene. Han var ikke med da Frankrigs drenge spillede i fredags, men der er ny kamp mod Cypern denne tirsdag. Bemærk også at målmand Sels spiller for Belgien denne mandag.

Skadestvivl om angriber Emegha der missede Nantes, samt om fløjspiller Angelo der spillede hele kampen mod Nantes. Begge var ude af stand til at spille en træningskamp mod Karlsruher (som Strasbourg tabte 3-0) 12. oktober.

Bøyes bud: Mbappé scorer til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Nice – Marseille X (1-1)

Lørdag 21. oktober. Kl. 21:00

Nice har gjort det godt i sæsonstarten, men Marseille har løftet sig efter Gattuso fik trænertjansen. Det ligner en tæt affære i dette sydderby. Desværre med risiko for dårligt underlag efter rugby-VM.

Nice vandt 0-1 i Metz i seneste runde. God indsats og fortjent sejr. Rivier-drengene sprudlede ikke just offensivt, men skabte alligevel en del chancer. Defensivt var de bundsolide. Igen.

Nice har ligaens bedste forsvar i denne sæsonstart med blot fire indkasserede mål otte kampe. Antallet af tilladte chancer er også det laveste i rækken.

Nice er fortsat ubesejret i denne sæson og har leveret gode resultater, inkl sejre over Monaco (heldigt) og PSG (fortjent). Det blev kun 0-0 i seneste hjemmekamp, mod Brest (der også har haft en god sæsonstart), men Nice var bedst og burde have vundet.

Nyt fravær i midtbanemand Thuram der har karantæne. Den normalt så fremragende fremdriver havde dog en skidt dag mod Metz og blev udskiftet i pausen til fordel for en glimrende Sanson.

Fortsat skadestvivl om venstrefløj Diop, men alternativ Boga har opadgående formkurve.

Den angrebsdygtige højreback Atal har dummet sig fælt ved at viderebringe en antisemitisk video på sine sociale medier. Han har siden beklaget, men det er ikke første gang han blamerer sig på dén måde, og han straffes muligvis af ligaen.

Marseille vandt 3-0 over Le Havre i seneste rundes hjemmekamp. Var 11 mod 10 fra 40. minut, men da stod der allerede 2-0, og sejren var vældigt fortjent.

Mod en lille oprykkerklub, bevares, men alligevel: Opmuntrende, og første sejr til den nye træner Gattuso der ellers havde fået en skidt start med fortjent 3-2-tab i Monaco.

Mod Le Havre spillede han med kun een defensivmand på midtbanen – 4-1-2-3 – og det virkede fint. Men lad os se om det også fungerer mod en stærk modstander.

På udebane er Marseille svage 0-2-2 i denne sæson, men med motivationsstærke Gattuso ved roret er der håb om at Det Sydfranske Galehus også kan sætte sig i respekt på fremmed græs.

Bemærk at Marseille torsdag den 26. skal spille EL-kamp hjemme mod AEK Athen.

Venstreback Lodi er klar efter karantæne samt skade. Klar efter skader er også midterforsvarer Gigot, midtbanemand Veretout og venstrefløj-afløser Correa.

Bøyes bud: X til odds 3,45 – SPIL HER >>*

Lorient – Rennes X (2-2)

Søndag 22. oktober. Kl. 13:00

Lorient fik uafgjort i Lyon trods bagud 3-1 og kan måske også drille i dette lokalderby mod storebror. Rennes må undvære erfarne Matic og er sejrsløs på udebane.

Lorient spillede 3-3 i Lyon i seneste runde. Var bagud 3-1 ved pausen (trods tidlig 0-1-føring), men fik – ikke ufortjent – udlignet i en stærk anden halvleg. Hvor bretonerne viste at de kan andet og mere end at spille på kontra.

Bretonerne er uden sejr i seneste fem runder, men pointet i Lyon, efter to nederlag i træk (inkl 0-3 mod Montpellier) må give en del gejst.

Som mod Montpellier var offensiv-stortalent Kroupi fejlplaceret som centreforward – han er mere værdifuld som kantmand eller hængende angriber – men han scorede alligevel to mål, så helt skævt var det ikke.

