Jens Bøye: Tips til 27. runde i Ligue 1 d. 10. – 12. marts 2023
PSG er på mesterkurs og har råd til at CL-fokusere på Bayern (denne onsdag) før lørdagens Brest-kamp. Marseille har fået et hul ned til nr 3, men Monaco og Lens kan stadig skimte Det Sydfranske Galehus.
Monegaskerne har rundens sværeste opgave mod formstærke Reims (med dansk-norske Holm som reserve). De tre andre danskerklubber, Toulouse, Troyes og Nice, skal også spille på udebane, Toulouse mod agterlanterne Angers. Tjek kampanalyserne her.
Disclaimer: Optaktens tip, “Bøyes bud” der fremgår under hver kampanalyse, er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud (dog ikke over de medfølgende ciffertip).
Lille – Lyon 1 (3-2)
Fredag d. 10. marts. Kl. 21:00
Lille-offensiven er formstærk. Lyons ditto viser også tænder, om end topscorer Lacazette savnes. Han er MÅSKE tilbage her; samme med klassekeeper Lopes. Uanset: Begge offensiver bør kunne tilspille sig chancer her. Lille uden den hurtige midterforsvarer Djalo, og begge holds forsvarsstyrmand, Fonte og Lovren, døjer med at følge med når hurtige offensivfolk begiver sig ud i løbedueller.
Lille (nr 6) spillede 1-1 hos hjemmestærke Lens i seneste runde. Var underlegen i første halvleg og kom fortjent bagud (om end på uheldigt selvmål), men spillede så godt i anden at det – ud over angriber Davids udligning – faktisk burde have givet en sejr. Det skal dog med at Lens var træt efter midtugepokalkamp.
Lille bekræftede dermed den glimrende form der har givet tre sejre i seneste fem kampe, inkl 2-1 over Brest i seneste hjemmekamp. Eet nederlag i de fem kampe, og det var stærkt uheldigt; 4-3 i Paris hvor Mbappé & Co var heldige med at nette så mange gange.
Træner Fonseca er tilbage på bænken efter karantæne, og højrefløj Ounas er nok tilbage efter skadespause. Men Fonseca må undvære den hurtige midterforsvarer Djalo der blev alvorligt skadet mod Lens. Spørgsmålet er om Djalo afløses af Alexsandro eller purunge Yaro. Sidstnævnte var højere i hierakiet i begyndelsen af 2023, men forærede nogle mål væk, så sidst (et par runder siden) der var en vikar-startplads åben, gik den til Alexsandro, og han, der ellers har haft en svag sæson, kvitterede endeligt med en god indsats.
Højreback Diakité, der missede Lens, er fortsat ukampdygtig. Afløser mod Lens var venstreback-reserve Gudmundsson, og det gik ikke ret godt. Venstreback Ismaily mangler nok også stadig. Fløjspiller Weah gør det generelt godt som backvikar, men mod Lens kneb det for amerikaneren.
Lyon (nr 10) spillede 0-0 hjemme mod Lorient i seneste runde. Temmelig uheldigt, for efter en sløv start (hvor Lorient truede på hurtige kontraer) spillede Les Gones godt og havde nogle store hovedstødschancer. Spillet var faktisk overraskende godt, for der var markante fravær.
Lyon har kun tabt een af seneste otte runder, men det skal med at seneste to udekampe har givet fortjent 2-1-tab i Auxerre og uoverbevisende (over-effektiv) 1-3-sejr hos bundskraber Angers.
Tvivl om klassekeeper Lopes og fløjspiller Jeffinho der missede Lorient. Samt om angriber/topscorer Lacazette, ude siden 12/2. Var stærkt savnet mod Lorient hvor afløser Sarr floppede totalt. Ude er fortsat højreback Gusto. Talentfulde Kumpedi er generelt en glimrende afløser (i hvert fald defensivt), men havde en dårlig dag mod Auxerre, så midterforsvarsafløser Diomandé fik chancen mod Angers og greb den. Var også glimrende mod Lorient. Heller ikke han har dog Gustos offensive oomph.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,73 – SPIL HER >>*
Auxerre – Rennes X (1-1)
Lørdag d. 11. marts. Kl. 17:00
Auxerre har været defensivt solid i seneste mange runder, og Rennes (i forvejen stadig uden topscorer Terrier) må nok undvære deres klart bedste offensivmand fra den seneste måneds tid, speeddribler Doku. Hjemmeholdet har dog selv en ret tynd offensiv, så det ligner en målfattig affære.
Auxerre (nr 17) spillede 1-1 i Nice i seneste runde. Femte pointgivende runde i træk, inkl sejre over Lyon (fortjent gevinst i seneste hjemmekamp) og Lorient (heldigt), og Auxerre er a point med Strasbourg der ligger lige over stregen.
Det er primært et solidt forsvar der har givet de gode resultater. Der skulle dog en del held til mod stærke Nice der burde have scoret to mål (brændt straffe). Mens Auxerre-midtbane og offensiv igen var temmelig bleg. Dog god kamp af angriber Abline og offensivmand Hein.
Tvivl om offensivmand Sakhi der missede Nice, angriber Costa (ude siden 17/2) og midtbaneafløser Owuso der begge missede Lorient. Midterforsvarer Pellenard er fortsat langtidsskadet, men det nuværende tremandsmidterforsvar gør det vældigt godt: Jubal som ankermand med den store januar-tilkommer Touré til venstre og den fleksible midtbanemand Raveloson til højre.
Efter to sejre i træk (inkl heldige 0-1 mod lokalrival Nantes i seneste udekamp) tabte Rennes (nr 5) i seneste runde 0-1 hjemme mod Marseille, ligaens nr 2. Temmelig lige (chancefattig) affære, men Marseille lige en tand bedre. Ret skidt kamp af bretonerne, bort fra offensivfolk Ekambi og Gouri samt midtbaneoprydder Santamaria og højreback Spence der kunne være deres indsats bekendt.
Desværre for Rennes blev holdets klart bedste den seneste måneds tid, den hurtige fløjdribler Doku, skadet og udgik tidligt i kampen. Endnu uvist hvor slemt, men han er allermindst tvivlsom til Auxerre-opgøret. Midterforsvarer Omari er nyt fravær pga karantæne. Rennes må nok fortsat undvære højreback Traoré og afløser Assignon, men januartilkommer Spence gør det godt. Ude er fortsat venstrefløj/topscorer Terrier, og her kniber det med at finde en fuldgod erstatning. Januartilkommer Ekambi er ustabil. Endelig er der tvivl om kreatør Tait (starter/indskifter).
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,80 – SPIL HER >>*
Brest – PSG 2 (1-3)
Lørdag d. 11. marts. Kl. 21:00
Brest prøver nok at parkere bussen, men formår det næppe mod formstærke Mbappé & Messi (om end pariserne kommer til at have en CL-onsdagskamp i benene). I den anden ende er PSG svækket i forsvaret, og selv om bretoneroffensiven ikke just sprudler, er hurtige Honorat og hovedstødsstærke Mounié spillere der kan gøre ondt på de mållækkende parisere.
Brest (nr 15) vandt 0-1 i Strasbourg i seneste runde, en sejr der faldt på et særdeles tørt sted efter tre fortjente nederlag i træk og transporterede bretonerne fra tredjesidstepladsen til to pladser over nedrykningsstregen.
Det var dog en heldig gevinst, for ret beset var Brest-spillet ikke bedre end det havde været i de foregående runder. Bretonerne skabte klart mindre end alsacianerne der var fraværsramte, men alligevel spillede så godt at de burde have vundet.
Men altså en sejr til Brest – målet sat ind af fløjspiller Honorat der gjorde comeback efter skadespause.
Tilbage var også forsvarsstyrmand Chardonnet, men (efter næsten to måneders fravær) kun som sen indskifter. Han er evt startklar nu, men det kan godt være det må vente en runde. Tvivl om den erfarne højreback Lala der missede Strasbourg. Midtbanemand Camara afsoner karantæne for anden kampdag i træk.
Veteranangriber Rémy (ex-Chelsea og -Marseille; klubløs siden sommeren 2022) er nok stadig ikke kampklar.
PSG (nr 1) vandt 4-2 over Nantes i seneste ligarunde. Tredje sejr i træk (inkl 4-3 over Lille i Paris og 0-3-gevinst hos ærkerival Marseille) efter de tre famøse nederlag i streg: 2-1 pokaltab i Marseille, 3-1 i Monaco i L1 samt 0-1 mod Bayern i CL.
Fire mål var over-effektivt, SÅ mange reelle chancer producerede PSG-spillet ikke, men Messi og Mbappé var igen i hopla; hjulpet af venstre wingback Mendes. Forsvaret var pænt solidt, bortset fra da målmand Donnarumma forærede et mål væk, og da Nantes kort efter udlignede via hjørnespark og dårlig PSG-opdækning.
Denne onsdag skal pariserne spille CL-ottendedelsfinalereturkamp hos Bayern.
Her kan spilfordeler Verratti være med efter karantæne mod Nantes, og den lynhurtige højre wingback Hakimi skulle være klar efter skadespause. Han har en voldtægtssag hængende over hovedet, og det påvirker evt mentalt (må man nærmest håbe), men afløser Mukiele blev skadet mod Nantes og er tvivlsom. Det samme blev forsvarsstyrmand Marquinhos. Brasilianeren er næppe 100% klar, men ventes alligevel at være med fra start mod tyskerne. Han er nemlig grumme svær at undvære, især nu hvor kollega Kimpembé er langtidsskadet, og træner Galtier hælder for tiden mod et tremandsmidterforsvar. Det vil nok sig, som mod Nantes, Marquinhos omgivet af gamle Ramos og den fleksible midtbaneafløser Danilo (god forsvarsvikar).
Fortsat ude er venstrekreatør Neymar (siden 19/2; ude resten af sæsonen), hvilket naturligvis svækket offensiven, men det styrker til gengæld defensiven, for uden brasilianeren er det nemmere for træner Galtier at spille 3-5-2.
Bøyes bud: Over 3 mål til odds 1,99 – SPIL HER >>*
Clermont – Lens X (1-1)
Søndag d. 12. marts. Kl. 13:00
Det lysner på skadesfronten i Clermont, og det velorganiserede hjemmehold kan meget vel drille Lens der generelt er klart mindre dynamiske ude end hjemme (har dog også været uheldig ude).
Clermont (nr 11) vandt 0-1 hos Toulouse i seneste runde. Anden pointgivende runde i træk inkl uheldige 1-1 hjemme mod Strasbourg. Mod Toulouse var det dog Clermonts tur til at være heldig; i en chancefattig affære havde Toulouse trods alt flere muligheder.
Men skidt med det. Clermont tog sejren på mål af offensivmand Khaoui. Og nu er spilfordeler Gastien – der efter skadespause var sen indskifter mod Toulouse – nok klar til at starte. Desuden er midterforsvarer Wieteska tilbage efter karantæne.
Clermont må dog stadig undvære Wieteskas to kollegaer i holdets ideal-tremandsmidterforsvar, hurtige Seidu og hårdttacklende Caufriez. Men unge Konaté har vist sig som en glimrende vikar, og erfarne Ogier kan også tage fra.
Lens (nr 4) spillede 1-1 mod Lille i seneste runde. Skuffende for hjemmestærke Lens (nu 11-1-1 på eget græs) at måtte afgive point. Fortjent i øvrigt; Lens var bedst i 1H (stærkt fremdrivende spil af midtbanemand Fofana og kreatør Fulgini), men dårligst i 2H hvor Lille endda kunne have vundet. Men pointtabet var mod en god modstander, og det skal med at Lens havde en midtuge-pokalkamp i benene. Kan nok forklare hvorfor kadencen i dén grad gik ned i anden halvleg.
I seneste udekamp, hos Montpellier, spillede Lens også 1-1. Sjette uheldige udebane-pointtab i træk til det dynamiske nordfranske hold. Det kniber med effektiviteten i front.
Tvivl om midterforsvarer Medina der missede Lille. Uden ham gik Lens, der normalt spiller 3-4-2-1, over til 4-2-3-1. Den formstærke, men åbenbart trætte, venstre wingback Machado fik en startpuster mod Lille hvor afløser Haidara fik chancen (som back). Uden succes, så Machado er nok med fra start denne gang.
Ukampdygtige er stadig (siden startfebruar) angriber Said (starter/indskifter) og kreatør Claude-Maurice (starter/indskifter). Højre wingback Cabot er fortsat langtidsskadet. Der er dog en god erstatning i Frankowski.
Bøyes bud: Clermont +1 asian handicap til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Ajaccio – Montpellier 2 (1-2)
Søndag d. 12. marts. Kl. 15:00
Montpellier viser god form og gejst. Ajaccio var tæt på at forsvare sig til point i Reims, men det kiksede til sidst, og på eget græs vover det korsikanske bundhold sig nok mere frem. Det bør give plads til Montpellier.
Ajaccio (nr 18) tabte 1-0 i Reims. Korsikanerne stod ellers (usædvanligt) godt og havde sådan set fortjent uafgjort i en affære med meget få muligheder, men måtte bøje sig i overtiden.
Lidt kritisabelt at Ajaccio stort set intet skabte selv, men den forsigtige taktik var nok forståelig på udebane mod formstærke Reims.
Nu gælder det hjemmebanen hvor korsikanerne senest vandt 2-1 over bundholdskollega Troyes, men ellers er uden sejr siden december.
Tvivl om venstreback Diallo og midtbanemand Marchetti der begge missede Reims. Samt om midtbanemand Mangani, venstreback Koné (afløser), angriber Touzghar (starter/indskifter) der alle har været væk i et stykke tid.
Montpellier (nr 13) vandt 5-0 over agterlanterne Angers i seneste runde og fortsætte dermed den gode udvikling sat i gang da erfarne Der Zakarian overtog trænerposten i februar. 3-1-0 i fire kampe siger hans statistik nu, inkl 0-1-gevinst i Troyes i seneste udekamp.
Kreatør Savanier var tilbage efter karantæne (han var savnet i den heldige 1-1 hjemme mod Lens i forrige runde) og gik forrest med to mål, eet på straffe. Men hele holdet boltrede sig.
Tvivl om defmidtbanemand Leroy, der har misset de seneste to runder, men afløser Chotard har gjort det flot. Ligeledes tvivl om midterforsvarsafløser Esteve og højrebackafløser Tchato. Fortsat ude med skade er venstreback Sainte-Luce. Her råder Montpellier dog over januar-tilkommer Sylla der generelt gør det glimrende (var dog svag mod Lens).
Bøyes bud: Montpellier +0 asian handicap til odds 1,84 – SPIL HER >>*
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Angers – Toulouse X (1-1)
Søndag d. 12. marts. Kl. 15:00
Angers er rækkens suveræne bundskraber og fik store tæv i seneste runde, men Toulouse viser også dårlig form. Trænerfyring i Angers tirsdag, men det kan dårligt give en negativ effekt.
Angers (nr 20) tabte 5-0 i Montpellier i seneste runde. En lussing der føjede sig til en lang række af dårlige resultater. Det var angevinernes 18. ligarunde i streg uden sejr, heraf 16 nederlag inkl forrige rundes 1-3 hjemme mod Lyon.
Angers har 12 point op til en plads over stregen, og med 12 runder tilbage ligner det en umulig opgave.
Hvor fighten var god mod Lyon, imploderede Angers mod Montpellier. Det hjalp naturligvis ikke at defmidtbanemand Bentaleb blev udvist i 57., men da stod der allerede 4-0.
Bentaleb har karantæne nu. Ude med skade for anden kamp i træk er venstreback Ghoulam der udgik mod Lyon. Fortsat langtidsskadet: den hurtige angriber Diony.
Det står skidt til i Angers. For at føje spot til skade blev venstreback-afløser Chetti anklaget for sexovergreb i ugen op til Montpellier-kampen, men træner Bouhazama forsvarede sin spiller med ordene ”Vi har alle rørt piger…” og ”Det er oppe i tiden at komme med anklager mod mænd…” Satme dumt. Chetti startede inde mod Montpellier, men blev flået ud i pausen.
Og mens jeg skriver disse ord, meldes det at Bouhazama er fyret i Angers… Farvel, klaprtorsk. Det ironiske er at han og Chetti langt fra er de eneste med adfærdsproblemer i Angers. Klubformand Chabane er involveret i diverse sexchikanesager, og sidste år blev to spillere (inkl El Melali der stadig er i klubben) dømt for partnervold.
Toulouse (nr 12) tabte 0-1 til Clermont i seneste runde. Ret uheldigt – i en chancefattig affære havde Toulouse lidt flere muligheder end Clermont – men La Tefece manglede sin normale dynamik.
Det var tredje nederlag i træk, inkl 3-0-lussingen hos formstærke Reims i seneste udekamp – og noget tyder på at Toulouse har mistet det momentum holdet havde i januar og en del af februar.
Tvivl om fløjspiller Ratao der missede Clermont (og var savnet). Nok fortsat ude: angrebsafløser Healey.
Bøyes bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Lorient – Troyes X (1-1)
Søndag d. 12. marts. Kl. 15:00
Dårligt underlag, og Lorient-offensiven er ofte vag. Det lugter af få mål selv om Troyes har en dårlig defensiv og får topscorer Mama Baldé tilbage fra karantæne.
Lorient (nr 9) spillede 0-0 i Lyon i seneste runde. Et godt point mod en farlig (om end fraværsramt) modstander, men temmelig heldigt, for efter en god, kontrafarlig start var bretonerne på hælene mod Les Gones, og keeper Mannone måtte hive et par fremragende redninger ud af ærmet.
I forrige runde tabte Lorient 0-1 hjemme mod Auxerre, og bretonerne har kun vundet een kamp siden januar; hjemme mod bundhold Ajaccio. På den anden side er Lorient pænt solide 2-2-1 i seneste fem L1-hjemmekampe. Og nederlaget mod Auxerre var uheldigt; den chancefattige affære burde være endt uafgjort. I øvrigt var underlaget svært at spille på. Græsset har set bedre dage… Det kan også blive en faktor nu.
Offensiven – der var så frisk tidligere på sæsonen – er et problem pt; ustabilt og oftere tandløst end det modsatte. Men nu er højrekreatør Faivre tilbage efter at være stået over mod Lyon.
Forsvarsstyrmand Laporte (skadet 1/2) mangler stadig, men unge Meité gør det pænt som vikar. Førstekeeper Mvogo, der blev skadet 6/11, mangler også fortsat. Men afløser Mannone (ex-Esbjerg) er rutineret og generelt dygtig.
Troyes (nr 19) spillede 2-2 mod Monaco I seneste runde. Tiende kamp i træk uden sejr; otte nederlag inkl 2-1 hos Ajaccio i seneste udekamp.
Men altså et point mod de stærke monegaskere. Det var dog heldigt; Troyes skabte få chancer og afgav selv diverse. Men nydeligt kampstart og føring efter en halv time på et flot solomål af midtbanemand Kouamé. Og godt kæmpet at få point via udligning i overtiden efter Monaco på få minutter fra 80. til 83. havde bragt sig foran 2-1.
Nu er angriber/holdtopscorer Mama Baldé tilbage efter karantæne; markant forstærkning af offensiven. Stadig ukampdygtig: defmidtbanemand Tardieu.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,01 – SPIL HER >>*
Nantes – Nice X (2-2)
Søndag d. 12. marts. Kl. 15:00
Stærke målmænd (inkl Kasper Schmeichel for Nice), men også gode offensiver. Nice har torsdagskamp i benene, men det kan også trætte forsvaret.
Nantes (nr 14) tabte 4-2 hos PSG i seneste runde. Stod egentligt solidt og afgav ikke SÅ mange chancer, men når Messi & Mbappé er i hopla, er det svært at holde tæt. I den anden ende kneb det for Nantes-offensiven at skabe noget, men en PSG-målmandsfejl efterfulgt af dårlig pariseropdækning ved et hjørnespark betød at tidligt PSG-føring på 2-0 pludselig blev til 2-2. I anden halvleg satte pariserne dog tingene på plads.
Det var Nantes fjerde nederlag i træk, inkl forrige rundes uheldige 0-1 mod lokalrival Rennes. Men formen virker ikke så dårlig som resultaterne indikerer.
Skadestvivl om lejesvends-angriber Delort der missede PSG (hvor konkurrent Ganago til gengæld scorede), men han må nok alligevel ikke spille mod Nice der ejer ham. Også stadig tvivl om venstreback/-wingback Merlin, ude siden midtjanuar. Back-afløser Hadjam er dog habil (selv om han scorede selvmål mod PSG).
Nice (nr 7) spillede 1-1 hjemme mod Auxerre i seneste runde. Skuffende pointtab mod et bundhold (der dog viser formstyrke pt), men det var niende runde i træk (siden Digard overtog trænertjansen i startjanuar) uden nederlag, inkl sejre over tophold Lens, Marseille og, i seneste udekamp, Monaco.
Nice spillede i øvrigt glimrende mod Auxerre og burde have vundet. Offensivmand Laborde brændte straffe (tog dog revanche kort efter med et hovedstødsmål).
To spillere var dog blege: angriber Moffi (runden efter at han brillerede med to flotte mål mod Monaco) og den purunge venstreback Amraoui.
Sidstnævnte kan få genvalg trods den dårlige præstation; der er nemlig fortsat skadestvivl om normalstarter Bard og afløser Bryan. Men træner Digard kan vælge at flytte den formstærke højreback Lotomba over til venstre (hvor han tidligere har gjort det nydeligt). Lotombas pladskonkurrent Atal (hurtig og angrebsdygtig) bør nemlig være startklar; sad på bænken mod Auxerre efter skadespause.
Også fortsat skadestvivl om midtbanemand Ramsey (men afløser Rosario var god mod Auxerre) og højrefløj Pepe (alternativ Laborde viser god målform). Endelig er venstrefløj Diop nyt fravær; i stedet spiller nok den unge afløser Bouanani.
Bemærk at Nice denne torsdag, dvs tre dage før Nantes-opgøret spiller Conference League-ottendedelsfinale mod Sheriff Tiraspol, og der er returkamp den følgende torsdag.
Bøyes bud: Over 2 mål til odds 1,68 – SPIL HER >>*
Monaco – Reims X (1-1)
Søndag d. 12. marts. Kl. 17:05
Reims er uden nederlag i seneste 18 runder. Her er modstanderen et stærkt tophold, men Monaco har skadesproblemer og er uden sejr i seneste tre kampe.
Monaco (nr 3) spillede 2-2 i Troyes i seneste runde. Tredje skuffelse i træk, inkl EL-elimineringen mod Leverkusen og 0-3 mod lokalrival Nice (første tab i 10 ligarunder).
Pointtabet mod bundhold Troyes var dog uheldigt; monegaskerne skabte en del chancer, afgav få og burde have vundet på topscorer Ben Yedders to sene mål. Men Troyes kom foran tidligt på et pragtmål (sololøb plus smukt spark) og udlignede i overtiden på hovedstød. Begge gange så kreatør Golovin (1 assist) opdækningssvag ud.
Holdets svageste var midterforsvarer Sarr og defmidtbanemand Matazo der vikarierede for de skadede Maripan og Camara. Uvist om de to når at blive klar til den kommende runde. Det bør offensiv-stortalent Ben Seghir (stærk start på 2023) til gengæld blive; han missede Troyes pga sygdom. Afløser Volland gjorde det dog godt. Højreback Vanderson bør også være klar efter skade fulgt af sygdom, men pladskonkurrent Aguilar var god mod Troyes i comeback efter skadespause.
Reims (nr 8) vandt 1-0 hjemme over Ajaccio i seneste runde og er nu ubesejret i seneste 18 ligarunder. Imponerende af den unge træner Still og hans velorganiserede og giftige mandskab.
Det holdt dog hårdere end ventet for de formstærke champagnedrenge mod det korsikanske bundhold der skabte meget lidt, men forsvarede sig solidt. Den normalt så sprudlende Reims-offensiv kom frem til meget lidt og fik først scoret i overtiden – på et brag af et spark fra den indskiftede midtbanemand Cajuste (ex-FCM).
Balogun var næsten usynlig og gik målløs fra banen for tredje runde i træk (brændte straffe i Nice 18/2). Han har mistet sin status som L1-topscorer og virker til at være i en formbølgedal.
Midterforsvarer Agbadou mangler fortsat, men 19-årige Keita gør det flot som vikar.
Bøyes bud: X2 til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Marseille – Strasbourg 1 (3-0)
Søndag d. 12. marts. Kl. 21:00
Ligatoer Marseille har haft problemer i seneste tid, men fik en god sejr i Rennes i seneste runde og bør vinde klart over det skadesplagede og udetvivlsomme bundhold fra Alsace.
Marseille (nr 2) vandt 0-1 hos Rennes i seneste runde og fik dermed et lille plaster på såret efter forrige rundes ydmygende 0-3-tab hjemme mod ærkerival PSG og den følgende midtuges pinlige pokal-eliminering mod en L2-klub.
Indsatsen mod Rennes var ikke fantastisk (venstre wingback Tavares og offensiv-midtbanemand Guendouzi havde en skidt dag), men defensiven var solid (og venstre-midterforsvarer Kolasinac god både i forsvar og fremad), og skulle der være en vinder, var det fair nok at det blev Marseille.
Tvivl om midterforsvarskollega Gigot der har misset de seneste kampe. Stadig ude er venstre-kreatør Harit, men Tudor har rigeligt med muligheder til pladsen, inkl den erfarne klassespiller Payet. Desværre bruger Tudor mest januartilkommer Malinovskyi eller slideren Guendouzi. Begge er gode til arbejde defensivt, og deres løbearbejde er også meget værd offensivt, men Payets kreativitet har de slet, slet ikke. Bemærk at jeg meldte højrefløj Ünder ude mod Rennes pga karantæne, men den afsonede han i pokalturneringen; han var med og gjorde det glimrende mod Rennes.
Strasbourg (nr 16) tabte 0-1 hjemme mod Brest i seneste runde. Træls tab efter to hjemmesejre i træk. Trods markante fravær spillede alsacianerne bedst mod formsvage Brest og burde have vundet, men manglede effektiviteten.
Nu gælder det en udekamp hvor Strasbourg er uden sejr i seneste tre forsøg og kun een (heldigt, i Lyon) i seneste syv. Efter to nederlag i træk blev det til 1-1 i Clermont senest, men spillet haltede.
Tvivl om midtbanemand Sanson (ex-Marseille) samt midterforsvarere Djiku og Le Marchand der missede Brest. Midtbane-tekniker Bellegarde, ude siden midtjanuar, mangler nok stadig, og uden ham og Sanson kniber det med kreativiteten. Men midterforsvaret er også et markant problem hvis Djiku og Le Marchand stadig er ukampdygtige, for unge Doucouré – den kvikkeste på fødderne i alsacianer-forsvaret – har karantæne nu.
Bøyes bud: Marseille -1 asian handicap til odds 1,60 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af bet365.