18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Tips til 14. runde i Ligue 1 d. 1. – 3. december 2023

PSG tordner derudad i Ligue 1, men Nice holder fast i parisernes frakkeskøder. Nu skal PSG besøge oprykker Le Havre i Normandiet, mens Nice skal til Bretagne hvor Nantes (med ny træner) tager imod. Vi har analyser af alle ni L1-kampe, samt spilforslag. De gav underskud i seneste runde, men der er stadig pænt samlet overskud i denne sæson.

IMAGO / PanoramiC

Disclaimer: Optaktens spilforslag, ”Bøyes bud”, er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 23/24: Seneste optakt gav et underskud på 3,7 units. Samlet for 13 optakter: 116 tip, balance +5,91, tilbagebetaling 105,1%. Bemærk: I denne sæson hentes alle optaktsodds fra sponsoren Expekt. Deciderede eksperttip (unitbetting) i 23/24: 6 franske tip, indsats 27 units, balance -2,39. Hold også øje med Dagens Spil (flatbetting) som jeg typisk leverer fre-man; ofte med franske kampe. L1 i DS i 23/24: 20 franske tip. Balance -5,22.

Reims – Strasbourg 1 (2-0)

Fredag d. 1. december. Kl. 21:00

Reims har tabt to i træk, men har spillet godt (mod stærke modstandere). Strasbourg har hanket lidt op i sig selv, men virker stadig spag på udebane.

Reims (5) tabte 3-1 i Rennes i seneste runde. Andet nederlag i træk, inkl 0-3 mod PSG i seneste hjemmekamp, men spillemæssigt har champagne-drengene ikke noget at skamme sig over.

Nederlaget mod PSG var rimeligt nok, men burde have lydt fx 2-3. Mod Rennes var Reims endnu mere uheldig; spillede bedst og producerede flere chancer. Burde have fået allermindst uafgjort. Stolpe-ud.

Nyt fravær i midtbanemand Munetsi der blev skadet mod Rennes. Fortsat tvivl om den angrebsstærke venstreback Esbrand der gik glip af Rennes, samt om venstrefløj Nakamura der har misset de seneste fem runder. (Danske Daramy har generelt gjort det godt, men var bleg på venstrefløjen mod Rennes.)

Strasbourg (14) spillede 1-1 mod Marseille i seneste rundes hjemmekamp. Marseille skabte lidt mere end alsacianerne, men en ret fair pointdeling.

Tredje uafgjorte i træk (efter tre fortjente nederlag i streg) til Strasbourg, inkl ret heldige 1-1 hos Rennes i seneste udekamp.

Højreback Senaya er klar efter karantæne.

Bemærk at Strasbourg torsdag d. 7. december skal spille udsat kamp i Brest.

Bøyes bud: Reims vinder til odds 1,74 – SPIL HER >>*

Lens – Lyon X (1-1)

Lørdag d. 2. december. Kl. 17:00

Grosso ser ikke ud til at være manden der kan få kriseramte Lyon til at spinde igen. Men Lens har en midtuge-kamp med 6-0-lussing i benene og hovederne og må undvære angriber Wahi.

Lens (6) vandt 0-3 i Clermont i seneste runde. Det nordfranske hold var overlegent både før og efter rødt kort til begge mandskaber kort før pausen. Det skal dog med at Clermont forærede to mål væk med grumme fejl, inkl et kæmpedrop af målmanden.

Det var ottende L1-runde i træk uden Lens-tab og anden sejr i træk, inkl fortjente 1-0 over Marseille i seneste hjemmekamp.

Men denne onsdag spillede Lens CL hos Arsenal og fik en lussing på 6-0. Langt fra den flotte præstation Lens leverede i det omvendte opgør der gav fransk 2-1-sejr.

Angriber Wahi har karantæne mod Lyon efter sit røde kort mod Clermont (efter at han havde bragt Lens foran tidligt i kampen). Uden at være god,  var han holdets mindst ringe mod Arsenal onsdag.

Lyon (18) tabte 0-2 til Lille i seneste rundes hjemmekamp og kom dermed hurtigt ned på jorden efter forrige rundes heldige 0-1-gevinst i Rennes (der var 10 mod 11); sæsonens første sejr til Les Gones.

Træner Grosso flåede tre mand ud i pausen mod Lille – der allerede da førte 0-2 – men det hjalp ikke. Lyon burde have scoret, men manglede effektivitet og – igen-igen – soliditet i forsvaret.

Krise er et mildt ord om tingenes tilstand i Lyon der også har økonomiske problemer. Så store at det kan give sanktioner.

Venstreback Tagliafico er klar efter karantæne. Fortsat ukampdygtig: midtbane-afløser Lepenant.

Bemærk at Lyon skal spille udsat kamp mod Marseille onsdag den 6. december.

Bøyes bud: Lyon +0,75 asian handicap til odds 1,89 – SPIL HER >>*

Nantes – Nice 2 (0-1)

Lørdag d. 2. december. Kl. 21:00

Nantes spillede senest 0-0 mod Le Havre. Burde have scoret; har en kvik offensiv. Men efter 3 sejre og en trist nullert har bretonerne nu en ny træner der er kendt for at spille meget forsigtigt. Nice har spillet målfattigt de seneste MANGE kampe, og dette ligner endnu en kedelig affære.

Nantes (11) spillede 0-0 mod Le Havre i seneste rundes hjemmekamp. Dvs et point efter tre nederlag i træk, men bretonerne burde have vundet over normannerne. Afgav meget få chancer og producerede selv diverse. Både før og efter Le Havre så rødt i 66.

Selv om spillet var ok, kostede pointtabet – det fjerde i streg – jobbet for træner Aristuoy. Ny mand ved roret: Gourvennec. En træner der er kendt for at spille med livrem og seler.

Fortsat skadestvivl om venstreback Merlin der missede Le Havre (hvor den erfarne midtbanemand Sissoko var en glimrende vikar på backposten), og nu også om angriber Ganago der blev skadet mod normannerne. OPDATERING: Ganago er ude resten af sæsonen.

Nice (2) vandt 1-0 over Toulouse i seneste rundes hjemmekamp. OTTENDE rene lagen i træk af ligatoeren.

Igen var defensiven solid – og det trods fraværet af stærke Todibo i midterforsvaret. Det skal dog med at Toulouse var markant svækket i angrebet. Det var endnu en chancefattig affære, men Nice var mere effektiv end i forrige rundes 0-0 i Montpellier.

Den stærke defmidtbanemand Ndayishimiye er tilbage efter to kampdages karantæne. Dvs at venstrefløj-afløser Diop der mod Toulouse vikarierede på midtbanen, nok ryger på bænke. Hvis han altså kan spille; han udgik halvvejs i kampen pga en skade. Fortsat skadestvivl om Todibo hvilken kan betyde genvalg af defmidtbane-afløser Rosario i midterforsvaret (hvor han var pænt solid mod Toulouse). Hollænderen er vant til at være vikar; udfyldte således højreback-posten i et par kampe op til landskampspausen. På højrebacken mangler hurtige og angrebsstærke Atal stadig pga karantæne. Afløser Lotomba er ofte ringe, men var habil mod Toulouse.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,73 – SPIL HER >>*

Le Havre – PSG 2 (1-3)

Søndag d. 3. december. Kl. 13:00

PSG har en midtugekamp i benene, men stopper næppe med at score. I den anden ende er pariserforsvaret bestemt til at tale med, og Le Havre, der forstærkes offensivt, kan meget vel nette.

Le Havre (8) spillede 0-0 i Nantes i seneste runde. Femte pointgivende runde i streg og anden nullert i træk, inkl 0-0 mod Monaco i seneste hjemmekamp.

Hvor pointet mod de ellers stærke monegaskere faktisk var pænt fortjent, var Le Havre vældigt heldige i Nantes. Især efter udvisningen af offensivmand Ayew, den klubløse veteran der blev hyret af normannerklubben i sidste uge. Han blev skiftet ind og udvist få minutter senere, i 66. Trist debut.

Ayew har karantæne nu, men offensivkollegaer Bayo og Casimir er tilbage efter en tur i skammekrogen.

PSG (1) vandt 5-2 over Monaco i seneste rundes topkamp. Sjette ligasejr i træk, inkl 0-3-gevinsten i Reims i seneste udekamp.

Sejren i Reims var fortjent, men burde snarere have lydt 2-3, for forsvaret tillod en del. Det gjorde det også mod Monaco, og her var pariserne desuden over-effektive, men de tre point var igen fortjente. Flot kamp, især af offensivmand Dembélé.

Denne tirsdag spillede PSG 1-1 hjemme mod Newcastle (der jo vandt det omvendte opgør med 4-1). Mbappé udlignede på et tvivlsomt dømt straffespark i 97., men pariserne producerede diverse chancer.
 
Som mod Monaco måtte PSG mod Newcastle undvære forsvarsstyrmand Marquinhos og midtbane-fremdriver Emery. Sidstnævnte er ude indtil det nye år, mens Marquinhos er tvivlsom til Le Havre-opgøret

Nok stadig ude: venstreback Mendes og midterforsvarer Kimpembé. (De har ikke kunnet spille i denne sæson.) Fortsat tvivl om defensivafløser Danilo.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,82 – SPIL HER >>*

Brest – Clermont 1 (2-0)

Søndag d. 3. december. Kl. 15:00

Brest gjorde det flot i seneste runde – endda på udebane. Clermont fik derimod tæv af Lens. En stærk modstander, ja, men Brest er også ganske god, og Clermont har en midtugekamp (heldigt point) i benene.

Brest (7) vandt 1-3 i Montpellier i seneste runde. Endelig en sejr efter tre nederlag i træk (dog mod stærke modstandere, Lille, PSG og Monaco).

En chancerig affære, med bretonerne som de giftigste. I seneste udekampe har Brest været meget forsigtig; i Montpellier spillede bretonerne med og viste at de sagtens kan.

Midterforsvarer Brassier er klar efter karantæne.

Bemærk at Brest skal spille udsat kamp mod Strasbourg torsdag d. 7. december.
 
Clermont (nr 17) tabte 0-3 til Lens i 13. rundes hjemmekamp og blev dermed bragt tilbage til virkeligheden efter forrige rundes 1-0-hjemmesejr over Lorient. En sejr der fulgte efter den heldige 0-0 i Strasbourg.

Den lille Auvergne-klub var underlegen mod Lens, både 11 mod 11 og 10 mod 10 (efter to røde kort kort før pausen). Det skal dog med at Clermont leverede nogle kæmpestore forsvarfejl som holdet ikke normalt begår, inkl et enormt drop af målmand Diaw.

Denne onsdag spillede Clermont så 1-1 i Montpellier, en udsat kamp fra 8. runde (hvor Clermont var bagud 4-2 da opgøret blev afblæst pga fyrværkeri-kast). Kom tidligt foran på et freaky langskud (Montpellier-keeperen snorksov), men kunne ikke holde stand i anden halvleg. Heldig 1-1.

Endnu uvist om træner Gastien og den hurtige midterforsvarer Seidu er klar efter karantæne mod Montpellier. Ikke meldt ud om deres karantæne var een kampdag eller to. Seidu var elendig mod Lens, men er normalt blandt sit holds allerbedste. Tvivl om den dybtliggende spilfordeler Gastien der har misset de seneste tre kampe pga en skade.

Bøyes bud: Brest vinder til odds 1,85 – SPIL HER >>*

Monaco – Montpellier 1 (3-1)

Søndag d. 3. december. Kl. 15:00

Montpellier har en offensiv med potentiale, men det har ikke fungeret i seneste runder, og forsvaret lækker. Det gjorde Monacos også mod PSG, men Montpellier er trods alt af en mindre kaliber. Udeholdet har desuden en midtugekamp i benene og fraværsproblemer. Monegaskerne bør snuppe denne syddyst.

Monaco (3) tabte 5-2 i Paris i seneste rundes topkamp.

Dvs at den giftige offensiv (med Minamino med fra start; god kamp) var tilbage på scoringslisten efter den skuffende nullert i Le Havre i forrige runde, men til gengæld fik defensiven enden på komedie mod Mbappé, Dembélé & Co. Det skal dog med at forsvarsstyrmand Maripan havde en midtuge-landskamp og Atlanterhavs-rejse i benene.

I seneste hjemmekamp blev det 2-0 over Brest, dog ret heldigt.

Den stærke midtbanemand Fofana er klar efter karantæne. Ude er fortsat (siden 22/9) den knæskadede venstre wingback Caio Henrique, blandt holdets bedste i 23/24-sæsonstarten. Afløser Jacobs har generelt gjort det godt, men havde det svært mod lynhurtige og udfordrende Dembélé og Hakimi. Midterforsvarer Magassa med samme problem. Fortsat skadestvivl om angrebs-afløser Boadu og offensiv-indskifter Ben Seghir. Angrebsafløser Embolo er stadig ukampdygtig.

Montpellier (13) tabte 1-3 til Brest i seneste weekends hjemmekamp. Offensiven var mere frisk end i forrige rundes dødkedelige 0-0 hjemme mod Nice, men forsvaret var til gengæld helt væk.

Pinlig indsats af ellers hjemmestærke Montpellier. Der også lagde skidt ud i denne onsdags kamp mod Clermont (udsat kamp fra 8. runde, hvor Montpellier førte 4-2 da opgøret blev afblæst i overtiden pga fyrværkeri-kast), men spillede godt (dvs primært kreatør Savanier; den øvrige offensiv havde svært ved at følge med) i anden halvleg, og i sidste ende var 1-1 et uheldigt resultat.

På udebane? To fortjente nederlag i træk, i Nantes og Paris.

Træner Der Zakarian har karantæne efter rødt kort onsdag hvor Montpellier også tabte forsvarer Esteve, venstreback Sainte-Luce og midtbanemand Ferri der udgik med skader. De bliver næppe klar til kamp mod Monaco.

Defmidtbanemand Chotard er klar efter karantæne. Fortsat skadestvivl om midterforsvarsafløser Jullien og venstreback Sylla. Back-alternativ Sainte-Luce gjorde det fortrinligt mod Nice, men var som resten af forsvaret temmelig dårlig mod Brest, og nu blev han så skadet mod Clermont. Nok fortsat ude: defmidtbane-afløser Leroy.

Bøyes bud: Monaco -1 asian handicap til odds 2,04 – SPIL HER >>*

Toulouse – Lorient 1 (2-1)

Søndag d. 3. december. Kl. 15:00

Toulouse har en EL-torsdagskamp i benene, men er styrket offensivt i forhold til 1-0-tabet i Nice i seneste L1-runde. Lorient viste gode offensive takter i seneste runde og det modsatte i defensiven.

Toulouse (15) tabte 1-0 i Nice i seneste runde. Chancefattig affære med Nice som mest effektiv. Det skal dog med at Toulouse var markant svækket  angrebet.

Det var sjette L1-runde i træk uden Toulouse-sejr; tre nederlag inkl 1-2 mod Le Havre i seneste hjemmekamp (dog temmelig uheldigt).

Denne torsdag skal Toulouse spille EL, hjemme mod belgiske Union Saint-Gilloise.

Her forstærkes den sydfranske klub af angriber Dallinga og midtbanemand Schmidt der havde karantæne mod Nice. Fortsat ukampdygtig (indtil foråret): den målfarlige fløjspiller Aboukhlal.

Lorient (16) tabte 2-3 til Metz i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent tab i et opgør hvor bretonernes defensiv var hullet som en si. Flot mål af offensivmand Faivre, men det hjalp ikke ret meget.

Det var Lorients andet nederlag i træk, inkl 1-0 i Clermont i seneste udekamp, og fjerde runde i streg uden sejr. Men trods alt kom bretonerne på scoringstavlen efter tre slukørede offensiv-indsatser.

Fortsat tvivl om angriber Tosin (starter/afløser; ude de seneste tre runder), men kollega Dieng kan meget vel være startklar efter skadespause og indskiftning mod Metz.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Lille – Metz 1 (3-2)

Søndag d. 3. december. Kl. 17:05

Metz har fundet en offensiv melodi i seneste runder, mens Lille var god offensivt i seneste og var heldig med ikke at indkassere. Torsdagskamp i benene hos Lille, men David & Co viser glimrende form i angrebet.

Lille (4) vandt 0-2 i Lyon i seneste runde og er nu ubesejret i seneste syv ligarunder. Inkl uheldige 1-1 mod Toulouse i seneste hjemmekamp.

0-2-gevinsten i Lyon var ikke uheldig; Les Gones havde en del chancer (stærke redninger af Lille-keeper Chevalier). Men god sejr til Lille. Og god kamp (inkl mål) af angriber David der ellers har haft en tung sæson.

Defmidtbanemand og anfører André er klar efter karantæne. Fortsat tvivl om den målfarlige højreback Diakité der er gået glip af seneste tre runder (men afløser Tiago scorede såmænd mod Lyon), samt om venstreback Ismaily der missede Lyon.

Bemærk at Lille skal spille Conference League denne torsdag, hos slovenske Olimpija. Les Dogues fører EL-gruppen, men kan stadig nås af forfølgerne.

Metz (9) vandt 2-3 i Lorient i seneste runde. Anden sejr i træk, inkl 3-1 over Nantes i seneste hjemmekamp, og fjerde pointgivende runde i streg (efter fire fortjente tab i træk).

Den ellers så blodfattige offensiv virker pludselig sprælsk. Det har virkelig hjulpet at starte med Elisor i front (i stedet for den skadede pladskonkurrent Estupinan), og med fløjspiller Jallow som 10’er.

Fortsat skadestvivl om angriber Estupinan der har misset de seneste fire runder, samt om midterforsvarer Hérelle der gik glip af Lorient.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Marseille – Rennes 2 (1-2)

Søndag d. 3. december. Kl. 20:45

Velkombinerende Rennes virker genfødt med ny træner ved roret, mens Marseille stadig har svært ved at finde formen under Gattuso.

Marseille (12) spillede 1-1 i Strasbourg i seneste runde og kom dermed på scoringslisten efter tre runder i streg uden, inkl det fortjente 1-0-tab i Lens i forrige runde. Men synderligt glade er Marseille næppe for pointet i Alsace – et fair resultat selv om Marseille skabte lidt mere end Strasbourg – for nu er Gattusos hold oppe på fire runder i træk uden sejr.

Det Sydfranske Galehus var dog uheldigt i seneste hjemmekamps 0-0 mod Lille.

Det går bedre i EL hvor Marseille fører sin gruppe før næstsidste runde der spilles denne torsdag, hjemme mod Ajax.

Mod Rennes kan midterforsvarer Gigot være med efter karantæne mod Strasbourg. Fortsat tvivl om den kreative midtbanemand Ounahi der missede kampen i Alsace, mens defensiv-midtbanemand Rongier fortsat er ukampdygtig.

Bemærk at Marseille onsdag d. 6. december, dvs blot tre dage efter Rennes-opgøret, skal spille udsat kamp mod Lyon.

Rennes (10) vandt 3-1 over Reims i seneste rundes hjemmekamp og fik dermed en sejr i første kamp under den nye træner Stéphan der overtog Genesios job i sidste uge (efter fem sejrsløse runder i træk).

Dvs: Han er ikke NY. Stéphan var også cheftræner i Rennes i 2018-21. Nu er han så tilbage og har fået en god genstart.

Sejren mod velspillende Reims var ret heldig. Rennes var overeffektiv i front. Men godt spil af offensivfolk Terrier og Gouiri, samt midtbanen. Et tremandsmidterforsvar bestående af Theate, Wooh og unge Belocian så også interessant ud. Og sejren kan meget vel give den talentfude trup den gejst der skal til for at sætte gang i en serie af gode kampe.

Bemærk at Rennes skal spille EL mod Maccabi Haifa (spilles i Serbien) denne torsdag d. 30., dvs tre dage før Marseille-kampen.

Bøyes bud: Rennes +0 asian handicap til odds 3,00 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af Expekt.

Tips fra Ligue 1

6. dec.
19:00
Avatar
Dagens Spil
Units 1/10
Tippet til 1.74

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    Og dér blev Grosso fyret i Lyon. Caretaker-manager indtil en ny er fundet: Pierre Sage der leder klubbens ungdomsafdeling.