Lorient mangler stadig angriber Dieng (ude siden 2. runde). Men den boldfaste og opspilsstærke midterforsvarer Formose Mendy er nok kampklar selv om han fik et skrub mod Lyon efter at være blevet skiftet ind (efter skadespause) for den svagt spillende forsvarsstyrmand Laporte.

Venstre-wingbacks Le Goff og Benjamin Mendy gik begge glip af Lyon, og sidstnævnte er stadig skadet, mens Le Goff nok er tilbage. Men fløjspiller Yongwa gjorde det fortrinligt som vikar på pladsen mod Lyon.

Mulig start til den erfarne klassemidtbanemand Bakayoko der fik Lorient-debut som indskifter mod Lyon og gjorde det nydeligt (om end rusten var til at se).

Rennes tabte 1-3 til PSG i seneste rundes hjemmekamp. Skabte en del chancer, men var alligevel underlegen mod et velspillende pariserhold. Skidt kamp af bretonernes defensiv, inkl midtbanen.

Sådan kan det gå mod een af verdens rigeste klubber.

I forrige runde vandt Rennes fortjent 3-1 hjemme mod lokalrival Nantes. På udebane blev det senest 0-0 i Montpellier efter en forkølet indsats, men siden har Rennes-offensiven forbedret sig.

Bemærk at Rennes torsdag den 26. oktober skal spille EL hos græske Panathinaikos.

Mulig start til angriber Terrier der efter langvarig skadespause blev skiftet ind i seneste EL-runde (og brændte straffe i overtiden i 1-0-tabet hos Villarreal) samt mod PSG.

Den erfarne defmidtbanemand Matic har karantæne mod Lorient. Fortsat skadestvivl om offensivmidtbanemand Le Fée.

Bøyes bud: X til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Lille – Brest 1 (2-0)

Søndag 22. oktober. Kl. 15:00

Brest har drillet diverse store hold i denne sæson, men har spillet dårligt på udebane og må undvære to idealstartere inkl vigtige Brassier. Bør komme til kort mod stærke Lille her.

Lille spillede 1-1 hos Lens i seneste rundes Nord-derby. Temmelig heldigt, for Lens skabte klart flest chancer, men Lille holdt sig inde i kampen via flotte redninger af keeper Chevalier, en brandfight af defmidtbanemand André (der desuden scorede) og driblinger af højrefløj Zhegrova.

I seneste udekamp vandt Lille fortjent 0-2 hos Le Havre, og les Dogues er uden tab i seneste tre runder (efter uheldige 1-2 hjemme mod Reims).

Bemærk at Lille skal spille Conference League mod Slovan Bratislava torsdag den 26. oktober.

Angriber David har været i canadisk landsholdstjeneste hos Japan. Kampen blev dog spillet i fredags, så god tid til at nå tilbage til Lille og komme sig over jetlag.

Midtbanemand Gomes misser Brest pga karantæne.

Brest spillede 1-1 hjemme mod Toulouse i seneste runde og er dermed stadig med i toppen (dog nu nede på en fjerdeplads).

Bretonerne ærgrer sig over at femte runde i træk uden nederlag ikke udmøntede sig i en sejr. Men efter det heldige 0-0-resultat i Nice i seneste udekamp kneb det også for de ellers hjemmestærke bretonere at sætte sig igennem mod Toulouse. Uafgjort var rimeligt. Ja, faktisk var Brest ret heldig; scorede i overtiden efter en fejl af Toulouse-keeperen.

På udebane har det knebet endnu mere med spillet: fortjent tab i Marseille, heldig sejr i Reims, og mod Nice skabte Brest stort set intet.

I denne kamp må Brest klare sig uden to normalstartere der har karantæne: midterforsvarer Brassier og midtbanemand Camara. Sidstnævnte er nemmest at erstatte. Brassier kan remplaceres af Dari, men marokkaneren er ustabil.

Bøyes bud: Lille vinder til odds 1,76 – SPIL HER >>*

Spil dig til 1.000kr. freebet nu!
18+ | Kun for nye spillere bosat i Danmark | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk | Min. indbetaling og indsats på 100 kr til odds 1,80 for at få dit freebet. Maks freebet op til 1,000 kr. F.eks. Lav en indsats på 1,000 kr. og få et freebet på 1.000 kr. Bonus aktiveres ved indbetaling under “min tilbud” og skal bruges inden 60 dage. Indbetalinger foretaget gennem Skrill eller PaySafeCard berettiger ikke til bonussen. Matched freebet kan kun bruges til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår

Nantes – Montpellier 2 (1-2)

Søndag 22. oktober. Kl. 15:00

Nantes har imponeret i seneste hjemmekampe, men ser markant svækket ud pga skader og karantæner. Montpellier viste god form op til landskampspausen og bør have pæne chancer. Bemærk: Risiko for dårligt underlag efter rugby-VM.

Et Over-spil er en mulighed. Nantes er dog svækket offensivt såvel som defensivt.


Nantes vandt 1-2 i Strasbourg i seneste runde og rejste sig dermed efter 3-1-nederlaget hos lokalrival Rennes.

Bretonernes gevinst i Alsace var særdeles fortjent. Flot af Nantes der var svækket i angrebet uden Mohamed og alternativ Ganago, men alligevel leverede godt i offensiven. Unge Abline scorede ikke, men gjorde det glimrende som frontløber, og hurtigløberne Coco og Simon var fortrinlige på fløjene.

På eget græs vandt Nantes senest 5-3 over Lorient; også dér sprudlede offensiven. Defensiven var derimod hullet, og det var den også mod Rennes (trods et mere defensivt udgangspunkt), men den så bedre ud mod Strasbourg. På billig baggrund – alsacianerne var tandløse – men det er værd at bemærke at træner Aristuouy i Alsace brugte et tremandsmidterforsvar frem for de forrige runders tomands-. Kan godt være det er vejen frem for Nantes-defensiven; især fordi offensiven stadig kan blomstre.

Angriber/topscorer Mohammed har karantæne for anden kamp i træk, mens midterforsvarer Castelletto er ny mand i skammekrogen. Et andet nyt fravær er midtbanemand Augusto der pga skade udgik undervejs mod Strasbourg; indskifter Moutoussamy gjorde det dog godt (inkl et mål). Skadestvivl om angriber Ganago der har misset de seneste tre runder.

Bemærk desuden at fløjspiller Coco har været i landsholdstjeneste for Guadaoupe som han senest spillede for søndag. Lang rejse hjem fra Caribien.

Montpellier var involveret i en skandalekamp i seneste runde, hjemme mod Clermont. Opgøret blev afbrudt kort før slutfløjt fordi Clermonts målmand blev ramt af fyrværkeri.

Ekstremt tåbeligt af Montpelliers fans, for der stod 4-2. Nu risikerer de at tabe kampen på skrivebordet; det afgøres 25. oktober.

Spillemæssigt var der tale om en glimrende indsats af Montpellier (dog hjulpet af rødt til Clermont i 54., ved 3-2) a la seneste udekamps flotte 0-3-sejr i Lorient. La Paillade råder virkelig over en giftig offensiv. Forsvaret er knapt så driftsikkert.

Defmidtbanemand Chotard er klar efter karantæne. Sandsynligvis tilbage efter skadespause: Venstreback Sylla der er gået glip af seneste to runder. Vigtigt, for afløser Esteve har karantæne, og alternativ Sainte-Luce er nok stadig ukampdygtig.

Fløjafløser Nordin er fortsat skadet.

Bøyes bud: Montpellier +0 asian handicap til odds 1,86 – SPIL HER >>*

Toulouse – Reims 2 (1-2)

Søndag 22. oktober. Kl. 15:00

Toulouse gjorde det glimrende i de sidste par runder før landskampspausen, men må undvære vigtige Spierings. Reims tabte til sprudlende Monaco, men havde fortjent bedre og er et hold der kan gøre ondt på modstanderen. Hold dog øje med trupnyt, for Reims har skadestvivl.

Toulouse spillede 1-1 hos tophold Brest i seneste runde. Fortjent point og dermed en glimrende opfølgning på seneste hjemmekamps 3-0 over oprykker Metz. Der kom efter et fortjent 2-1-nederlag i Lens.

Den unge målmand Restes var skyld i bretonernes mål der faldt i overtiden, men har ellers gjort det godt i sæsonstarten.

Toulouse er en del bedre hjemme end ude. Men nu må den sydfranske klub undvære vigtige Spierings på defensivmidtbanen; han har karantæne. Fortsat ukampdygtig pga en skade: den målfarlige fløjspiller Aboukhlal.

Bemærk at Toulouse torsdag efter Reims skal spille EL hos selveste Liverpool.

Efter to sejre i træk (1-2-gevinst hos Lille og 2-0 over Lyon) tabte Reims 1-3 til Monaco i seneste rundes hjemmekamp. Men det var faktisk en stærk indsats (mod en stærk modstander), og velorganiserede og giftige Reims burde have fået uafgjort.

I front leverede danske Daramy endnu en nydelig indsats, men offensivkollegaerne var endnu bedre. Desværre manglede effektiviteten på dagen. Samtidig med at monegaskerne scorede på stort set alt.

Den erfarne højreback Foket er klar efter karantæne) og får nok sin startplads tilbage selv om den 19-årige reserve Ibrahim Diakité gjorde det flot mod Monaco. Venstreback Esbrand er fortsat skadet. Pladskonkurrent De Smet var god mod Lyon i forrige runde, men forsvarets dårligste mod Monaco; kostede et par mål.

Venstrefløj Nakamura blev ankelskadet i landskamp for Japan i fredags (efter at have scoret) og mangler nok nu. Det kan betyde at Daramy flyttes ud på fløjen, og at en decideret centreforward tager frontpladsen. Højrefløj Ito spillede også for Japan i fredags (assist) og gør det muligvis også denne tirsdag (i Kobe mod Tunesien). Dvs blot fire dage før Toulouse-kampen, og det er altså en lang tur fra Japan til Champagne-distriktet.

Endelig er der tvivl om den skudstærke midtbanemand Teuma der har gjort det fortrinligt i seneste runder (og scorede på straffe mod Monaco), men som gik glip af Maltas EM-kvalkampe pga en ankelskade.

Bøyes bud: Reims +0 asian handicap til odds 1,70 – SPIL HER >>*

Monaco – Metz 1 (3-0)

Søndag 22. oktober. Kl. 17:05

Monaco har sprudlet, mens Metz har været impotent fremme og usikker defensivt i seneste runder. Monegaskerforsvaret er svækket, men messinerne formår næppe at udnytte det.

Monaco
vandt 1-3 i Reims i seneste runde. Anden sejr i træk (efter uheldige 0-1 mod Nice), inkl 3-2 over Marseille i seneste hjemmekamp.

Mens sejren over lokalrivalen og storklubskollegaen var fortjent, var monegaskerne mere heldige i Reims der ydede god modstand i en jævnbyrdig affære. Bortset fra at Monaco på en dag hvor den ellers så sprudlende offensiv havde svært ved at skabe klare chancer, var vældigt (over-)effektiv.

Nye fravær (karantæne) i den stærke midtbanemand Zakaria (Camara er dog en habil afløser) og midterforsvarer Magassa. Fraværet af sidstnævnte ligner et problem, for afløser Matsima var ringe da han blev skiftet ind mod Reims. Fleksible Zakaria kan også flyttes ned i forsvaret, men schweizeren er jo også i skammekrogen nu. Det skal også med at den erfarne midterforsvarer Maripan er tvivlsom efter at have pådraget sig en skade i landskamp for Chile i fredags.

Apropos landskampe på den anden side af Atlanten, har angriber Balogun spillet for USA; senest natten til onsdag hvor han scorede mod Ghana.

Monaco må desuden fortsat (siden Nice) undvære den knæskadede venstre wingback Caio Henrique, blandt holdets bedste i 23/24, men afløser Jacobs har gjort det flot.

Skadestvivl om højre-wingback Vanderson der gik glip af Reims-kampen, men her gjorde fløjspiller Diatta det vældigt godt som wingback.

Nok stadig ude pga skade: midterforsvarer Salisu (sommertilgang). Angrebsafløser Embolo er fortsat ukampdygtig. Til gengæld er offensiv-indskifter Ben Seghir (stortalent) klar efter skade.

Metz tabte 0-1 til Nice i seneste rundes hjemmekamp. Messinernes tredje nederlag i træk, inkl 0-1 hjemme mod lokalrival Strasbourg og 3-0-lussing i Toulouse.

Som i de to nævnte kamp skabte Metz ikke ret meget mod Nice; faktisk stort set ingenting. I landskampspausen lykkedes det dog at vinde 2-3 i en træningskamp hos BL2-klubben Kaiserslautern.

Nok stadig ude: højreback Collin der har misset de seneste fem runder og heller ikke var med i træningskampen. Stadig ude: midtbane-indskifter Maiga.

Bøyes bud: Monaco -1,5 asian handicap til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Lyon – Clermont 1 (3-1)

Søndag 22. oktober. Kl. 20:45

Lokalderby på tvivlsomt underlag (efter rugby-VM). Alligevel lugter det af mål, for Lyon er stærk offensivt, dårlig i forsvaret.

Lyon spillede 3-3 i Lorient i seneste runde. Dvs første point – og første mål – til den nye træner Grosso efter to nederlag i træk (1-0 i Brest og 2-0 i Reims).

Men Les Gones ærgrer sig gevaldigt, for efter en flot første halvleg hvor de vendte tidlig 0-1 til 3-1 via lynhurtige angreb (godt spil af bl.a. Nuamah, ex-FCN), gik det galt i anden halvleg. Med styrmand Lovren (tilbage efter skade) som rustent eksempel var forsvaret usikkert og kunne ikke stå imod.

Kreatør Cherki var sat af efter en skidt indsats mod Reims, og det syntes at hjælpe på offensivens evne til at spille kvikt og direkte. Cherki er en fremragende dribler, men har tendens til at varme bolden lidt for meget. Men Grosso mangler stadig at finde formularen i defensiven. Måske skal Lovren bare lige op i omdrejninger, men den erfarne kroat døjer – selv når i kampform – med at følge med når det går stærkt.

Venstreback Tagliafico er i argentinsk landsholdstjeneste i disse dage; spillede i fredags mod Paraguay, og natten til onsdag gælder det Peru. Derefter en lang rejse tilbage til den franske gastronomi-hovedstad. Også lang vej hjem for fløjspiller Nuamah der er i Nord- og Mellemamerika med Ghana. Søndag var han indskifter mod Mexico, og natten til onsdag spiller ghaneserne i USA.

Clermont var på vej mod et 4-2-nederlag i seneste rundes udekamp mod Montpellier da opgøret blev afbrudt i overtiden efter Clermont-målmand Diaw blev ramt af fyrværkeri.

Det KAN betyde en skrivebordssejr til Clermont; afgøres af ligaens disciplinærkomité 25. oktober.

I mellemtiden må man konstatere at Clermont var underlegen i Montpellier. Blev reduceret til 10 mand i 54., hvilket naturligvis ikke hjalp, men da stod der 3-2, og Clermont havde det svært.

I forrige runde havde Clermont ellers imponeret med 0-0 hjemme mod selveste PSG. Men det ser ud til at dén indsats var en enlig svale. Clermont har kun to point og er stadig sejrsløs. Medmindre skrivebordsafgørelsen giver tre point…

Målmand Diaw er ok; var i stand til at slutte sig til Senegals lejr i landsholdsperioden. Men venstreback Borges har karantæne efter rødt mod Montpellier; han var ellers lige blevet klar efter skadespause. Men i Konaté er der en habil afløser.

Fortsat skadestvivl om venstreback-reserve Armougom.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,64 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af Expekt.

Tips fra Ligue 1

3. dec.
15:00
Units 5/10
Tippet til 1.80
15:00
Units 5/10
Tippet til 2.04
spx logo

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen! 📩

1 kommentar

  1. Reims må undvære tre normalstartere: venstrefløj Nakamura samt midtbanefolk Teuma og Matusiwa.

Skriv et svar