Jens Bøye: Tips til 11. runde i Ligue 1 d. 3. – 5. november 2023
Kaos i søndags hvor Marseille-ultras overfaldt Lyons spillerbus, smadrede vinduer og sårede Les Gones-træner Grosso. Lad os håbe at denne runde nøjes med drama på banen. Fredag er PSG med Mbappé i hopla vært for offensivt interessante Montpellier, men der er også fx Marseille-Lille lørdag (hvis ultras kan holde sig i skindet) og Nice-Rennes søndag. Læs alle ni kampanalyser her.
IMAGO / Sportimage
Disclaimer: Optaktens spilforslag, ”Bøyes bud”, er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 22/23: 38 optakter gav en tilbagebetaling på 100,9% for 382 tip (flatbetting). 23/24: Seneste optakt gav et underskud på 1,08 units. Samlet for 10 optakter: 90 tip, balance +7,42, tilbagebetaling 108,2%. Bemærk: I denne sæson hentes alle optaktsodds fra sponsoren Expekt. Deciderede eksperttip (unitbetting) i 22/23: 51 franske; indsats 237 units; overskud 4,99; tilbagebetaling 102,1%. Denne sæson: 5 tip, indsats 22 units, balance +2,61, tilbagebetaling 111,9%. Hold også øje med Dagens Spil som jeg typisk leverer fre-man; ofte med franske kampe. L1 i DS i 22/23: 52 tip, balance -1,37. Tilbagebetaling (flatbetting): 97,3%. Denne sæson: 18 franske tip. Balance -3,72.
PSG – Montpellier 1 (3-1)
Fredag d. 3. november. Kl. 21:00
PSG var vakkelvorn i de bageste rækker i seneste runde. Pariserne kan stille stærkere nu, men modstanderen er Montpellier der har en spændende offensiv og bør kunne score.
PSG (3) vandt 2-3 i Brest i seneste runde. Tredje parisersejr i træk.
Eftersom PSG havde spillet CL mod Milan få dage forinden (3-0-sejr), forventede jeg en kedelig kamp mod defensive Brest, men blev positivt overrasket: Chancerig affære i begge ender. Dog med PSG som det bedste hold i en offensiv 4-2-2-2-formation. Fortjent sejr. Parisernes defensiv havde ikke den bedste dag – især i hovedspillet – men det skal med forsvarsstyrmand Marquinhos og defmidtbane-krumtap Ugarte henholdsvis var skadet og blev sparet.
I øvrigt flot kamp og to mål af topscorer Mbappé – inkl et mål sat ind på riposten efter Brest-keeperen havde nuppet franskmandens straffespark.
Midterforsvarer Marquinhos, der missede Brest, er tilbage i træning og er nok kampklar mod Montpellier. Offensivmand Asensio, skadet i startsept, mangler sandsynligvis fortsat; er tæt på at være tilbage, men Montpellier er nok en tand for tidligt. Også stadig ude: venstreback Mendes og midterforsvarer Kimpembé. (De har ikke kunnet spille i denne sæson.)
Bemærk at PSG skal spille fjerde CL-runde på tirsdag, hos Milan.
Montpellier (14) vandt 3-0 over Toulouse i seneste rundes hjemmekamp og kom dermed tilbage på sejrssporet efter 2-0-nederlaget i Nantes.
La Paillade havde en offday i Nantes, men har generelt en generøs og giftig offensiv, og det var dén man så i aktion mod Toulouse. Samtidig var Montpellier-defensiven usædvanligt solid.
Sejren kom i hus trods – eller måske pga – en skuffelse pådraget i midtugen. Her blev Montpellier idømt et minuspoint for det fyrværkeri-kast der ramte Clermonts målmand i ottende rundes hjemmekamp. En kamp Montpellier var ved at vinde 4-2, da den blev afbrudt. Ud over minuspointet skal kampen spilles om (29. nov) for lukkede døre.
Fløjafløser Nordin er nok fortsat skadet. Ah ja, og den erfarne midterforsvarsreserve Sakho er smidt ud af klubben efter sammenstød med træner Der Zakarian.
Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,74 – SPIL HER >>*
Lorient – Lens X (1-1)
Lørdag d. 4. november. Kl. 17:00
Lens viste storspil i seneste runde, men har nok mindst et halvt øje rettet mod onsdagens vigtige CL-kamp hos PSV. Det kan Lorient (sejr i seneste hjemmekamp) måske udnytte trods tvivlsom form.
Lorient (12) tabte 1-0 i Reims og kom dermed ned på jorden efter den heldige 2-1-hjemmesejr over storebror Rennes i forrige rundes Bretagne-derby.
Kampen i Reims var chancefattig, men Lorient producerede mindst, og nederlaget var fortjent.
Fortsat tvivl om angriber Dieng (ude siden 2. runde; han savnes) og venstre-wingback Benjamin Mendy (har misset de seneste tre runder). Fløjspiller Yongwa har dog gjort det glimrende som vikar på pladsen som venstre wingback.
Lens (15) vandt 4-0 over Nantes i seneste runde og fik dermed fuld valuta for den stigende formkurve holdet har vist i seneste runder (sådan set også i forrige rundes 0-0 hos oprykker Le Havre) efter den tunge sæsonstart for sidste sæsons sølvvinder.
Den flotte indsats mod Nantes kom endda blot fire dage efter en CL-kamp mod PSV; der i øvrigt endte 1-1 hvormed Lens fortsat er ubesejret i CL-gruppespillet (inkl flot sejr over Arsenal). Faktisk er Lens uden nederlag i de seneste otte kampe, CL og L1.
Bemærk at Lens skal spille CL på onsdag, hos PSV.
Fortsat tvivl om angriber Said der missede Nantes.
Bøyes bud: X til odds 4,00 – SPIL HER >>*
Marseille – Lille X (X-X)
Lørdag d. 4. november. Kl. 21:00
Andet Olympique-derby i træk for Marseille. Dvs, nr 1, mod Lyon, blev aflyst efter lokale ultras overfaldt Les Gones-spillerbussen. Lad os se om Lille-kampen lykkes. I givet fald ligner det en jævnbyrdig affære. Marseille var senest uheldig mod Nice, mens Lille var heldig mod Monaco.
Marseille (8) kom ikke i aktion i seneste runde hvor Derby Olympique hjemme mod Lyon blev aflyst efter lokale fans overfaldt modstanderholdets spillerbus (og sårede Les Gones-træner Grosso). Skandaløse scener der nok kommer til at koste dyrt.
Marseilles ultras kan sagtens finde på at overfalde egne spillere, men denne gang lod de altså frustrationerne gå ud over modstander-holdet. Frustrationer? Jep. Inkl 1-0-nederlaget (lidt uheldigt) i Nice i forrige runde, er Marseille sølle 1-0-2 siden Gattuso fik trænertøjlerne (efter Marcelino blev jaget på porten pga en skidt sæsonstart).
Sidste torsdag blev det dog 3-1 hjemme over AEK Athen i Europa League, så Gattuso havde visse forhåbninger om en god indsats mod Lyon.
Udekampen mod grækerne spilles næste torsdag.
Målmand Lopez og midtbanemand Ounahi var udeladt af truppen mod Lyon pga skader; endnu uvist om de bliver klar til kamp mod Nice. Derimod var midterforsvarer Gigot tilbage i truppen efter skadespause. Kollega Balerdi skulle have afsonet karantæne mod Lyon og gør det så nok mod Nice.
Lille (4) vandt 2-0 over Monaco i seneste rundes hjemmekamp. Temmelig heldigt, for monegaskerne skabte en del flere chancer, og Lille-keeper Chevalier reddede sit hold ved flere lejligheder. Men stærkt spil i Lille-offensiven af driblerne Zhegrova og Yazici. Sidstnævnte var placeret i front (som falsk nier), mens normalstarteren på centreforward-pladsen David fik en sjælden start på bænken.
Det var femte L1-runde i træk med point til Lille, og anden sejr i streg, inkl den yderst fortjente 1-0-sejr (burde have været større) over Brest i seneste hjemmekamp.
1-0 over Brest i seneste rundes hjemmekamp. Yderst fortjent efter en god indsats; chanceskabende og samtidig solid. Eneste kritikpunkt: sejren burde have været større.
Bemærk at Lille skal spille Conference League på torsdag; hos Slovan Bratislava. Les Dogues slog slovakkerne 2-1 hjemme i midtugen før Monaco-kampen.
Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Lyon – Metz 1 (3-1)
Søndag d. 5. november. Kl. 13:00
Fabio Grosso har fået en tung – og senest også traumatiserende – start på sin Lyon-trænertilværelse, men her har Les Gones en oplagt mulighed for at vise hvad de kan mod dårlige Metz.
Lyon (18) var i kamp i seneste runde, men ikke på banen. På vej mod stadion i Marseille, hvor Derby Olympique skulle spilles, blev Les Gones-spillerbussen overfaldet af lokale ultras der smadrede vinduer og sårede træner Grosso i ansigtet med vildfarne glasskår. Traumatiserende, også for spillerne.
Kampen blev aflyst, og Lyon skal nu forsøge at bruge Metz som revanche for det pinlige 1-2-nederlag hjemme mod lillebror Clermont i 9. rundes lokalderby.
Den nye Lyon-træner Grosso er 0-1-3. Offensiven har vist lovende takter hér og dér, men forsvaret har været tungt og klodset.
Det skal med at Grosso mod Clermont så sig nødt til at startspare venstreback Tagliafico og fløjspiller Nuamah (ex-FCN) der begge havde været i landsholdstjeneste på den anden side af Atlanten. Havde de (og midtbanemand Tolisso der kom ind og scorede) været med fra start, ville slutresultatet muligvis have været et andet.
Op til Marseille-kampen var alle Les Gones klar, og det er de nok også nu. Fysisk i hvert fald. Dog mangler den målfarlige midtbanemand Tolisso der skal afsone karantæne. Ah, og spørgsmålet er om træner Grosso, mentalt og fysisk, er i stand til at være til stede mod Metz.
Metz (16) spillede 0-0 i seneste rundes oprykkerderby mod Le Havre. Dvs endelig et point efter fire fortjente nederlag i træk. Men messinerne var heldige; i en chancefattig kamp var Le Havre bedst og burde have vundet. Igen-igen skabte Metz meget, meget lidt.
Skadestvivl om angriber Estupinan der gik glip af Le Havre. Nok stadig ude: forsvarsafløser Lo og midtbane-indskifter Maiga. Men midterforsvarer Candé er nok startklar efter sygdom betød at han var bænkevarmer mod Le Havre (skiftet ind kort før slutfløjt). Og midtbanemand Ndoram, ude siden 7/10, er tilbage i normal træning og kan muligvis indlemmes i kamptruppen nu.
Bøyes bud: Lyon -1 asian handicap til odds 2,18 – SPIL HER >>*
Nantes – Reims X (2-2)
Søndag d. 5. november. Kl. 15:00
Reims har spillet målfattigt i seneste to runder, men møder her et hold der gerne vil frem over stepperne. Nantes havde en offday i Lens, men har ellers vist en giftig offensiv.
Nantes (7) tabte 4-0 i Lens i seneste runde. En rundbarbering der overraskede, for ganske vist viste sølvvinder Lens opadgående form, men det gjorde Nantes sandelig også med godt spil og to sejre i træk, 2-0 over Montpellier og 1-2-gevinst i Strasbourg.
Mod Lens kom Nantes imidlertid i menneskehænder, og den ellers så friske offensiv var tandløs.
Nu må bretonerne undvære kreatør Mollet pga karantæne, og midtbanemand Augusto er nok stadig ukampdygtig.
Reims (6) vandt 1-0 over Lorient i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent sejr i en chancefattig affære og velkomne tre point efter to runder i træk med ret uheldige resultater: 1-3-tab mod Monaco (burde være endt uafgjort) og 1-1 hos Toulouse (uden at sprudle var Reims bedst).
Reims har i denne sæsonstart mest spillet 4-3-3, men mod Toulouse og Lorient valgte træner Still en 3-4-1-2. Med blandet succes mod Toulouse, men mod Lorient fungerede det. Bl.a. fordi midtbanemand Teuma var tilbage efter skadespause.
Fortsat skadestvivl om midtbanekollega Matusiwa og venstrefløj Nakamura der har misset de seneste to runder.
Venstreback Esbrand gjorde comeback mod Lorient efter en måneds skadespause – blev skiftet ind – og den unge angrebsstærke forsvarer kvitterede såmænd ved at score kampens enlige mål. Det ligner en start mod Nantes.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 2,07 – SPIL HER >>*
Strasbourg – Clermont 1 (2-1)
Søndag d. 5. november. Kl. 15:00
Strasbourg er uden sejr i seneste fire runder, men viste nydelige takter i Rennes og er generelt stærk på eget græs. Clermont (over-)præsterede mod Lyon, men kom ned på jorden mod Nice og må undvære holdets bedste forsvarer.
Strasbourg (13) fik 1-1 hos Rennes i seneste runde. Lidt heldigt point, men en nydelig indsats af alsacianerne der dermed fik bremset en deroute der gav tre fortjente nederlag i træk, inkl to på eget (ellers stærke) græs, mod Lens og Nantes.
Vieiras tropper har leveret et par gode kampe i denne sæson (på eget græs), og pointet i Rennes kan måske animere dem til at finde de tidligere dyder frem igen.
Tvivl om midtbanemand Deminguet der blev skadet under træning onsdag. Men offensivmand Diarra der missede Rennes, er nok tilbage.
Clermont (nr 17) tabte 0-1 til Nice i seneste runde og kom dermed ned på jorden efter den flotte 1-2-sejr (Clermonts første sejr i 23/24) i lokalderbyet hos storebror Lyon.
Nederlaget var særdeles fortjent og bekræftede hvad jeg formodede inden kampen: At Clermont havde overpræsteret mod Lyon.
Nu må Clermont undvære den fodkvikke midterforsvarer Seidu. Et savn der ikke opvejes af at venstre wingback Borges er tilbage efter to kampdages karantæne.
Bøyes bud: Strasbourg -0,25 asian handicap til odds 1,97 – SPIL HER >>*
Toulouse – Le Havre 2 (1-2)
Søndag d. 5. november. Kl. 15:00
Toulouse døjer med at have kræfter til både L1 og EL, og det bør koste mod den velorganiserede oprykker Le Havre. Der er bedst hjemme i Normandiet, men viser pæn form, også ude.
Toulouse (10) tabte 3-0 i Montpellier i seneste runde og er dermed uden sejr i seneste tre runder, inkl 1-1 hjemme mod Reims.
Hvor Reims-kampen var jævnbyrdig, var Toulouse underlegen i Montpellier – løs i kødet i forsvaret og impotent fremme. De danske forsvarere Desler og Nicolaisen var blandt holdets mindst dårlige, men spillede ikke just godt.
Det skal dog med at danskerholdet havde en EL-torsdagskamp i Liverpool i benene (og hovederne; 5-1-lussing).
Toulouse skal møde Liverpool igen næste torsdag; denne gang på eget græs.
Fortsat ukampdygtig: den målfarlige fløjspiller Aboukhlal.
Le Havre (11) spillede 0-0 i Metz i seneste rundes oprykkerderby. Chancefattig affære, men Le Havre var bedst, kreerede mest og burde have vundet.
Anden nullert i træk for velorganiserede Le Havre, inkl hjemmekampen mod sølvvinder Lens, en anderledes chancerig affære, men også dén endte altså 0-0.
Le Havre er uden sejr i seneste fire runder, men indsatserne i seneste to tyder på glimrende spilform.
Nyt fravær i midterforsvarer Sangante (karantæne). Fortsat skadestvivl om venstre-wingback Operi, der missede Metz, samt om midtbanemand Targhalline, ude siden 2. runde.
Bøyes bud: Le Havre +0,5 asian handicap til odds 1,74 – SPIL HER >>*
Monaco – Brest 1 (2-1)
Søndag d. 5. november. Kl. 17:05
Brest har tabt to i træk, men var godt med senest mod selveste PSG og kan nok også true Monacos forsvar der har indkasseret i seneste seks kampe. Brest er nok forsigtig fra start, men det offensive monegaskerspil bør åbne kampen.
Monaco (1) tabte 2-0 hos Lille i seneste runde. Spillede bedst og havde chancerne til at vinde, men ineffektivitet i front (samt stærkt spil af Lille-keeperen) betød at de ellers så sprudlende monegaskere måtte gå fra banen uden at score.
Dette efter tre sejre i træk, inkl 2-1 over Metz i seneste hjemmekamp.
Sommerindkøbet Salisu (midterforsvar), skadet siden sin ankomst, er endelig ved at være klar. Er muligvis med i truppen nu. Monaco må fortsat (siden 22/9) undvære den knæskadede venstre wingback Caio Henrique, blandt holdets bedste i 23/24, men afløser Jacobs har generelt gjort det flot. Desuden har Monaco netop hentet det 19-årige backtalent Ouattara i Ligue 2.
Skadestvivl om højre-wingback Vanderson der er gået glip af seneste tre kampe, men fløjspiller Diatta har vist sig at være en glimrende wingback-vikar. Også tvivl om offensiv-indskifter Ben Seghir. Angrebsafløser Embolo er fortsat ukampdygtig.
Brest (5) tabte 2-3 til PSG i seneste runde. Fortjent nederlag, for pariserne var trods alt bedst, men bretonerne spillede godt med og viste fine ting offensivt (dog mod et PSG-hold der manglede to defensive nøglespillere).
Temmelig overraskende for mig der havde forventet en småkedelig kamp mellem et defensivt Brest-hold og et CL-træt PSG-mandskab. Men Brest, der som udgangspunkt spiller meget forsigtigt mod stærke modstandere, blev hurtigt tvunget frem fordi PSG åbnede med brask og bram og bragte sig foran 2-0 efter en lille halv time. Og så viste bretonerne at de skam også kan.
Hvorom alting er: Det var andet nederlag i træk til Brest, inkl 1-0 hos Lille (ligeledes fortjent), og fjerde runde i træk uden sejr. Efter en god sæsonstart ligger bretonerne dog stadig godt til i tabellen.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Nice – Rennes X (2-2)
Søndag d. 5. november. Kl. 20:45
Nice har haft ligaens bedste forsvar i denne sæsonstart, men Rennes har potentialet til at finde hullerne i Riviera-muren.
Nice (2) vandt 0-1 i Clermont i seneste runde. Tredje 1-0-gevinst i træk til de ubesejrede Riviera-drenge, og endnu en supersolid indsats defensivt. Offensivt skabte Nice flere chancer end i forrige rundes lokalderby mod Marseille, men det kneb med effektiviteten foran mål. Inkl et brændt straffe af Laborde.
Fortsat skadestvivl om venstrefløj Diop, men alternativ Boga gør det godt.
Den angrebsdygtige højreback Atal, der før Marseille-kampen blev suspenderet af Nice pga en antisemitisk video, blev i sidste uge også idømt en straf af ligaen: syv spilledages karantæne. Mod Clermont, hvor afløser Lotomba (ofte elendig) manglede pga en skade, udfyldte defmidtbane-afløser Rosario backpladsen. Og gjorde det så godt at han nok får genvalg mod Rennes – uanset om Lotomba når at blive klar.
Rennes (9) spillede 1-1 mod Strasbourg i seneste rundes hjemmekamp. Tredje runde i træk med pointtab, inkl 1-3 mod PSG og 2-1-nederlaget hos Bretagne-lillebror Lorient.
Rennes var uheldig i Lorient – spillede bedst – og det var også tilfældet mod Strasbourg. Bretonerne sprudlede ikke, men burde have vundet. Det kniber med effektiviteten for tiden.
I hvert fald i L1. Ind i mellem de seneste to L1-kampe blev det til 1-2-sejr hos Panathinaikos i EL. Hjemmekampen mod grækerne skal spilles næste torsdag, dvs fire dage efter Nice-opgøret.
Fortsat skadestvivl om midtbanemand Le Fée. Bemærk desuden at den knalddygtige venstre-angriber Terrier, for nyligt tilbage efter langvarig skade, stadig er et stykke fra topformen. Blev skiftet ind mod Strasbourg.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 2,01 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Ligue 1 sponsoreres af Expekt.