18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 9. runde i Ligue 1 d. 25/10 – 27/10

Efter en flot CL-midtuge af tre ud af fire franske hold, er det rivaltid i Ligue 1 med Le Classique (Marseille-PSG), Derby de la Côte d’Azur (Nice-Monaco) og det nordfranske brag Lens-Lille. Tjek analyser og spilforslag herunder.


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et overskud på 0,51 units (flatbetting). Efter 8 rundeoptakter: 72 tips, balance +1,79, tilbagebetaling 102,5%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 21 tips, indsats 102 units, balance +26,38, tilbagebetaling 125,9%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Rennes – Le Havre: 1 (2-0)

Fredag d. 25. oktober. Kl. 20:45

Bretonere mod normannere. Hjemmestærke Rennes bør slå Le Havre der har tabt fem i træk. Det vil hjælpe hvis Rennes-træner Stéphan forstår at Grønbæk (og Jota) bør starte inde, men det gør han nok efter at d’herrer blev skiftet ind og stod for udligningen i Brest.

Rennes (nr 13) spillede 1-1 i Brest i seneste rundes Bretagne-derby og er dermed uden sejr i seneste fire runder. Men trods alt point efter to nederlag i træk (mod tophold): 3-1 i Paris samt 1-2 hjemme mod Monaco.

Brest var bedst, og Rennes demonstrerede igen spillemæssige problemer. Men indskiftning af fløjspiller Jota og kreatør Grønbæk gjorde underværker for Rennes-offensiven til sidst hvor danskeren leverede en sukkerbold, og portugiseren satte sidste fod på bolden til udligning.

Træner Stéphan bør indse at Grønbæk skal starte inde (som han gjorde i sæsonstarten). Men i det mindste var Stéphan i stand til at reagere undervejs i kampen. Først da han ændrede formation fra 3-4-2-1 til mere offensive 4-2-3-1, og så da han skiftede Grønbæk og Jota ind.

Nu skal Stéphan så ”bare” sætte holdet rigtigt fra start og håbe at hjemmebanefordelen giver det sidste. Indtil nederlaget mod stærke Monaco var Rennes 2-1-0 på eget græs i denne sæsonstart.

Tilbage fra karantæne: højre wingback-afløser Assignon. Tilbage fra skade: midterforsvarer Østigaard. Men den danske angrebsindskifter Meister er stadig ukampdygtig. Ude er også stadig målmand Alemdar (savnes, for veteran Mandanda har vist masser af usikkerhed).

Le Havre (nr 16) tabte 0-4 til Lyon i seneste rundes hjemmekamp. Femte nederlag i træk (inkl 2-0 i Brest i seneste udekamp) med samlet målscore 1-14. Elendigt.

Hvor tabet i Brest var ret uheldigt – Le Havre spillede ok (i modsætning til de forrige tre runder hvor nederlagene var fortjente) – var der ikke noget at komme efter mod Lyon der var normannerne overlegen. Le Havre tillod mange chancer og skabte selv meget lidt.

Midterforsvarer Youte er klar efter karantæne. Fortsat skadestvivl om kollega/holdanfører Sangante og fløjindskifter Joujou. Angrebsafløsere Logbo og Kitala, samt højreback-afløser El Haijam, er nok stadig ukampdygtige.

Bøyes bud: Rennes -1 asian handicap til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Angers – Saint-Étienne: X (2-2)

Lørdag d. 26. oktober. Kl. 17:00

Angers var heldig defensivt i seneste runde, og både angevinerne og Saint-Étienne har interessante offensivfolk. Det er en kamp der KAN være præget af frygten for at tabe, men pæn chance for mål.

Angers (nr 19) spillede 1-1 i Toulouse i seneste runde. Dermed er oprykkerklubben stadig uden sejr i denne sæsonstart, men det var fjerde gang i seneste fem runder at angevinerne fik point; inkl 1-1 i Marseille i seneste udekamp.

Mens pointet hos storklubben var fortjent – ja, faktisk var angevinerne bedre end de på dagen ekstremt underpræsterende Marseille-stjerner – var Angers derimod heldig i Toulouse der burde have vundet. Og det selv om Angers brændte straffespark (ved Abdelli).

Defensiven var hullet. Det nok bl.a. fordi den solide defmidtbanemand Belkebla måtte melde forfald før kampstart. Han er tvivlsom nu. Ventes dog tilbage i træning i denne uge.

Til gengæld er der grøde i offensiven hvor den lynhurtige angriber Dieng var tilbage efter skade, men startede på bænken mod Toulouse. I stedet startede pladskonkurrent Niane, og han kvitterede såmænd med en scoring.

Ud over Belkebla er der stadig skadestvivl om (og de mangler nok stadig) bl.a. fløjafløser Ferhat, angrebsafløsere Chérif og Kalumba, venstreback-afløser Ekomie, midtbaneafløser Lopy og midterforsvarsafløser Hountondji. Og nu også tvivl om førstekeeper Fofana. Højreback-afløser Raolisa er desuden stadig i karantæne.

Saint-Étienne (nr 14) tabte 0-2 til Lens i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent nederlag og en grel kvalitetsforskel i forhold til forrige rundes hjemmesejr på 3-1 over Auxerre. Spillet var ikke helt så dårligt som i femte rundes 8-0-lussing i Nice og sjette rundes heldige 2-2 i Nantes, men helgenklubben så skidt ud.

Defensivt var det ret nemt at påpege hvor det gik galt (ud over at målmand Larsonneur fejlede ved Lens-mål nr 1, et brækkende langskud): den gamle midterforsvarer Abdelhamid var tilbage i startopstillingen efter to kampe på bænken som følge af en elendig indsats i Nice. Tempoet ser ud til at være løbet fra den 37-årige, og træner Dall’Oglio bør nok erkende det. Han er dog temmelig stædig, så det ville ikke være et chok at se Abdelhamid fra start mod Angers.

Offensivt? Tjah. Fløjdribler Davitashvili (hattrick mod Auxerre) havde igen nogle gode løb, men afslutningerne haltede, og et par gange burde han have spillet bolden i stedet for selv at afslutte. Men Dall’Oglios hold burde også vise mere mod i stedet for primært at satse på omstillinger.

Det vil dog hjælpe at få fløjkollega Old klar; han missede Lens og er tvivlsom nu.

Fortsat ukampdygtige: højreback Macon (ude de seneste fem runder) og venstreback Cornud (seneste tre runder). Sandsynligvis stadig ukampdygtige: midterforsvarer Briancon (ude siden sæsonstart), defmidtbane-afløser Monconduit og offensiv-indskifter Wadji.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 2,08 – SPIL HER >>*

Reims – Brest: X (1-1)

Lørdag d. 26. oktober. Kl. 19:00

To gode hold der meget vel kan dele i porten.

Reims (nr 6) tabte 2-1 i Auxerre i ottende runde. Første nederlag til Champagne-klubben siden sæsonpremierens 0-2 hjemme mod Lille. Derefter var Reims 4-2-0 i seks runder med stærke indsatser, inkl 4-2-sejr over Montpellier i seneste hjemmekamp.

Men mod Auxerre kneb det gevaldigt, og nederlaget var fortjent.

Det skal med at Reims pga karantæne måtte undvære angriber Diakité (der scorede og assisterede mod Montpellier) og offensiv-midtbanemand Fofana. De er tilbage nu. Fortsat ukampdygtige: midtbaneindskifter Khadra og angriber/venstrefløj Daramy. Sidstnævnte dansker var ukampdygtig i et halvt år fra marts til slutseptember og nåede så to indskiftninger før han blev skadet igen før Auxerre-kampen. Han er først tilbage næste år engang.

Brest (nr 11) spillede 1-1 i seneste rundes hjemmekamp mod lokalrival Rennes. Bronzevinder Brest spillede faktisk bedst – og fulgte dermed nydeligt op på forrige rundes 2-0-hjemmesejr over Le Havre – men fik ikke snørret sækken, og så fik Rennes udlignet til sidst efter nogle gode indskiftninger.

Nu handler det for bretonerne om at undgå at spille lige så elendigt som i seneste udekamp hvor de tabte 3-0 i Auxerre. Men den akutte form ser nydelig ud: Denne onsdag blev det 1-1 hjemme mod stærke Leverkusen i CL.

Træner Roy er tilbage på bænken efter tre L1-kampdages karantæne (tilbage efter karantæne mod Rennes er også venstreback Haidara), og midtbanemand Lees-Melou der gjorde comeback mod Le Havre efter lang skadespause, er allerede i hopla: assist mod Rennes og flot flugtermål mod Leverkusen.

Endelig må offensivindskifter Salah spille (han var ude mod Rennes der ejer ham). Fortsat skadestvivl om venstrekant/angriber Sima.

Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Lens – Lille: X (1-1)

Lørdag d. 26. oktober. Kl. 21:00

Derby i Nordfrankrig mellem to gode mandskaber der begge er svære at slå. Lille har en midtugekamp i benene, men til gengæld en gejsttank der må være fuld efter flot sejr i Madrid.

Lens (nr 5) vandt 0-2 i Saint-Étienne i ottende runde og er dermed stadig ubesejret i denne L1-sæsonstart. Og efter FEM uafgjorte i træk, inkl 0-0 mod Nice i seneste hjemmekamp, var det godt at se Lens tilbage i sejrssporet. Fortjent gevinst: Solid defensiv og insisterende offensiv med stærkt genpres.

Midterforsvarer Danso gjorde fint comeback mod Saint-Étienne, og nu er kollega Gradit (på bænken senest) nok klar til at gøre det samme. Hvormed Lens er tilbage i cirka stærkeste formation. Angrebsafløser Satriano er fortsat ukampdygtig, og der er stadig tvivl om højre wingback Aguilar (pladskonkurrent Frankowski scorede et flot mål senest) og venstre wingback-afløser Machado.

Lille (nr 4) spillede 0-0 hos tophold Monaco i ottende runde. Stærk modstander, og Lille havde det svært, men holdt monegaskerne fra fadet. Med lidt held. En del held, faktisk. Lille skabte meget lidt, selv efter Monaco-rødt i 61.

Held var også med i spillet i onsdagens 1-3-sejr hos Atlético Madrid i CL (hvormed Lille har besejret begge store Madrid-klubber i denne CL-sæson) hvor xG sagde 2,19-1,12, og hvor Lille fik et heldigt (nok forkert dømt) straffe i 74. (ved 1-1). Super-effektivt af Les Dogues, især angriber David (to mål).

Dermed er Lille 4-2-0 i seneste seks kampe, inkl to sejre i CL. Men det har godt nok været stolpe-ind i seneste tre kampe, også i 2-1-hjemmesejren over Toulouse (burde være endt uafgjort).

Med mod Atlético var defmidtbanemand André efter karantæne mod Monaco, og han kan også være med her. Tvivl om venstreback Bakker der pådrog sig en skade mod Monaco og manglede mod Atlético. Også fortsat skadestvivl om højreback-afløser Santos. Samt tvivl om kreatør-afløser Cabella der blev skadet onsdag. Ukampdygtige er fortsat kreatør Haraldsson, venstreback Ismaily, den dybtliggende spilfordeler Bentaleb, defmidtbane-afløser Mukau, offensiv-afløser Mbappé og midterforsvarsafløser Umtiti. Men truppen er pænt bred.

Bøyes bud: X til odds 3,33 – SPIL HER >>*

Lyon – Auxerre: 1 (3-1)

Søndag d. 27. oktober. Kl. 15:00

To hold der begge spillede flot i seneste runde, men hvor Lyon for alvor ser ud til at have gang i et godt forløb, er der stor forskel på Auxerre hjemme og ude.

Lyon (nr 7) vandt 0-4 i Le Havre i ottende runde. Tredje L1-sejr i træk til Les Gones, inkl 1-2 (ret heldigt) i Toulouse og 2-0 hjemme over Nantes.

De seneste to indsatser har været imponerende; Lyon har været solid defensivt og sprudlende offensivt med en 4-3-3-formation.

Faktisk er Lyon opppe på fem sejre i træk, inkl to gevinster i Europa League, hjemme mod Olympiakos og hos Rangers. En Europa-match venter også denne torsdag, hjemme mod Besiktas.

Her (og mod Auxerre) råder Les Gones over midterforsvarer Car, der havde karantæne mod Le Havre, samt, efter skader, over defmidtbanemand Matic (midtbanen har fungeret fint uden den lidt bedagede serber) og venstreback Tagliafico (scorede mod Nantes, men afløser Abner scorede mod Le Havre).

Auxerre (nr 12) vandt 2-1 over Reims i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent gevinst (inkl brændt straffe), og Bourgogne-klubben demonstrerede dermed igen sin nat & dag-karakter:

Auxerre var også overbevisende i forrige hjemmekamps 3-0-sejr over Brest, men fulgte så op med en elendig indsats i 3-1-tabet i Saint-Étienne.

Stærk mod Reims: offensiv-midtbanemand Traoré, den sene sommertilgang der nu er oppe på tre mål i seks kampe.

Midtbanemand og anfører Owuso er klar efter karantæne. Fortsat skadestvivl om højreback-afløser Joly og midterforsvars-afløser Ahouzoul. Auxerre må stadig undvære fløjspiller Coulibaly (sommertilgang fra FCN/Randers der scorede i sin debut i sæsonpremieren, men blev skadet i 2. runde; indskifter i begge kampe).

Bøyes bud: Lyon -1 asian handicap til odds 1,76 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Montpellier – Toulouse: 2 (1-2)

Søndag d. 27. oktober. Kl. 17:00

Trænerskifte i Montpellier efter tre nederlag i træk, senest en 0-5-lussing, men ser vi en effekt? Måske, men hjemmeholdet er stadig markant svækket i midterforsvaret. Toulouse er uden sejr i seneste fire kampe, men har faktisk spillet godt og været uheldig. Desværre har markedet vist luret dette, så vi går i stedet efter en målrig kamp. Det har godt nok knebet med Toulouses effektivitet i front (mange chancer), men her står man over for ligaens dårligste forsvar. Dette er i øvrigt en dyst mellem to sydfranske klubber, og det kaldes “Derby de l’Occitanie”, men et decideret lokalderby er det ikke med 250 km mellem de to byer.

Montpellier (18) tabte 0-5 i seneste rundes hjemmekamp mod Marseille og har dermed tabt tre i træk, alle på fortjent vis.

La Paillade havde nogle store chancer mod Marseille og burde have scoret, men nederlaget var rimeligt. Vidtåben defensiv.

Offensivt er der sådan set kun eet problem (bortset fra skader): angriber Adams utrolige evne til at brænde store chancer. For kreatør Savanier og den kvikke fløjspiller Nordin kan sagtens finde ud af at kreere. Så det er defensivt at fokus ligger for den nye træner, erfarne Gasset der har taget over efter mandagens fyring af Der Zakarian: defensiven skal forstærkes. Han kan fx meget vel tænkes at ”stjæle” et par spillere fra Marseille i januar.

Det i forvejen plagede midterforsvar – hvor Kouyaté og Jullien nok stadig er ukampdygtige – har fået endnu et skud for boven: Omeragic blev skadet mod Marseille og misser de næste fem uger. Kollega Sagnan har afsonet sin eendags-karantæne, men er skadestvivlsom. Det kan ende med at Gasset i sin første kamp som Montpellier-ansvarlig må stille med to midtbanefolk i midterforsvaret: Dzodic der vikarierede (ret skidt) dernede i 7. runde, og Touré der gjorde det (skidt) mod Marseille.

Der er også tvivl om defmidtbanemand Chotard der udgik tidligt mod Marseille. Fortsat tvivl om fløjene Tamari (normalstarter; ukampdygtig siden 5. september) og Issoufou (siden 22/9).

Toulouse (nr 15) spillede 1-1 mod Angers i seneste rundes hjemmekamp og er dermed uden sejr i seneste FIRE runder. Efter tre nederlag i streg, kom der i det mindste et point ud af anstrengelserne, men le TéFéCé ærger sig, for alle FIRE pointtab har været grumme uheldige, inkl 2-1-tabet hos Lille i seneste udekamp.

Mod Angers kom Toulouse bagud efter seks minutter, men spillede sig godt tilbage og burde have fået mere ud af diverse chancer end udligningen (ved fløjspiller King efter assist fra kollega Gboho) 10 minutter inde i anden halvleg. Kort efter brændte Angers i øvrigt straffespark, men chancemæssigt var det klart Toulouse der var ovenpå.

Det skal Toulouse have gjort noget ved: ineffektiviteten. Danskerklubben har scoret tre mål i seneste fire runder, men burde snarere have nettet syv og taget otte point i stedet for eet.

Nu er midtbane-tekniker Casseres og kantspiller Dønnum klar efter karantæne. Men den danske forsvarsstyrmand Nicolaisen mangler fortsat efter at være blevet skadet mod Lille; er nok ude i nogle uger. Ude er også fortsat venstre wingback Suazo.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,70 – SPIL HER >>*

Nice – Monaco: X (1-1)

Søndag d. 27. oktober. Kl. 17:00

Monaco fører ligaen (sammen med PSG), er ubesejret og storsejrede i CL tirsdag, men de ubesejrede monegaskere har måttet nøjes med uafgjort mod Lens og Lille, og lokalrival Nice (tre krydser i streg) kan måske også drille i dette Derby de la Côte d’Azur.

Nice (nr 8) spillede 1-1 i Nantes i seneste runde. Tredje uafgjorte i træk for Haises tropper inkl 0-0 i Lens og 1-1 hjemme mod PSG. Mens de to resultater var heldige, var pointdelingen i Nantes et rimeligt result efter en jævnbyrdig affære.

Denne torsdag skal Nice spille EL hos ungarske Ferencvaros.

Den supererfarne forsvarsstyrmand Dante er klar efter karantæne mod Nantes. Fortsat skadestvivl om defensivkollega Ndayishimiye og angriber Cho der begge gik glip af Nantes. Ukampdygtige er nok fortsat venstreback Bard (afløser Abdi gør det nydeligt), midtbanemand Sanson samt angriber Moffi. Derimod gjorde angriber Laborde comeback mod Nantes efter skadespause.

Monaco (nr 2) spillede 0-0 hjemme mod Lille i ottende runde og blev dermed indhentet på førstepladsen af PSG. Men ubesejrede er de stærke monegaskere altså stadig, og faktisk burde de have vundet over Lille der skabte meget lidt, selv efter Monaco-rødt i 61.

Monaco vandt (lidt heldigt) 1-2 i Rennes i seneste udekamp, og den glimrende form blev bekræftet i tirsdagens CL-hjemmekamp mod Røde Stjerne: 5-1 endte den.

Angriber Balogun, der med tre L1-mål er Monacos topscorer i denne sæsonstart, blev skadet under landsholdstjeneste i USA 16. oktober og mangler stadig. Men Monaco har andre dygtige frontløbere: stortalentet Ilenikhena startede inde mod Lille, og Embolo startede inde (og scorede) mod Røde Stjerne.

Førstekeeper Majecki vendte tilbage mod Lille efter skadespause siden sommerferien. Fortsat tvivl om midterforsvarsafløser Salisu. Nyt fravær i højreback-afløser Teze (karantæne).

Bøyes bud: X til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Nantes: X (1-1)

Søndag d. 27. oktober. Kl. 17:00

Selv om Nantes er eet point foran, er det Strasbourg der har imponeret mest i denne sæsonstart. Men nu må alsacianerne undvære angriber Emegha, mens Nantes-ditto Abline nettede i seneste runde efter tung sæsonstart. Pæn chance for point til bretonerne.

Strasbourg (nr 10)tabte 4-2 i Paris i ottende runde og har dermed stadig kun 10 point. Men sæsonstarten har kun budt på i alt to nederlag, og det trods stærke modstandere som Rennes, Lyon, Lille, Marseille, Lens og nu altså PSG.

Også i Paris viste de purunge alsacianere – hurtige og dynamiske – at de ikke er bange for nogen. Dejligt at se. Nederlaget var fortjent mod et sprudlende mesterhold, men Strasbourg gravede sig ikke ned; spillede nydeligt med.Nu gælder den en kamp på eget græs hvor alsacianerne senest har slået Marseille 1-0 og spillet 2-2 mod Lens.

Strasbourg har højreback Doué og defmidtbanemand Doukouré tilbage fra karantæne, men nyt fravær i angriber Emegha. Tvivl om højreback-afløser Senaya der fik sin første start i denne sæson mod PSG. Fortsat skadestvivl om venstrebacks/-wingbacks Wiley og Delaine (men Moreira gør det nydeligt på pladsen), samt angrebsafløsere Sebas og Lukovic. Fortsat ukampdygtig: angrebsafløser Sahi.

Nantes (nr 9) spillede 1-1 mod Nice i seneste rundes hjemmekamp. Dermed er bretonerne uden sejr i seneste fem runder (efter syv point i de første tre runder). Men efter det fortjente 2-0-tab i Lyon i syvende runde, var Nantes-spillet bedre mod Nice, og uafgjort var rimeligt efter en jævnbyrdig affære.

Også opmuntrende: Holdets mål blev scoret af angriber Abline der dermed endelig stemplede ind i denne sæson.

Fortsat skadestvivl om venstreback Duverne. Stadig ukampdygtig: højreback-afløser Centonze. Men tilbage efter karantæne: midtbanemand Augusto og kantafløser Coco.

Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Marseille – PSG: 2 (2-3)

Søndag d. 27. oktober. Kl. 20:45

Meget afhænger af om Marseille tør tage kampen op mod mesterhold PSG, men mon dog ikke? De Zerbi og den sydfranske storklub har ambitioner, og klubbens fans gider ikke se holdet grave sig ned mod arvefjenden i Le Classique. Især ikke efter at Højbjerg & Co nettede fem gange i seneste runde. PSG har en midtugekamp i benene, men har en bred trup. Det ligner en målrig affære.

Marseille (nr 3) vandt 0-5 i Montpellier i ottende runde og fandt dermed tilbage til sæsonstartens slagkraften og træfsikkerheden efter impotens i runde 6 og 7 (1-0-tab i Strasbourg og 1-1 hjemme mod oprykker Angers).

Defensivt var det ikke nær så solidt som det rene lagen indikerer; Montpellier havde store chancer og burde have scoret et par gange. (Det skal dog med at målmand Rulli og midterforsvarerne Balerdi og Cornelius havde en Atlant-rejse i benene.) Men offensivt så det godt ud fra Greenwood & Co. Inkl et mål af DK-midtbanefighter Pierre-Emile Højbjerg. Og et mål af den unge angriber Wahi der dermed endelig stemplede ind i denne sæson.

Højbjerg var banens bedste, såmænd (Wahi næstbedste) og var som en fisk i vandet ved siden af den boldfaste fremdriver Rabiot der fik sin første start i Marseille-trøjen. Det samme fik venstrefløj Rowe, og det var englænderen der leverede assisten til Wahis første-minutsmål.

Nu er angriber Maupay klar efter karantæne, men Wahi holder nok fast i startpladsen som centreforward i 4-2-3-1-systemet. Kreatør Carboni mangler for anden runde i træk, men pladskonkurrent Harit leverede en god indsats (og scorede) mod Montpellier. Fortsat tvivl om venstreback Merlin (men han er tilbage i træning); afløser Garcia har dog gjort det godt i seneste to runder.

PSG (nr 1) vandt 4-2 i ottende rundes hjemmekamp mod Strasbourg. Fortjent gevinst der også kunne have lydt 5-2. Sprudlende indsats. Og det selv om pariserne kørte omfattende turnover; cirka halvdelen af startopstillingen bestod af afløsere.

PSG-indsatserne er dog meget op og ned. Bemærk at de seneste to L1-udekampe begge kun har givet 1-1 (i Reims og i Nice), og bemærk at det i tirsdags kun blev 1-1 hjemme mod nederlandske PSV i Champions League. Her stillede PSG ellers i stærkeste (bortset fra at Lee startede inde som falsk nier i stedet for Asensio der scorede mod Strasbourg, men som blev sparet mod PSV fordi han kun for nyligt er blevet klar efter en skade). Det skal dog med at pariserne havde chancerne til at vinde klart: xG sagde 2,43-0,25.

PSG må fortsat undvære de langtidsskadede midterforsvarere Hernandez og Kimpembé, samt angriber Ramos.

Bøyes bud: Over 3 mål (asian) til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Tips fra Ligue 1

17. jan.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
19:00
Montpellier vs Monaco Ligue 1
19. jan.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
15:00
Saint-Etienne vs Nantes Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar