18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Tips til 30. runde i Ligue 1 d. 19. – 21. april 2024

Efter den decimerede runde 29 er vi tilbage med en fuld omgang i det franske. Inkl sølvdysten mellem Brest og Monaco, samt storklubsbraget mellem PSG og Lyon. Tjek alle ni kampanalyser med dertilhørende spilforslag i denne optakt.


Disclaimer: Optaktens spilforslag, ”Bøyes bud”, er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 23/24: Seneste optakt gav et underskud på 0,1 units. Samlet for 29 optakter: 258 tip, balance -1,52, tilbagebetaling 99,4% (flatbetting). Bemærk: I denne sæson hentes alle optaktsodds fra sponsoren Expekt. Deciderede eksperttip (unitbetting) i 23/24: 28 franske tip, indsats 130 units, balance +40,89, tilbagebetaling 131,5%. Hold også øje med Dagens Spil (flatbetting) som jeg typisk leverer fre-man; ofte med franske kampe. L1 i DS i 23/24: 41 tip. Balance -5,66.

Nice – Lorient X (0-0)

Fredag d. 19. april. Kl. 21:00

To hold med fokus på defensiven.

Nice (5) spillede 0-0 hos Reims i seneste kamp, 7. april. Riviera-drengene stod så over i seneste weekend pga Marseilles EL-engagement; den udsatte kamp spilles på onsdag i næste uge hos lokalrivalen.

Reims-kampen var en tæt og velspillet affære der nok burde være endt 1-1. Opmuntrende for Riviera-drengene efter seneste hjemmekamps elendige spil og 1-2-tab mod Nantes.

Det hjalp at have diverse spillere klar efter karantæne/skadespause, inkl midtbanefolk Thuram og Rosario. Men mens defensiven – der var så solid i efteråret – endelig gjorde det godt i en forårskamp, kneb det for offensiven.

Fortsat skadestvivl om defmidtbane-afløser Ndayishimiye.

Lorient (16) tabte 2-0 i Montpellier i seneste kamp der blev spillet 7. april. Hvorefter bretonerne stod over i seneste runde hvor modstander PSG blev sparet pga CL. Den udsatte kamp mod ligaetteren spilles på onsdag i næste uge, hjemme i Bretagne.

Det vil sige at bretonerne har friske ben nu. Lad os se om det hjælper efter blot eet point i seneste fire runder. Det point kom til gengæld via 2-2 hos ligatreer Monaco, så Lorient kan godt bide fra sig og være kontrafarlig. Faktisk er nederlaget i Montpellier Lorients første i seneste fem udekampe (tre sejre).

Bretonerne er tredjesidst; indtager playoff-pladsen. Der er pt to point op til direkte redning. Nr næstsidst, Metz, er a point med Lorient der dog har en kamp i hånden.

Skadestvivl om den offensive midtbanemand Louza. Men midterforsvarer Talbi, der er gået glip af seneste tre runder, er tilbage i træning. Tilbage efter to kampdages karantæne: angrebsindskifter Tosin.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Nantes – Rennes 1 (2-1)

Lørdag d. 20. april. Kl. 17:00

Rennes er bedre placeret, men det er Nantes der har momentum. Bør være nok til point i dette Bretagne-derby.

Nantes (14) vandt 0-1 i Le Havre i seneste runde og er dermed 2-0-1 siden Kombouaré overtog trænerposten i slutmarts, inkl 1-2-sejr i Nice og 1-3-nederlaget mod Lyon (fortjent tab, men Nantes spillede glimrende).

Det kneb dog spillemæssigt mod Le Havre, og sejren (på et overtidsmål af indskiftede Bamba) var heldig.

Midterforsvarer Comert er tilbage efter karantæne, men afløser Pallois var såmænd holdets bedste mod Le Havre. Slasklangsom, men forudseende og veltimet i de fleste af sine indgreb. Havde flere blokeringer i feltet end målmand Lafont. Fortsat ukampdygtig: venstrefløj Simon. Abline er dog en god erstatning. Fortsat tvivl om offensiv-indskifter Kadewere der gik glip af Le Havre.

Rennes (10) tabte 1-2 til Toulouse i seneste rundes hjemmekamp. Ret uheldigt med to mål imod i en chancefattig affære, men generelt en dårlig indsats af bretonerne der bekræftede den akut dårlige form (efter en ellers god start på 2024). Fire nederlag i træk, inkl 1-0 i Monaco i seneste udekamp.

Nu er klasseangriber Terrier tilbage efter karantæne. Fortsat tvivl om venstreback Truffert der gik glip af Toulouse, og nu også om midtbanetekniker Le Fée der blev skadet mod den sydfranske klub.

Bøyes bud: Nantes +0,25 asian handicap til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Lens – Clermont 1 (2-1)

Lørdag d. 20. april. Kl. 21:00

To klubber med akutte problemer. Lens har et klart bedre hold; er ramt på selvtilliden, men skal søge en gevinst efter en række dårlige resultater. Clermont har desperat brug for sejre i nedrykningskampen.

Lens (6) tabte 2-1 hos bundhold Metz i seneste runde. Havde masser af boldbesiddelse, men havde svært ved at være farlig, mens messinerne var giftige via direkte kontraspil.

Fjerde skuffende Lens-resultat i træk, inkl 1-3-tab hjemme mod Nice, det fortjente 2-1-tab hos lokalrival Lille og impotente 1-1 hjemme mod Le Havre. Den nordfranske klub – sidste sæsons sølvvinder – ser ud til at være i krise.

Nyt fravær: højre wingback Aguilar der har karantæne. Normalstarteren var bænket mod Metz og var stærkt savnet; mærkelig disposition. Sandsynligvis tilbage efter 1 kamps skadespause: defmidtbanemand Samed.

Agterlanterne Clermont (nr 18) spillede 1-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Montpellier. Anden 1-1 i træk inkl pointdelingen i Paris i seneste udekamp. Men det var heldigt mod et PSG-reservehold, og resultatet mod Montpellier var heller ikke glorværdigt: Clermont-offensiven var impotent, og pointet var temmelig heldigt.

Men jaja: point blev det til, og Clermont har nu ”kun” fire point op til en playoff-plads (dvs kampe mod en L2-klub om L1-billetten). Den indtages dog af Lorient der har en kamp i hånden.

Midterforsvarer Caufriez er klar efter karantæne. (ellers bænket i seneste kampe. Fortsat skadestvivl om kantspiller Allevinah og defmidtbanemand Gonalons der begge missede Montpellier, mens højreback Konaté (ude siden midtmarts) nok er ude til sæsonslut.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Le Havre – Metz 2 (1-2)

Søndag d. 21. april. Kl. 15:00

Oprykkerderby. Le Havre er lidt bedre placeret, men Metz viser glimrende form.

Le Havre (15) tabte 0-1 til Nantes i seneste rundes hjemmekamp og fik dermed ikke fulgt op på det fine 1-1-resultat hos Lens (der kom efter to nederlag i træk).

Som i Lens var Le Havre disciplineret og velorganiseret mod Nantes, men det kneb med effektiviteten i front, og i overtiden blev normannerne straffet af et bretonsk kontraangreb.

Efter spillemæssige problemer i februar og marts har Le Havre-træner Elsner i seneste to runder brugt et tremands-midterforsvar. Det har kun givet eet point, men spillet har set bedre ud.

Fortsat skadestvivl om midterforsvarer Lloris og defmidtbanemand Targhalline der begge missede Nantes. OPDATERING: Begge er tilbage i kamptruppen. Men ude pga karantæne: defmidtbanemand Touré, venstreback Operi og angriber Ayew.

Metz (17) vandt 2-1 over Lens i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent. Lens havde bolden klart mest, men de kontragiftige messinere havde flest nærgående afslutninger. To mål af den brandvarme angriber Mikautadze, men også flot spil af den 19-årige venstrefløj Diallo i dennes første start i 2024 (bør ikke blive hans sidste). Samt af defmidtbanemand N’Doram.

I det hele taget en god kamp af Metz. Med målmand Oukidja som en undtagelse. Den erfarne keeper virker blottet for selvtillid for tiden.

Sejren faldt på et tørt sted for Metz der havde tabt tre i træk, inkl 4-3 hos Brest i seneste udekamp. Nu er messinerne a point med Lorient der sidder på playoff-pladsen (der giver to opryknings-/nedrykningskampe mod en L2-klub).

Fortsat skadestvivl om midterforsvarer Hérelle der har misset de seneste to runder.

Bøyes bud: Metz +0,25 asian handicap til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Lille – Strasbourg X (1-1)

Søndag d. 21. april. Kl. 15:00

Lille er form- og hjemmestærk, men kommer til at have en torsdagskamp i benene og har tvivl om vigtige Zhegrova. Strasbourg har fundet en god rytme og kan meget vel drille her.

Lille (4) vandt 3-1 hjemme mod Marseille i seneste ligakamp (5. april). Stod så over i seneste runde pga engagement i Conference League hvor indledende kvartfinale blev tabt med 2-1 hos Aston Villa. Returkamp denne torsdag. Den udsatte kamp hos Monaco spilles på onsdag i næste uge.

Mht Marseille-kampen: Stærk indsats af Les Dogues og særdeles fortjent triumf. Især flot af den erfarne kreatør Cabella (ex-Marseille) der fik sin første start i halvanden måned og kvitterede med et mål og en homme du match-præstation.

Det var anden sejr i træk, inkl ligeledes fortjente 2-1 – ligeledes hjemme – mod lokalrival Lens. Dermed er Lille 8-3-0 i seneste 11 L1-hjemmekampe. På udebane blev det senest fortjent 1-1 hos ligatoer Brest.

Bemærk at den brandvarme højrefløj Zhegrova er skadestvivlsom til returkampen mod Aston Villa og dermed også til Strasbourg. Her har defmidtbanemand Bentaleb karantæne. Normalstarteren på kreatør-pladsen, Gomes, har misset de seneste to ligakampe, men var tilbage (som indskifter) i første Aston Villa-kamp. Lille har jo også Cabella og Haraldsson (ex-FCK) til pladsen.

Strasbourg (12) vandt 3-1 over Reims i seneste rundes hjemmekamp og bekræftede dermed den fine form der i seneste fire runder har givet 3-1-0. Inkl 0-0 hos Toulouse i seneste udekamp.

Sejren over Reims var fortjent, om end hjulpet af rødt til Champagne-klubben kort før pausen. Blandt målscorerne var forsvarer Sylla, tilbage i startopstillingen efter to skadesprægede måneder.

Fortsat skadestvivl om angriber/topscorer Emegha der har misset de seneste to runder (hvor andre angribere, Sebas og Sahi, har scoret i stedet), samt om nogle marginalspillere.

Bøyes bud: Strasbourg +1 asian handicap til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Matched freebet op til 600 kr.
18 +. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudeluk via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Kun for nye spillere Min. indsats på 100 kr til odds 1,80 Maks freebet op til 600 kr. Aktiveres under “mine tilbud” og skal bruges inden 60 dage. Skrill og PaySafeCard indbetalinger er ikke bonusberettigede. Freebet gælder kun som et livebet. Alle regler og vilkår

Reims – Montpellier X (1-1)

Søndag d. 21. april. Kl. 15:00

Reims er nok stadig temmelig mandefaldsramt, mens Montpellier viser glimrende form.

Reims (8) tabte 3-1 i Strasbourg i seneste runde. Fortjent nederlag i en kamp hvor Champagne-klubben så rødt kort før pausen (ved 1-1), men allerede var på hælene før dét.

Reims var 2-4-1 i seneste syv kampe (det enlige tab; uheldigt) før opgøret i Alsace, og de seneste nydelige resultater (inkl 0-0 mod Nice i seneste hjemmekamp) kom i hus trods diverse fravær. Men mod Strasbourg gik den altså ikke længere.

Fortsat skadestvivl om den danske venstrefløj/angriber Daramy der har misset de seneste tre runder. Venstrefløj-kurrent Nakamura spillede godt og scorede mod Strasbourg, men angriber Diakité var ringe, så Daramy var savnet.

Også fortsat skadestvivl om defmidtbamemand Stambouli og den målfarlige og dynamiske offensiv-midtbanemand Teuma (begge ude siden 17/3), og nu desuden om midtbane-afløser, unge Atangana, der udgik med skade mod Strasbourg. Nyt fravær til midtbane-indskifter Koné der så rødt 19 minutter efter at være kommet på banen. Til gengæld er den erfarne midtbanemand Munetsi klar efter karantæne.

Montpellier (13) spillede 1-1 i Clermont i seneste runde. Ret skidt kamp, overordnet set, fra begge hold, men Montpellier havde mest at byde på og burde nok have vundet. Endelig en god indsats af fløjspiller Coulibaly der scorede det udlignende mål.

Dermed er Montpellier 2-1-0 i seneste tre kampe, inkl 2-0 over Lorient i seneste hjemmekamp, og har i seneste seks runder kun tabt til ligaetter PSG.

Nyt fravær i den erfarne defmidtbanemand Ferri der har karantæne. Fortsat skadestvivl om fløjdribler Tamari der gik glip af Clermont (efter en skidt indsats og skade mod Lorient).

Bøyes bud: Montpellier +0,5 asian handicap til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Brest – Monaco X (2-2)

Søndag d. 21. april. Kl. 17:05

Gummiben i Brest her hvor en generelt fremragende bretonersæson lakker mod enden? Måske. Det ellers så solide forsvar har lækket som en si i seneste runder, og denne sølvdyst mod offensivt stærke Monaco der har et fraværsramt forsvar, tegner underholdende.

Brest (2) tabte 4-3 i Lyon i seneste runde. Bretonernes blot andet nederlag i 2024, og det kom efter 0-1-sejr (dog ret heldig) i Lorient og 4-3 hjemme mod Metz (en sejr der burde have været større). Ret bemærkelsesværdigt at det ellers så solide Brest-forsvar nu har indkasseret syv mål i seneste to kampe.

Brest er stadig ligaens nr 2, men sølvkonkurrent Monaco er kun eet point efter og har en kamp i hånden. Derfor gør nederlaget i Lyon ondt. Bretonerne var foran 1-3 indtil 70., og Lyons sejrsmål faldt på et straffespark i SEKSTENDE overtidsminut…

I det hele taget var Brest utilfreds med dommeren i kampen, men i sidste ende var nederlaget fortjent nok mod formstærke Lyon.

Brest har to mand klar efter karantæne: defmidtbanemand Martin og højreback Lala (sidstnævnte var savnet mod Lyon). Men ny i skammekrogen er den vigtige midtbanemand Lees-Melou.

Monaco (3) vandt 1-0 hjemme mod Rennes i seneste kamp, 7. april. Monegaskerne stod så over i seneste weekend (fordi modstander Lille blev sparet pga Conference League-engagement). Den udsatte kamp, hjemme mod Lille, spilles på onsdag i næste uge.

Dermed er monegaskerne 4-2-0 i seneste seks runder, inkl 2-5-gevinsten hos Metz i seneste udekamp.

Kampen mod Rennes var en underholdende affære med en særdeles chancerig første halvleg, og en anden halvleg med to røde kort, eet til hver.

Fremragende af to monegaskere: den unge offensivmand Akliouche (storform dette forår og målscorer i seneste to runder) og keeper Majecki. Men generelt en god kamp af Monaco, bortset fra angriber/topscorer Ben Yedder. Samt midterforsvarer Kehrer der så rødt.

Rutinerede Kehrer har karantæne nu. Problematisk, for der er stadig skadestvivl om ligeledes erfarne Maripan der gik glip af Rennes.

Desuden nyt fravær i venstreback Jakobs der (efter en flot kamp) udgik med en skade i 68. mod Rennes. Pladskonkurrent (oprindelig normalstarter) Caio er netop vendt tilbage til holdtræningen, men efter en skadespause på seks måneder er han næppe startklar mod Lille. Der er dog unge Ouattara der flere gange i denne sæson har gjort det glimrende på pladsen.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,74 – SPIL HER >>*

Toulouse – Marseille X (1-1)

Søndag d. 21. april. Kl. 19:00

Storklubben Marseille er favorit i denne sydkamp (ikke et decideret derby), men hjemmeholdet viser nydelig form og kan meget vel drille.

Toulouse (11) vandt 1-2 i Rennes i seneste runde og er dermed 2-1-0 i seneste tre kampe (efter to nederlag i træk), inkl 0-3-sejr hos agterlanterne Clermont og 0-0 hjemme mod formstærke Strasbourg.

Sejren i Rennes var heldig; ret beset havde Toulouse højst chancer til eet mål. Men godt kæmpet og godt udnyttet.

Nu er den anfører & midtbaneprofil Sierro klar efter karantæne, og han starter nok inde på den bageste midtbane sammen med Spierings der – efter et ellers svagt forår – gjorde det godt mod Rennes. To store & stærke midtbanefolk. Casseres er mere kreativ (og han scorede mod Rennes), men træner Martinez har tendens til at prioritere fysikken.

Fortsat skadestvivl om den danske højreback Desler der har misset de seneste to runder.

Marseille (9) tabte fuldt fortjent med 3-1 hos Lille i seneste ligakamp (5. april) og stod så over i sidste weekend pga EL-engagement. I EL-kvartfinalen åbnede Marseille med at tabe 2-1 hos Benfica; returkamp i Frankrig denne torsdag. Den udsatte ligakamp, hjemme mod lokalrival Nice, spilles på onsdag i næste uge.

Nederlaget i Portugal var FEMTE i træk (tre ligatab) til Det Sydfranske Galehus der ellers, med gejst og direkte spil, vandt fem i træk efter erfarne Gasset overtog Gattusos trænertjans i februar.

Det skal med at Marseille var mandefaldsramt mod Lille uden midterforsvarer Mbemba, højrebacks Clauss og Murillo, samt højrefløj Sarr. Plus med midterforsvarer Gigot i tvivlsom fysisk stand efter skadespause (det kunne ses; han begik bl.a. et tåbeligt straffespark).

Mbemba var tilbage i første Benfica-kamp hvor Clauss og Sarr fortsat manglede. De to når måske med i returkampen og kan så evt også være i spil til Toulouse. Murillo er også tilbage i træning og måske en mulighed. OPDATERING: Men midterforsvarer Gigot og kreatør Harit har karantæne.

Bøyes bud: Toulouse +0,25 asian handicap til odds 1,81 – SPIL HER >>*

PSG – Lyon 2 (1-2)

Søndag d. 21. april. Kl. 21:00

Spændende storklubsbrag mellem ligaens førerhold PSG, ubesejret i seneste 23 runder, og Lyon der har vundet otte af seneste ni runder. (De to hold skal i øvrigt også mødes i pokalfinalen i maj.) Hvis pariserne tager opgaven 100% alvorligt, kan det blive en lang dag for Lyon, men PSGs L1-koncentration er næppe i top efter triumfen i Barcelona.

PSG (1) stillede med diverse reserver og spillede 1-1 mod bundskraber Clermont i seneste ligakamp (6. april). Pariserne stod så over i seneste weekend (den udsatte kamp, hos Lorient, spilles på onsdag i næste uge) pga engagement i CL-kvartfinalen hvor de triumferede mod Barcelona; PSG tabte 2-3 hjemme, men vandt denne tirsdag 1-4 i Katalonien. Hjulpet af Barca-rødt i 29., ved 1-0, men alligevel stærk indsats.

I Ligue 1 er pariserne oppe på 23 tabsløse runder i træk, og med 10 point ned til nr 2, er kursen naturligvis fortsat sat mod et suverænt mesterskab. Spørgsmålet er hvor meget motivation PSG har efter triumfen i Barcelona? Endnu en opstilling med diverse reserver? Tjah. Storklubben Lyon er nok en modstander der i højere grad kan motivere end agterlanterne Clermont gjorde.

Fortsat skadestvivl om højreback-afløser Mukiele, mens midterforsvarer Kimpembé stadig er langtidsskadet. Til gengæld kan midterforsvarer Beraldo være med efter at have afsonet karantæne mod Clermont.

Lyon (7) vandt 4-3 over ligatoer Brest i seneste rundes hjemmekamp. Et brag af en kamp mellem to stærke (men på dagen også over-effektive) offensiver. Lyon var bagud 1-3 indtil 70., men leverede et fremragende comeback, inkl et sejrsmål på straffe i sekstende overtidsminut…

Kampen var præget af tvivlsomme dommerkendelser, men Lyon var bedst, og sejren fortjent.

Dermed er Les Gones oppe på otte sejre i seneste ni runder, inkl 1-3-gevinsten i Nantes i seneste udekamp. Også dén en sen comeback-affære.

Topscorer/angriber Lacazette blev skadet (efter en flot indsats) mod Brest, men der er håb om at han når at blive klar mod PSG. Tilbage efter karantæne: midterforsvarer Car der nok får sin startplads tilbage, for afløser Mata havde det svært mod Brest. Ny mand i skammekrogen: venstreback Tagliafico.

Bøyes bud: Lyon +1,25 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af Expekt.

Tips fra Ligue 1

13. sep.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
20:45
Saint-Etienne vs Lille Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

1 Kommentar

Skriv et svar