18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Tips til 31. runde i Ligue 1 d. 26. – 28. april 2024

Småkedelig start inkl lørdagens møde mellem et sandsynligvis reservepræget PSG-hold og nedrykningskandidat Le Havre. Men runden lukker med tre knaldperler søndag: et Bretagne-derby og to storklubsbrag, i Lyon og Marseille. Tjek alle ni kampanalyser med dertilhørende spilforslag i denne optakt.

(Foto: BTWImages / Alamy Stock Photo)

Montpellier – Nantes 1 (2-1)

Fredag d. 26. april. Kl. 21:00

Montpellier har scoret i seneste 12 runder, og ni af dem er gået over 2,5 mål. Nantes var målløs i seneste rundes 0-3-tab mod Rennes, men forstærkes nu af den formstærke angriber Abline. Det lugter af mål.

Montpellier (12) vandt 1-2 i Reims i seneste runde og er nu 3-1-0 i seneste fire kampe, inkl 2-0 over Lorient i seneste hjemmekamp. I seneste syv runder har Montpellier kun tabt til ligaetter PSG. Glimrende form i den sydfranske klub.

Den erfarne defmidtbanemand Ferri er tilbage fra karantæne (og venstreback-afløser Sainte-Luce efter skadespause). Fløjdribler Tamari, der gik glip af Clermont, var indskifter mod Reims og stod for sejrsmålet; er startkandidat nu.

Nantes (14) spillede elendigt og tabte 0-3 i seneste rundes hjemmekamp mod Bretagne-rival Rennes. Surt, især fordi Nantes forinden lokalderbyet havde spillet tre glimrende kampe i træk efter erfarne Kombouaré overtog trænerpinden, og vundet to af dem. Inkl 0-1-sejren (dog ret heldig) i Le Havre i seneste udekamp.

Mod Rennes var Nantes helt væk. En 4-3-3-formation uden deciderede fløje (to midtbanefolk som ”kant”-spillere) faldt til jorden – bl.a. fordi de to backs ikke formåede at udføre det påkrævede kantarbejde i offensiven.

Det skal dog også med (også fordi jeg IKKE fik nævnt det i min optakt i sidste uge) at Nantes måtte undvære den formstærke angriber/venstrefløj Abline fordi han ejes af Rennes. Nu kan han være med igen.

Nantes mangler stadig venstrefløj Simon, ude siden slutmarts. Fortsat tvivl om offensiv-indskifter Kadewere der er gået glip af seneste to runder. Nyt fravær i defmidtbanemand Augusto.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,78 – SPIL HER >>*

PSG – Le Havre X (1-1)

Lørdag d. 27. april. Kl. 21:00

PSG har vundet 4-1 i seneste to ligarunder, men stiller nok med mange reserver her (sidst det skete, blev det 1-1 mod agterlanterne Clermont); har nemlig CL-semifinale på onsdag. Le Havre er inde i en skidt periode, men forstærkes markant i forhold til seneste runde og er generelt velorganiseret og disciplineret.

PSG (1) vandt 4-1 over Lyon i søndags og kom dermed tilbage på L1-sejrssporet efter 1-1 mod agterlanterne Clermont i seneste hjemmekamp hvor pariserne stillede med mange reserver. Opstillingen mod Lyon var mindre reservespækket, men ligatopscorer Mbappé og højrefløj Dembélé blev sparet. Alligevel var der klasseforskel.

Ind i mellem de to Ligue 1-opgør spillede PSG to CL-kvartfinale-kampe mod Barcelona; tabte 2-3 hjemme og vandt 1-4 ude (hjulpet af tidligt Barca-rødt). Første semifinalekamp spilles i Dortmund på onsdag i næste uge og er nok vigtigere end Ligue 1 (hvor PSG er 11 point foran nr 2).

Denne onsdag spillede PSG udsat udekamp i Lorient og vandt 1-4. Mbappé startede og kvitterede med to mål og en assist. Også flot af offensivkollega Dembélé (to mål), venstreback Mendes, målmand Donnarumma samt den purunge reserve Mayulu (en assist) på midtbanen.

Midterforsvarer/venstreback Hernandez (god) og defmidtbanemand Ugarte (indskifter) var tilbage efter karantæne. Ukampdygtig er fortsat den langtidsskadede midterforsvarer Kimpembé.

Le Havre (16) tabte 0-1 til oprykker- og nedrykningskamps-kollega Metz i seneste rundes sekspoints-kamp. Ret uheldigt, for normannerne havde chancerne til at score eet eller to mål, men det var altså Metz der var mest effektiv.

Dermed byttede de to klubber plads i tabellen, så det nu er Le Havre der indtager playoff-pladsen der betyder to kampe mod en L2-klub. Eet point op til Metz, to ned til direkte nedrykning.

Det var Le Havres andet nederlag i træk, inkl 0-1 hjemme mod Nantes (også her manglede effektiviteten), og fjerde i seneste fem runder. Det blev dog til point (om end ret heldigt) i seneste hjemmekamp: 1-1 mod Lens.

Le Havre kan se en del bedre ud end mod Metz. Tilbage fra karantæne er angriber Ayew, venstreback Operi og defmidtbanemand Touré. Desuden kan midterforsvarer Lloris (glimrende sæson) meget vel være startklar. Efter at have misset Nantes pga en skade var han tilbage i truppen mod Metz, men forblev på bænken.

Bøyes bud: Le Havre +1,5 asian handicap til odds 1,82 – SPIL HER >>*

Metz – Lille X (1-1)

Søndag d. 28. april. Kl. 13:00

Lille har naturligvis det bedste hold, men Les Dogues spiller her deres fjerde kamp på blot 10 dage, og træthed kan være en faktor. Desuden tvivl om anfører André. Metz viser glimrende form og bevægede sig i seneste runde over nedrykningsstregen.

Metz (15) vandt 0-1 hos oprykker- og nedrykningskamps-kollega Le Havre i seneste runde. Vældigt vigtig gevinst. Ret heldig, for Le Havre havde chancerne til at score, men effektivt af Mikautadze & Co. Den georgiske angriber nettede og har dermed scoret (i alt fem mål) i seneste tre runder.

Inkl 2-1 over Lens i seneste hjemmekamp har messinerne taget to sejre i træk og er nu over stregen, eet point foran Le Havre der indtager playoff-pladsen (to kampe mod en L2-klub).

Lille (4) vandt 1-0 over formstærke Strasbourg i seneste weekends hjemmekamp. Dette blot tre dage efter at være blevet elimineret i Conference League trods 2-1-hjemmesejr over Aston Villa (der havde slået den franske klub 2-1 i indledende opgør ugen forinden).

Gevinsten mod Strasbourg var Lilles tredje ligasejr i træk, dog alle på hjemmebane. Denne onsdag gjaldt det så den udsatte udekamp mod Monaco, og her tabte Les Dogues 1-0. Uheldigt (Lille burde have scoret, bl.a. på et klart straffespark der ikke blev dømt), men offensivfolkene brændte løs på en stærk monegaskerkeeper. Monaco brændte dog også en del. Det skal med at Lille spillede sin tredje kamp på blot seks dage; træthed spillede nok ind.

Defmidtbanemand og anfører André udgik med skade og er tvivlsom nu. Vældigt vigtig spiller.

Bøyes bud: Metz +0,75 asian handicap til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Clermont – Reims X (1-1)

Søndag d. 28. april. Kl. 15:00

Nedrykningstruede Clermont har mere at spille for end midterholdet Reims der har tabt to i træk, men agterlanternen har grumme svært ved at vinde.

Agterlanterne Clermont (nr 18) tabte 1-0 i Lens i seneste runde. Havde meget lidt at byde på og burde have tabt større.

Trods 1-1 (ret heldigt) i seneste hjemmekamp, mod Montpellier, er Clermont nu seks point fra en playoff-plads.

Fortsat skadestvivl om defmidtbanemand Gonalons (ude siden midtmarts), mens højreback Konaté (ude siden midtmarts) nok er ude til sæsonslut.

Reims (10) tabte 1-2 til Montpellier i seneste rundes hjemmekamp og led dermed det andet nederlag i træk inkl 3-1 i Strasbourg.

Tabet mod Montpellier var mindre fortjent end nederlaget i Strasbourg, men igen en tynd indsats af Reims der ellers spillede så glimrende i marts.

Fortsat skadestvivl om den danske venstrefløj/angriber Daramy der har misset de seneste fire runder, og som savnes.

Defmidtbamemand Stambouli og den målfarlige og dynamiske offensiv-midtbanemand Teuma var tilbage, som indskiftere, mod Montpellier efter en måneds skadespause og er startkandidater nu. Klar efter karantæne er midtbane-indskifter Koné, mens der fortsat er skadestvivl om kollega Atangana og midterforsvarsafløser Okumo.

Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Lorient – Toulouse 2 (1-2)

Søndag d. 28. april. Kl. 15:00

Lorient har tabt fire i træk. De nedrykningstruede bretonere har mere at spille for end Toulouse der ikke er sikret, men trods alt har otte point ned til stregen. Men den sydfranske klub viser klart bedre form end Lorient.

Lorient (17) tabte 3-0 i Nice sidste fredag. Tredje nederlag i træk, og i alle tre kampe gik bretonerne målløse fra banen. Inkl 0-1 mod Brest i seneste hjemmekamp. Dét nederlag var ret uheldigt, men det var nederlaget i Nice bestemt ikke.

Denne onsdag spillede Lorient så udsat kamp hjemme mod ligaetter PSG og tabte igen, men fik trods alt scoret: 1-4 blev det mod de parisiske ligaettere der havde ligatopscorer Mbappé i hopla. Dog ganske pænt spil af offmidtbanemand Louza.

Bretonerne er næstsidst og ligger til direkte nedrykning; med to point op til en playoff-plads, tre op til direkte redning.

Den vigtige defmidtbanemand Abergel var indskifter (god) mod PSG efter at have misset Nice pga en skade. Starter nok inde nu. Tilbage var også midterforsvarer Talbi (ude siden midtfebruar), men han forblev på bænken. Tvivl om kollega F. Mendy og angrebsindskifter Dieng der begge missede PSG.

Toulouse (11) spillede 2-2 hjemme mod Marseille i søndags. Jævnbyrdig affære og rimeligt resultat – selv om Marseille udlignede i 96. minut til frustration for Toulouse.

Frustrationen til trods er Toulouse nu 2-2-0 i seneste fire kampe, inkl 1-2-sejr (dog ret heldig) i Rennes i seneste udekamp, og formen er glimrende.

Den danske højreback Desler var efter skadespause med i truppen mod Marseille, men kom ikke på banen (pladskonkurrent Kamanzi leverede en solid indsats). Det var derimod landsmand Nicolaisen, og midterforsvareren stod for sit holds første mål på hovedstød. Danskeren var i det hele taget god; banens bedste, såmænd.

Bøyes bud: Toulouse +0 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Matched freebet op til 500 kr.
18+. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på Stopspillet.dk . Kun for nye spillere. Du skal aktivere tilbuddet under ‘Mine tilbud’ inden for 60 dage. Du skal placere et kvalificerende væddemål inden for 60 dage efter tilbuddet er aktiveret. Min. indsats på 100 kr. til odds 1,80. Freebet op til 500 kr. Freebet kan kun bruges live på min. odds 1.80 og er gyldigt i 14 dage, efter dit kvalificerende væddemålet er afgjort. Indbetalinger foretaget med Skrill er ikke bonusberettigede. Alle regler og vilkår

Strasbourg – Nice X (1-1)

Søndag d. 28. april. Kl. 15:00

Strasbourg viser glimrende form trods nederlaget hos Lille i seneste weekend. Men Nice har taget fire point i seneste to kampe. Onsdagens lokalderby mod Marseille kan betyde træthed, men til gengæld kæmper Nice for en Europa-billet, mens Strasbourg har otte point ned til stregen.

Strasbourg (13) tabte 1-0 hos Lille i seneste runde og blev dermed bremset efter fire runder der havde givet 3-1-0 inkl 3-1 over Reims i seneste hjemmekamp.

Men det skal med at Lille ligeledes var formstærk og desuden et knaldgodt hjemmehold. Og Strasbourg spillede faktisk næsten lige op med Les Dogues (der dog havde en 120 minutters midtugekamp i benene).

Angriber/topscorer Emegha var indskifter mod Lille efter skadespause og er startkandidat nu. Ude er fortsat angrebsindskifter Mothiba og fløjafløser Angelo.

Nice (5) vandt 3-0 over Lorient sidste fredag; stærk indsats og fortjent gevinst. Godt svar på de to forrige runders 1-2-tab (dårligt spil) hjemme mod Nantes og (ret uheldige) 0-0 i Reims.

Men denne onsdag var der så lokalderby i Marseille. Det endte 2-2, men i stedet for at være glade over uafgjort på en svær udebane, ærgrer Nice sig. God første halvleg (især offensivfolkene Cho og Boga, samt midtbanemand Thuram, men også forsvaret), men skidt anden halvleg hvor Riviera-drengene var 11 mod 10 i 45 minutter og alligevel ikke formåede at sætte sig igennem. Tværtimod havde Marseille flest chancer i anden halvleg trods i undertal. Pinligt for Nice. Det skal dog med at Marseille fik et tyndt straffespark.

Højreback Lotomba missede Marseille pga en skade og er tvivlsom nu. Afløser Mendy gjorde det dog glimrende i lokalderbyet.

Bøyes bud: X til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Rennes – Brest X (1-1)

Søndag d. 28. april. Kl. 17:05

Bretagne-derby med den vanlige lillebror Brest i en uvant rolle som øverst placeret; nr 3. Men Brest har tabt to i træk og mistet andenpladsen, og det kunne ligne velkombinerende Rennes (trods svingende sæson) at udnytte udeholdets gummiben. Brest dog med to vigtige folk tilbage i forhold til seneste runde, mens Rennes nok mangler et par mand.

Rennes (7) vandt 0-3 hos lokalrival Nantes i seneste runde, og bretonerne gjorde dermed (uden at spille fantastisk) op med den dårlige form de var inde i  med fire nederlag i træk inkl 1-2-tabet til Toulouse i seneste hjemmekamp.

Angriber Terrier var tilbage efter karantæne og var med til at danne en firemands-offensivkæde fyldt med speed og teknik. Inkl venstrefløj Doué der leverede to assists.

Fortsat tvivl om venstreback Truffert (nok stadig ude) der er gået glip af seneste to runder og var savnet offensivt mod Nantes hvor afløser Belocian til gengæld var pænt solid defensivt. Også tvivl om midtbanetekniker Le Fée der missede Nantes pga en rygskade.

Brest (3) tabte 0-2 til Monaco i seneste rundes sølvdyst på hjemmebane. Andet nederlag i træk til bretonerne (der var så solide i lang tid) inkl 4-3-dramaet i Lyon i seneste udekamp.

Dermed ligger Brest ikke længere til sølv; er fem point efter Monaco (der vandt en udsat kamp denne onsdag). Nederlaget mod monegaskerne var fortjent, om end bretonerne burde have scoret, især til allersidst hvor de var 11 mod 9.

Den gode nyhed for Brest er at holdet kan se en del stærkere ud nu hvor den vigtige midtbanemand Lees-Melou er klar efter karantæne, og den bomstærke midterforsvarer Brassier er tilbage i træning efter at have misset Monaco pga en skade.

Bøyes bud: X til odds 3,35 – SPIL HER >>*

Lyon – Monaco 1 (2-1)

Søndag d. 28. april. Kl. 19:00

Det er svært at gå imod Monacos momentum, men jeg synes monegaskerne har været ret heldige i seneste kampe (reddet, bl.a., af målmand Majecki). Lyon fik prygl i Paris i sidste weekend, men det er hvad der kan ske; generelt er Les Gones klart bedre i dette forår end i det elendige efterår, og topscorer Lacazette bør være ok nu (var ikke 100% mod PSG).

Lyon (7) tabte 4-1 til PSG i Paris i sidste weekend. Pariserne sparede ligatopscorer Mbappé, men var alligevel overlegne. Skuffende for Lyon der havde vist fin form med to sejre i træk (inkl 4-3 over ligatreer Brest) og 8-1-1 siden januar (nu 8-1-2).

Det skal dog med at Lyon-topscorer Lacazette ikke var 100% efter at have fået et skrub mod Brest. Han startede inde mod PSG, men var ikke sit sædvanlige energiske jeg. Et selvmål af midtbaneveteran Matic i 3. minut hjalp heller ikke…

Ok kamp af kreatør Cherki og højrefløj Nuamah (ex-nordsjællænderen scorede og ramte desuden træværket på en anden afslutning). Skidt af målmand Lopes (ellers god) og det meste af forsvaret (midterforsvarer O’Brien en hæderlig undtagelse) samt Matic og Caqueret på den bageste midtbane.

Herunder venstreback-afløser Henrique der startede inde i fraværet af Tagliafico. Den argentinske verdensmester er tilbage fra karantæne nu.

Monaco (2) vandt 0-2 i Brest i sidste weekends sølvbrag og overtog dermed rækkens andenplads. Så to gange rødt i de sidste minutter, men holdt fast og tog en fortjent sejr.

Det var monegaskernes tredje sejr i træk. Denne onsdag tog de så nr 4 i streg ved at vinde den udsatte hjemmekamp mod Lille med 1-0. Heldigt, for Lille havde flest chancer inkl et ikke-dømt (ellers soleklart) straffespark. Men Monaco producerede også en del og holdt fast i sit momentum.

Midterforsvarer Singu og offensiv-afløser Ben Seghir havde karantæne mod Lille; endnu uvist (offentliggøres denne torsdag aften) om de stadig er i skammekrogen mod Lyon. Men midterforsvarsjernmand Kehrer, der havde karantæne mod Brest, var tilbage mod Lille.

Kreatør Golovin, der blev skadet til træning før Brest, går glip af resten af sæsonen. Venstreback Jakobs er nok også stadig ukampdygtig, men kollega Caio får måske spilletid (måske endda en start); han var på bænken mod Lille efter lang skadespause. Venstreback mod Lille var fløjafløser Diatta der (naturligvis) var bedre fremad end defensivt.

Bøyes bud: Lyon +0 asian handicap til odds 1,88 – SPIL HER >>*

Marseille – Lens 2 (1-2)

Søndag d. 28. april. Kl. 21:00

Lens er ustabil i denne sæson (efter sølv i 22/23), men kan meget vel udnytte at Marseille der har en onsdagskamp i benene og nok har mindst et halvt øje rettet mod næste torsdags EL-semifinale.

Marseille (8) spillede 2-2 i Toulouse i søndags; en jævnbyrdig affære hvor Marseille fortjent fik udlignet til allersidst.

Glimrende indsats efter sidste torsdags EL-triumf mod Benfica. Her vandt Marseille 1-0 og vandt så – efter forlænget spilletid – straffesparkskonkurrencen mod portugiserne der havde vundet 2-1 hjemme ugen forinden.

Dermed står Marseille en del bedre end før returkampen mod Benfica hvor den sydfranske storklub havde tabt fem kampe i træk, inkl 0-2 mod PSG i seneste L1-hjemmekamp. Dette efter den nye træner Gasset havde åbnet sin Marseille-konto med fem sejre i streg.

Denne onsdag spillede Marseille så udsat hjemmekamp mod lokalrival Nice og spillede igen 2-2. Var 10 mod 11 i hele anden halvleg, men producerede alligevel flest chancer (inkl et fremragende sololøb af Aubameyang der afsluttede på overliggeren) og kunne såmænd have vundet. Godt kæmpet og kontraløbet. Marseille var dog heldig at få tilkendt et tyndt straffespark.

Højreback Clauss (flot mål!) og kreatør Harit var tilbage efter skadespause, og midterforsvarer Gigot efter karantæne. Harit udgik med en ny skade, men ifølge træner Gasset var det blot et skrub. Dvs: Harit er tvivlsom, men med pæne chancer for at blive klar.

Ude var fortsat højrefløj Sarr og midterforsvarer Mbemba, og de er tvivlsomme mod Lens. Nyt fravær er angriber Moumbagna, normalt indskifter, men han fik lov at starte mod Nice og så rødt kort før pausen.

Bemærk at Marseille skal spille EL-semifinale mod Atalanta næste torsdag.

Lens (6) vandt 1-0 over Clermont i seneste rundes hjemmekamp. En sejr der faldt på et tørt sted efter fire dårlige indsatser og resultater i træk, inkl 2-1-tabet hos bundhold Metz i seneste udekamp.

Men sejren over Clermont formåede ikke at formilde klubbens fans der bl.a. piftede ad angriber Wahi. Dette fordi han leverede de værste afbrændere i en kamp hvor Lens var klart bedre end rækkens agterlanterne og burde have vundet klart.

Fortsat skadestvivl om Wahis angrebskonkurrent Said der gik glip af Clermont. Midterforsvarer Gradit er nyt fravær pga karantæne og erstattes nok af den fleksible højre wingback Aguilar (flere gode vikarindsatser som højremand i tremandsmidterforsvaret) der er klar efter en tur i skammekrogen.

Bøyes bud: Lens (indsats tilbage ved uafgjort) til odds 2,08 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af Expekt.

Tips fra Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar