18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Tips til 8. runde i Ligue 1 d. 6. – 8. oktober 2023

Efter endnu en runde med overskud på de franske optakts-tips, kaster vi os frådende over næste omgang i Ligue 1. Derby du Nord mellem Lens og Lille spilles søndag, men der er flere interessante opgør, fx subtopkampen mellem Rennes og PSG samme dag samt lørdagens brag mellem Reims (med danske Daramy) og Monaco, to formstærke hold. Se alle ni kampanalyser i denne optakt og klæd dig på til dine franske bets.

Mohamed Daramy i aktion for Reims mod Lyon

Foto: IMAGO / PanoramiC

Disclaimer: Optaktens spilforslag, ”Bøyes bud”, er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 22/23: 38 optakter gav en tilbagebetaling på 100,9% for 382 tip (flatbetting). 23/24: Seneste optakt gav et overskud på 2,34 units. Samlet for syv optakter: 63 tip, balance +5,3, tilbagebetaling 108,4%. Bemærk: I denne sæson hentes alle optaktsodds fra sponsoren Expekt. Deciderede eksperttip (unitbetting) i 22/23: 51 franske; indsats 237 units; overskud 4,99; tilbagebetaling 102,1%. Denne sæson: 4 tip, indsats 18 units, balance +6,61, tilbagebetaling 136,7%. Hold også øje med Dagens Spil som jeg typisk leverer fre-man; ofte med franske kampe. L1 i DS i 22/23: 52 tip, balance -1,37. Tilbagebetaling (flatbetting): 97,3%. Denne sæson: 14 franske tip. Balance -4,47.

Strasbourg – Nantes X (1-1)

Fredag d. 6. oktober. Kl. 21:00

Strasbourg har skabt meget lidt i seneste to runder, mens Nantes er offensivt svækket.

Strasbourg tabte 0-1 til Lens i seneste runde. Første nederlag på hjemmebane i denne sæson der havde budt på glimrende spil og syv point i tre kampe på eget græs.

Så meget desto mere overraskende at alsacianerne var så blegnæbbede mod Lens og stort set intet skabte (mod et hold der ellers havde lukket en del mål ind). Skuffende af Vieiras tropper. Men det er værd at bemærke at Strasbourg også var offensivt bleg i forrige rundes 0-1-sejr i Metz. Så SÅ overraskende var det måske heller ikke…

Skadestvivl om offensivmand Diarra.

Nantes tabte 3-1 hos Bretagne-rival Rennes i seneste runde. Fortjent nederlag. Nantes blev reduceret til 10 mand i 77. minut, men da stod der allerede 2-1, og Rennes spillede bedst.

Ærgerligt for Nantes, ikke bare fordi det var et derby-nederlag, men fordi klubben gik ind til kampen med fire kampe i træk uden tab og med to sejre i træk, inkl 5-3 over Lorient. Men samtidig med at Nantes igen var løs i forsvaret, kunne holdet ikke vise samme offensive oomph mod velorganiserede og -kombinerende Rennes.

Nu må Nantes undvære topscorer Mohammed pga karantæne. Tvivl om angrebskollega Ganago der har misset de seneste to runder. Lejesvenden Abline (der ikke måtte spille mod Rennes der ejer ham) kan også udfylde centreforward-pladsen, men angrebstalentet er ustabilt.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,75 – SPIL HER >>*

Metz – Nice 2 (0-2)

Lørdag d. 7. oktober. Kl. 17:00

Metz har set skidt ud i seneste to runder og bør få problemer mod velspillende Nice der senest var uheldig med 0-0 mod ligaetter Brest.

Metz tabte 3-0 i Toulouse i seneste runde. Andet nederlag i træk (efter fire runder uden tab), inkl 0-1 mod lokalrival Strasbourg i seneste hjemmekamp.

Som mod Strasbourg skabte messinerne meget få chancer mod Toulouse og var samtidig en del løsere i defensiven. Særdeles fortjent nederlag.

Nok stadig ude: højreback Collin der også har misset de seneste fire runder.

Nice spillede 0-0 hjemme mod ligaetter Brest i seneste runde og er fortsat ubesejret i denne sæson.

Efter tre sejre i træk, inkl hos Monaco (dog heldigt) og PSG, var eet point mod Brest – trods bretonernes stærke sæsonstart – en skuffelse, men Nice spillede bedst og burde have vundet. Brest fokuserede på at forsvare sig og skabte stort set intet.

Optakten til kampen var for Nice præget af at den depressions-ramte midtbanereserve Beka Beka truede med at begå selvmord ved at springe ud fra en bro. Han blev heldigvis overtalt til at lade være, men den dramatiske situation fylder naturligvis en del i klubben.

Fortsat tvivl om venstrefløj Diop (men alternativ Boga har opadstigende formkurve).

Bøyes bud: Nice -0,75 asian handicap til odds 1,94 – SPIL HER >>*

Reims – Monaco X (2-2)

Lørdag d. 7. oktober. Kl. 21:00

To dygtige og formstærke hold. Svært at udpege en sandsynlig vinder.

Reims vandt 2-0 over Lyon i seneste rundes hjemmekamp. Anden sejr i træk, inkl 1-2-gevinsten hos Lille.

Hvor sejren over Lille var temmelig heldig, var velorganiserede Reims overlegen og vandt fortjent over kriseramte Lyon. Den danske fløjspiller Daramy var placeret som centreforward; scorede ikke, men spillede nydeligt.

Reims har nyt fravær i den erfarne højreback Foket (karantæne), og da afløser Busi nok fortsat er ukampdygtig, skal træner Still lede efter en anden løsning. Det kan give en start til den 19-årige reserve Ibrahim Diakité. Venstreback Esbrand er fortsat skadet, men pladskonkurrent De Smet var god mod Lyon.

Monaco vandt 3-2 over Marseille i seneste runde. God sejr efter forrige rundes uheldige 0-1-nederlag mod en anden sydkyst-rival, Nice.

Monegaskerne har skabt masser af chancer i denne sæsonstart – også mod Nice hvor Balogun (topscorer for Reims i 22/23) brændte to straffespark – og var også godt fremme i skoene mod Marseille. Tre mål var i overkanten i forhold til antal chancer, men sejren var fortjent nok.

Det ene mål sat ind af Balogun der dermed rejste sig efter sin Nice-misére. Endnu bedre var indsatsen fra den unge offensiv-afløser Akliouche der fik en sjælden start og kvitterede med assist og to mål.

På udebane har Monaco spillet 3-3 og 2-2 i seneste to kampe, men forsvaret har forbedre sig i forhold til sæsonstarten. 2-2 i Lorient var uheldigt; monegaskerdefensiven var solid. Samme mod Nice og Marseille (trods målmålene).

Som mod Marseille må Monaco undvære den knæskadede venstre wingback Caio Henrique, blandt holdets bedste i 23/24, men afløser Jacobs leverede en kompetent indsats. Offensivmand Golovin er tilbage fra karantæne, men der er stærk kamp om startpladserne i en fremragende offensiv.

Nok stadig ude pga skader: midterforsvarer Salisu (sommertilgang) og offensiv-indskifter Ben Seghir. Angrebsafløser Embolo er fortsat ukampdygtig.

Bøyes bud: X til odds 3,70 – SPIL HER >>*

Marseille – Le Havre X (1-1)

Søndag d. 8. oktober. Kl. 13:00

Den nye Marseille-træner Gattuso er en dygtig motivator, men en fremragende taktiker er han næppe. Kan Det Sydfranske Galehus slå en oprykker der har fået en glimrende sæsonstart? Måske nok, men Le Havre kan meget vel drille Marseille der har en torsdagskamp i benene.

Marseille tabte 3-2 i Monaco i seneste rundes Middelhavsderby, og den nye træner Gattuso fik dermed en dårlig start på tilværelsen i Det Sydfranske Galehus.

Men selv om nederlaget var fortjent, var indsatsen klart bedre end i forrige rundes pinlige 4-0-tab hos ærkerival PSG. Gattuso demonstrerede sine motivationsevner da han i løbet af kampen fik sparket gejst ind i kreatør Ounahi der kvitterede med gode detaljer.

Der er dog meget der kan og skal forbedres, især defensivt, men også offensivt. Men endelig en god indsats af offensivmand Ndiaye – hans første gode kamp for Marseille siden ankomsten i sommerpausen.

Nu er Marseille hjemme i Velodromen hvor det er blevet til syv point i tre kampe, men senest skuffende 0-0 mod Toulouse. Lad os se hvordan de fanatiske tilhængere (der tvang Marcelino til at forlade trænerposten) tager imod holdet.

Denne torsdag, dvs tre dage for Le Havre, skal Marseille spille EL-kamp hjemme mod Brighton.

Fløjspiller Sarr, der blev skiftet ind mod Monaco efter skadespause, må banke på til en startplads. Før han blev skadet, var han holdets bedste i sæsonstarten.

Ude for anden ligarunde i træk er venstreback Lodi (afløser Murillo var ikke ret god mod Monaco). Stadig skadestvivl om defmidtbanemand Kondogbia.

Le Havre tabte 0-2 til Lille i seneste rundes hjemmekamp. Oprykkerklubbens første nederlag i seneste fem runder (inkl en ret heldig 0-0 hos Lyon).

Indsatsen var ikke dårlig, men Lille var lige en tak bedre.

Højrekantsmand Nego var sen indskifter mod Lille efter to kampes skadespause. Han er nok startklar nu; en markant forstærkning, i givet fald. Samme med leje-angriber Bayo der sad over mod Lille der ejer ham. Fortsat skadestvivl om midtbanemand Targhalline, ude siden 2. runde.

Bøyes bud: Le Havre +1 asian handicap til odds 1,98 – SPIL HER >>*

Brest – Toulouse X (1-1)

Søndag d. 8. oktober. Kl. 15:00

Brest har leveret en flot sæsonstart, især hjemme, men Toulouse (forstærket af Spierings) så godt ud i seneste runde og kan meget vel (trods Europa-torsdagskamp i benene) drille bretonerne der i dette opgør har færre fans end de plejer.

Brest spillede 0-0 i Nice og fører stadig ligaen (dog nu med Monaco a point).

Bretonerne var heldige med pointet; de fokuserede på at forsvare sig (godt spil af midterforsvaret, Chardonnet og Brassier) og skabte stort set ingenting selv samtidig med at Nice burde have scoret. Men det lever Brest nok med.

På hjemmebane har bretonerne været mere foretagsomme: Syv point for tre kampe, senest uheldig 0-0 mod Rennes og en meget fortjent 1-0 mod Lyon. Men bemærk at Brest mod Toulouse må undvære fans på een af fire tribuner; dette som straf for uro i en tidligere kamp.

Midterforsvarsafløser Dari missede Nice pga sygdom og er nok klar nu.

Toulouse vandt 3-0 over Metz i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent gevinst og en glimrende reaktion på forrige rundes fortjente 2-1-nederlag i Lens.

Toulouse ER en del bedre hjemme end ude (har dog vundet i Nantes og fået 0-0 hos Marseille i denne sæsonstart), og det skal med at Lens-kampen blev spillet få dage efter en EL-kamp i Belgien. Men man skal ikke undervurdere betydningen af Spierings. Sidste sæsons stærke balancemand på midtbanen blev i sommer solgt til Lens, men fik en skidt sæsonstart i den nordfranske klub og vendte derfor tilbage til Toulouse. Metz-kampen var hans første kamp fra start for Toulouse i 23/24 – og man kunne se at han nød at være tilbage.

Bemærk at Toulouse denne torsdag skal spille EL hjemme mod østrigske LASK. Her har midterforsvarer Costa karantæne.

Den målfalige fløjspiller Aboukhlal missede Metz pga en knæskade og er nok først er tilbage engang i foråret.

Bøyes bud: X til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Matched freebet op til 600 kr.
18 +. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudeluk via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Kun for nye spillere Min. indsats på 100 kr til odds 1,80 Maks freebet op til 600 kr. Aktiveres under “mine tilbud” og skal bruges inden 60 dage. Skrill og PaySafeCard indbetalinger er ikke bonusberettigede. Freebet gælder kun som et livebet. Alle regler og vilkår

Lyon – Lorient X (1-1)

Søndag d. 8. oktober. Kl. 15:00

To skidt kørende hold der meget passende kan dele i porten.

Lyon tabte 2-0 i Reims i seneste runde. Andet nederlag i træk, inkl 1-0-tab i Brest, og tredje kamp i streg uden Les Gones-scoring.

Faktisk har Lyon kun scoret tre mål i de første syv runder og har kun hentet to point – inkl en ret uheldig 0-0 mod Le Havre i seneste hjemmekamp.

Træner Grosso har nu to Lyon-kampe under bæltet, men ligner en mand der er langt fra at kunne finde den rette løsning. Efter at været startet med kreatør Cherki på bænken mod Brest i en 4-1-4-formation, gav Grosso den unge dribler en startplads i angrebet mod Reims i en 3-4-1-2-opstilling. Det hjalp imidlertid ikke på offensivens kvalitet; igen skabte Lyon meget få chancer.

Lad os se hvad Grosso finder på mod Lorient. Offensiven kan se klart bedre ud, for topscorer Lacazette er tilbage fra karantæne (og kan erstatte Baldé der leverede en tynd indsats mod Reims før han blev skadet). Forsvaret kan også optimeres men det kræver at Grosso træffer de rigtige beslutninger. Diomandé var ringe mod Reims, og måske bør Grosso gå tilbage til et tomands-midterforsvar – men med O’Brien (glimrende debut mod Reims) ved siden af Mata. Det er dog også muligt at styrmand Lovren, endelig klar efter en skade har holdt ham ude siden sommerferien, kan starte inde. Fortsat tvivl om makker Car der har misset de seneste kampe (efter en skidt sæsonstart).

Lorient tabte 0-3 hjemme mod Montpellier i seneste runde.

Det var bretonernes andet nederlag i træk, inkl 5-3-dramaet i Nantes, og fjerde runde i streg uden sejr. Med Lorient som banens dårligste i alle fire kampe, også i heldige 2-2 hjemme mod Monaco i 5. runde.

Lorient åbnede den nye sæson på nydelig vis med uafgjort mod PSG og Nice samt sejr over Lille, men reelt var de to første resultater heldige; kun mod Lille var det fortjent – via stærkt kontraspil. Det spil har man ikke set meget til siden, om end offensiven også viste tænder mod Nantes.

Eet af problemerne mod Montpellier var at Lorient stillede uden decideret angriber; i stedet var offensivtalent Kroupi frontløber. Ærgerligt, for ungersvenden der havde gjort det så flot i de forrige to runder, som fløj/offensiv midtbane, var nu mere middelmådig.

Lorient mangler nok stadig angriberne Tosin (der missede Montpellier) og Dieng (ude siden 2. runde). Samme med midterforsvarer Mendy (savnesogså ). Desuden er der nu tvivl om venstreback Le Goff, men det kan så betyde en start til sommertilgang Benjamin Mendy, ex-Man City, der har vist interessante ting som indskifter. Hvis han altså har kondition til at starte. En hel kamp kan godt være for meget for en spiller der ikke havde spillet kamp i to år (voldtægtssag) før han kom til Lorient denne sommer.

Mulig Lorient-debut til en anden sommertilgang, den erfarne defmidtbanemand Bakayoko, der pga en skade ikke har kunnet spille endnu, men som nu nu deltager i normal træning.

Bøyes bud: X til odds 4,00 – SPIL HER >>*

Montpellier – Clermont 1 (2-1)

Søndag d. 8. oktober. Kl. 15:00

Montpellier genfandt formen i seneste runde og ser for stærk ud for Clermont der fik point mod PSG, men stadig er uden sejr.

Montpellier vandt 0-3 i Lorient i seneste runde og fik dermed genstartet den farlige offensiv der havde haltet i en del runder efter en flot sæsonstart.

Seneste hjemmekamp endte 0-0 mod Rennes – et heldigt resultat (som var fjerde runde i træk uden sejr). Men centreforward Adams genfandt formen mod Lorient, og fløjspiller Tamari var tilbage efter skade, og det er vældigt vigtigt for Montpellier.

Bemærk dog at underlaget er i dårlig stand på Stade de la Mosson. Svært at spille god bold.

Nyt fravær i defmidtbanemand Chotard (karantæne) der dog har en habil afløser i Leroy. Tvivl om venstreback Sylla der missede Lorient, men her var midterforsvarsafløser Esteve en forbavsende god back-vikar. Tabte en del dueller mod stærke Faivre, men leverede alligevel en god indsats. Også fortsat skadestvivl om fløjafløser Nordin.

Clermont spillede 0-0 hjemme mod PSG i seneste runde. Stærkt resultat efter to nederlag i træk og efter en dårlig sæsonstart med blot eet point i seks kampe. Clermont er stadig uden sejr, men det må give gejst at holde Mbappé & Co fra fadet.

Ud over en flot præstation af målmand Diaw, skulle der held til, naturligvis – for pariserne havde chancer til at score tre mål (Clermont et enkelt) – men stadig godt kæmpet. Det hjalp nok også at banen ikke er i ret god stand.

På udebane tabte Clermont senest 2-1 i Le Havre, og det er kun blevet til eet point i tre opgør. Dét point var uheldigt; Clermont burde have vundet i Toulouse. Men ellers har ude-indsatserne været svage.

Fortsat skadestvivl om venstreback Borges, der har misset de seneste to runder (afløser Konaté var god mod PSG), og defmidtbane-afløser Armougom.

Bøyes bud: Montpellier vinder til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Lens – Lille X (1-1)

Søndag d. 8. oktober. Kl. 17:05

Derby du Nord mellem to stærke hold. Lens åbnede sæsonen svagt, men er så sandelig kommet efter det, inkl sejr over Arsenal. Lille har også set godt ud på det seneste. Hjemmebanefordel til Lens – især hvis Lille-fans er forment adgang, og det er de (Lille har dog appelleret) – men Lille har friske ben.

Lens vandt 0-1 i Strasbourg i seneste runde;: sejr nr 2 i træk (inkl fortjente 2-1 hjemme mod Toulouse) efter en skidt sæsonstart med fem runder der blot gav eet point.

Lens spillede glimrende i Alsace; tillod meget lidt og kom selv frem til en del. Uden at sprudle. Det var ikke nødvendigt efter tidlig føring mod en modstander der ikke kunne ret meget på dagen. Målet sat ind af angriber Wahi der endnu ikke er faldet 100% til, men ikke desto mindre er giftig med sin speed og opfattelsesevne. Nydeligt debut, i øvrigt, til den nytilkomne defmidtbanemand Mendy.

Bemærk at Lens tirsdag, dvs fem dage før derbyet, spillede CL-kamp mod Arsenal. Og vandt 2-1! Mål af Wahi og Thomasson. Temmelig imponerende sejr – og faktisk ikke ufortjent trods masser af Arsenal-boldbesiddelse. Noget tyder på at sølvvinder Lens er ved at finde melodien i 23/24. Dog fortsat formbølgedal af defmidtbanemand Samed.

Den fremdrivende midterforsvarer Gradit misser Lille-opgøret pga karantæne.

Lille vandt 0-2 i Le Havre i seneste runde. Glimrende indsats, og dermed fik Lille endelig løn som fortjent efter uheldige 2-2 hos Rennes og ufortjente 1-2-tab hjemme mod Reims.

Denne torsdag skal Lille spille Conference League hos færøske Klaksvik af alle steder… Ikke den allermest skræmmende modstander (omend færingerne har drillet en del i denne sæson), men en pænt lang rejse til vældigt anderledes forhold. Kan godt trække tænder ud.

Den erfarne midterforsvarer Umtiti gik glip af Le Havre pga en hovedskade (og er tvivlsom til Klaksvik-opgøret), men blev på stærk vis erstattet af Alexsandro. Også fortsat tvivl om kreatør-afløser Yazici, højrefløj Ounas (han har været ude siden august; alternativ Zhegrova var fremragende mod Le Havre) samt defmidtbanemand Bentaleb (sen sommertransfer).

Bøyes bud: X til odds 3,45 – SPIL HER >>*

Rennes – PSG X (2-2)

Søndag d. 8. oktober. Kl. 20:45

Begge hold med midtugekamp i benene, men det tegner alligevel underholdende. Rennes er notorisk dygtig til at tage parisertyren ved hornene (sejre i seneste to møder) og er forstærket offensivt her. PSG? Mbappé & Co er nok opsatte på at hævne seneste rundes pinlige nullert i Clermont.

Rennes vandt 3-1 over Bretagne-rival Nantes i seneste rundes hjemmekamp. Stærk indsats og fortjent sejr.

Som i øvrigt kom i stand via indskifterne Doué. Den ene bror, offensivmand Desiré, scorede. Den anden, forsvarer Guéla, fremtvang straffespark. God familiedag.

Straffesparket sat ind af angriber Kalimuendo, indskiftet efter skadespause. Han banker på til en plads i startopstillingen nu, og Rennes-offensiven ser velekvipereret ud selv om venstre-angriber Terrier (ude siden januar, men tilbage i træning) nok stadig ikke er startklar hvis overhovedet trupklar.

Gevinsten mod Nantes var Rennes’ første sejr siden 5-1 over Metz i sæsonpremieren, men spillet har faktisk været glimrende. Og helt rigtigt er det i øvrigt ikke: Rennes leverede også en sejr i første EL-gruppespilsrunde: 2-0 over Maccabi Haifa.

Rennes skal også spille EL denne torsdag (tre dage før PSG-kampen), hos spanske Villarreal.

Tvivl om off-midtbanemand Le Fée der missede Nantes. Kreatør-sektoren er dog velekviperet (fx banker D. Doué på til en startplads) selv om sommertilgang Rieder var holdets svageste mod Nantes i sin startdebut for Rennes.

PSG spillede 0-0 hos lille Clermont i seneste runde. Skuffende resultat (mod et hold der havde eet point efter de første seks runder) efter pariserne lige havde slået Dortmund og Marseille.

Især skuffende fordi stjernangriber Mbappé ret overraskende startede inde efter skadestvivl. Fænomenet ydede en bleg indsats (men virkede ikke hæmmet af skaden; skulle være ok).

Det skal dog med at Clermont-græsset er i dårlig stand; ikke nemt at spille god fodbold. Og det skal med at PSG sparede den vigtige defmidtbanemand Ugarte fra start. Pariserne savner en god afløser, men ok – nu har de i det mindste een virkelig god balancemand. Har de ikke haft i årevis.

PSG skal spille CL hos Newcastle denne onsdag, dvs fire dage før Rennes-matchen. Efter at have spillet 3-4-3 med to meget offensive wingbacks mod Clermont, skifter træner Luis Enrique nok til en lidt mere forsigtig 4-3-3-formation mod den engelske klub. Spændende at se hvordan han griber Rennes an.

Offensivmand Asensio, skadet i startsept, mangler fortsat. Også stadig ude: venstreback Mendes og midterforsvarer Kimpembé (de har ikke kunnet spille i denne sæson). Offensiv-afløser Kang er taget hjem til Sydkorea for at spille landskampe og misser både Newcastle og Rennes.

Bemærk i øvrigt at fire PSG-spillere skal høres af ligaens disciplinærkomité (5. oktober) og risikerer straf efter på tåbelig vis at have anført fans i homofobiske sange om Marseille: Dembélé, Muani, Hakimi samt venstreback-afløser Kurzawa.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,73 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af Expekt.

Tips fra Ligue 1

18. Jan.
19:00
Avatar
Dagens BetBuilder
Units 1/10
Tippet til 3.00
19. Jan.
15:00
Units 3/10
Tippet til 2.65

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar