18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 8. runde i Ligue 1 d. 25. – 26. september 2021

Efter en midtuge-runde med mange favoritsejre – og masser af mål – er det allerede tid til en ny runde i den bedste franske fodboldrække. Tjek tiptankerne til de ti kampe herunder – og kom gerne med input/spørgsmål.

Husk at optaktens tip (“Bøyes bud”) er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg dem også som eksperttip. Men statistik skal der da føres (over Bøyes bud; ikke ciffertippene). Efter lille underskud i min første runde-optakt og saftigt overskud i nr 2, var der stort underskud i nr 3: -6,42 units. Samlet resultat: +0,7.

Saint-Étienne – Nice 2 (1-2)

Saint-Étienne led det fjerde nederlag i træk med onsdagens 3-1-tab i Monaco. Men det skal med at helgenklubben så rødt allerede efter 33 minutter, ved 1-0, og at det alligevel lykkedes at holde monegaskernes chancetal nede og samtidig selv være farlig i den anden ende med diverse træværksafslutninger.

Nu er målmand Green i karantæne (afløser Bajic gjorde det dog godt da han blev skiftet ind onsdag, men er blot 19 år), og højreback Macon er fortsat skadet. Men det er nok slut med at flytte fløjspiller Bouanga derned. Det forsøgtes mod Bordeaux, men mod Monaco var han del af angrebet og gjorde det flot, inkl en scoring.

Nice led sæsonens første nederlag i onsdagens udekamp mod Lorient: 1-0. Det var uheldigt – chancerne til sejr var der, inkl et straffespark – men indsatsen haltede flere steder. Kantspiller Boudaoui virkede meget træt og blev udskiftet i pausen (20-årige Guessand gjorde fint indhop), og højreback Atal er tydeligt ude af form efter sin skadespause. Pladskonkurrent Lotomba bør starte inde. Og så skal den driblestærke angriber Guiri nok holde op med at sparke straffespark. Han har nu brændt to i træk, mod Monaco (kostede sejren: 2-2) og mod Lorient (kostede point).

Fløjspiller Kluivert er nok nyt fravær; blev skadet onsdag (han var ellers lige vendt tilbage), men Stengs er et ok alternativ. Def-midtbanemand Lemina (god sæsonstart) er klar efter karantæne. Det er meget muligt at DK-angriber Dolberg er klar efter den skade der holdt ham ude mod Lorient – hvormed Gouiri og Delort får konkurrence i front. Spørgsmålet er så hvilken kombination træner Galtier vælger. Han fraviger næppe sin 4-4-2-formation, men Gouiri kan lægges ud på venstrekanten.

Bøyes bud: 2-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*


Strasbourg – Lille X (1-1)

Strasbourg har gang i en god periode med to sejre i træk (og tre i seneste fire kampe). 0-1-sejren i Lens var dog vældigt heldig. Alsacianerne blev udspillet i 1. halvleg og kom først med i kampen da hjemmeholdet (hårdt dømt) fik rødt kort i 50.

Det var egentlig ikke fordi Strasbourg tog til Lens for at grave sig ned – træner Garcia stillede med tre angribere og efter eget udsagn en offensiv indstilling. Hjemmeholdet var simpelthen for stærkt (men heldigvis for Strasbourg ikke effektivt nok på dagen). Måske bl.a. fordi Strasbourg manglede to midtbaneteknikere, Bellegarde (skadet) og Thomasson (startsparet pga træthed; indskiftet i 75.).

Jeg tror heller ikke Strasbourg vil forsøge at parkere bussen mod Lille – men en vis forsigtighed vil nok kunne anes: Kompakt forsvar og et forsøg på at udnytte omstillinger og dødbolde. Spørgsmålet er om Bellegarde stadig mangler. Thomasson bør i hvert fald være med fra start. Nok også en bedre løsning end at lade angriber Gameiro være 10’er bag de formstærke angribere Diallo og Ajorque.

Lille: Endelig en kamp hvor holdet både spillede godt (især i 1. halvleg) og fik mål ud af anstrengelserne. Samt en sejr: 2-1 over Reims blev det i onsdagens opgør. Det skal dog med at Reims var offensivt svækket og lagde alt for forsigtigt ud. Og det skal med at Lille på lørdag spiller femte kamp på blot 16 dage. Angriber Yilmaz leverede to assists mod Reims, men han er 36 år; har han energi til mere?

Bemærk i øvrigt at Lille-fans er forment adgang i udekampe efter uroligheder mod Lens i forrige runde.

Lille får midtbanemand Xeka tilbage fra karantæne, men afløser Onana gjorde det faktisk fortrinligt (ved siden af den endnu bedre André). Ude er nok fortsat venstrefløj Bamba, men afløser Weah var habil onsdag. Ukampdygtig er stadig midtbanemand Sanches.

Bemærk: Lille spiller Champions League-kamp næste onsdag, hos østrigske Salzburg.

Bøyes bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*


Lyon – Lorient 1 (3-1)

Lyon rejste sig på overbevisende manér efter seneste weekends ret uheldige 2-1-nederlag i Paris (efter en god indsats): Onsdag aften blev det 3-1 over oprykker Troyes der ellers havde set defensiv solid ud i de seneste par runder.

Sommertilgang Shaqiri var fortrinlig – hans bedste kamp efter et par nydelige indsatser – og scorede det udlignende mål i 48. efter at Lyon på uheldig vis var kommet bagud lige før pausen.

Nu kan centreforward Dembélé (flot sæsonstart) og højreback Dubois nok starte inde; de var indskiftere onsdag efter skadespause. Måske kan midtbanemand Mendes gøre det samme; han forblev dog på bænken onsdag. Lige præcis Mendes kunne ellers godt bruges på den defensive midtbane hvor Caqueret (sammen med venstrekant Aouar) var Lyons svageste mod Troyes. Ude er nok fortsat højrekantsreserve Kadewere. I midterforsvaret starter Boateng nok. Han blev sparet onsdag.

Bemærk: Lyon skal spille Europa League-gruppespilskamp næste torsdag – mod Brøndby. Det spiller dog næppe nogen særlig rolle i Lorient-opgøret.

En pudsighed: Dommer Frappart gav Lyon-kreatør Paqueta en advarsel kort før tid – efter at han havde forsøgt at regnbue-tricke bolden over en modstander. Ifølge en forarget Lyon-lejr (og sympatisører som PSG-stjerne og -trickster Neymar der gik amok på Twitter) fik han advarslen for ”usportslig” opførsel; for at ydmyge en modstander unødigt. I givet fald tåbeligt af dommeren – der skal da være plads til kække tricks i fodbold – men jeg har set klippet et par gange, og det virker som om at advarslen gives for noget andet; måske noget Paqueta siger.

Lorient har imponeret med sejre over Monaco (1-0, Lille (2-1) og i onsdags Nice (1-0). Alle sejre baseret på kompakt defensiv og farlige kontraer. Men alle tre kampe spillet på eget græs. På udebane kniber det lidt mere, inkl 3-1-tab i Montpellier og samt heldige uafgjorte i Saint-Étienne og 0-0 i Reims (2-2 i Lens var dog rimeligt nok).

Det skal også siges at sejren over Nice var temmelig heldig. Udeholdet dominerede og havde klart flest chancer; brændte desuden straffespark. Lorient skal dog have ros for at holde fast i 1-0-føringen fra 23. minut – selv efter rødt i 69.

I forhold til den kamp får Lorient nok defensiv-midtbanemand Lemoine tilbage. Desuden højreback Silva og angriber Laurienté der blev startsparet. Men midterforsvarer Jenz er nyt fravær (karantæne). Og spørgsmålet er om Morel, ukampdygtig siden midtaugust, er klar til at erstatte ham. Hvis ikke, er der habile Fontaine, men et tredjevalg er næppe ideelt mod Lyon.

Bøyes bud: Lyon (-1,5) til odds 2,10 – SPIL HER >>*


PSG – Montpellier 1 (3-1)

PSG har stadig maksimumpoint, men det holdt hårdt onsdag aften i Metz hvor rækkens bundhold gav overraskende hård modstand i den parisiske 1-2-sejr. Dels ved at stå solidt med et femmandsforsvar, dels ved at slå præcise lange bolde til hurtige angribere der udnyttede at PSG stod højt og med få mand tilbage. Det gav en række dødbolde, og på et hjørnespark blev PSG offer for en snedig kombination (gjort bedre ved at Metz konsekvent stillede to mand ved bolden; umuligt at vide om bolden ville skrue ind- eller udad) og flot hovedstød.

PSG vandt alligevel, på to mål af den angrebsdygtige højreback Hakimi (inkl eet i overtiden), men offensiven savnede fremdriften fra Messi. Han og midtbanespilfordeler Verratti mangler nok også i denne kamp. Hvor PSG dog nok vil stille stærkere end mod Metz hvor den formstærke (og målfarlige) midtbanemand Herrerra og højrekant Di Maria blev startsparet.

Den erfarne venstreback Bernat er MÅSKE med i truppen efter et års fravær, men kampen kommer nok for tidligt til en start (og i det hele taget til at gøre en positiv forskel). Ude er fortsat sommertilgangen i midterforsvaret, rutinerede Ramos.

Bemærk: PSG spiller Champions League-kamp tirsdag, mod Manchester City.

Montpellier spillede 3-3 mod Bordeaux onsdag aften. Symptomatisk for et hold der offensivt stærkt, defensivt svagt. Det sydfranske hold vil nok stå mere kompakt hos PSG, men kan og vil næppe bare parkere bussen. Montpellier får midterforsvarer Thuler tilbage fra karantæne, men mangler nok stadig kollega Sakho, den rutinerede jernmand der i øvrigt er ex-PSG. Desuden skadestvivl om def-midtbanemand Ferri.

I den anden ende fremstår Montpellier forbavsende nok mindst lige så farlig som før de sene sommertransfervindue-farvel til topscorerne Laborde og Delort. Det er der to årsager til: Dels er Germain kommet til og har nettet tre mål i tre kampe. Han har ikke Delorts fysiske styrke, men han er snu og hovedstødsstærk. Er desuden mindre egoistisk end Delort; bedre blik for medspillerne (det havde Delort også; som oftest foretrak han bare at afslutte selv). Dels spiller dødboldsstærke og kreative Savanier – tidligere længere tilbage på midtbanen – en mere fremtrædende rolle i offensiven, og det gør han fremragende. Savanier og Germain har allerede et fortrinligt samarbejde, og med de to samt hurtige Mavididi på venstrekanten og sparketekniske Mollet til højre er offensiven fremdrivende og chanceskabende.

Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 1,84 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet til kampen

Bonus op til 500 kr. / extrabet op til 1.000 kr.

Vælg mellem to velkomsttilbud: 100 % indbetalingsbonus (bonuskode = MAXSPORT) eller 100 % extrabet (bonuskode = MAX1000). Indbetalingsbonus – min. 100 kr., max. 500 kr. – krediteres straks, og skal omsættes 10x til min. odds 1,50 inden for 60 dage. Extrabet – min. 50 kr., max. 1.000 kr. – krediteres efter omsætning af indbetaling x10 på akkumulatorer (3 el. 4 valg) til min. odds 3,50 inden for 90 dage. Extrabet gælder i 7 dage. 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).


Bordeaux – Rennes 2 (1-2)

Efter 1-2-sejren i Saint-Étienne fik Bordeaux 3-3 i Montpellier onsdag. Gode resultater efter en ellers tung sæsonstart. Men girondinerne var heldige (to guddommelige langskudsmål) i Montpellier der dominerede og burde have vundet.

Igen svigtede defensiven – ved at stå dårligt og ved at løbe dårligt med hjem (Kwateng så frygteligt ud ved Montpelliers mål til 1-0). Og holdets bedste i kampen (og sæsonstarten), midtbanemand Onana, er tvivlsom nu. Efter at have lagt op til en stor chance og scoret et flot mål blev han udskiftet i pausen pga en skade; ind kom en bleg Fransergio. Til gengæld var der mere held med en anden pause-indskiftning: En uoplagt Dilrosun blev afløst i offensiven af Kalu der scorede et godt mål til 3-3 kort før tid.

Bordeaux må stadig undvære forsvarsgeneral Koscielny, og sekundant Mexer har slet ikke samme organiserings- eller indgrebsevner.

Før onsdagens kamp mod Clermont tvivlede jeg på Rennes’ offensiv-evner. Der var nemlig tvivl om Sulemana, Terrier og Majer, og hvis ingen af dem var startklar, skrev jeg, ”… ser det igen tungt og impotent ud…” Vel. Sulemana og Terrier var startklar, spillede venstrefløj og angriber, og med henholdsvis to og eet mål bidrog de i dén grad til løjerne i en smældende 6-0-sejr.

Højrefløj Laborde scorede også, ligesom midtbanefolkene Tait og Martin. Sidstnævnte fik startchancen som balancemand i stedet for normalstarter Santamaria der fik en puster. Den tredje midtbanemand, Bourigeaud med den fine sparketeknik, leverede to assists. Rennes må nok fortsat undvære højrefløj Doku og kreatør Majer (sommertilgang der kun har fået en kort indskiftning), men hvis de øvrige er klar, ser det altså vældigt slagkraftigt ud alligevel.

I forsvaret havde Rennes, trods en pause til midterforsvarer Badé og højreback Traoré, overraskende godt styr på den ellers giftige Clermont-offensiv. Der dog var startsvækket uden angriber Bayo, højrefløj Dossou og kreatør Berthomier. Ret skal være ret: Clermont sparede også et par forsvarere samt var svækket på den defensive midtbane, så 6-0-sejren var i det hele taget på en lidt billig baggrund.

Bemærk: Rennes spiller Conference League-kamp næste torsdag, hos hollandske Vitesse.

Bøyes bud: Over 2 mål til odds 1,54 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet til kampen


Brest – Metz X (1-1)

Brest er stadig uden sejr efter onsdagens fortjente 3-1-nederlag i Nantes. Her forsøgte træner der Zakarian ellers – i respekt for den stærke Nantes-offensiv – at rebe sejlene ved at stille defensivt op. Generelt har Brest stillet i en 4-2-3-1-formation i denne sæson, men mod Nantes var det 4-3-2-1 med tre deciderede defensivfolk på midtbanen. Det hjalp desværre ikke forsvaret – og samtidig gjorde det offensiven blegere.

Nu bør angriber Mounié være startklar (blev skiftet ind onsdag efter skadespause), men der bør også skiftes tilbage til 4-2-3-1, så driblestærke Faire og hurtige Honorat kan komme til deres ret og give Mounié noget konstruktivt at arbejde med. Spørgsmålet er om venstreback Uronen er tilbage. Afløser Duverne gjorde det nydeligt i et par runder, men havde det svært mod Nantes.

Metz ærgrer sig. Messinerne var uhyre tæt på at tage point fra PSG i onsdagens hjemmekamp, men et parisisk overtidsmål gav resultatet 1-2. Det var ellers agterlanterne Metz’ klart bedste indsats siden sæsonpremierens uheldige 3-3 mod Lille. Spørgsmålet er nu om det signalerer opadgående form – efter en række elendige kampe – eller det blot handler om at mange hold giver 120% mod PSG…

I hvert fald: Femmands-forsvaret var solidt, og wingbacks (selv om Delaine fortsat manglede til venstre; Yade vikarierede glimrende) var med til at gøre kontraerne farlige. Og dødboldene var særdeles giftige.

Også værd at bemærke: Sidste sæsons stærke kreatør Boulaya fik en overraskende god indskiftning efter at have misset både sæsonoptakt og sæsonstart. God teknik og timing.

Men Metz tabte, trods alt, og er stadig sidst i Ligue 1. Delaine mangler nok stadig på venstre wingback, og den defensive midtbane (hvor Ndoram stadig er ukampdygtig) er notorisk ikke særlig kvik på fødderne. Dertil kommer at forsvarsstyrmand Bronn og træner Antonetti har karantæne efter udvisning kort før tid mod PSG.

Bøyes bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*


Reims – Nantes 2 (1-2)

Reims tabte onsdag 2-1 i Lille i et opgør hvor champagnedrengene var alt for passive i første halvleg, og defensiven var svag på dagen. Dette sæsonens kun andet nederlag (det første var mod PSG) skete dog til dels fordi offensiven var markant svækket fra start.

Reims manglede i forvejen offensivfolk Zeneli (han er ude hele efteråret), Touré, Cafaro, Hornby og Doumbia; Touré og Cafaro er måske (men næppe) tilbage mod Nantes. Det er gået glimrende uden dem fordi sommertilgangene Kebbal, Ekitike og von Bergen har gjort det fortrinligt. Men Kebbal blev startsparet mod Lille pga træthed (kom ind i pausen), mens Ekitike og van Bergen begge var tvivlsomme pga skader. Angriber Ekitike startede da også ude. Han kom på banen allerede efter 8 minutter da offensiv-midtbanemand Berisha blev skadet, men holdt kun i en lille times tid. Van Bergen started derimod og gjorde det nydeligt indtil han blev udskiftet med et kvarter tilbage.

Nu kan Kebbal nok starte, og Van Bergen vel også, men Ekitike (og Berisha) må betegnes som tvivlsom.

Nantes viser flot form med to klare sejre i træk, 1-4 i Angers og onsdag aften 3-1 over Brest. Før det var Nantes uheldig i tre nederlag hvor spillet var glimrende, men effektiviteten manglede. Det gør den ikke længere. Mod Brest var Nantes endda for første gang i denne sæson i stand til at starte med forårets stærke offensiv: hurtige Simon og driblestærke Blas på kanterne, hurtige Kolo som hængende angriber og store Coulibaly i front. Sidstnævnte var nemlig endelig startklar efter den skade der holdt ham ude i sæsonstarten. Det kan være at konditionen ikke holder til en start søndag, men formationen mod Angers var også effektiv: Kolo i front, Blas som 10’er og den hurtige sommertilgang Bukari som højremand.

Mig bekendt har Nantes kun to skader: kantreserve Limbombé samt backen Fabio. Sidstnævnte er måske tilbage, men han savnes faktisk ikke. Corchia (assist onsdag) er bedre til højre, Traoré mere solid til venstre.

Bøyes bud: Nantes asian handicap 0 til odds 2,02 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet til kampen


Troyes – Angers X (1-1)

Efter taktikskiftet (fra offensiv til defensiv) i landsholdspausen i startseptember ydede Troyes to solide indsatser i træk og fik fire point ud af det. Onsdag aften gik den ikke længere: 3-1 tabte holdet i Lyon. Men ok, man var her oppe mod een af ligaens allerbedste offensiver.

Nu må Troyes nok undvære midterforsvarerne Azamoum (egl midtbane, men har ageret forsvarer på glimrende vis i nogle kampe i denne sæson) og Sandler der begge udgik med skade mod Lyon, samt er nok stadig uden kollega Salmier der blev skadet i forrige runde. Troyes har mange midterforsvarere (seks deciderede plus et par fleksible der også kan udfylde pladsen), men de sene transfers Rami og Brown er næppe startklare endnu, så det begynder at se tyndt ud.

Troyes starter i øvrigt nok med defensiv-midtbanemand Tardieu og angriber Touzghar der begge blev startsparet onsdag. Også værd at bemærke: Offensivfolk Rodrigues og Baldé gjorde det godt mod Lyon. Det kunne være interessant at se dem bagved Touzghar fra start.

Efter en flot sæsonstart er Angers-offensiven gået ned i kadence med tynde indsatser i seneste tre kampe. Hvad onsdagens 0-0 mod Marseille angår skal dog med at venstrefløj Boufal manglede (spørgsmålet er om han er tilbage nu?), og angriber Cho blev startsparet.

Til gengæld var forsvaret, efter to dårlige indsatser, nogenlunde solidt igen. Men her skal det med at Marseille-offensiven var markant svækket. Og alligevel måtte målmand Bernardoni igen-igen redde kastanjerne ud af ilden et par gange.

Angers træner i øvrigt i disse dage med offensiv-midtbanemand Bentaleb (fransk mester med Montpellier i 2012) der er uden klub efter kontraktudløb i Schalke. Det kan munde ud i en aftale, men næppe før Troyes-opgøret – og uanset hvad ville han nok skulle bruge et stykke tid på at komme i form.

Bøyes bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*


Clermont – Monaco X (2-2)

Efter en flot sæsonstart med otte point i fire runder har Clermont tabt to af seneste tre runder, med 4-0 (dog hos PSG) og 6-0. Sidstnævnte lussing faldt i onsdags i Rennes.

Clermont kan dog stille meget stærkere end i dén kamp hvor det halvt om halvt var et reservehold der kom på glatis. Angriber Bayo, offensivfolk Berthomier og Dossou, samt forsvarerne Ogier og Nsimba blev alle startsparet. De er nok med fra start nu.

Men Clermont kan stadig være svækket på den defensive midtbane (hvor Magnin har været ukampdygtig siden april); først efter torsdag aftens møde i disciplinærudvalget vides det om Gastien, udvist mod Brest i forrige runde og derfor fraværende mod Rennes, straffes med to spilledages karantæne i stedet for bare een.

Monaco vandt 3-1 over Saint-Étienne onsdag aften og er så småt ved at rette op på den dårlige sæsonstart, men bag cifrene gemmer sig det faktum at monegaskerne var 11 mod 10 i en time og alligevel havde svært ved at vinde.

Positivt: Angriberne Volland og Ben Yedder var i hopla. Sidstnævnte blev startsparet, men kom på banen efter en time og forvandlede 1-1 til 3-1. Midtbanen er også i formfremgang: Fofana var endelig stærk, og makker Tchouameni (været god i hele sæsonstarten) blev startsparet. Negativt: Forsvaret var pivringe.

Hvad det sidste angår, er der dog håb om forbedring. Midterforsvarer Maripan blev sparet mod Saint-Étienne pga en mindre skade. Han er muligvis klar nu. Der er også tvivl om fløjreserve Diatta der fik startchancen mod SE, men blev udskiftet pga en hovedskade. Det betød i øvrigt at Monaco kunne foretage ikke færre end seks udskiftninger. En hovedskade-udskiftning er nemlig ekstra.

Monaco skal i øvrigt spille Europa League-gruppespilskamp næste torsdag, hos Real Sociedad. Det er dog nok først noget træner Kovac begynder at bekymre sig om efter opgøret mod Clermont.

Bøyes bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*


Marseille – Lens 1 (3-2)

Efter tre ligasejre i træk måtte Marseille nøjes med 0-0 i Angers. Med til historien om en blodfattig offensiindsats (der var dog et par alene med målmanden-chancer) hører dog at den sydfranske klub, ud over den skadede kreatør Payet (og fortsat ukampdygtige Milik), startsparede fløjene Konrad og Ünder.

De er nok med fra start nu. Spørgsmålet er om Payet og Milik er tilbage. For sidstnævnte angriber ville det i givet fald være sæsonens første kamp, så man skal nok ikke forvente det store sus. Men det er ok; unge Dieng har allerede gjort flot indtryk på frontløberpladsen.

Med fra start er nok midterforsvarerne Saliba og Peres samt venstre-midtbanemand Guendouzi der alle blev startsparet mod Angers. Midterforsvarer Alvaro er klar efter karantæne, men starter nok på bænken.

På vej tilbage fra Angers-opgøret (hvor det igen-igen var uroligheder på tilskuerpladserne; det synes at være noget der sker hyppigt i fransk fodbold i denne sæson) kørte en bil med Marseille-fans galt, og een af dem døde. Det markeres nok før kampstart søndag.

Efter en stærk sæsonstart med 0 nederlag i seks runder måtte dynamiske Lens ned med nakken i onsdagens hjemmekamp mod Strasbourg: 0-1. En kamp uden tilskuere på lægterne (som straf for uroligheder i lokalderbyet mod Lille). Et vigtigt aspekt, for Lens har en uhyre entusiastisk og talstærk fanskare, men de tommer lægter holdt ikke Lens tilbage i første halvleg hvor hjemmeholdet holdt Strasbourg i et jerngreb og burde have scoret et par gange. Men det spillede måske ind i 50. minut hvor dommeren uddelte rødt til Lens-forsvarer Danso for en hård tackling. Dommen var hårdere end tacklingen, og det var muligvis ikke sket med 40.000 tilskuere til at påvirke manden med fløjten.

Nu må Lens klare sig uden Danso (medmindre, og det sker nok trods alt ikke, det røde kort annulleres). Til gengæld bør kreatør Kakuta være tilbage efter at være stået over pga en lille skade.

Bemærk: Marseille spiller Europa League-kamp næste torsdag, mod Galatasaray.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet til kampen

Odds på Ligue 1

*Reklamelink

*Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

7 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    Lyon-Lorient: Sørme nej, Lyon stiller med Shaqiri og Denayer. Men med Ekambi i stedet for Slimani i front.

  2. Jens Bøye

    Saint-Étienne – Nice: Franske medier forventer at SE-træner Puel benytter Bouanga på højreback (hvor Macon stadig mangler) selv om han er målfarlig og er vigtig for offensiven, men det er trods alt (nok) en wingback-position i en formation med tre midterforsvarere, så forhåbentligt har han frihed til at gå med frem.

    Hos Nice ventes træner Galtier at reagere på fraværet af onsdagens startfløje Kluivert og Boudaoui ved at bruge fløjafløser Stengs til højre og venstreback-reserve Kamara som venstrefløj. Lidt ærgerligt, for truppen har også offensivtalenter som da Cunha og Guessand.

    Forventede opstillinger:

    SE: Bajic – Nadé, Moukoudi, Kolodziejczak – Bouanga, Camara, Neyou, Trauco – Hamouma, Ramirez, Khazri

    Nice: Benitez – Atal, Dante, Todibo, Bard – Stengs, Lemina, Rosario, Kamara – Delort, Gouiri

  3. Jens Bøye

    Strasbourg-Lille: Udeholdet ventes at startspare angriber Yilmaz.

    Forventede opstillinger:

    Strasbourg: 5-3-2: Sels – Guilbert, Nyamsi, Djiku, Le Marchand, Caci – Thomasson, Aholou, Bellegarde – Diallo, Ajorque

    Lille: 4-4-2: Grbic – Celik, Fonte, Botman, Reinildo – Weah, Xeka, André, Gomes – Ikoné, David

  4. Jens Bøye

    Lyon-Lorient: Det ventes at hjemmeholdet startsparer Shaqiri (hvis form nærmer sig toppen, men konditionen er nok stadig ikke helt i top) og Denayer. Dvs svækkelse af både angreb og forsvar. Nok Boateng der går ind på Denayers plads, dvs et makkerpar med langsomme Boateng og urutinerede Diomandé. I offensiven er det nok Paqueta der tager Shaqiris højrekantsplads, Aouar rykkes fra venstre ind til Paquetas centralkreatørposition, og Ekambi får venstrepladsen.

    Lorient uden midterforsvarer Jenz (karantæne), men def-midtbanemand Lemoine er tilbage. Angriber Grbic er nyt fravær, men ville nok alligevel have tabt sin startplads til hurtige Laurienté der blev startsparet onsdag.

    Forventede opstillinger:

    Lyon : Lopes – Dubois, Diomandé, Boateng, Emerson – Caqueret, Guimaraes – Paqueta, Aouar, Toko Ekambi – Slimani

    Lorient : Nardi – Silva, Mendes, Laporte, Fontaine, Le Goff – Abergel, Lemoine, Monconduit – Moffi, Laurienté

  5. Jens Bøye

    Nice – Saint-Étienne: Nice må stadig undvære DK-angriber Dolberg. Nyt fravær, fløjspillere Kluivert og Bouadoui. SE stadig uden højreback Macon. Førstekeeper Green i karantæne.

    Strasbourg-Lille: Hjemmeholdet har midtbanemand Bellegarde samt venstreback-afløser Lienard og angrebsafløser Waris tilbage i truppen efter skader. Lille med midtbanemand Xeka tilbage efter karantæne. Hans onsdagsafløser, Onana, har været tvivlsom, men er med i truppen.

    PSG-Montpellier: PSG stadig uden Messi. Montpellier stadig uden midterforsvarer Sakho. Def-midtbanemand Ferri (tvivlsom) er med i truppen.

    Lyon-Lorient: Hjemmeholdet stadig uden angriber Dembélé. Nyt fravær: højreback Gusto, men normalstarter Dubois er nok startklar efter indskiftning onsdag (efter skade). Lorient stadig uden midterforsvarer Morel, og de seneste par runders afløser på pladsen, Jenz, er nyt fravær (karantæne). Også nyt fravær, angriber Grbic, normal-indskifter, men startede inde onsdag. Def-midtbanemand Lemoine tilbage.

    Brest-Metz: Brest nok stadig uden venstreback Uronen og fløjspiller del Castillo. Tvivl om angriber Mounié. Udeholdet må stadig undvære venstre wingback Delaine. Tvivl om kreatør Boulaya.

    Troyes-Angers: Troyes uden forsvarer Azamoum der blev korsbåndsskadet onsdag. Angers med tvivl om angrebsdribler Boufal der missede seneste runde.

  6. Jens Bøye

    Clermont-Monaco: Disciplinærudvalget besluttede her til aften at Clermont-midtbanemand Gastiens karantæne for udvisningen mod Brest kun skulle gælde een kampdag, ikke to. Dvs at han allerede har afsonet straffen og dermed kan være med mod Monaco.

  7. Jens Bøye

    Lyon-Lorient: Lyon-angriber Dembélé, hvis comeback efter et par ugers skadespause var ventet mod Lorient, meldes nu ude i længere tid; til slut-oktober måske. Heldigvis for Lyon gjorde afløser Slimani det senest godt mod Troyes.