18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 4. runde i Ligue 1 d. 12/9-14/9

Tilbage til ligabolden i Frankrig hvor danskerklubben Marseille åbner runden fredag mod Lorient. Mulig Marseille-spilletid til nytilkomne Matt O’Riley. Tjek alle ni kampanalyser (med spilforslag) i denne optakt.

Optakt til fredagens Ligue 1-kamp mellem Marseille og Lorient


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt. I alt to optakter, balance -3,43. Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Marseille – Lorient: 1 (3-1)

Fredag d. 12. september. Kl. 20:45

Sølvvinder Marseille har kun tre point for tre runder, men det via sejr i holdets første hjemmekamp, og seneste rundes 1-0-tab i Lyon var præget af tidligt rødt. Siden er truppen forstærket, men forsvaret mod Lorient risikerer at være meget usammenspillet. Lorient fik senest tæv med 1-7 mod Lille og drager nok til Marseille for at stå kompakt og undgå endnu en udklassering. Men bretonerne har hurtige kontrafolk, og de takker næppe nej hvis de får en omstillingschance.

Marseille (nr 10) tabte 1-0 i Lyon i seneste rundes Olympique-derby. Svær kamp for den sydfranske storklub efter rødt kort til midterforsvarer Egan-Riley efter en halv time. Derefter stod den på benhårdt forsvar, og det var såmænd lige ved at lykkes, men et selvmål i 87. betød nul point til Marseille.

Der dermed blot har tre point efter tre runder. Sæsonstarten gav 1-0-nederlag i Rennes trods Marseille-flertal i det meste af kampen, men første hjemmekamp gav 5-2-sejr over oprykker Paris FC.

Man kan altså argumentere for at Marseille har spillet/fightet på nydelig vis efter første rundes fadæse. Men stadig: kun tre point…

Jeg synes i øvrigt at træner De Zerbi greb Lyon-kampen lidt mærkeligt an. Ikke så meget fordi den unge sommertilgang Egan-Riley startede inde trods en ujævn indsats mod PFC – sommertilgangs-kollega Medina var fortsat ukampdygtig, og Cornelius, en anden pladskonkurrent, meldtes på vej bort (han var dog med i truppen og blev skiftet ind). Mere fordi fløjspiller Weah startede inde som venstre back (ikke wing-back hvad han har spillet mange gange)i stedet for Garcia, og unge Nadir startede inde som 10’er i stedet for fx Gouiri. Weah gjorde det egentlig glimrende, men Nadir havde det svært.

Bemærk at Marseille skal spille CL-gruppespilskamp hos Real Madrid næste torsdag.

Nå. Til denne rundes kamp: Marseille nåede at forstærke truppen markant før transfervinduet smækkede i. Væk er midterforsvar-afløser Cornelius, men til er kommet to erfarne forsvarere i den venstrebenede midtermand Aguerd og højreback/midterforsvarer Pavard. De to kan meget vel udgøre centralforsvaret mod Lorient, for Egan-Riley har karantæne, og højremakker Balerdi (anføreren der scorede selvmål i Lyon) har været i landsholdstjeneste for Argentina på den anden side af Atlanten hvor han natten til denne onsdag var med til tabe 1-0 i Ecuador. Med (men på bænken) var også Marseille-førstekeeper Rulli.

Balerdis argentinske landsholdskammerat og midterforsvarskollega Medina (Marseille-sommertilgang) var derimod ikke afsted; skadet siden i sommer. Han er tilbage i træning nu (siden tirsdag), men i stand til at starte inde mod Lorient? Tjah. Samme tvivl gælder sommertilgangen på venstre fløj, Paixao, men her gjorde en anden tilgang, Traoré, det nydeligt som debutant mod Lyon. Midterforsvarer/defensiv-midtbanemand Kondogbia, skadet siden første runde, er stadig ukampdygtig.

Også tvivl om kantspiller Weah (venstreback i seneste runde); han blev skadet i landskamp for USA sidste weekend.

Ud over Pavard og Aguerd, er der mulighed for Marseille-debut til den danske midtbanemand Matt O’Riley, sen transfer fra Brighton. Offensivmanden var med det danske landshold i Grækenland mandag aften, men spillede kun de sidste 10 minutter. Marseille-kollega Pierre-Emile Højbjerg spillede derimod hele kampen i Piræus, på den bageste midtbane.

Oprykker Lorient (nr 16) åbnede sæsonen med uheldigt 1-0-nederlag i en jævnbyrdig affære i Auxerre (burde være endt 1-1) og vandt så 4-0 over ni mand fra lokalrival Rennes (rødt i 6. og 11.). Men i tredje runde vankede der en decideret lussing mod Lille der kom til Bretagne og vandt med hele 1-7. Av. Overeffektivt, javel, ifølge xG burde kampen snarere være endt 1-3 eller 2-4, men stadig pinligt af Lorient.

Som mod Lille må bretonerne undvære offmidtbane-indskifter Pagis der blev skadet mod Rennes (efter at have scoret). Nyt fravær i højrekantsmand Katseris (wingback mod Lille). Ukampdygtige er fortsat midterforsvarsfyrtårn Touré (ex-Marseille, sjovt nok), midterforsvarsafløser Adjei og midtbane-ditto Fadiga. Ny i truppen er nok midterforsvarer Meïté, tilbage på lån efter salg for to år siden til netop Marseille hvor han, bl.a., pga skader, ikke formåede at slå igennem. Kampformen næppe i top. I øvrigt meget muligt at han ikke må spille mod sin ejerklub.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Nice – Nantes: X (1-1)

Lørdag d. 13. september. Kl. 17:00

Nice har været ustabil pga mange skader og mange sommertilgange, men det lysner på skadesfronten, og især forsvarsstyrmand Dantes sandsynlige comeback bør hjælpe på soliditeten. Modstander er Nantes der har produceret vældigt få chancer.

Nice (nr 12) tabte 3-1 i Le Havre i tredje runde. Fortjent nederlag og en skuffelse efter nydeligt spil i de første to runder:  uheldigt 0-1-tab hjemme mod Toulouse i første og fortjent 3-1-hjemmesejr mod Auxerre i anden. Men helt mærkeligt er det ikke at der er noget ustabilitet hos Riviera-drengene; mod Le Havre var der hele SEKS sommertilgange i startopstillingen.

Det lysner på skadefronten i Nice hvor der mod Nantes er mulige comebacks efter skadespause til veteran-forsvarsstyrmand Dante, venstreback Abdi, angriber/fløjspiller Cho, midterforsvars-afløser Bombito og midtbane-afløser Ndombele. Desuden mulig debut til defmidtbanemand Vanhoutte, hentet i belgiske Union SG.

Ukampdygtige er  fortsat midterforsvarer/defmidtbanemand Ndayishimiye og midterforsvars-afløser Abdelmonem.

Efter to fortjente nederlag tog Nantes (nr 13) endelig en sejr i tredje runde med 1-0 hjemme mod Auxerre. Det var en ret heldig gevinst, for i en chancefattig affære skabte bretonerne (igen-igen) endnu mindre end modstanderen. xG sagde 0,48-0,68. Men det skal med at Nantes kom foran i ottende minut og derefter ikke havde behov for at skabe flere chancer – i og med at Auxerre var ufarlig på dagen.

Ude er nok stadig højreback Centonze og sommertilgangs-fløj Lahdo (sidstnævnte dog med vis chance for at blive klar). Tvivl om offensivmand Guirassy der leverede en assist i seneste runde. Han spiller næppe denne runde.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Auxerre – Monaco: 2 (0-1)

Lørdag d. 13. september. Kl. 21:05

Monaco var (over-)effektiv i seneste runde, men nu har to af holdets målscorere fra tredje runde en midtuge-kamp i USA i benene. Auxerre må igen undvære målmand Leon og har nok angriber Sinayoko med efter han stod over i tredje runde, men Bourgogne-klubben er generelt chancefattig (og god til at holde modstanderne på få chancer). Monaco uden førstekeeper Hradecky, men afløser Köhn er også glimrende.

Auxerre (nr 14) tabte 1-0 i Nantes i tredje runde. Ret uheldigt resultat i en chancefattig affære hvor Nantes producerede endnu færre muligheder end Auxerre, men at Bourgogne-klubben kun havde en xG på 0,68 efter at være kommet bagud i ottende minut, tyder på problemer.

Auxerre skabte også få chancer i første rundes heldige 1-0-hjemmesejr mod Lorient og i anden rundes fortjente 3-1-tab i Nice (dog 10 mod 11).

Det skal dog med at angriber Sinayoko, der scorede i både runde 1 og 2, sad over mod Nantes i forventning om en transfer. Den blev ikke til noget, så han er stadig i Auxerre og er nok med fra start mod Monaco. Hvis han er ok; han ville nemlig gerne væk. Evt spilletid til angriber Mara, lejet i Strasbourg.

Derimod er førstekeeper Leon stadig ude (karantæne). Ukampdygtig er nok fortsat midterforsvarer Diomandé. Nyt fravær i defmidtbane-afløser El-Azzouzi.

Bronzevinder Monaco (nr 4) åbnede sæsonen med en fortjent 3-1-hjemmesejr over Le Havre, men snublede så med 1-0-tab – ligeledes fortjent – hos Lille. Kampen burde nok være endt 3-1 – begge hold var fremadrettede – men det kneb med effektiviteten.

Den var der derimod for monegaskerne i tredje rundes 3-2-hjemmesejr over stærke og didtil solide Strasbourg (xG 1,94-1,62). Desværre ikke fra DK-angriber Biereth, der spillede 79 min uden at nette (fortsat 0 mål i 25/26 efter et superflot forår), men fra offensivkollegaer Akliouche, Balogun og (indskifter) Minamino.

Balogun og Minamino (indskifter) var begge med i træningskampen USA-Japan natten til onsdag.

Monegaskerne må nok fortsat undvære Paul Pogba, 2018-verdensmesteren der er spilleberettiget efter sin dopingkarantæne, men naturligvis lige skal træne sig i form; han er nok først spilleklar i oktober. Tvivl om højreback Vanderson der missede Strasbourg. Nyt fravær i målmand Hradecky der blev skadet mod Strasbourg.

Bemærk at Monaco skal spille CL-gruppespilskamp hos Club Brügge næste torsdag.

Bøyes bud: Under 3 mål (asian) til odds 1,94 – SPIL HER >>*

Lille – Toulouse: 1 (2-1)

Søndag d. 14. september. Kl. 15:00

Lille scorede syv mål i tredje runde (endda med målræv Giroud ukampdygtig; han er nok klar nu), mens Toulouse indkasserede seks. Det ligner en hjemmesejr her.

Lille
(nr 3) sprudlede i tredje runde med en 1-7-sejr i Lorient. Overeffektivt, men stærk offensivindsats; der var i hvert fald chancer til fire mål.

Dermed har Les Dogues syv point og har scoret 11 mål. Inkl anden rundes fine 1-0-hjemmesejr over bronzevinder Monaco.

Veteranangriber Giroud, der scorede i de to første runder, var ikke med mod Lorient (i stedet to mål af offensivmand Fernandez-Pardo og to af angrebsindskifter Igamane), men der var tale om en småskade, og målræven er nok klar nu. Fortsat tvivl om defmidtbanemand Mukau (der scorede mod Brest). Fortsat ude: højreback Santos.

Mulig debut til midterforsvarer Mbemba der kom til kort før transfervinduet lukkede.Efter en flot sæsonstart med sejre i de to første runder – om end to heldige gevinster; 0-1 i Nice (1-1 eller 1-0 mere rimeligt) og 2-0 hjemme mod Brest (uafgjort havde været passende) – genfandt Toulouse (nr 7) jordforbindelsen i tredje runde hvor PSG kom forbi og uddelte prygl: 3-6 endte det.

Overeffektivt af pariserne (og lidt af Toulouse), men mesterholdet spillede bedst og var foran 0-3 i løbet af det første kvarter. Stillingen var 1-6 indtil 89. Eet af de to Toulouse-trøstmål til sidst i øvrigt sat ind af den blot 17-årige midtbane-indskifter Vossah der stadig var amatør. Nu har han skrevet under på en prof-kontrakt med den sydfranske klub.

Førstekeeper Restes skulle være på vej til tyrkiske Galatasaray, så mod Lille er det nok Dominguez eller norske Haug der vogter stængerne.

Bøyes bud: Lille til odds 1,77 – SPIL HER >>*

Brest – Paris FC: 2 (1-2)

Søndag d. 14. september. Kl. 17:15

Brest har kun eet point og har problemer på midtbanen. Oprykker PFC har foretaget stærke indkøb og vandt i seneste runde (efter nederlag i de to første).

Brest (nr 17) åbnede sæsonen på nydelig vis, spillemæssigt, med 3-3 mod Lille, uheldigt 2-0-tab i Toulouse (uafgjort havde været mere rimeligt) samt 0-1-føring ved pausen i Lens. Men det endte med 3-1-tab, og nu står bretonerned med blot eet point efter tre runder.

Bevares, det skal med at målmand Majecki (sommertilgang med dårlige indsatser i de første to runder) blev udvist i 55. hvorefter Lens scorede tre gange, men det skal også med at bretonernes pauseføring var heldig.

Nu er Brest ramt af tre karantæner: målmand Majecki, defmidtbanemand Magnetti samt træner Roy. Men den nytilkomne defmidtbanemand Chotard fik en glimrende debut mod Lens, og nu kan tre andre, sene, nytilkommere få debut: angriber Lascary (her er Brest dog allerede pænt velassorteret) samt midtbanefolk Tousart (def) og Ebimbe (off). De to sidstnævnte, sammen med Chotard, kan hjælpe med at udfylde hullerne efter de solgte midtbanefolk Lees-Melou og Camara, samt efter karantæneramte Magnetti.

Ebimbe er dog skadestvivlsom før PFC-opgøret, og der er også tvivl om Tousarts. Selv hvis de bliver klar, er sammenspillet næppe i top. Med Chotard og offensiv-midtbanemand Doumbia (stærk indsats i Lens) ser det dog ikke helt skidt ud.

Paris FC (nr 15) stemplede ind i tredje runde. Efter 1-0-tab i Angers og 5-2-tab i Marseille blev det til 3-2-hjemmesejr mod oprykningskollega Metz. Fortjent gevinst. Metz så rødt i 80., men da stod der allerede 3-2, og pariserne var klart bedst.

Erfarne Trapp, hentet i Frankfurt, debuterede i PFC-målet mod Metz (i stedet for skadede Nkambadio der spillede skidt i de to første runder). Nu kan der være debut til tre andre rutinerede nytilkommere, midtbanemand Lees-Melou, højreback Traoré og højrefløj Ikoné. Sidstnævnte kan dog få svært ved at slkå Kebbal af; den 27-årige tekniker scorede to gange mod Metz (eet straffespark) og er holdets topscorer med tre mål. Det kommer dog an på træner Gillis valg. Spiller han 4-2-3-1, er der plads til både Kebbal og Ikoné. Spiller han, som mod Metz, 4-3-3, kan det knibe.

Fortsat ude: offensivfolk Hamel og Gory. Men disse er nok kun at regne som afløsere efter sommerens transfers.

Bøyes bud: PFC +0,5 til odds 1,62 – SPIL HER >>*

Metz – Angers: 2 (0-1)

Søndag d. 14. september. Kl. 17:15

Angers har gjort det pænt solidt i sæsonstarten trods spillersalg og skader. Metz (0 point) hentede gode folk før transfervinduet smækkede i, men jeg tror ikke de er i form til at gøre en forskel i dette opgør.

Metz (nr 18) tabte i tredje runde med 3-2 hos oprykningskollega Paris FC. Fuldt fortjent nederlag. Messinerne så rødt i 80., men da stod den allerede 3-2, og pariserne var bedst.

Dermed har Metz, som det eneste hold, stadig 0 point. I de første runde tabte Lorraine-klubben nemlig 0-1 hjemme mod lokalrival Strasbourg og 3-0 i Lyon. Begge på fortjent vis. Messinerne skabte for lidt. De skabte mere mod PFC, men tillod til gengæld også en masse chancer. Og lukkede altså tre ind – trods stærkt spil af danske Fischer mellem stængerne.

Nyt fravær i midterforsvarer Sané (karantæne), og da makker Mboula, der missede PFC, nok stadig er ukampdygtig, er der muligvis lagt an til debut for den nytilkomne midterforsvarer Yegbe, hentet i Elfsborg. Også mulige startpladser til de to andre sene sommertilgange, to erfarne folk, venstreback Ballo-Touré og angriber Diallo. Sidstnævnte scorede 48 mål i 104 kampe for Metz i 2015-2020, så fans venter en masse af ham – selv om de nok stadig er lidt vrisne over at han i sin tid valgte at skifte til rivalen Strasbourg. Siden 2023 har han været i Saudi Arabien. Det kniber dog nok med kampformen/konditionen for både Diallo og Ballo-Touré.

Angers (nr 8) åbnede sæsonen i en pariser-bøfsandwich. I første runde vandt angevinerne 1-0 hjemme mod oprykker Paris FC. Bemærkelsesværdigt nok var Angers 10 mod 11 i det meste af anden halvleg, og alligevel blev PFC holdt fra store chancer. Solidt. Det var det sådan set også i runde 2, men her var mesterhold Paris SG (på eget græs) trods alt klart for stærk. Det endte 1-0 til PSG, og det kunne også være blevet 2-0.

I tredje runde blev det så 1-1 hjemme i det vestfranske derby mod storebror Rennes. Lidt heldigt, for Rennes var bedst, men Angers var pænt med (xG 1,23-1,46). Summasummarum: Pænt solidt spil og fire point. Ikke ringe.

Det skal også med at Angers kort før Rennes-opgøret solgte topscorer Lepaul til netop Rennes – og at han såmænd startede inde mod sin ex-klub. Og scorede naturligvis…

Angers havde tænkt sig at gafle angriber Lascary i Lens som erstatning for Lepaul, men handlen gik i vasken.

Højreback Arcus har været i landsholdstjeneste på den anden side af Atlanten og vender først tilbage til Angers i morgen, fredag. Kreatør Abdelli – bedste Angers-mand i 24/25 – er tilbage i normal træning efter fire måneders skadespause, men når næppe med i kamptruppen mod Metz.

Bøyes bud: Angers +0,5 til odds 1,55 – SPIL HER >>*

Paris SG – Lens: X (1-1)

Søndag d. 14. september. Kl. 17:15

PSG fører ligaen med maksimumpoint, men er ikke i stærkeste i denne runde uden Dembélé, Doué og sandsynligvis Ruiz. Parisertruppen er bred, men der er også tvivl i midterforsvaret hvor Marquinhos og Pacho har været i Sydamerika. Lens har taget seks point (og det enlige nederlag var uheldigt), så Thauvin & Co kan måske drille i Paris hvor PSG på onsdag skal spille CL-gruppespilskamp mod Atalanta.

Mesterhold PSG (nr 1) har åbnet med tre gevinster; 0-1 i Nantes, 1-0 hjemme mod Angers og senest 3-6-triumfen i Toulouse. I de første to opgør tillod pariserne meget få modstanderchancer, og i begge burde de selv have scoret flere mål. I tredje runde løsnede Enriques tropper op og var med til et brag af en kamp med chancer i begge ender. Og mange mål.

PSG var overeffektiv, men sejren var fortjent; burde blot have lydt 2-3. Tre mål af midtbanemand Neves der pludselig er ligatopscorer…

Desværre for pariserne (og klubben er rasende!) må de nu undvære offensivstjernerne Dembélé og Doué der begge pådrog sig en skade i fransk landsholdstjeneste. Heldigvis gjorde kollega Barcola det samtidig godt for Frankrig (mål og assist mod Island), og han kan udfylde den ene fløjplads mod Lens. Det gjorde han også (og scorede) mod Toulouse, og nu kan Kvaratskhelia, der pga skadestvivl blev startsparet mod Toulouse, tage den anden. Kvara spillede 77 minutter (og scorede) for Georgien i søndags.

Frontløber i stedet for Dembélé (to mål, men begge på straffe, mod Toulouse)? Nok kompetente Ramos. Mens hurtige Zaire-Emery kan starte inde på midtbanen i stedet for Ruiz der er vendt skadestvivlsom hjem fra den spanske landsholdslejr. Ukampdygtig er fortsat midtbane-stortalent Mayulu.

Det skal med at forsvarsstyrmand Marquinhos har været i landsholdstjeneste for Brasilien på den anden side af Atlanten (var indskifter natten til onsdag mod Bolivia), og makker Pacho spillede samtidig 90 min for Ecuador mod Argentina. Det kan betyde at PSG stiller som mod Toulouse, med afløsere Beraldo og Zabarnyyi (sommertilgang) i midterforsvaret. De var ikke ringe, men var holdets dårligste.

Lens (nr 5) har seks point. Indledte sæsonen med at tabe 0-1 til Lyon; uheldigt i en jævnbyrdig affære der burde være endt 1-1. Les Lensois tog så revanche ved at sejre 1-2 i Le Havre. Ironisk nok i en nordfransk kamp hvor Lens, trods pænt spil, var dårligste hold på banen og burde have tabt 2-1. Men godt spil, især, af angriber Said (straffe-mål plus assist).

Tredje runde gav også en sejr: 3-1 hjemme mod Brest. Fortjent nok. Brest var foran 0-1 indtil rødt kort i 55., men det var ufortjent; Lens var bedst, også i første halvleg.

Lens må fortsat undvære venstreback Chavez. Ukampdygtig er nok også den nytilkomne angriber Edourard, men Said og unge Fofana har gjort det godt i front i sæsonstarten, men den stærke sommertilgang Thauvin som erfaren tovholder fra højrekanten.

Bøyes bud: Lens +1,5 til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Le Havre: X (1-1)

Søndag d. 14. september. Kl. 17:15

Le Havre har vist godt spil i seneste to runder og vandt senest mod Nice. Strasbourg har et bedre hold, men er skadesplaget. Normannerne kan meget vel få noget med sig hjem fra Alsace.

Efter to solide 1-0-sejre i træk, ude mod lokalrival Metz samt hjemme mod Nantes, tabte Strasbourg i tredje runde hos Monaco: 3-2 endte det.

Men der var tale om en vældigt stærk modstander – sidste sæsons bronzevinder – og alsacianerne gjorde det faktisk ganske fint. xG sagde 1,94-1,62. Så ikke nær så solidt som i de første runder, men heller ikke helt skidt. Dog temmelig ringe af den unge keeper Penders. Danske Lucas Høgsberg var bedre end målmanden, men midterforsvarets ringeste.

Det skal også med at Strasbourg havde en torsdagskamp i benene; i Brøndby såmænd. Conference League-kvalifikation. Alsacianerne vandt 2-3 på Vestegnen efter en uheldigt nullert på hjemmebane ugen forinden.

Strasbourg stadig uden de skadede midterforsvarere Sow og Omobamidele. Nok stadig ude: højreback Doué og midterforsvarsafløser Sylla. Nyt fravær i defmidtbane-indskifter Nzingoula (karantæne). Skadestvivl om målmand Penders (dvs evt en start til svenske Johnsson) og angriber Emegha. Sidstnævnte – sidste sæsons holdtopscorer og 1 mål i to kampe i denne sæson – missede Monaco. Desuden tvivl om midtbane-indskifter Paez der har været hjemme i Ecuador på landsholdstjeneste.

Le Havre (nr 11) lagde ud med to nederlag, 3-1 i Monaco og 1-2 hjemme mod Lens. Men hvor normannerne var underlegne i fyrstedømmet, var de uheldige mod Lens. I en god kamp fra begge hold, var Le Havre spillemæssigt bedst og havde chancerne til at vinde.

Det spil tog Le Havre med sig til runde tre hvor det hjemme på fortjent vis blev 3-1 mod Nice. Stærkt offensivspil (især venstrefløj Soumaré) og solidt i defensiven hvor anfører og forsvarsstyrmand Sangante, der havde kostet et mål i både runde 1 og runde 2, denne gang var pålidelig og stærk.

Bøyes bud: Le Havre +0,5 til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Rennes – Lyon: X (1-1)

Søndag d. 14. september. Kl. 20:45

To gode hold der begge døjer med skader. Lyon med maksimumpoint, men Rennes har fordel af hjemmebane.

Rennes
(nr 9) spillede 1-1 i Angers i tredje runde. Rimeligt resultat. Rennes var bedst, men ikke ret meget bedre (xG 1,23-1,46). Bretonernes mål sat ind af den nytilkomne angriber Lepaul (hentet i netop Angers). God start af den talentfulde frontløber.

Dette efter første rundes flotte (og heldige; Rennes var i undertal) 1-0-hjemmesejr over storklub Marseille, samt anden rundes 4-0-tab hos lokalrival & oprykker Lorient. Det skal dog med at Rennes også her så rødt, endda to styk, og det i 6. og 11. minut. Intet under at den kamp blev tabt.

Bedste Rennes-mand i de første to runder var midtbanefremdriver Fofana. Han var mere anonym mod Angers, og spørgsmålet er hvor han står nu efter at have spillet landskamp for Elfenbenskysten hos Gambia tirsdag aften (han spillede dog kun den sidste halve time).

Den unge midterforsvarer Boudlal er klar efter karantæne. Det var kollega Wooh (startede inde mod Lorient i fraværet af Boudlal, men så hurtigt rødt) egentlig også, men han er nu skiftet til Spartak Moskva. I skammekrogen er fortsat midtbanemand Camara. Tvivl om midterforsvarer Jaquet, midtbanemand Cissé (normalstarter, men bænk mod Lorient) og angriber Meïté (samme) der alle vendte hjem fra U21-landsholdslejr med skader.
Det klæder økonomisk trængte Lyon (nr 2) at have tyndet ud i truppen; væk er det overflødige fedt; tilbage er de sultne, de ambitiøse. Les Gones har åbnet den nye sæson med tre stærke sejre. 0-1 i Lens (lidt heldigt i en jævnbyrdig kamp), 3-0 hjemme mod oprykker Metz og senest 1-0 hjemme mod i Olympique-derbyet mod Marseille.

Her så Marseille rødt efter 29 minutter hvorefter Lyon pressede på og tilspillede sig diverse chancer. Målet faldt først i 87., men det faldt.

Desværre blev midterforsvarer Niakhaté knæskadet i landskamp for Senegal i sidste weekend. Det skulle ikke være alvorligt, men han spiller næppe mod Rennes. Ukampdygtige er desuden fortsat højrefløj Nuamah og midtbanemand Mangala. Samt den nytilkomne angriber Satriano. Muligvis spilletid til en anden sen sommertransfer, den rutinerede højrefløj Ghezzal der er tilbage i Lyon efter otte års fravær.

Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

Tips fra Ligue 1

22. feb.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
17:15
Angers vs Lille Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar