18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Tips til 7. runde i Ligue 1 d. 29. september – 1. oktober 2023

Vi skal til Middelhavsderby i Monaco der får besøg af kriseramte Marseille – med Gattuso som ny gal mand ved roret i Galehuset. Vi skal også til derby i Bretagne hvor sprudlende Nantes gæster Rennes. Spændende runde i det franske, så sørg for at læse alle ni kampanalyser i denne optakt.

Ernest Nuamah, Olympique Lyon

Foto: IMAGO / PanoramiC

Disclaimer: Optaktens spilforslag, ”Bøyes bud”, er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 22/23: 38 optakter gav en tilbagebetaling på 100,9% for 382 tip (flatbetting). 23/24: Seneste optakt gav et overskud på 0,91 units. Samlet for seks optakter: 54 tip, balance +2,96, tilbagebetaling 105,5%. NB: I denne sæson hentes alle optaktsodds fra sponsoren Expekt. Deciderede eksperttip (unitbetting) i 22/23: 51 franske; indsats 237 units; overskud 4,99; tilbagebetaling 102,1%. Denne sæson: 4 tip, indsats 18 units, balance +6,61, tilbagebetaling 136,7%. Hold også øje med Dagens Spil som jeg typisk leverer fre-man; ofte med franske kampe. L1 i DS i 22/23: 52 tip, balance -1,37. Tilbagebetaling (flatbetting): 97,3%. Denne sæson: 13 franske tip. Balance -3,47.

Strasbourg – Lens X (1-1)

Fredag d. 29. september. Kl. 21:00

Strasbourg vandt hos lokalrival Metz senest og er stærk på eget græs. Men Lens imponerede i seneste runde efter en skidt sæsonstart, og sølvvinderen bør – trods udsigt til CL-midtugekamp – kunne hente point i Alsace.

OPDATERING: 2-2 virker som et bedre bud end 1-1. Det ligner en underholdende affære.

Strasbourg vandt 0-1 hos lokalrival Metz i seneste runde og fik dermed endelig point på udebane efter to fortjente nederlag. Tæt, chancefattig match med alsacianerne som de mest effektive.

I seneste hjemmekamp blev det 2-2 mod Montpeller. Stærkt comeback efter 0-2. Vieiras lidt omstændelige tropper har syv point for tre hjemmekampe; er gode på eget græs.

Defmidtbanemand Sissoko, der missede Metz, er klar nu.

Sølvvinder Lens fik endelig gang i sæsonen med seneste rundes 2-1-hjemmesejr over Toulouse. Stærkt spil og meget fortjent gevinst efter bagud 0-1. Velkomment efter en sæsonstart der havde budt på blot eet point efter de første fem runder, inkl et fortjent 3-0-tab i Monaco i seneste udekamp.

Sejren over Toulouse kom endda efter en CL-midtugekamp i Sevilla – hvor Lens i øvrigt på glimrende vis fik 1-1. Den nordfranske klub skal også spille CL i kommende midtuge, tirsdag hvor Arsenal kommer på besøg.

Første mål mod Toulouse sat ind af angriber Said i denne første start i 23/24 (efter skade), og det andet blev sat ind af den indskiftede kollega Guilavogui, sen sommertransfer der nu står noteret for to mål for Lens. Lovende af den 25-årige frontløber, hentet i L2-klubben Paris FC. Også god kamp af den sene sommertransfer Aguilar på højre wingback; rutineret herre hentet i Monaco.

Forsvars-afløser Haidara, der gik glip af Metz, Sevilla og Toulouse, er klar nu. Evt debut til defmidtbanemand Mendy, sen transfer. Han var på bænken uden at spille mod Toulouse.

Bøyes bud: X til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Clermont – PSG 2 (0-2)

Lørdag d. 30. september. Kl. 17:00

PSG sparer nok en skadestvivlsom Mbappé mhp onsdags CL-kamp, men pariserne ydmygede Marseille – også uden Mbappé! – og svage Clermont bør få det svært. Pas dog på: Græsset er i dårlig stand, og det kan være svært at spille smuk fodbold her.

Clermont tabte 2-1 i Le Havre i seneste runde. Fortjent nederlag i en chancefattig affære der åbnede på katastrofal vis for Clermont; bagud 2-0 i løbet af de første syv minutter.

Det var andet nederlag i træk, inkl 0-1 (lidt uheldigt; brændt straffe) mod Nantes i seneste hjemmekamp, og Clermont har kun eet point i 23/24.

Bemærk at græsset var i elendig stand mod Nantes.

Fortsat skadestvivl om venstreback Borges, der missede Le Havre (går nok også glip af PSG), og defmidtbane-afløser Armougom.

PSG tævede ærkerival Marseille med 4-0 i seneste rundes hjemmekamp og rejste sig dermed hurtigt efter forrige rundes fortjente 2-3-tab hjemme mod Nice hvor pariserne startede uden et par vigtige stamspillere (Ugarte og Marquinhos, trætte efter landskampe i Sydamerika).

Mod Marseille var PSG heller ikke i stærkeste. Allerede efter 32 minutter måtte stjerneangriber og topscorer Mbappé forlade banen pga en skade. Da stod der dog allerede 1-0, og selv i Mbappés fravær var pariserne overlegne mod et kriseramt Marseille-hold. To mål af angriber Ramos der kom ind i stedet for Mvbappé og endelig – efter en skidt sæsonstart – fik stemplet ind i Paris. Kollega Muani gjorde det også godt, med mål og assist.

PSG havde spillet CL i midtugen før Marseille-kampen (vundet 2-0 over Dortmund) og skal også i CL-ilden i den kommende midtuge, onsdag hos Newcastle.

Derfor forventes det at skadestvivlsomme Mbappé spares mod Clermont. Offensivmand Asensio, skadet i landskampsperioden, mangler fortsat; er ude til engang i oktober. Også stadig ude: venstreback Mendes og midterforsvarer Kimpembé (de har ikke kunnet spille i denne sæson).

Bemærk i øvrigt at fire PSG-spillere skal høres af ligaens disciplinærkomité (5. oktober) og risikerer straf efter på tåbelig vis at have anført deres fans i homofobiske sange om Marseille: Dembélé, Muani, Hakimi samt venstreback-afløser Kurzawa.

Bøyes bud: PSG -1 asian handicap til odds 1,67 – SPIL HER >>*

Monaco – Marseille 1 (3-2)

Lørdag d. 30. september. Kl. 21:00

To sydlige storklubber støder sammen i dette Middelhavsderby. Monegaskerne var senest uheldige mod Nice, men har kreeret mange chancer i denne sæsonstart (også tilladt en del) og gør det nok også her mod kriseramte Marseille. Der netop har fået ny træner, og Gattuso banker evt noget gejst ind i Galehuset.

Monaco tabte 0-1 til lokalrival Nice i seneste rundes hjemmekamp. Uheldigt.

Første gang i denne sæson at monegaskerne gik fra banen uden point og uden at score. Men det var ikke fordi chancerne manglede. Monaco fik tilkendt to straffespark og brændte begge. Begge sparket af angriber Balogun i dennes første start for fyrstedømmets klub. Mon ikke topscorer Ben Yedder starter inde (og sparker straffe( næste gang…

På udebane har Monaco spillet 3-3 og 2-2 i seneste to kampe, men forsvaret har forbedre sig i forhold til sæsonstarten. 2-2 i Lorient var uheldigt; monegaskerdefensiven var solid. Samme mod Nice.

Nu må Monaco undvære den knæskadede venstre wingback Caio Henrique, blandt holdets bedste i 23/24. Nyt fravær er også offensivmand Golovin (karantæne), også han blandt nøglespillerne indtil videre.

Nok stadig ude pga skader: midterforsvarer Salisu (sommertilgang) og offensiv-indskifter Ben Seghir. Angrebsafløser Embolo er fortsat ukampdygtig.

Marseille tabte 4-0 hos ærkerival PSG i sjette runde og røg dermed endnu længere ned i krisehullet.

Tredje skuffelse i træk, inkl inkl den pinlige 1-1 ude mod Nantes der var 10 mod 11. (A la forrige udekamp hvor det også blev uafgjort mod 10 mand, hos oprykker Metz.) samt 0-0 hjemme mod Toulouse i femte runde.

Nullerten i Toulouse betød (efter fantrusler) farvel til træner Marcelino samt i første omgang klubdirektør Longoria. Sidstnævnte er dog vendt tilbage (støttet af klubejer McCourt) og vil forsøge at køre videre. Og han har nu hyret det gamle, italienske kampsvin Gattuso som ny cheftræner. Spændende om den karismatiske hidsigprop kan hive Marseille op fra dyndet.

Tvivl om højrefløj Sarr, holdets bedste i sæsonstarten, der pga en skade har misset de seneste to ligakampe, samt EL-kampen hos Ajax i midtugen før PSG-opgøret. Marseille fik 3-3 i Amsterdam og kan altså godt vise tænder ind i mellem. Der skal også spilles EL på næste torsdag; hjemme mod Brighton.

Også stadig tvivl om defmidtbanemand Kondogbia, der missede PSG; han var ellers lige vendt tilbage efter at være blevet skadet i anden L1-runde.

Bøyes bud: Over 3 mål (asian) til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Reims – Lyon 1 (1-0)

Søndag d. 1. oktober. Kl. 13:00

Champagne-distriktets hovedby mod Frankrigs gastronomi-hovedstad. Lækkerier? Måske, men kriseramte Lyon må undvære topscorer Lacazette, og træner Grosso ønsker at tætne forsvaret. Reims er favorit, men havde svært ved at producere chancer mod Lille senest.

Reims vandt 1-2 hos Lille i seneste runde – i tirsdags, såmænd, i en kamp der var flyttet fra weekenden pga rugby-VM.

Temmelig heldig sejr, for Reims producerede få klare chancer og kom foran på et mål der nemt kunne være annulleret for højt ben. Men god sejr mod en vanskelig modstander og glimrende reaktion på seneste hjemmekamps (uheldige) 1-2-tab mod Brest.

Fortsat ukampdygtig: venstreback Esbrand og højreback-reserve Busi.

Lyon tabte 1-0 i Brest i seneste runde, og krise er efterhånden et mildt ord om situationen i storklubben fra Frankrigs gastronomiske hovedstad.

Efter 1 point i de første fire runder blev Laurent Blanc fyret, og et trænerløst Lyon-hold (med en assistent som caretaker) spillede 0-0 hjemme mod oprykker Le Havre. Så kom Fabio Grosso til, og mange forventede en saltvandsindsprøjtning, men Les Gones var ELENDIGE mod Brest. Producerede nul og niks og var usikre i forsvaret.

Sidstnævnte er det der skal fokuseres på først og fremmest, melder Grosso. Defensiven skal fungere, før der kan kigges på at forbedre det offensive spil. Man må sige at han har en masse arbejde for sig, på begge fronter. Truppen er talentfuld, men eet eller andet er galt.

Topscorer Lacazette er nyt fravær pga karantæne. Fortsat skadet: forsvarsstyrmand Lovren der er gået glip af sæsonstarten.

Bøyes bud: Under 3 mål (asian) til odds 1,81 – SPIL HER >>*

Le Havre – Lille X (2-2)

Søndag d. 1. oktober. Kl. 15:00

Lille har været uheldig i seneste par runder og skal være favorit hos en oprykkerklub. Men Le Havre har gjort det glimrende i sæsonstarten og kan måske nok stjæle et point.

Le Havre vandt 2-1 over Clermont i seneste rundes hjemmekamp. Var foran 2-0 efter blot syv minutter og holdt derefter så nogenlunde stand i resten af en chancefattig affære.

Dermed er oprykkerklubben ubesejret i seneste fire runder, inkl 0-0 i Lyon i seneste runde. Kun eet nederlag i sæsonen: 1-2 mod Brest i første hjemmekamp, og den blev fulgt af 3-0 over Lorient i næste opgør på eget græs. Luca Elsners tropper gør det glimrende.

Skadestvivl om højrekantsmand Nego der gik glip af Lyon og Clermont. samt om midtbanemand Targhalline, ude siden 2. runde.

Lille tabte 1-2 til Reims i seneste rundes hjemmekamp (i tirsdags). Surt, for Lille spillede bedst og burde have vundet.

Andet uheldige resultat i træk, inkl seneste udekamp hvor det blev 2-2 hos Rennes i et opgør hvor Lille også var bedst.
I seneste midtuge spillede Lille Conference League-kamp mod slovenske Olimpija og vandt 2-0. Der er også Europa-bold næste torsdag, hos færøske Klaksvik af alle steder…

Den erfarne midterforsvarer Umtiti går glip af Le Havre pga en hovedskade (og er tvivlsom til Klaksvik-opgøret), men kan erstattes af kapable Alexsandro. Tvivl om kreatør-afløser Yazici, højrefløj Ounas (han har været ude siden august) samt defmidtbanemand Bentaleb (sen sommertransfer).

Bøyes bud: X til odds 3,55 – SPIL HER >>*

Spil dig til 1.000kr. freebet nu!
18+ | Kun for nye spillere bosat i Danmark | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk | Min. indbetaling og indsats på 100 kr til odds 1,80 for at få dit freebet. Maks freebet op til 1,000 kr. F.eks. Lav en indsats på 1,000 kr. og få et freebet på 1.000 kr. Bonus aktiveres ved indbetaling under “min tilbud” og skal bruges inden 60 dage. Indbetalinger foretaget gennem Skrill eller PaySafeCard berettiger ikke til bonussen. Matched freebet kan kun bruges til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår

Nice – Brest X (1-1)

Søndag d. 1. oktober. Kl. 15:00

Nice har tre sejre i træk, men Brest har gjort det flot og fører endda ligaen. Spændende kamp hvor de kontrastærke bretonere måske kan drille trods en stærkere Nice-trup.

Nice vandt 0-1 hos lokalrival Monaco i seneste runde. Tredje sejr i træk, inkl 2-0 over Strasbourg og den flotte 2-3-gevinst i Paris.

Hvor de to sejre var fortjente, var Nice derimod heldig i Monaco der brændte to straffespark og burde have vundet. Nice spillede såmænd ok, men producerede færre chancer end monegaskerne.

Højreback Lotomba var igen holdets svageste, og træner Farioli bør smide ham af til fordel for offensivt stærke Atal. Bør ske nu hvor modstanderen trods god form nok er mindre offensiv end PSG og Monaco.

Sandsynligvis stadig ukampdygtige: kreatørreserve Claude-Maurice og angrebsafløser Mendy.Brest vandt 1-0 over Lyon i seneste rundes hjemmekamp. Anden sejr i træk, inkl 1-2-gevinsten i Reimes. Mens sejren i Reims var temmelig heldig, var bretonerne overlegne mod et kriseramt Lyon-hold. 3-0 ville have været mere rimeligt end 1-0.

Alt i alt har Brest gjort det flot i denne sæsonstart og fører sågar ligaen. Kun een dårlig indsats; i 2-0-tabet i Marseille i tredje runde. Bemærkelsesværdigt: bretonerne har nu scoret otte mål, men kun eet af dem er sat ind af en angriber: Mounié mod Lyon.

Fortsat tvivl om midtbane-indskifter Pereira.

Bøyes bud: X til odds 3,85 – SPIL HER >>*

Toulouse – Metz X (1-1)

Søndag d. 1. oktober. Kl. 15:00

Metz tabte senest, men i en tæt kamp, og oprykkerholdet har været godt med i alle kampe siden runde 1. Toulouse har svinget en del og er uden sejr i seneste fem runder. Jeg kunne godt se Metz drille her.

Toulouse tabte 2-1 i Lens i seneste runde. Fortjent nederlag i en kamp hvor sidste sæsons sølvvinder var klart overlegen. Toulouse kom (heldigt) foran, men kunne ikke holde stand.

Det skal dog med at Toulouse havde en torsdagskamp i benene: EL-dyst hos Union Saint-Gillouise (1-1). Der skal også spilles EL næste torsdag hvor Toulouse hjemme møder østrigske LASK. Her har midterforsvarer Costa karantæne.

Lens-tabet var femte L1-runde i træk uden sejr til Toulouse (efter 1-2-sejren i Nantes i sæsonpremieren). Før Lens blev det 2-2 hjemme mod Clermont og 0-0 i Marseille. Sidstnævnte var via en solid indsats (dog mod en modstander i krise), men pointet mod Clermont var heldigt.

Seks point for seks runder, men Toulouse har dog fået point mod storklubberne PSG og Marseille.

Spierings, sidste sæsons stærke general på den defensive midtbante, er tilbage i Toulouse efter sommerfarvel og kikset sæsonstart i Lens. Han blev skiftet ind mod Marseille. Var ikke med mod Lens (der stadig ejer ham), men kan meget vel starte nu. Derimod mangler den målfalige fløjspiller Aboukhlal der missede Lens pga en knæskade og nok først er tilbage engang i foråret.

Metz tabte 0-1 til lokalrival Strasbourg i seneste rundes hjemmekamp. Træls tab for holdet og for klubbens fans. En chancefattig kamp hvor alsacianerne var mere effektive.

Det var oprykker Metz’ første nederlag i seneste fem runder, inkl 0-1-gevinsten i Lens i seneste udekamp. Dén sejr var ret heldig, men messinerne har hanket op i forsvaret siden 5-1-lussingen i Rennes i sæsonpremieren. Offensiven… Har egl gjort det ok, også efter det sene transfer-farvel til topscorer Mikautadze, men den haltede en del mod Strasbourg.

Forsvarer Traoré er tilbage i træning efter tre runders skadespause. Nok stadig ude: højreback Collin der også har misset de seneste tre runder, samt højrefløj Jallow der gik glip af Strasbourg.

Bøyes bud: Metz +0,25 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Lorient – Montpellier X (2-2)

Søndag d. 1. oktober. Kl. 17:05

Lorient har indkasseret en hulens masse mål i seneste runder. Montpellier spillede 0-0 senest, men kampen var chancerig.

Lorient tabte 5-3 i Nantes i seneste runde. Tredje runde i træk med blafrende netmasker bag målmand Mvogo, inkl 3-0-tab i Le Havre og en heldig 2-2 hjemme mod Monaco.

Lorients form har taget et dyk efter en glimrende sæsonstart. I hvert fald defensivt. Offensivt ser det interessant ud. Kreatør Faivre var fremragende mod Nantes.

Venstre wingback Benjamin Mendy (ex-Man City) leverede et glimrende indhop igen; som mod Monaco kom han ind og var med i en mål-opbygning. Han må nærme sig en start (selv om Le Goff var blandt holdets bedste mod Nantes), men nok fornuftigt at Lorient sluser ham langsomt ind. Han havde været kampløs i to år da han i august skiftede fra Man City.

Også igen stærk kamp af den purunge offensivmand Kroupi. Han leverede en assist mod Monaco, og mod Nantes scorede han.

En anden sommertilgang, den erfarne defmidtbanemand Bakayoko, er nok stadig ukampdygtig. Ditto med angriber Dieng, ude siden anden runde. Endelig er der stadig tvivl om midterforsvarer Mendy. I hans fravær har lange Touré (sommertilgang) gjort det glimrende, men han var den eneste i tremands-forsvaret der var god mod Nantes. Talbi og især styrmand Laporte var ringe.

Montpellier spillede 0-0 mod Rennes i seneste rundes hjemmekamp. Lidt heldigt, for Rennes havde flest chancer i et opgør der nok burde være endt 1-2. Underlaget var i øvrigt igen i dårlig stand; Montpellier har et græsproblem.

Men altså point til Montpellier for anden runde i træk, inkl 2-2 i Strasbourg i seneste runde. Fremskridt efter to fortjente nederlag i træk: 1-3 hjemme mod Reims og 1-0-tab hos Lille.

Det kniber dog stadig med spillet, og angriber Adams har ikke scoret siden anden runde.

Men det kan blive bedre nu hvor den målfarlige højrefløj Tamari, der pga en skade missede Strasbourg og kun var indskifter mod Rennes, nok er i stand til at starte. Fortsat tvivl om kollega Nordin der missede Rennes hvor starteren på højrefløj var unge Fayad. Som blev skadet og nok mangler nu.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Rennes – Nantes X (2-2)

Søndag d. 1. oktober. Kl. 20:45

Bretagne-derby. Rennes spillede 0-0 i Montpellier, men burde have vundet 1-2 og skaber (og tillader) en del chancer trods forbavsende få sejre i denne sæsonstart. Offensiven kan være forstærket her. Nantes har sprudlet i seneste kampe, og det ligner et underholdende derby.

Rennes spillede 0-0 i Montpellier i seneste runde. Underlag i dårlig stand gjorde det svært at spille fodbold, men Rennes var bedst og burde have vundet 1-2.

Dvs spillemæssig fremgang for Rennes efter to heldige uafgjorte i træk, 0-0 hos lokalrival Brest og 2-2 hjemme mod Lille. Rennes er uden sejr siden 5-1 hjemme mod oprykker Metz i første runde.

Bretonerne spillede Europa League torsdagen (vandt 2-0 over Maccabi Haifa) inden Montpellier-kampen, men leverede alligevel en nydelig indsats, bortset fra de manglende mål. Rennes skal også spille EL næste torsdag, hos spanske Villarreal.

Tvivl om off-midtbanemand Le Fée, men kreationssektoren er velekviperet.

Muligvis med i truppen mod Nantes: Angriberne Kalimuendo (ude de seneste to runder) og Terrier (ude siden januar). Men i hvert fald sidstnævnte er næppe startmateriale endnu. Kollega Yildirum (sommertransfer), der scorede mod Maccabi i sin første start for Rennes, var bleg mod Montpellier.

Nantes vandt 5-3 over Lorient i seneste runde og noterede sig dermed for anden sejr i træk, inkl 0-1-gevinst i Clermont, og fjerde runde i streg uden tab.

Fem mål var i overkanten, men sejren var fortjent efter en sprudlende indsats. Nantes ser ud til at have fundet formen efter en skidt sæsonstart. Hjulpet af en række sene sommertransfers, herunder angriber Abline der scorede et flot mål mod Lorient.

Tvivl om angriber Ganago der missede Lorient, men Nantes er velekviperet i front. Klassekeeper Lafont var tilbage i truppen mod Lorient efter skadespause, men forblev på bænken og kan meget vel også sidde dér mod Rennes, for konkurrent Descamps gjorde det godt i Lafonts fravær og var også – trods tre mål imod – god mod Lorient.

Bemærk at Nantes’ fans boycotter denne udekamp i protest mod Rennes-politiets strikse retningslinjer.

Bøyes bud: Over 3 mål (asian) til odds 2,06 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af Expekt.

Tips fra Ligue 1

21. apr.
16:00
Avatar
BettingGuru
Units 2/10
Tippet til 3.40
18:05
Avatar
Dagens Spil
Units 1/10
Tippet til 1.77

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar