18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 36. runde i Ligue 1 d. 6. – 11. maj 2022

Det snerper til i bund og subtop i Frankrig. Tredjesidste runde åbner fredag med storklubsbrag mellem Lille og Monaco (med det CL-jagtende udehold som markedets favorit, men oddsstigning kan betyde værdi i hjemmeholdet) og slutter først onsdag. Lørdag spiller Nice og Nantes nemlig pokalfinale, så to kampe er flyttet væk fra weekenden. Læs de 10 grundige kampanalyser og hold øje med kommentartråden hvor jeg også nok skal informere om pokalkampen.

Disclaimer: Optaktens tip, “Bøyes bud” der fremgår neden under hver kampanalyse, er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi naturligvis (over Bøyes bud; ikke ciffertippene). Seneste rundeoptakt gav et underskud på 1,49 units, og dermed lyder det samlede resultat på: -7,94. Dette efter 31 rundeoptakter og i alt 313 Bøye-bud til 1 unit per tip. Dvs en tilbagebetaling på 97,5%.

Fredag: Lille – Monaco 1 (2-1)

Jeg risikerer at brænde nallerne på denne, men jeg synes oddsene på Lille er kommet for langt op. Monaco har vundet syv i træk og jagter CL-billet, mens Lille kun har æren at spille for efter mentalt sammenbrud i Troyes. MEN: De detroniserede mestre bør være motiverede til at kæmpe for deres fans skyld, og et satsende Monaco-hold kan meget vel være en nemmere modstander end defensive Troyes. Lille er bedre til kontraspil end til at skabe en kamp.

Efter den heldige 1-0-sejr over Strasbourg tabte Lille (nr 10) 3-0 i Troyes i en pinlig affære og er nu uden chance for at nå en Europa-billet. Skidt af de forsvarende mestre.

Dommeren var elendig – dømte tre straffespark, to forkerte, samt uddelte to meget hårde røde kort til Lille. Men de detroniserede mestre dummede sig også.

Dels ved at opføre sig tåbeligt – Sanches fik to gule kort i 50. (ved 1-0) for at protestere/håne dommeren, Yilmaz fik direkte rødt i 68. (ved 2-0) for en farlig tackling. Dels ved at spille for uopfindsomt mod en meget defensiv (og tyndt kontraspillende) modstander. Højrefløj Zhegrova var reelt den eneste der forsøgte noget.

Mærkeligt at træner Gourvennec ikke greb ind noget før – fx ved at pause-indskifte venstrefløj Bamba (der burde være startet inde). I stedet skiftede han først i 57. – og hvem røg ud (for den typisk dårlige reserve Gomes)? Zhegrova, såmænd… Bamba kom ind for angriber David i 70.

Nu har midtbanemand Sanches og angriber Yilmaz karantæne. Skadestvivl om defmidtbane-afløser Xeka, ude de seneste tre kampe. Driblekonge Ben Arfa (mest indskifter) er fortsat sat af efter skænderi med Gourvennec. (Ben Arfa beskyldte ham for at spille for forsigtigt.)

Monaco (nr 4) vandt 2-0 over Angers og er fortsat a point med Rennes på tredjepladsen – men nu kun tre point efter Marseille der indtager den CL-billetgivende andenplads.

Det var syvende monegaskersejr i træk og igen en stærk indsats – bl.a. af angriberne Ben Yedder og Volland. Angers brændte en STOR chance i begyndelsen af kampen, men var ellers underlegen.

Nu har Monaco midtbanemand Tchouameni, højrekantsmand Vanderson og midterforsvarer Disasi tilbage fra karantæne. Især de to førstnævnter er forstærkninger; afløserne Matazo og Diop var holdets svageste mod Angers. Fløjafløser Martins er ny mand i skammekrogen.

Bøyes bud: Lille +0,5 AH til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet


Lørdag: Brest – Strasbourg X (2-2)

Subtopholdet Strasbourg kommer med selvtillid efter fremragende comeback mod PSG og har brug for en sejr, men Brest kan spille frit, og de kontrastærke bretonere kan meget vel udnytte at alsacianerne står højt og er svækket i forsvaret.

Brest (nr 11) vandt 2-0 over Clermont og fulgte dermed op på forrige rundes sejr i Metz (en gevinst der sikrede bretonerne mod nedrykning). Bretonerne så rødt i 22., men forsvarede sig solidt og scorede to kontramål i anden halvleg. Fortjent sejr.

Nu har fløjafløser Del Castillo karantæne. Skadestvivl om hurtige Honorat der har misset de seneste to kampe, men offensiven har klaret sig glimrende uden sin normalt bedste spiller. Også tvivl om angrebsafløser Le Douaron.

Efter det uheldige 1-0-tab hos Lille (det første siden januar) spillede Strasbourg (nr 6) 3-3 mod de nykårede mestre fra PSG i et brag af en kamp. Der er tre point op til en Europa-billet, og alsacianerne har ikke givet op.

Angriber Gameiro (ex-PSG) scorede i 2. minut; udnyttede at pariserne ikke havde fået armene ned efter mesterskabet var kommet i hus runden forinden. Så gik Mbappé og Neymar i gang med et show, der udnyttede at Strasbourg-forsvaret stod højt, og gjorde det til 1-3 efter en god time. Men Strasbourg lod sig ikke gå på. De fik bedre fat i de lange stikninger og satte pres på mod PSG-målet. To mål, det ene i overtiden: Fuldt fortjent resultat til de modige alsacianere.

Som nu må undvære midterforsvarer Djiku og højre wingback Guilbert pga karantæne. Der er habile afløsere, men helt klart en svækkelse.

Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 1,90 – SPIL HER >>*


Søndag: Metz – Lyon 2 (1-3)

Kun sejr tæller for begge hold. Kommer Metz foran mod det temmelig usikre Lyon-forsvar, vil agterlanternen nok forsøge at parkere bussen, men det lykkes næppe mod de offensivt sprudlende Les Gones.

Metz
(nr 20) spillede 2-2 i Montpellier, sjette kamp i træk uden sejr. Messinerne reducerede afstanden op til de foranliggende en smule, men med tre runder tilbage er gabet kæmpestort: seks point op til tredjesidstepladsens playoff mod en L2-klub.

Messinerne var ellers tæt på at hente tre point i Montpellier; førte 2-0 indtil 80. minut. Men blev (fortjent) indhentet. Endnu en omgang med dårligt forsvarsspil.

Målmand Oukidja er fortsat i karantæne, men midterforsvarer Jemerson er ude af skammekrogen nu.

Højreback Centonze (der netop var vendt tilbage efter skadespause) er nok nyt fravær efter at være blevet skadet tidligt mod Montpellier. Tvivl om en række andre; er de tilbage eller fortsat ude: midterforsvarerne Bronn (vigtig) og Kana-Biyik, venstre-wingback Candé samt defmidtbanefolkene Amadou og Maiga.

Lyon (nr 7) vandt 0-3 i Marseille, i Derby d’Olympique. Var underlegen i første halvleg og burde have været bagud, men spillede godt og effektivt i anden. Mål efter dødbold samt to kontrangreb.

Det var anden klare sejr i træk inkl forrige rundes 5-2 over Montpellier, og offensiven demonstrerede igen sin formstyrke.

Chancen for en Europa-billet er stadig vældigt lille – fem point op – men Les Gones virker interesserede i at slutte en ellers tung sæson på værdig vis. Også af hensyn til klubbens sure fans.

Midterforsvarer Denayer mangler nok stadig, og afløser Boateng er altså et problem: alt for tung. En mulighed er at bruge defmidtbanemand Mendes som vikar (en rolle han udfyldte på stærk vis tidligere på foråret), men kan man reelt kun hvis midtbanekollega Caqueret er klar. Han var ventet tilbage mod Marseille efter skadespause, men blev skadet påny kort før opgøret.

Fortsat ude: Offensiv-afløser Cherki og midterforsvars-afløser Diomandé.

Bøyes bud: Over 3 mål til odds 1,95 – SPIL HER >>*


Søndag: Angers – Bordeaux 1 (2-1)

To formsvage hold, men angevinerne har fordel af hjemmebane samt tabelsituation; de kan nøjes med uafgjort og kan derfor kontralure på fejl fra Bordeaux der SKAL gå efter sejren.

Angers (nr 15) tabte 2-0 hos overlegne Monaco. Sjette sejrsløse runde i træk, men angevinerne har stadig fire point ned til nedryknings-playoffpladsen.

Nu er den unge angrebshurtigløber Cho tilbage fra karantæne. OPDATERING: Ny mand i skammekrogen er midterforsvarer Thomas.

Den driblestærke kollega Boufal er fortsat skadet. Den hurtige og fremdrivende højre wingback Cabot er nok også stadig ukampdygtig, men afløser Pereira er nok startklar efter sin indskiftning mod Monaco (efter skadespause). Vigtigt for reserven Bamba, der har udfyldt pladsen i seneste kampe, er dårlig. Midtbanemand Capelle (starter/afløser) er tvivlsom efter at have misset Monaco.

Bordeaux (nr 19) tabte 0-1 mod Nantes og har fortsat fire point op til Saint-Étienne der indtager playoff-pladsen og syv op til direkte redning. Med blot tre runder tilbage ser det vældigt skidt ud – men altså stadig et lille håb.

I modsætning til forrige rundes uheldige 5-3-tab i Nantes, producerede Bordeaux-offensiven stort set intet mod Nice. Samtidig var defensiven – trods et meget forsigtigt udgangspunkt – svag igen-igen og kunne have indkasseret to-tre mål.

Midterforsvarer Gregersen (starter/afløser) er klar efter karantæne. Ukampdygtige er stadig offensivmand Elis og højre wingback Pembélé – deres fravær har gjort højresiden mindre dynamisk og målrettet. Tvivl om højreback-afløser Kwateng og venstreback Mangas der missede Nice.

Bøyes bud: 1-tallet til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink


Søndag: Clermont – Montpellier X (1-1)

Montpellier har kun æren at spille for og må nok undvære to vigtige spillere. Clermont er mere motiveret, men formen er dårlig, og eet point er næppe helt skidt i nedrykningskampen.

Clermont (nr 17) tabte 2-0 i Brest. Skidt kamp af den nedrykningstruede oprykkerklub der var i overtal efter Brest-rødt i 22., men ikke kunne nedbryde en solid defensiv, og i anden halvleg lukkede man så to kontramål ind. Fortjent nederlag.

Det ændrede dog ikke noget i forhold til holdene bagved. Der er stadig to point ned til playoff-pladsen og seks ned til direkte nedrykning.

Clermont må fortsat undvære forsvarsfyrtårn Hountondju (han savnes!) og offensiv-midtbanemand Berthomier. Ukampdygtig er nok også stadig målmand Desmas der har kæmpet med reaktionsstærke, men usikre, Djoco om startpositionen.

Montpellier (nr 13) spillede 2-2 mod Metz og er dermed oppe på seks kampe i træk uden sejr (fire nederlag). Holdet har kun æren at spille for, og det rækker åbenbart ikke superlangt.

Eet point hjemme mod rækkens agterlanterne lyder ikke just imponerende, men Les Paillades skal have ros for et stærkt (og fortjent) comeback: Der stod 0-1 indtil 80. minut. Spillet var dog generelt ringe, med undtagelse af højreback Souquet, kreatør Cabella og især angriber Wahi.

Montpellier savnede virkelig defmidtbanemand Ferri, målmand Omlin samt kreatør/midtbanefighter/frisparksspecialist Savanier, og de to sidstnævnte må med al sandsynlighed fortsat stå over. Ferri er måske tilbage.

Venstreback Oyongo er nyt fravær pga karantæne (kan dog afløses af kapable Ristic).

Bøyes bud: X’et til odds 4,00 – SPIL HER >>*


Søndag: Reims – Lens 2 (2-3)

To hold der kan spille frit. (Lens har en lille Europa-chance, men så skal der sejre og bedre målscore til) Reims producerede intet i efterårets møde, men er på hjemmebane nu, og trods fravær af topscorer Ekitike var offensiven god i seneste runde. Defensiven derimod svag (bortset fra målmanden), og dynamiske Lens sætter nok pres på.

Reims (nr 12) vandt 1-2 i Lorient og er nu matematisk sikret mod nedrykning.

Sejren var temmelig heldig – Lorient producerede flest gode chancer (den normalt solide Reims-defensiv havde det svært)  – men de mandefaldsramte Champagne-drenge havde en god keeper i Rajkovic og en ganske kreativ og effektiv offensiv.

Angriber/topscorer Ekitike (skadet siden februar) er nok fortsat ukampdygtig. Tvivl om midtbanefolkene Cassama, Munetsi, Cajuste og Berisha der missede Lorient pga skader. Samt om venstre-wingback Konan der missede kampen af personlige årsager (præcis årsag: ukendt).

Lens (nr 8) spillede 2-2 hjemme mod Nantes. En skuffelse at den Europa-jagtende nordfranske klub, efter tre sejre i træk plus 1-1 i undertal i Paris, måtte nøjes med eet point mod et mandefaldsramt midterhold der havde et øje rettet mod næste weekends pokalfinale.

Men som kampen forløb, kan Lens være temmelig stolt.

Bevares, første halvleg var frygtelig. Bagud 0-1 i 8. minut, så rødt til målmand Leca og så 0-2 i 32. Men i anden halvleg fandt Lens storspillet frem og pressede i undertal Nantes ud af banen. Der var endda chancer til en sejr. Det vakte minder om Paris-kampen samt om hvordan Lens for et par uger siden slog Nice 3-0 trods i undertal.

Nu er Europa-chancen meget lille. Der er fem point op og tre hold (med klart bedre målscore) der skal overhales. Men Lens stopper næppe med at spille.

Den erfarne keeper Leca har karantæne. Afløser Farinez er normalt en fuldgod erstatning – om end han så skidt ud ved Nantes’ andet mål.

Midterforsvarer Danso (han var savnet) er klar efter karantæne. Og angriber Kalimuendo bør være startklar efter at have været indskifter mod Nantes efter skadestvivl.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 2,12 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet


Søndag: Lorient – Marseille X (1-1)

Lorient kan sagtens bruge eet point i nedrykningskampen og kan meget vel få succes med en defensiv taktik mod ligatoer Marseille der helst skal vinde efter 0-3 mod Lyon, men som kan være mærket efter torsdagens Conference League-semifinale.

Lorient (nr 16) tabte 1-2 til Reims, bretonernes andet nederlag i træk (inkl forrige rundes 5-0-lussing hos lokalrival Rennes). Der er stadig tre point ned til nedrykningsplayoff-pladsen og syv ned til direkte nedrykning, men Angers har overhalet Lorient der nu kun har Clermont mellem sig og Saint-Étienne på tredjesidstepladsen.

Nederlaget var uheldigt; Lorient burde have fået point og måske endda vundet. Kreerede diverse chancer ud over det mål angriber Moffi stod for med et sololøb over 60 meter. Men det kneb med at holde defensiven kompakt mod en effektiv modstander. Balancemand Innocente, der var så god tidligere på foråret, synes at være i en formbølgedal nu.

Marseille (nr 2) tabte 0-3 i Derby d’Olympique mod Lyon. En stærk første halvleg hvor hjemmeholdet burde have bragt sig foran (KÆMPESTOR afbrænder af Milik; desuden ikke-dømt straffe), blev afløst af en elendig anden halvleg hvor Les Gones spillede godt og var effektive, på en dødbold samt kontraangreb. Mens Marseille-spillerne blev mere og mere frustrerede.

Den sydfranske storklub ligger stadig til sølv og CL-billet, men har nu kun tre point ned til Rennes og Monaco. Ikke ideelt i en periode hvor der også skal bruges kræfter på Conference League. Marseille tabte 3-2 i første semifinale i Feyenoord sidste torsdag og har returkamp på eget græs denne torsdag, dvs tre dage før Lorient-opgøret.

Træner Sampaoli skal forsøge at finde balancen, så spillere der er trætte efter torsdagens strabadser, evt får en puster mod Lorient – samtidig med at der også stilles et slagkraftigt hold mod bretonerne.

Mod Lyon startsparede Sampaoli backs Rongier og Peres samt offensivmand Harit.

Ude er fortsat midterforsvarsafløser Balerdi samt nok midterforsvarsreserve Alvaro og fløjafløser Konrad.

Bøyes bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*


Søndag: PSG – Troyes 1 (3-1)

Troyes var drønheldig med 3-0 over Lille, men bør få kontramuligheder mod det usikre pariserforsvar. I den anden ende er Mbappé og Neymar i hopla, og de lader sig næppe bremse af defensive Troyes – især ikke hvis udeholdet igen har usikre Moulin i mål.

PSG (nr 1) spillede 3-3 mod Strasbourg i en sjov kamp.

Pariserne var blevet kåret som mestre i forrige runde med 1-1 hjemme mod Lens, og det kunne ses; armene var ikke kommet ned. PSG kom bagud efter to minutter. Det fik dog rusket op i Mbappé & Neymar, og de tryllede sig til en 1-3-føring før det modige hjemmehold fortjent fik udlignet via mål i 75. og 92. Dvs at PSG indkasserede til allersidst – som mod Lens.

Det er tydeligt at parisernes forsvarsmotivation (og organisationen i tremandsmidterforsvaret) ikke er i top. Men offensiven er i hopla.

Def-midtbanemand Gueye er klar efter karantæne. Tilbage/stadig ukampdygtige: angrebsindskifter Icardi, forsvarsafløser Diallo og midtbaneditto Herrera. Stadig ukampdygtige: midtbaneafløser Paredes samt offensivafløser Draxler.

Troyes (nr 14) vandt 3-0 over det detroniserede mesterhold Lille. Med stor hjælp af dommeren der fløjtede for tre straffespark (to forkerte) og uddelte to meget hårde røde kort til Lille. Troyes leverede en pænt solid defensiv (bortset fra den usikre målmand Moulin), men kontra-offensiven var tynd.

Nu har oprykkerklubben fem point ned til stregen.

Angrebsafløser Baldé er klar fra karantæne. Førstekeeper Gallon har misset de seneste fem kampe og er tvivlsom (afløser Moulin er ringe). Det samme er venstre-wingback Conté og forsvarsstyrmand Rami der har misset de seneste par kampe.

Midterforsvarer Salmier og den langtidsskadede kollega Azamoum er stadig ukampdygtige. Angriber Rodriguez nok stadig sat af pga disciplinproblemer.

Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 1,98 – SPIL HER >>*


Onsdag: Nice – Saint-Étienne X (1-1)

Saint-Étienne skal helst vinde, men allervigtigst: holde Bordeaux på afstand – dvs eet point kan være ok. Jeg forventer en defensiv indstilling fra bundholdet der desuden stadig mangler topscorer Khazri. Nice har en række offensivstjerner, men har været ineffektiv i seneste kampe og kommer her til at have en lørdags-pokalfinale i benene.

Nice (nr 5) vandt 0-1 i Bordeaux, anden knebne sejr i træk over et bundhold. Og som mod Troyes var Nice spillemæssigt overlegen (uden at imponere), men havde gevaldige problemer med effektiviteten i front. Delort fik scoret, men Dolberg var igen uskarp.

Rivieradrengene ligger dermed til ligaens yderste Europa-billet (tre point foran nr 6), men i første omgang er fokus naturligvis på lørdagens pokalfinale mod Nantes, fire dage inden kampen mod Saint-Étienne. Pokalen giver en bedre Europa-billet, og så er der jo i sagens natur et trofæ…

Det kan betyde træthed og evt skader før Saint-Étienne. Træner Galtier må under alle omstændigheder undvære den fremdrivende midtbanemand Thuram mod helgenklubben; karantæne.

Den angrebsdygtige højre-wingback Atal (savnes i høj grad) er fortsat ukampdygtig. Tvivl om defmidtbane-afløser Schneiderlin.

Saint-Étienne (nr 18) tabte 2-0 i Rennes. Helgenklubben indtager stadig tredjesidstepladsen (dvs playoff mod en L2-klub) med fire point ned til Bordeaux og to point op til direkte redning.

Som ventet havde forsvaret det svært med velkombinerende Rennes, men offensiven var også vag.

Måske ikke så sært uden to markante spillere, kreatør Boudebouz (afløser Aouchiche var dog offensivens bedste) og angriber/topscorer Khazri. Khazri mangler stadig, mens der er tvivl om Boudebouz og offensivafløser Hamouma. Den opspilsstærke højremand i tremandsmidterforsvaret Sacko er nok stadig skadet, og den unge afløser Bakayoko er tvivlsom efter at have misset de seneste runder. Nok stadig tunge Moukoudi der udfylder pladsen.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,04 – SPIL HER >>*


Onsdag: Nantes – Rennes 2 (1-2)

Nantes kommer til at have en lørdags-pokalfinale i benene og har kun æren at spille for i ligaen. Men dette er et bretonerderby, så hjemmeholdet vil nok forsøge at sende effektive kontraer afsted mod velkombinerende og spildominerende, men defensivt svækkede, Rennes.

Nantes (nr 9) spillede 2-2 i Lens. Trods diverse fravær og et øje rettet mod næste weekends pokalfinale – eller måske pga disse elementer – spillede holdet frit og var vældigt kontraeffektivt i første halvleg (især venstrefløj Simon var i hopla). 0-2-føring ved pausen, og Lens havde fået en mand vist ud.

Men i anden halvleg var det tydeligt hvem der var mest motiveret (og trods alt havde det bedste hold på dagen). Trods i overtal blev Nantes presset bagud, blev indhentet og kunne endda have tabt.

Nu er al fokus på lørdagens pokalfinale mod Nice, fire dage inden Rennes-opgøret. Turnover er bestemt en mulighed mod Rennes, men man skal ikke forvente at Nantes bare lægger sig i denne kamp – som nemlig er et vigtigt bretonsk lokalderby.

I forhold til Lens-kampen råder Nantes (hvis de ikke skades i pokalfinalen) over kreatør Blas, defensivmand Girotto (to meget markante folk) og backen Fabio (starter/afløser). Midterforsvarer Castelletto bør også være klar – til begge opgør – efter at have misset Lens pga sygdom.

Rennes (nr 3) vandt 2-0 over bundholdet Saint-Étienne. Var overlegen uden at anstrenge sig. Dermed har bretonerne, med tre point op, stadig en chance for at nå Marseille og en CL-billet.

Midterforsvarer Aguerd har stadig karantæne, og der er tvivl om afløser Badé der missede Saint-Étienne. Problematisk. Midterforsvaret med defmidtbanemand Santamaria som vikar forblev upresset af forsigtige og offensivt svækkede Saint-Étienne, men har tidligere vist store svaghedstegn uden Aguerd.

Førstekeeper Gomis mangler stadig, men den unge andenmålmand Alemdar har generelt gjort det glimrende. Nok stadig ukampdygtig: fløjafløser Kamaldeen.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,79 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


5 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    Nice-Nantes: Nye forventede opstillinger, ifølge franske medier:

    Nice : Bulka – Lotomba, Todibo, Dante, Bard – Boudaoui, Rosario, Thuram, Kluivert – Delort, Gouiri.

    Nantes : Lafont – Castelletto, Girotto, Pallois – Coco, Moutoussamy, Chirivella, Merlin – Blas, Kolo Muani, Simon

  2. Jens Bøye

    Værdi? Uha, svært at sige. Hvis der er værdi, er det næppe på Nice (selv om Riviera-klubben har vundet begge indbyrdes kampe i denne L1-sæson). Lave odds. Men måske på kontrafarlige Nantes.

  3. Jens Bøye

    Lørdagens pokalfinale mellem Nice og Nantes:

    Forventede opstillinger:
    Nice: 4-4-2: Bulka – Lotomba (Daniliuc), Todibo, Dante, Bard – Thuram, Lemina, Rosario, Kluivert – Dolberg, Delort (Gouiri)

    Nantes: 3-4-3: Lafont – Appiah, Girotto, Pallois – Fabio, Chirivella, Moutoussamy (Cyprien), Coco – Simon, Kolo Muani, Blas

    Nice må fortsat undvære den hurtige og angrebsstærke højreback Atal. Defmidtbane-afløser Schneiderlin er tilbage efter skadespause.

    Nice-træner Galtier har meldt at han holder fast i den unge andenkeeper Bulka som pokalmålmand. Førstekeeper Benitez er blandt ligaens allerbedste, men Bulka har gjort det godt i pokalturneringen og får nu altså også finalen med. Ifølge franske medier vakler Galtier mellem at bruge målfarlige Delort eller driblestærke Gouiri som makker til danske Dolberg i front. Personligt ville jeg blive overrasket hvis Delort – holdets bedste angriber i seneste kampe – ikke starter. Om makkeren så bliver Dolberg eller Gouiri, ved jeg ikke.

    Nantes har kreatør Blas, den skudstærke defensivmand Girotto og den erfarne back Fabio tilbage fra karantæne og har alle stamspillere klar (truppen mangler kun backafløser Traoré). Men midterforsvarer Castelletto, tilbage efter sygdom, ventes at starte ude.

    Træner Kombouaré har meldt at førstekeeper Lafont starter inde selv om andenkeeper Dechamps har stået i de hidtidige pokalrunder.

  4. Jens Bøye

    Mhp lørdagens pokalfinale (i Paris) mellem Nice og Nantes: Nantes-træner Kombouaré melder at førstemålmand Lafont (flot sæson i L1) starter inde. Det har ellers været andenmålmand Descamps der har vogtet målet i pokalturneringen (noget mange franske klubber gør), men nu vil Nantes altså stille stærkeste hold.

    Nice har ikke meldt ud om målmandsposten endnu. Riviera-klubben har også fulgt den franske tradition med at bruge andenkeeperen (Bulka) i pokalkampene, men også her er det muligt at træner Galtier er fristet til at lade klassekeeper Benitez stå i finalen.