Jens Bøye: Tips til 1. runde i Ligue 1 d. 16.-18. august 2024
Endelig! Jojo, sommeren har budt på EM og OL, men jeg har savnet Ligue 1. Nu er vi tilbage med fransk bold – og det med nye danskere på banen: Højbjerg i Marseille, Grønbæk i Rennes (der også har Meister på vej). Tjek sæsonoptakten, og herunder følger et kig (inkl spilforslag) på første runde der spilles fredag-søndag.
Disclaimer: Optaktens spilforslag, ”Bøyes bud”, er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 23/24: Samlet for 34 rundeoptakter: 301 tip, balance -1,75, tilbagebetaling 99,4% (flatbetting). Deciderede eksperttip (unitbetting) i 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%. Hold også øje med Dagens Spil (flatbetting) som jeg typisk leverer fre-man; ofte med franske kampe. L1 i DS i 23/24: 45 tip. Balance -6,34.
Le Havre – PSG 2 (0-3)
Fredag d. 16. august. Kl. 20:45
PSG har mistet Mbappé, men har stadig en talentbugnende trup og bør – selv om holdet ikke er sammenspillet endnu – vinde over lille Le Havre der er svækket i forhold til seneste sæson, og som så skidt ud i sommerens sidste testkampe.
Le Havre klarede sig fri af nedrykning i seneste sæson, men har ikke forstærket sig i sommerpausen – truppen er faktisk svækket efter farvel til angriberne Ayew og Bayo – og så skidt ud i seneste træningskampe, inkl 0-6 mod Bochum. Træner Digard er et lovende talent, men det ligner en tung sæson for normanner-klubben. Bemærk at to midtbane-stamspillere, Targhalline og Kechta, har spillet OL. Dvs at de ikke har været med i Le Havres træning og testkampe; til gengæld er de oppe i tempo via marokkansk landsholdstjeneste. OPDATERING: Targhalline er skadet og går sandsynligvis glip af PSG-opgøret sammen med forsvarsafløser Salmier og angrebsafløser Soumaré. Plus den langtidsskadede angrebsafløser Logbo.
Mesterhold PSG har sagt farvel til Mbappé, men har stadig ligaens klart bedste trup, inkl defmidtbanemand Neves, hentet i Benfica. Blot 19 år, men særdeles lovende. Pariserne lægger ud med skader i midterforsvaret hvor Kimpembé og Hernandez stadig er ukampdygtige, og Beraldo er tvivlsom. Men så er der Marquinhos, Skriniar og Danilo, samt nytilkomne Pacho. Venstreback Mendes har karantæne i sæsonpremieren, så evt en start dér til fleksible Pacho. Beraldo også en mulighed hvis klar. Fremme er der (endnu) ikke hentet en erstatning for Mbappé, så det er umiddelbart Ramos og Muani der kæmper om startpladsen som centreforward. Eller begge kan starte inde i en 4-4-2. PSG lukkede sommerens træningskampe ned med uafgjort mod Sturm Graz (PSG meget reservepræget) og Leipzig. Ramos scorede i sidstnævnte, som indskifter for Muani, og kan meget vel få chancen fra start mod Le Havre. Bemærk i øvrigt at den blot 16-årige offensivmand Mbaye startede inde i begge testkampe og scorede mod Sturm Graz. Overraskende konkurrence til Barcola på den parisiske venstrefløj.
Bøyes bud: PSG -1 asian handicap til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Brest – Marseille 2 (0-2)
Lørdag d. 17. august. Kl. 17:00
Brest var bedre end Marseille i seneste sæson og tog bronze, men den lille bretonerklub fremstår svækket, mens Marseille har forstærket sig. Det varer nok lidt før alt klikker for den sydfranske storklub, men Højbjerg, Greenwood & Co så godt ud i seneste træningskamp.
Den lille bretonerklub Brest chokvandt bronze i seneste sæson (og slog Marseille hjemme), og træner Roy er dygtig til at få meget ud af lidt. Men bretonerne har mistet midterforsvarer Brassier, offensivmand Doumbia og angriber Mounié (Ajorque er dog kommet til), og midtbanemand Lees-Melou – nok holdets vigtigste spiller – er tvivlsom; lægopereret i maj; er tilbage i træning, men har ikke deltaget i træningskampene. 0 sejre i sommerens træningskampe (senest dog 2-2 hos Juventus og kun 1-0-nederlag hos Newcastle).
Storklubben Marseille skuffede i 23/24, men har hentet en række spændende spillere, inkl danske Højbjerg til midtbanen, og kontroversielle Greenwood til offensiven (dog også solgt topscorer Aubameyang). Gode testkampe, inkl 1-3-sejr hos Augsburg i sidste uge (mål af Greenwood). Marseille er i øvrigt ved at købe den hurtige angriber Wahi af Lens – men uvist om han når med i truppen mod Brest.
Bøyes bud: Marseille +0 asian handicap til odds 1,77 – SPIL HER >>*
Reims – Lille X (1-1)
Lørdag d. 17. august. Kl. 19:00
To klubber der begge har hyret ny træner. Lille oppe i tempo, men CL-tirsdagskamp i benene og nogle fravær. Reims også med et par markante fravær.
Reims har skiftet træner fra dynamiske Still til mere defensive (men stadig presglade) Elsner og sagt farvel til nogle erfarne stamspillere, men har stadig en glimrende trup. Må dog i sæsonpremieren undvære den skudstærke midtbanemand Teuma (karantæne) og den danske angriber/fløj Daramy (skadet).
Lille (nr 4 i 23/24) åbnede sin sæson sidste torsdag med 2-1-hjemmesejr (kamp spillet i naboby Valenciennes pga OL) over Fenerbahce i CL-kvalifikationen, og spiller returkamp i Tyrkiet denne tirsdag. Den erfarne træner Genesio (fik tjansen efter Lille sagde farvel til offensive Fonseca) kan tænkes at spare nogle af sine spillere mod Reims. Den dybtliggende spilfordeler Bentaleb er stadig ukampdygtig. Desuden to i karantæne: defmidtbanemand André og højrefløj Zhegrova. Mulig ligadebut i midterforsvaret til erfarne Mandi (Villarreal), hentet som erstatning for det solgte stortalent Yoro. Den rutinerede højreback Meunier fik Lille-debut sidste torsdag.
OPDATERING: Lille tabte 1-0 hos Fenerbahce, men scorede til 1-1 i den forlængede spilletid og avancerede til næste CL-kvalrunde. Spilles 20. og 28. august mod Slavia Prag.
Bøyes bud: Uafgjort til odds 3,70 – SPIL HER >>*
Monaco – Saint-Étienne 1 (3-1)
Lørdag d. 17. august. Kl. 21:00
Et forynget Monaco-hold tævede Barcelona, og så ligner en oprykkerklub (der også har sagt farvel til vigtige folk) altså en overkommelig opgave.
Monaco har gang i et interessant generationsskifte: Farvel til angrebsveteran (og topscorer) Ben Yedder og goddag til den næsten 18-årige Ilenikhena fra Antwerp, og det jævnaldrende Dortmund-stortalent Brunner kan også være på vej til fyrstedømmet. På vej væk er derimod midtbane-nøglespiller Fofana (udeladt af truppen i seneste testkampe), og uden ham og Ben Yedder har monegaskerne altså mistet en masse rutine. Dertil kommer at førstekeeper Majecki er skadet (og forsvarer Singo har karantæne). Men Monaco har stadig en knaldgod trup, og i sidste testkamp blev det til 3-0-sejr over selveste Barcelona. Inkl mål af to nytilkommere, midtbanemand Camara og defensivmand Mawissa. Samt af angriber Embolo der havde en skadespræget 23/24-sæson, men viste klassen for Schweiz ved EM og virker klar til at overtage Ben Yedders rolle som førsteangriber.
Oprykkerklub Saint-Étienne har sagt farvel til to markante stamspillere i midtbanemand Chambost og angriber Cardona. Diverse nye er kommet til, men det er nok kun midterforsvars-veteran Abdelhamid og fløjtalent Davitashvili der kan forstærke startopstillingen her og nu. SE sluttede sommerens testkampe med 1-0-tab hos spanske Girona og 1-2-sejr hos tyske Kiel. Skadestvivl om den kvikfodede midtbanemand Mouffiek.
Bøyes bud: Monaco -1 asian handicap til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Auxerre – Nice X (1-1)
Søndag d. 18. august. Kl. 15:00
Oprykkerklub mod offensivt svækkede Nice. Det lugter af få mål.
Auxerre vandt Ligue 2 med en fritscorende offensiv, men nu gælder det den bedste række, og så finder træner Pelissier nok sin gamle defensive spændetrøje frem igen. Auxerre har i øvrigt forstærket defensiven med Osho (Luton). Motherwell-topscorer Bair er også kommet til, men nemt bliver det næppe at score mod Nice der indkasserede færrest mål af alle L1-klubber i 23/24.
Nice har solgt midterforsvarer Todibo, hentet kreatør Ndombele og den angrebsivrige højreback Clauss, samt fået en træner i Haise der er mere offensivt anlagt end forsigtige Farioli, men må pga skader undvære angriber Moffi (sidste sæsons holdtopscorer) og sandsynligvis venstrefløj Boga. Sommerens testkampe sluttede med 1-0-tab i Ipswich. OPDATERING: Også ukampdygtige: midtbanemand Sanson og defensivmand Ndayishimiye.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Montpellier – Strasbourg 1 (3-1)
Søndag d. 18. august. Kl. 17:00
Markant svækket midterforsvar i Montpellier, ditto defensiv-midtbane i Strasbourg. Den nye Strasbourg-træner griber det muligvis forsigtigt an i denne sæsonpremiere, men Montpelliers fremdrivende kreatør Savanier skal nok sætte fut i løjerne. Med lidt held kaster det mål af sig.
Montpelliers seks sommer-træningskampe gik alle over 2,5 mål – med mål fra begge hold i alle seks opgør – og skadessituationen betyder at der nok også vanker mål her. Montpellier har mistet højreback Hefti og må med al sandsynlighed undvære midterforsvarerne Kouyaté og Jullien, og der er også tvivl om kollega Sagnan der blev skadet i seneste testkamp. Hvor højreback-afløser Sacko kom ind og vikarierede i midterforsvaret. Uden succes; var involveret i alle tre modstandermål… I den anden ende af banen mangler veteran Khazri pga karantæne, men der er hurtigløberne Nordin og Tamari, med kreatør- og sparkegeni Savanier bagved.
Strasbourg gik målløs fra banen i sidste testkamp (hos Gladbach der vandt 1-0), men scorede forinden i alt tre mål (og indkasserede syv) mod Karlsruhe og Freiburg. Farvellet til defmidtbanefolk Santos og Sissoko ser ud til at koste. Til er kommet højreback-talent Doué, men han er pænt fremadrettet og satsende. Men lad os se hvordan den nye træner, Rosenior, griber tingene an i Ligue 1. I Hull var han for defensiv efter klubledelsens smag… OPDATERING: Santos er stadig i Strasbourg, men han misser denne kamp pga karantæne. Også ude: angriber Sahi (skadet) og den nytilkomne midtbanemand Lemarechal.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Toulouse – Nantes X (0-0)
Søndag d. 18. august. Kl. 17:00
Det lugter af en trist sæsonåbner mellem to hold der begge har offensive problemer.
Toulouse har solgt topscorer Dallinga og endnu ikke hentet en erstatning. Derimod er forsvaret styrket med Sidibé på højre back og Creswell i midterforsvaret. I slutjuli scorede Toulouse ikke desto mindre fire gange mod spanske Girona, men sommerens testkampe sluttede med 0-0 mod Espanyol og 0-2-tab mod Valladolid. Den talentfulde målmand Restes missede alle testkampene pga OL, men er nok med mod Nantes.
Nantes var også nærmest impotent i de sidste testkampe (1-1 mod Lorient og Crystal Palace) og må fortsat undvære den hurtige venstrefløj Simon, skadet siden foråret. Huddersfield-højrefløj Thomas er dog kommet til, men det er defensiv-midtbanemand Lepenant også.
Bøyes bud: Under 2 mål (asian) til odds 2,18 – SPIL HER >>*
Angers – Lens 2 (0-2)
Søndag d. 18. august. Kl. 17:00
Oprykkerklubben Angers har haft en tung sommer der sluttede med nederlag i fire testkampe i træk. Ud over nogle Bordeaux-talenter der næppe er klar til L1-startpladser, samt højreback Arcus der erstatter solgte Valery, har angevinerne hentet den erfarne defmidtbanemand Ahoulou og fløjspiller Allevinah, men Ahoulou sad på bænken i Strasbourg i 23/24, og Allevinah er skadestvivlsom op til sæsonstart. Det samme er fløjkollega El Melali, og den unge fløjkollega Kalumba er meldt ude.
Lens må undvære den skadede midtbanemand El Aynaoui, men har glimrende afløsere i en bred trup, inkl nytilkomne Ojediran. Angriber Wahi er solgt, men pladskonkurrent Said har vist stærk form (og der er også nytilkomne Nzola) i sommerens træningskampe der sluttede med 2-2 mod Leverkusen samt klare sejre over Versailles og Leicester. Mod sidstnævnte scorede offensivmand Fulgini i øvrigt to gange. Succestræner Haise er draget til Nice, men talentfulde Still har taget over, og det ser ud til at gå fint. Bemærk at Lens skal spille Conference League-kvalifikation torsdag den 22. august, men først skal den nordfranske klub lige godt i gang med den franske sæson.
Bøyes bud: Lens -1 asian handicap til odds 2,07 – SPIL HER >>*
Rennes – Lyon X (1-1)
Søndag d. 18. august. Kl. 20:45
To stærke hold med interessante sommertilgange, men begge må stille uden deres bedste 23/24-angriber.
Rennes har skiftet en del ud i truppen og bl.a. sagt farvel til klubbens bedste angriber i Terrier, goddag til bl.a. danske Grønbæk og midtbanekollega Kamara, midterforsvarer Østigaard og højreback Hateboer. Det danske angrebstalent Henrik Meister er også på vej (forventet ankomst denne torsdag). Temmelig lovende, trods Terriers afrejse, og sommerens testkampe sluttede med 1-0-sejr over Werder Bremen. Bemærk at venstreback Truffert og angriber Kalimuendo er gået glip af træningskampene pga OL. Skadestvivl om Kalimendo.
Lyon har økonomiske problemer, men har alligevel formået at styrke truppen (bl.a. ved at sige farvel til nogle løntunge spillere, som den mangeårige førstekeeper Lopes) med gode tilgange. Især midterforsvarer Niakhaté, venstreback Abner og angriber Mikautadze. Sidstnævnte kan meget vel danne et fodrapt og giftigt makkerpar med erfarne Lacazette, men sidstnævnte har spillet OL, så det varer nok lidt før det klikker i front. Lacazette har i øvrigt karantæne i første spillerunde. Mikautadze scorede for Lyon i en 0-4-sejr hos Union Berlin i slutjuli (to mål af angrebsindskifter Orban), men i sommerens sidste testkamp havde Lyon ikke meget at stille op mod Arsenal der nemt vandt 2-0.
Bøyes bud: Uafgjort til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.