Jens Bøye: Tips til 2. runde i Ligue 1 d. 18. – 20. august 2023
Masser af mål i første runde med Metz som staklen med de mest blafrende netmasker. I anden runde er oprykkerklubben vært for storklubben Marseille fredag, mens mesterhold PSG lørdag, med Mbappé tilbage i varmen, skal forsøge at rejse sig hos danskerklubben Toulouse efter en pinlig nullert i sæsonpremieren. Læs alle ni grundige kampanalyser i denne optakt.

Kan Kylian Mbappe komme på tavlen for PSG? Foto: IMAGO / Tim Goode
Disclaimer: Optaktens spilforslag, ”Bøyes bud”, er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 22/23: 38 optakter gav en tilbagebetaling på 100,9% for 382 tip (flatbetting). 23/24 åbnede i sidste uge med et underskud på 0,28 units for ni tip. Bemærk: I denne sæson hentes alle optaktsodds fra sponsoren Expekt. Deciderede eksperttip i 22/23: 51 franske; indsats 237 units (unitbetting); overskud 4,99; tilbagebetaling 102,1%. Denne sæson åbnede med to tip, begge i odds 1 (men stort lukkeodds-plus). Hold også øje med Dagens Spil som jeg typisk leverer fre-man; ofte med franske kampe. L1 i DS i 22/23: 52 tip, balance -1,37. Tilbagebetaling (flatbetting): 97,3%. Denne sæson: to franske tip. Balance -0,3.
Metz – Marseille 2 (1-2)
Fredag d. 18. august. Kl. 21:00
Selv med en lang tirsdagskamp i benene og CL-skuffelse i hovederne bør den brede Marseille-trup snuppe sejren mod Metz i Lorraine. Oprykkerklubben åbnede med at tabe 5-1 i Rennes, mens Marseille slog farlige Reims.
Oprykker Metz lagde ud med at tabe 5-1 i Rennes. Lidt stort – inkl to sene bretoner-kontramål – men nederlaget var fortjent nok.
Messinerne forsøgte at være farlige på kontra via lange afleveringer, men selv om den kvikfodede angriber Mikautadze fik fat i mange af de lange bolde og viste gode ting, var han alt for alene i front. I forsvaret kneb det gevaldigt med at holde tæt mod Rennes’ kombinationer.
Fløjspiller Jallow mangler stadig. OPDATERING: Det gør venstreback og anfører Udol også.
Bronzevinder Marseille stillede ikke i stærkeste i sæsonpremierens hjemmekamp mod Reims, og spillet var ikke i top: ny træner, diverse nye spillere samt en midtugekamp (CL-kval) i benene. Men det var godt nok til at vinde 2-1 i en tæt kamp. Vitinha startede inde i angrebet i stedet for Aubameyang og gjorde det godt, men offensiven blev først rigtigt farlig efter indskiftning af den startsparede fløjspiller Sarr.
Også denne gang har Marseille en midtugekamp i benene: CL-returopgør mod Panathinaikos der havde vundet 1-0 i Grækenland. Marseille vandt 2-1 hjemme tirsdag (to mål af Aubameyang), men tabte straffesparkskonkurrencen.
På venstrekanten har Marseille flere muligheder: Ounahi, der scorede et flot mål mod Reims, skuffede tirsdag i CL, men der er også en Harit der blev skiftet ind og gjorde det godt tirsdag. Mulighederne er mere begrænsede på højrekanten. Her startede Sarr tirsdag og han kan også være nødt til at starte inde mod Metz, for den unge afløser Mughe blev skadet mod Reims og er tvivlsom. Til gengæld må midterforsvarer Balerdi være med; han havde karantæne mod Reims.
Bøyes bud: Marseille vinder til odds 1,73 – SPIL HER >>*
Lyon – Montpellier 1 (2-1)
Lørdag d. 19. august. Kl. 17:00
Lyon var uheldig i 1. runde og kan tage revanche nu – selv om målmand Lopes stadig mangler. Montpellier-forsvaret spillede dårligt mod oprykker Le Havre. Offensiven var til gengæld god, inkl nytilkomne Adams (fremragende debut med to mål), men nu er der tvivl om den vigtige spilfordeler Savaner.
Storklubben Lyon tabte 2-1 i Strasbourg i første runde.
Skuffende resultat, men selv om Les Gones var svækket uden målmand Lopes og desuden tabte højreback Mata efter blot 20 minutter, burde da have vundet; vandt xG ret markant. I offensiven var angriber Lacazette og kreatør Cherki flittige, men uheldige, mens fløjspiller Barcola havde en offday. Nydelig indsats af midtbanen – mod en veloplagt Strasbourg-midtbane.
Klassekeeper Lopes er fortsat ukampdygtig. Stadig tvivl om den erfarne forsvarsstyrmand Lovren der missede Strasbourg, men afløser Diomandé (upålidelig) og nytilkomne Car gjorde det glimrende i midterforsvaret. Hvor Lyon desuden råder over nytilkomne O’Brien.
Nu er der også tvivl om højreback Mata, og det er et problem, for afløser Kumpedi var elendig efter sin indskiftning mod Strasbourg. Men træner Blanc kan evt ty til Maitland-Niles, den nytilkomne universalspiller der ikke nåede med i kamptruppen til første runde, men måske kan være med nu. Niles er også en mulighed på midtbanen, men her råder Blanc nu også over talentfulde Alvero der havde karantæne i første runde.
Montpellier spillede 2-2 i første runde mod Le Havre. Skuffende resultat, dels fordi det var mod en oprykker, dels fordi Montpellier var foran 2-1 indtil 90.
Dårligt af La Paillade-forsvaret (og klassekeeper Lecomte formåede for een gangs skyld ikke at gøre en forskel). Til gengæld var det stærkt opmuntrende at Eliteserie-topscorer Adams scorede to flotte mål få dage efter sin ankomst fra Norge. Med ham på holdet savner man jo ikke sidste sæsons Montpellier-topscorer Wahi der ventes at blive solgt i dette transfervindue, og som var sen indskifter mod Le Havre.
Montpellier-midtbanen – inkl spilfordeler-geni Savanier – gjorde det godt. Samme med kanterne, inkl nytilkommer Tamari (”Den jordanske Messi”). Så træner Der Zakarian skal altså ”bare” hanke op i forsvaret. Bør kunne lade sig gøre; Jullien og Kouyaté er normalt gode i midterforsvaret. Højreback Sacko er mere svingende.
Problem: Der er skadestvivl om Savanier. Montpellier gjorde det forbavsende godt uden ham i seneste sæson (hvor han ofte havde karantæne), men det er altså et markant tab hvis generalen ikke kan spille.
Bøyes bud: Lyon vinder til odds 1,68 – SPIL HER >>*
Toulouse – PSG 2 (1-2)
Lørdag d. 19. august. Kl. 21:00
To rekonstruerede hold med mange nye spillere. Mbappé er tilbage for PSG (der SAVNEDE ham i 1. runde) og scorer nok – hans sult opvejer hans rust. Toulouse åbnede med sejr hos svage Nantes, men pariserne er af en anden kaliber.
Toulouse åbnede den nye sæson med 1-2-sejr i Nantes. Fortjent sejr og en stærk start for det nykonstruerede hold (ny målmand, 18-årige Restes, og ditto midtbane) og den nye træner Martinez Novell. Dog på en ret billig baggrund: Nantes, der næsten rykkede ned, er svækket i forhold til 22/23.
Den danske midterforsvarer Nicolaisen – glimrende defensivt sammen med makker Costa (der spillede efter skadestvivl) – stod for sejrsmålet på hovedstød i 91.
Mesterhold PSG måtte nøjes med 0-0 hjemme mod Lorient i første runde. Med seks sommertilgange i startopstillingen og en ny træner – Luis Enrique – på bænken, var det logisk nok at det kneb spillemæssigt, og i front manglede pariserne jo Mbappé, L1-topscorer i seneste sæson, og talentfulde Ramos, hentet i Benfica, fik en tung start. Han skal lige falde til.
Nu er Mbappé lukket ind i træningsvarmen igen. Præcis hvad der er aftalt, vides ikke endnu, men han har nok givet en garanti der betyder at PSG får noget for ham når hans kontrakt udløber næste sommer (hvor han nok smutter til Real).
Det bør hjælpe på slagkraften i front – selv om Mbappé nok er lidt rusten – men det varer nok stadig lidt før pariserspillet for alvor ruller. Selv om der var gode tegn mod Lorient der havde svært ved at sende kontraer afsted mod PSGs stærke pres- og genpres. Ugarte fik en god debut på den defensive midtbane, og Kang Lee var udfordrende og fremadvendt på højrekanten. Asensio var til gengæld bleg til venstre, og dér kniber det nu med alternativer (medmindre Mbappé skubbes derud), for Neymar – der missede Lorient pga sygdom (og salgsplaner) – har skrevet under med Al-Hilal.
Endnu uvist om den nye pariser, Mbappés landsholds-offensivkollega Dembélé, når med i truppen til denne kamp.
Fortsat tvivl om spilfordeler Verratti der gik glip af Lorient pga sygdom (og måske også pga salgsplaner). Nok stadig ude: venstrebacks Mendes og Bernat (Lucas Hernandes gjorde det nydeligt i sin PSG-debut mod Lorient), samt forsvarsafløsere Kimpembé og Mukiele.
Bøyes bud: Mbappé scorer til odds 1,74 – SPIL HER >>*
Lille – Nantes 1 (2-0)
Søndag d. 20. august. Kl. 13:00
Næsten-nedrykker Nantes tabte fortjent i 1. runde. Lille fik uafgjort i Nice og kan booste offensiven nu. Det ligner en klar hjemmesejr. OPDATERING: Det skal nævnes at Lille torsdag, fire dage efter Nantes-kampen, skal spille Conference League-kvalifikation, hjemme mod Rijeka. Det får næppe træner Fonseca til at startspare idealstartere mod Nantes, men måske – hvis sejr mod Nantes ser ud til at være i hus – skiftes nogle af dem ud mhp kvalopgøret.
Lille åbnede med 1-1 i Nice. Kom bagud 1-0 og havde det svært i første halvleg, men udnyttede at Nice blev for passiv i anden halvleg og fik fortjent udlignet i 94. Et nykonstrueret forsvar var forbavsende solidt, mens den ellers stærke offensiv var bleg. Inkl nytilkomne Haraldsson (ex-FKC) til venstre og reserven Virginius til højre.
Fortsat skadestvivl om højrefløj Ounas der missede Nice, men alternativ Zhegrova, der startede ude fordi han kun lige var blevet klar efter en skade, kan meget vel være startklar nu. Dvs en styrket offensiv. Medmindre angriber David sælges…
Defmidtbane-talent Baleba (der har taget over efter André Gomes der smuttede i sommer) kan også være på vej væk: Brighton er meget interesseret, Baleba ligeså. I midterforsvaret mangler nok stadig Djalo (ude siden det tidlige forår) og den erfarne sommertilkommer Umtiti, begge skadede, men det gik glimrende med unge Alexsandro og Diakité (målscorer).
Næsten-nedrykker Nantes, derhar sagt farvel til nogle vigtige spillere, fik som ventet en svær start på den nye sæson med 1-2-tab mod Toulouse. Fortjent nederlag efter tidlig 1-0-føring.
Nu mangler førstekeeper Lafont (blev skadet i 20.). Fortsat tvivl om midterforsvarer Castelletto der måtte melde forfald kort før kampen mod Toulouse – hvilket betød start til den 18-årige reserve Zeze. Svært.
Nantes-offensiven burde sådan set kunne gøre det bedre med folk som Mollet og Simon. Men det kunne de alligevel ikke i 22/23 – og det ser heller ikke sådan ud nu.
Bøyes bud: Lille -1 asian handicap til odds 1,65 – SPIL HER >>*
Le Havre – Brest 2 (0-1)
Søndag d. 20. august. Kl. 15:00
Oprykker Le Havre var forbavsende godt med mod Montpellier i 1. runde, men kommer her op mod Brest der tankede masser af gejst med comeback-sejr over sølvvinder Lens.
Oprykker Le Havre åbnede L1-tilværelsen med 2-2 i Montpellier. Havde det som ventet svært mod Montpelliers offensiv, men var selv forbavsende veloplagt i angrebet (der ellers ikke just imponerer). Le Havres udligning til 2-2 faldt i 90., men synderligt uretfærdigt var resultatet ikke.
Nu skal træner Luca Elsner – generelt forsigtig, med fokus på soliditet – så bare lige finde tilbage til seneste sæsons bundsolide defensiv. Kommer evt når de nytilkomne Salmier og Nego er spillet ind. Salmier gik en ok debut i midterforsvaret, mens det kneb mere for højre wingback Nego.
På venstreback/-wingback er Operi klar efter karantæne.
Brest vandt 3-2 over Lens i første runde. Heldigt comeback efter tidlig 0-2 – bretonerne fik to heldige straffespark – men god moral og stærkt resultat mod sidste sæsons sølvvinder.
Skidt kamp af målmand Bizot og angriber Satriano – ellers to stærke kort – men ellers en god indsats af Brest. Det gik godt med offensivmand Del Castillo (typisk på kanten) som central kreatør i en 4-2-3-1-formation. I øvrigt med Pereira (egl midtbanemand) og Le Douaron (egl angriber) på de to kanter (ikke nær så hurtige som Honorat der forlod Brest denne sommer, men effektive), så træner Le Roy har held med at bruge folk på alternative positioner.
Bøyes bud: Brest +0 asian handicap til odds 1,98 – SPIL HER >>*
Lorient – Nice X (1-1)
Søndag d. 20. august. Kl. 15:00
Lorient var solid mod PSG i Paris og er det nok også her (men igen på bekostning af offensiven?). Nice har nok det meste af spillet, men var ikke effektiv nok i 1. runde.
Lorient fik 0-0 i Paris i første runde. Bevares, PSG var svækket uden Mbappé og med et usammenspillet hold med mange nye, men stadig et stærkt resultat af bretonerne.
Lorient havde ikke ret meget at byde på fremad – lidt skuffende, for offensivfolk Dieng og Le Bris er kvikke på fødderne, og kollega Fairve er kreativ, men det var småt med gode kontraangreb (PSG var solid i forsvaret og præsterede et godt pres og genpres) – men var defensivt påpasselig i en 5-2-3-formation. Lad os se om træner Le Bris holder fast i den, eller om han snupper 4-2-3-1, dvs med en ekstra kreatør. Le Fée har jo forladt klubben, men der er stadig fx en Ponceau. 4-2-3-1 virker mere passende for Lorient der gerne spiller kvikt angrebsspil, men det er svært at bebrejde bretonerne at de tog den forsigtige vinkel i Paris.
Angrebsindskifter Koné er netop blevet solgt. Skader: Fortsat tvivl om angriber Tosin (sommertilgang) der missede PSG. Samme med Benjamin Mendy, købt i Manchester City. Venstrebacken skal nok bruge noget tid før han er oppe i omdrejninger.
Nice åbnede med at spille 1-1 mod Lille. Var foran 1-0 fra 18. til 94. minut, men blev fortjent indhentet til sidst efter at have trukket sig for langt tilbage (efter god kampstart med pressing og intensitet). Ikke med vilje, sagde træner Farioli bagefter. Den 34-årige italiener kom til i sommerpausen og skal nok lige have lidt tid før hans taktik og mandskabet klikker helt.
Langt hen ad vejen var spillet dog glimrende. Den primære skuffelse – ud over kampafslutningen – var den debuterende fløjspiller Boga – der ellers var god i præ-sæsonen. Den anden nytilkommer, midtbanemand Sanson, gjorde det fint. Det samme gjorde kollega Thuram (hans bolderobring førte til føringsmålet), men han (og midterforsvarer Todibo) er ombejlet: Salg er bestemt ikke udelukket.
Bøyes bud: X til odds 3,45 – SPIL HER >>*
Reims – Clermont 1 (2-1)
Søndag d. 20. august. Kl. 15:00
Reims tabte i Marseille, men i en tæt affære, og det velorganiserede hjemmehold bør slå Clermont der lukkede fire mål ind i 1. runde.
Reims tabte 2-1 i Marseille i første runde. Tæt kamp. Trænerstortalent Still og hans velorganiserede mandskab var ikke langt fra at udnytte at Marseille havde en midtugekamp i benenen, men et par fejl blev afgørende.
I offensiven var højrefløj Ito vældigt god, men venstrefløj Khadra og angriber Diakité – to sommertilgange. Nu kan Reims dog booste venstrefløjen med enten Nakamura (indskifter mod Marseille) eller Daramy, to andre sommertilgange; Daramy (ex-FCK) spritny. I angrebet kan Still vælge at stille med Salama fra start i stedet for Diakité, men sidstnævnte gjorde det godt i præsæsonen og får evt en ny chance.
På midtbanen var den stærke sommertilgang Teuma overraskende blevet kampklar efter skade, og han blev skiftet ind i den sidste halve time. Evt startklar nu. Tvivl om venstreback De Smet der missede Marseille. Den unge nytilkommer Esbrand var banens ringeste på pladsen, så De Smet savnes. I midterforsvaret er Agbadou klar efter karantæne, men Abdelhamid (fraset Marseilles sejrsmål) og Okumo gjorde det ok.Clermont tabte 2-4 mod Monaco i første runde. Forsøgte at følge med, men efter 1-0-føring og 2-2 gik den ikke længere mod de veloplagte monegaskere.
Skuffende for sidste sæsons nr 8 der kun lod så mange mål gå ind to gange i 22/23 (mod topholdene PSG og Lens); aldrig godt for en træner at se et femmandsforsvar indkassere fire mål. Men der var lyspunkter i offensiven, og defensiven KAN gøre det bedre. Nytilkommer Pelmard skal fx lige spilles ind i midterforsvaret.
Fortsat skadestvivl om midterforsvarer Caufriez og fløjspiller Rashani der begge missede Monaco.
Bøyes bud: Reims vinder til odds 1,80 – SPIL HER >>*
Monaco – Strasbourg X (2-2)
Søndag d. 20. august. Kl. 17:05
Monaco er svækket i forsvaret og har en veloplagt offensiv. Det lugter af mål mod Strasbourg der slog Lyon 2-1 i 1. runde (og burde have indkasseret flere mål).
Monaco åbnede sæsonen med et brag med 2-4-sejr i Clermont. Problemer i det nykonstruerede forsvar – to unge reserver omgav rutinerede Maripan – men den veloplagte offensiv gav træner Hüttel en god debut.
Angriber Ben Yedder var i hopla (trods en voldtægssag), og det samme var – endelig! – offensivmand Minamino (skidt 22/23-sæson). Også gode: midtbanefolkene Camara og Fofana. Og de har nu fået markant konkurrence i dynamiske Denis Zakaria, hentet i Chelsea. Spændende.
Stadig skadestvivl om offensiv-stortalent Ben Seghir og den nytilkomne midterforsvarer Salisu. Angrebsafløser Embolo er fortsat skadet, og kollega Volland er på vej til Union Berlin.
Strasbourg og den nytilkomne træner Patrick Vieira fik en god start på den nye sæson med 2-1 hjemme over storklubben Lyon.
Lidt heldigt, for Les Gones-offensiven skabte farlige chancer, men det alsacianske forsvar (inkl nytilkomne Sylla) kæmpede bravt, og målmand Sels var i hopla. Samtidig havde Strasbourg-midtbanen, inkl nytilkomne Deminguet, en god dag, og i angrebet var Mothiba effektiv. Makker Emegha var mere bleg, men det nytilkomne talent, hentet i Sturm Graz, skal lige lære at have bedre blik for sine medspillere. Sidste sæsons Strasbourg-topscorer Diallo stod over mod Lyon pga salgsplaner, og salget er nu et faktum.
Fortsat skadestvivl om venstre-wingback Sobol, men alternativ Delaine var fortrinlig mod Lyon.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,61 – SPIL HER >>*
Lens – Rennes X (2-2)
Søndag d. 20. august. Kl. 20:45
Lens snublede i Brest, men kan gøre det bedre. Rennes fik ikke ret meget modstand mod oprykker Metz; får nok mere modstand nu.
Sølvvinder Lens kiksede i første runde; tabte 3-2 i Brest. Helt uventet var det ikke at det kunne knibe efter salget af topscorerne Openda og Fofana, og deres fravær var da også tydeligt. Men faktisk kom Lens fortjent foran 0-2, og der skulle uheld, individuelle forsvarsfejl og (ved 2-2) et rødt kort til før den nordfranske klub knak.
I forsvaret havde erfarne Gradit en usædvanlig offday (blev afløst af Haidara der også havde en skidt dag), så det skal man nok ikke lægge så meget i. Det øvrige forsvar samt de to wingbacks gjorde det godt. På midtbanen var Fofana stærkt savnet; nytilkommer Diouf viste god teknik, men havde det svært fysisk. I angrebet var nytilgang Guilavogui (trods mange mål i L2 i seneste sæson) bleg og offside-glad; langt fra Opendas klasse. Her skulle man så tro at en anden nytilkommer, Middlesbrough-angriber Akpom, kunne løse problemet, men sidste sæsons Championship-topscorer kommer alligevel IKKE til Lens. Der er også Said, sidste sæsons Openda-afløser, men han er nok stadig skadet.
Kreatør Thomasson – udvist et kvarter efter sin indskiftning i 68. mod Brest – har karantæne. OPDATERING: Karantænen er annulleret, og Thomasson kan spille mod Rennes.
Rennes åbnede sæsonen med at vinde 5-1 hjemme over oprykker Metz. Lidt slingren efter føringsmålet i 20. der på blot eet minut blev udlignet af messinerne, men generelt sad bretonerne tungt på kampen.
Midterforsvarer Omari (bør afløses af solide Wooh) og højreback Assignon havde det svært mod kvikfodede Mikautadze, men heldigvis for Rennes lod Metz sin angriber være meget alene. Derudover var der styr på tingene på midtbanen og i angrebet hvor især lynhurtige Doku brillerede.
Sejren blev lidt for stor – inkl to kontramål til sidst af indskifter Salah – men var særdeles fortjent.
Venstre-angriber Terrier, skadet siden januar, er fortsat ude. Stadig skadestvivl om venstreback Truffert der missede Metz, men 18-årige Belocian gjorde det pænt på pladsen. Trufferts normale afløser, norske Meling, var kun indskifter mod Metz og nu er han solgt til FCK. Solgt er også kreatør Majer (til Wolfsburg), men kroaten var i overskud efter ankomst af Le Fée og Blas. Sidstnævnte havde karantæne mod Metz; kan spille nu.
Rennes har i øvrigt netop skrevet under med den erfarne midtbane-kapacitet Nemanja Matic. Endnu uvist om han når med i kamptruppen mod Lens.
Bøyes bud: X til odds 3,65 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af Expekt.
Som altid en velskrevet og informativ optakt, magnifique!
Umiddelbart synes jeg størstedelen af kampene oddsmæssigt står korrekt. Har lagt en halv unit på Lens – Rennes uafgjort, og Brest til 2.02 dnb bør også indeholde lidt værdi. Man kan måske diskutere om Monaco – Strasbourg skulle stå i en 3-line i stedet for 2.75, men jeg vil hellere lade den være for nu og måske spille en lavere linje live, hvis kampen får en langsom start.
Marseille står nu i 1.83. Det er også hårdt med kun to dages pause, men det er stadig et top 3 hold mod den absolutte favorit til at rykke ned.
Tak for input, Alexander!
Jep: Jeg overvejer stadig hvor eventuelle spil skal sættes, men er bl.a. fristet af Brest. Marseillle i 1,83 trækker også… En del afhænger af det mentale: hænger de med hovederne efter CL-farvel, eller reagerer de positivt ved at uddele røvfuld i Lorraine? Pt bruger klubledelse og medier en del energi på at brokke sig over dommeren mod Panathinaikos, men forhåbentligt kan Marcelino og spillerne skue fremad.
Lyon-Montpellier, der spilles lørdag, er flyttet fra kl 17 til kl 19. Dette pga varmen; termometret ligger lige nu midt i trediverne om eftermiddagen.
Det skal i øvrigt med at Montpellier-spilfordeler Savanier er meldt klar til kamp efter skadestvivl.