18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 9. runde i Ligue 1 d. 24/10-26/10

Efter fredagens Paris FC-Nantes, er der Nord mod Syd lørdag (Lens mod danskerklubben Marseille), men bemærk også bl.a. Lyon-Strasbourg søndag. Tjek alle ni kampanalyser (med spilforslag) i denne optakt – og husk at en ny runde spilles onsdag.

Optakt til niende Ligue 1-runde, inkl Paris FC-Nantes.


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et underskud på 0,66 units. I alt syv optakter, balance -1,19 (flatbetting). Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 2 tip. Balance -5. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Spil på Ligue 1 hos Betinia

Nice vs Marseille
Nice

Uafgjort

Marseille

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Lens vs Strasbourg
Lens

Uafgjort

Strasbourg

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Rennes vs Monaco
Rennes

Uafgjort

Monaco

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds kan ændre sig. Senest opdateret 9. nov. 22:03

Paris FC – Nantes: 1 (2-0)

Fredag d. 24. oktober. Kl. 20:45

Paris FC har gjort det klart bedre i sæsonstarten end Nantes og bør have gode chancer her.

Paris FC (nr 11) tabte 2-1 hos Lens i seneste runde. Fortjent nederlag mod en stærk modstander, men pariserne er nok kede af at have skabt så få chancer. xG 0,52.

PFC skabte heller ikke alverden i forrige runde, men var til gengæld særdeles effektiv (og heldig) i en  2-0-hjemmesejr over oprykkerkollega Lorient.

Pariserne har ellers haft en offensivt nydelig sæsonstart med fremadrettet, chanceskabende spil. Men defensiven ser ud til at være blevet mere solid. Det skal dog med at Lens brændte straffespark (stærkt nuppet af keeper Nkampbadio).

Nok fortsat ukampdygtige: offensiv-afløsere Hamel, J. Lopez og Cafaro. Tvivl om midtbaneafløser Doucet (ex-Nantes).

Nantes (nr 15) tabte senest 0-2 hjemme mod Lille. Særdeles fortjent nederlag og dermed tredje dårlige indsats i træk, inkl heldige 2-2 hos Toulouse og ditto 0-0 hos Brest.

Især bemærkelsesværdigt hvor få chancer bretonerne formår at skabe. Kan hænge sammen med en svækket midtbane.

Ude er nok stadig højrefløj Lahdo (anden kamp i træk), midtbanemand Lepenant (tredje), defmidtbanemand Coquelin (fjerde) og højreback Centonze (siden sommerferien).

Bøyes bud: PFC til odds 1,64 – SPIL HER >>*

Brest – Paris SG: 2 (1-2)

Lørdag d. 25. oktober. Kl. 17:00

Brest er forstærket offensivt og kan meget vel lege med mod PSG der nok igen stiller med en del reserver. Umiddelbart kun to fraværende idealstartere, men træner Enrique kan godt lidt at flekse trup-musklerne.

Brest (nr 12) spillede senest 3-3 hos lokalrival Lorient i en overeffektiv affære. xG sagde 1,2-1,59, og Brest må ærgre sig over at have mistet sejren i 89. minut hvor en Lorient-angriber fik alt for meget plads i det lille felt efter en tilfældigt nedfaldsbold. Uha.

Andet uheldige resultat i træk, inkl 0-0 mod Nantes i seneste hjemmekamp hvor xG sagde 1,51-0,15. Dette efter to sejre i streg (efter tre nederlag i træk): overeffektivt 4-1 mod Nice og en fortjent 0-2-gevinst hos Angers.

Brest er med andre ord ubesejret i seneste fire runder.

Angriber Lascary og defmidtbanemand Tousart var indskiftere mod Lorient efter skadespause og er startkandidater nu; nok især Lascary. Ukampdygtig er nok fortsat angrebs-afløser Baldé.

Mesterhold PSG (nr 2) spillede 3-3 hjemme mod Strabourg i seneste runde. Ganske som i forrige rundes 1-1 hos Lille, stillede pariserne med en masse reserver. Spillede alligevel bedst og skabte flest chancer, men manglede altså noget effektivitet. Hos Lille mest i det offensive, mod Strasbourg mest i det defensive.

I tirsdags lykkedes det til gengæld at få en sejr; 2-7-gevinst hos Leverkusen i Champions League (begge blev reduceret til 10 mand efter godt og vel en halv time; for PSG var det midterforsvarer Zarbanyi der blev udvist).

PSG stillede dog også klart stærkere end i de seneste ligakampe; med hele syv idealstartere på banen fra start. Dertil kom sidste sæsons L1-topscorer, angriber Dembélé der efter skadespause blev skiftet ind og scorede. Forsvarsstyrmand Marquinhos var også tilbage efter skadespause, men forblev på bænken.

Fortsat tvivl om midtbanefolk Neves og Ruiz der har manglet den seneste håndfuld kampe, godt og vel.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,69 – SPIL HER >>*

Monaco – Toulouse: X (1-1)

Lørdag d. 25. oktober. Kl. 19:00

Monaco havde fortjent bedre end 0-0 mod Tottenham i onsdagens CL, men noterede sig for den femte kamp i træk uden sejr, og monegaskerne er fortsat meget mandefaldsramte. Toulouse er formstærk og kan meget vel drille i dette Syd-opgør.

Bronzevinder Monaco (nr 7) spillede 1-1 hos bundhold Angers i seneste runde. Fair resultat af en jævnbyrdig affære, men ikke just det monegaskerne havde håbet på efter landskampspausens trænerskifte forårsaget af en tung sæsonstart (inkl 2-2 mod lokalrival Nice i seneste L1-hjemmekamp). Skidt, bl.a., af DK-angriber Biereth.

Men i Pocognolis anden kamp ved det monegaskiske trænerror, spillede fyrstedømmets klub klart bedre: onsdagens hjemmekamp i Champions League mod Tottenham Hotspur. Det endte 0-0 – Monacos femte opgør i træk uden sejr (det er dog inkl nydelige 2-2 mod Man City i første CL-runde) – men monegaskerne var klart bedst og burde have vundet 2-1 eller 3-1. Fremragende match af Spurs-keeper Vicario. Biereth fik de sidste 10 minutter.

Med til historien om de manglende sejre hører at Monaco har været skadesramt, især på midtbanen; mod Tottenham stillede holdet med en ung reserve samt en højreback-afløser som makkerpar (men Coulibaly og Teze gjorde det begge godt).

Ukampdygtige er nok fortsat midtbanefolk Zakaria og Camara, midterforsvarer Dier, højreback Vanderson, samt målmand Hradecky.

Ude er nok også stadig sommertilgang Paul Pogba, 2018-verdensmesteren der er spilleberettiget efter sin dopingkarantæne, men naturligvis lige skal træne sig i form. Hans Monaco-debut nærmer sig dog.

Toulouse (nr 8) vandt 4-0 i seneste rundes hjemmekamp mod agterlanterne Metz. Særdelese overbevisende indsats; messinerne havde en xG på 0,8.

Anden sejr til Toulouse, inkl den lidt heldige, men stærkt tilkæmpede, 1-2-gevinst hos Lyon. Dette efter fire runder uden sejr (men glimrende spil).

Ukampdygtige er fortsat midtbane-afløsere Messali og Schmidt.

Bøyes bud: Toulouse +0,5 asian handicap til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Lens – Marseille: 1 (2-1)

Lørdag d. 25. oktober. Kl. 21:05

Lens har spillet godt i denne sæsonstart. Det har ligaetter Marseille bestemt også, men det sydfranske hold har CL-onsdagskamp (og et nederlag) i benene, og forsvaret er skadesramt og træt.

Lens (nr 4) vandt 2-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Paris FC. Fortjent gevinst i en kamp hvor Les Lensois både var solid (tillod en xG på blot 0,52) og offensivt stærk. Brændte endda straffespark ; ved Thauvin der ellers mødte med selvtillid efter landsholds-scoring. Thauvin er i øvrigt ex-Marseille.

Det var anden sejr i træk, inkl 1-2-gevinst hos Auxerre, til den nordfranske klub (der endda her var 10 mod 11), og sæsonstartens otte runder har kun budt på to (begge uheldige) nederlag, mod Lyon og PSG. Hele vejen igennem: godt spil af Lens.

Midterforsvars-afløser Ganiou er tilbage fra sin karantæne. Fortsat skadestvivl om venstreback-afløser Machado.

Sølvvinder Marseille (nr 1) vandt 6-2 hjemme mod Le Havre i seneste runde og fortsatte dermed den målsprudlende form i Ligue 1 (fem sejre i træk) hvor det i forrige runde blev til 0-3-gevinst hos agterlanterne Metz. Det skal med at Marseille – stik imod spil og chancer – kom bagud 0-1 mod Le Havre og først fik hul på målbylden i 35. (på straffespark) efter rødt kort til normannerne. Men spillet var godt fra start til slut (bortset fra et trøstemål til undertals-Le Havre i overtiden).

Hvorom alting er: Den gik desværre ikke i onsdagens CL-runde hvor Marseille var på besøg hos Sporting. Højbjerg & Co kom ganske vist foran tidligt i kampen ved fløjspiller Paixao, men efter rødt kort til venstreback Emerson kort før pausen, var det op ad bakke, og Marseille endte med at tabe 2-1 trods indædt fight.

Angriber Gouiri, midterforsvarer Medina og defmidtbanemand/midterforsvarer Kondogbia mangler stadig. Dertil kommer at midterforsvarer/anfører Balerdi efterhånden må være træt. Han spillede 90 minutter for Argentina i forrige midtuge (derefter en lang tur over Atlanten), 90 minutter mod Le Havre og så 90 minutter mod Sporting; de sidste 45 minutter særdeles hårde.

Bøyes bud: Lens +0 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Lille  – Metz: 1 (2-0)

Søndag d. 26. oktober. Kl. 15:00

Lille har en torsdagskamp i benene, men bør alligevel være alt for stærk for oprykker og agterlanterne Metz der har lukket syv mål ind i seneste to runder og selv skabt stort set ingenting.

Lille (nr 7) vandt senest 0-2 hos Nantes. Fortjent gevinst – solid og chanceskabende indsats – og en god opfølgning på forrige rundes 1-1 hjemme mod mesterhold PSG (der dog stillede med mange reserver).

Denne torsdag aften gælder det Europa League hvor Lille (efter at have taget en heldig 0-1-sejr hos Roma i startoktober) hjemme møder græske PAOK.

Her er der håb om comeback efter skadespause til højreback Santos og defmidtbanefolk Bentaleb og Mukau. Fortsat ude er nok midterforsvarer Alexsandro, og han misser nok også Metz.

Metz (nr 18) tabte 4-0 i Toulouse i seneste runde. Meget fortjent, det tab; messinerne skabte intet (xG 0,08). Det gjorde de heller ikke i forrige rundes 0-3-tab hjemme mod Marseille.

Det skal med at Metz så rødt i 45. i Toulouse, men da stod den allerede 2-0. Skidt kamp, også af den danske målmand Fischer.

Oprykkerklubben er stadig uden sejr i denne sæsonstart.

Nyt fravær i midterforsvarer Sané (karantæne. MIdterforsvars-afløser Mboula er nok stadig ukampdygtig, men defmidtbanemand Stambouli bør være klar efter sin skadespause.

Bøyes bud: Lille -1,5 til odds 1,75 – SPIL HER >>*

Angers – Lorient: 2 (0-1)

Søndag d. 26. oktober. Kl. 17:15

Vestfransk dyst i den tunge ende af tabellen. Angers med hjemmebane-fordel – og sidste rundes 1-1 mod storklub Monaco (monegaskerne dog i reservepræget stand) – kan have givet noget gejst. Men Lorient har en meget kvikkere offensiv. Til gengæld også en løsere defensiv, men kan de blodfattige angevinere udnytte det?

Angers (nr 17) spillede 1-1 mod bronzevinder Monaco i seneste rundes hjemmekamp. Glimrende resultat efter forrige rundes pinlige 5-0-lussing i Strasbourg. Det skal dog med at monegaskerne var markant mandefaldsramte (det afholdt dem dog ikke fra at spille flot mod Tottenham i onsdagens CL-runde).

Pointdelingen var angevinernes syvende runde i streg uden sejr – og offensiven er godt nok tynd –  men kun mod Strasbourg er defensiven været meget løs.

Fløjspiller Allevinah mangler fortsat. Det samme gør nok midterforsvarer Biumla og kant-afløser Capelle.

Lorient (nr 13) spillede seneste 3-3 mod lokalrival Brest. Egentlig en ret chancefattig affære, så overeffektivt fra begge sider. Især af Lorient. Men godt kæmpet, inkl et udligningsmål ud af ingenting i 89. Stærkt af angriber Soumano. Det var et fysisk feltmål, men Lorient kan også byde på hurtige omstillinger.

Men forsvaret igen-igen i en uheldig rolle. Bretonerne har lukket i alt 19 mål ind i otte runder (overgås kun af agterlanterne Metz) og tabte seneste udekamp med 2-0 hos med-oprykker Paris FC.

Offensivmand Karim er tilbage i træning efter skadespause og måske en startkandidat mod Angers.
Ukampdygtige er nok fortsat højrekantsmand Katseris (ude siden 30/8; trænede med tirsdag, men manglede igen onsdag; plages stadig af gener), midterforsvarsafløser Adjei, backreserve Silva, midtbane-ditto Fadiga samt sommertilgang-midterforsvarer Touré (midterforsvar).

Bøyes bud: Lorient +0 asian handicap til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Auxerre – Le Havre: X (1-1)

Søndag d. 26. oktober. Kl. 17:15

To hold der er uden sejr i seneste mange runder.

Auxerre (nr 14) spillede 2-2 hos Rennes i seneste runde. Temmelig heldigt. Dels fordi Auxerre udlignede til slutresultatet på et tvivlsomt dømt straffespark; dels fordi Rennes skabte (klart) flest og bedst chancer.

Men godt kæmpet af Bourgogne-holdet der fik sig et point efter to nederlag i træk, inkl forrige rundes pinlige 1-2 hjemme mod Lens hvor Auxerre var 11 mod 10 fra 73. (ved 1-1).

Auxerre kan være giftig på kontra, men er ikke ret god til at skabe en kamp.

Bourgogne-holdet må nok fortsat undvære midterforsvarere Diomandé og Siwe.

Le Havre (nr 16) fik senest 6-2-tæv i Marseille. Kom heldigt foran i 24., men var hele tiden på hælene og så rødt i 34. Derefter var der åbne sluser (bortset fra et trøstemål i overtiden).

Dette efter tre uafgjorte i streg, inkl 2-2 mod Rennes i seneste hjemmekamp. Hvor normannerne i øvrigt viste glimrende offensivspil.

Nyt fravær i midterforsvarer Lloris (karantæne). Ukampdygtige er sandsynligvis fortsat offensiv-indskifter Khadra og venstreback-afløser Delaine.

Bøyes bud: X til odds 3,33 – SPIL HER >>*

Rennes – Nice: X (2-2)

Søndag d. 26. oktober. Kl. 17:15

To hold med forsvarsproblemer.

Rennes (nr 9) spillede 2-2 hjemme mod Auxerre i seneste runde. FJERDE uafgjorte i træk, inkl forrige rundes 2-2 hos Le Havre.

Hvor pointdelingen i Normandiet var temmelig heldig, var det derimod Rennes der var uheldig mod Auxerre. Spillede bedst og burde have vundet, men et tvivlsomt dømt straffespark kostede sejren.

Ukampdygtige er nok fortsat højre-wingback Frankowski. Tvivl om offensivmand Blas der fik et skrub under onsdagens træning. Midtbanemand Cissé skulle være ok efter tandproblemer.

Nice (nr 10) vandt seneste rundes hjemmekamp mod Lyon med 3-2, men det var hamrende heldigt. xG sagde 0,6-3,39.

Dvs endnu mere heldigt end forrige rundes 2-2 hjemme mod lokalrival Monaco hvor Nice var i undertal i det meste af kampen.

Denne torsdag aften gælder det en umiddelbart svær EL-udekamp mod spanske Celta Vigo.

Nice har tvivl om forsvarsstyrmand Dante og midtbanemand Bodaoui, der begge misser torsdagens EL-kamp. Ukampdygtige er fortsat midterforsvarer Ndayishimiye plus afløsere Abdelmonem og Bombito, samt sandsynligvis også stadig angriber Moffi.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,70 – SPIL HER >>*

Lyon – Strasbourg: X (1-1)

Søndag d. 26. oktober. Kl. 20:45

To stærke hold der begge har en torsdagskamp i benene.

Lyon (nr 5) tabte 3-2 i Nice i seneste runde. Andet nederlag i træk, inkl 1-2 hjemme mod Toulouse. Dette efter fire sejre i træk (samt syv sejre i otte kampe).

Men sjovt nok: Hvor flere af sæsonstartens sejre var temmelig heldige, var Lyon faktisk bedste hold på banen mod både Toulouse og Nice. Især mod sidstnævnte var Les Gones hamrende uheldige. Havde en xG på 3,39 mod Nices 0,6.

Skidt kamp af målmand Greif. Til gengæld superflot indsats af kreatør Sulc der for een gangs skyld fik en startplads i en Ligue 1-kamp. Mon ikke han holder fast nu.

Denne torsdag skal Lyon spille EL-hjemmekamp mod Basel. Ukampdygtig er fortsat målmand Descamps (der startede sæsonen som førstekeeper), og det er han nok også mod Strasbourg. Derudover er der de langtidsskadede, midtbanemand Mangala og fløjspiller Nuamah.

Strasbourg (nr 3) spillede 3-3 hos PSG i seneste runde. Temmelig heldigt – PSG havde flest og bedst chancer – og det skal med at pariserne stillede med mange reserver. Men stadig: et godt point mod det olierige mesterhold.

To mål af angriber Panichelli der også nettede to i forrige runde hvor alsacianerne på eget græs tævede Angers med 5-0. Dette blot tre dage efter at have slået Slovan Bratislava med 1-2 på udebane i Conference League. Denne torsdag skal Strasbourg også spille Conference League; hjemme mod polske Jagiellonia.

Her, som mod Angers og PSG, må Strasbourg undvære anfører/angriber Emegha (24/25-holdtopscorer), og han misser også Lyon. Samme, sandsynligvis, med midterforsvarer Sarr (samt den langtidsskadede kollega Sow).

Bøyes bud: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

betinia
betinia

Tips fra Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar