18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Bøye: Tips til 33. runde i Ligue 1 d. 8/5 – 10/5

Ligatoer Lens risikerer at snuble i fredagskampen mod Nantes og dermed servere mesterskabet til PSG. Tjek alle rundens kampanalyser med spilforslag her.

Optakt til 33. Ligue 1-runde med nedrykningsbrag og subtopdyst.

Runde 33 i Ligue 1

To runder tilbage (bortset fra to udsatte kampe på onsdag), og det snerper til. Hvis ligatoer Lens snubler fredag mod nedrykningstruede Nantes (absolut muligt), kan PSG snuppe mesterskabet med søndagssejr over Brest. Samme dag er der subtopdyst mellem Monaco og Lille. Et nedrykningsbrag har vi også: mellem Auxere og Nice.

Spil på Ligue 1 hos Betinia

100% op til 1.000 kr.
Kun nye spillere, kun én gang pr. husstand. Min. indbetaling: 100 kr. Maks. bonus: 1.000 kr. Omsætningskrav: 5x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage, fx. (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. Min. odds: 1,50. Bonuskode: MAXSPORT | 18+ | Regler og vilkår gælder* | Spil ansvarligt | StopSpillet.dk | 70 22 28 25 | Selvudeluk via ROFUS.nu Alle regler og vilkår

Lens – Nantes: 2 (1-2)

Fredag d. 8. maj. Kl. 20:45

Nr 2 mod nr næstsidst. Det ligner umiddelbart en sejr til det hjemmestærke tophold Lens. Men: Lens er markant svækket uden seks idealstartere, heraf fem nye fravær (inkl offensivprofiler Thavin og Saint-Maximin). Nantes er grumme tæt på nedrykning og undslipper næppe, men seneste rundes fortjente sejr over Marseille viser at bretonerne stadig kæmper for sagen.

Lens (nr 2) spillede 1-1 i Nice i seneste runde. Burde nok have vundet, men så rødt i 81., ved stillingen 0-1, og så gik det galt til sidst. Andet frustrerende resultat i træk inkl 3-3 i Brest (hvor Lens burde have vundet 0-3), og dermed står den nordfranske klub, selv i tilfælde af sejr over Nantes, i en dårlig position før næste onsdags udsatte kamp mod ligaetter PSG.

Lens har seks point op til pariserne. Selv hvis PSG taber i denne runde (og Lens vinder), SKAL Les Lensois altså vinde i Paris. Stort krav.

Les Sang et Or har spillet godt eller glimrende i alle runder i denne sæson undtagen tre; alle tre på udebane. 2-0-tabet hos Metz i slutoktober, 2-1-tabet i Lorient i marts og 3-0-tab hos lokalrival Lille i april. Havde tabt yderligere fire kampe (hjemme mod Lyon, hos PSG, hos Marseille og hjemme mod Monaco), men alle fire på uheldig og ufortjent. Samme med de uafgjorte resultater.

Men Lens er stærk på eget græs (pt fire sejre i træk) og bør som udgangspunkt vinde over Nantes. Men bemærk: hjemmeholdet er markant svækket uden seks idealstartere, heraf fem nye fravær.

Tre mand er suspenderede: spilfordeler Thomasson, midtbanekollega Sangaré og højre wingback Abdulhamid. Sidstnævnte kan dog erstattes med erfarne Aguilar, eller med Masuaku, tilbage fra karantæne. Men der er også nye fravær i venstrefløj Saint-Maximin (målskytte i seneste tre kampe) og højrefløj Thauvin (holdets næsttopscorer og bedste oplægger). Begge døjer med en skade. De kunne nok godt spille, men spares mhp PSG-opgøret. En beslutning Lens-træner Sage evt kommer til at fortryde. Derudover: midterforsvarere Gradit og Antonio (afløser) er stadig ukampdygtige.

Nantes (nr 17) vandt 3-0 over Marseille i seneste rundes hjemmekamp og fik dermed endelig løn som fortjent! Det var første sejr i ni L1-runder; fem nederlag inkl 2-1 i forrige rundes Bretagne-derby i Rennes. Men bretonerne har spillet glimrende i mange af kampene (efter rutinerede Halilhodzic overtog trænerposten) og burde således have vundet over Rennes.

Nu kom sejren så, men sandsynligvis for sent. Nantes er næstsidst med fem point op til en playoff-plads. Skal altså vinde de sidste to runder samtidig med at Auxerre taber begge sine kampe.

Temperamentsfulde Halilhodzic må fortsat se til fra tribunen. Han afsoner karantæne for fjerde kampdag i træk. De kanariegule må også stadig undvære den målfarlige højre wingback Centonze. Ukampdygtige er også fortsat midterforsvarere Tati og Sylla (afløser), samt højreback Amian. Nyt fravær: venstreback Machado.

Bøyes bud: Nantes +1 asian handicap til odds 2,30 – SPIL HER >>*

Angers – Strasbourg: X (0-0)

Søndag d. 10. maj. Kl. 21:00

To hold der kun har æren at spille for, og som begge viser skidt form. Strasbourg med torsdagskamp i benene (og udsigt til en onsdagskamp mod Brest), men de impotente angevinerne kan ikke nødvendigvis udnytte det.

Angers (nr 13) tabte 3-1 i Auxerre i seneste runde. Spillede ellers glimrende og skabte uvant mange chancer – og det trods rødt kort lige før pausen – men manglede effektivitet i front.

Angevinerne er nu oppe på syv runder i streg uden sejr (og kun een gevinst i seneste 11), inkl 0-3 mod PSG i seneste hjemmekamp.

Men der er seks point ned til stregen, og to af holdene under Angers skal mødes i denne runde, så den vestfranske klub får med al sandsynlighed endnu en sæson i den bedste række.

Nyt fravær i fløjspiller Sbai (karantæne). Stadig ukampdygtige: midtbanemand Belkhdim, midtbane-afløser Courcoul og angrebsafløser Djibirin.

Strasbourg (nr 8) tabte 1-2 i seneste rundes hjemmekamp mod Toulouse. Fortjent tab og endnu en skidt indsats af alsacianerne, inkl forrige rundes heldige 2-3-gevinst i Lorient.

Strasbourg har spillet dårlig i seks af seneste syv kampe (fem nederlag). Gjorde det også i sidste midtuges 1-0-tab hos Rayo Vallecano i Conference League-semifinalen, men håber at revanchere sig på eget græs mod spanierne denne torsdag aften.

Fortsat tvivl om midtbanemand Barco og højre wingback/midterforsvarer Doué. Strasbourg må desuden stadig undvære angriber/topscorer Panichelli der blev alvorligt skadet i landsholdstjeneste for Argentina i begyndelsen af april. Ukampdygtige er også angrebskollega Emegha samt midterforsvars-afløser Anselmino.

Bemærk at Strasbourg på onsdag skal spille udsat kamp hos Brest.

Bøyes bud: X til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Auxerre – Nice: 2 (1-2)

Søndag d. 10. maj. Kl. 21:00

Nedrykningsbrag. Auxerre indtager playoff-pladsen og er tre point efter Nice. Bourgogne-klubben har en bedre måldifference, så en sejr her vil betyde at de to hold bytter plads. Hjemmeholdet vil med andre ord nok (opmuntret af sejr i seneste runde) presse på fra start. Mens Nice – som i seneste runder – nok vil fokusere på forsvar. Sagen er at Auxerre er bedst til at spille på kontra. Her skal holdet satse, og det kan Nice meget vel udnytte.

Auxerre (nr 16) vandt 3-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Angers. Temmelig heldigt, for trods rødt til Angers kort før pausen, sagde opgørets xG 2,03-2,2. Men Bourgogne-holdet (der i forrige runde, efter tre uafgjorte i streg, tabte fortjent i Lyon; 3-2) fik trods alt sejren i hus og forbedrede dermed sin position betragteligt.

Er stadig tredjesidst, dvs indehaver af nedrykningsplayoff-billetten, men har med to runder tilbage fem point ned til Nantes og tre point op til Nice. Denne rundes opgør kan med andre ord betyde at de to klubber bytter plads. Auxerre har nemlig en klart bedre måldifference end Nice.

Førstekeeper Leon mangler stadig (afløser De Percin, der så skidt ud i Lyon, var dog god mod Angers). Ukampdygtige er desuden nok fortsat midtbanemand El Azzouz og venstre wingback Oppegaard. Fortsat tvivl om højre-kreatør Faivre der missede Angers; her var Sinayoko (mål og assist) dog fortrinlig på højrefløjen.

Nice (nr 15) spillede 1-1 i seneste rundes hjemmekamp mod ligatoer Lens; hjulpet af Lens-rødt i 81. hvor den stod 0-1. Fjerde L1-uafgjorte i træk inkl 1-1 hjemme mod Le Havre, 0-0 hos Lille samt seneste udekamps 1-1 hos Middelhavsrival Marseille.

De seneste tre resultater har alle været temmelig heldige, men via en stædig defensiv er Nice-træner Puel altså lykkedes med at skrabe point sammen mod stærke modstandere.

Nice er uden sejr i seneste seks L1-runder, men det er underordnet i forhold til det store billede som handler om overlevelse i Ligue 1 og pokalfinalen 22. maj (hvor modstanderen sjovt nok er Lens). En sejr hér eller dér ville dog have hjulpet, for i skrivende stund er Nice kun tre point foran Auxerre der indtager nedryknings-playoffpladsen.

Nok fortsat ukampdygtige: defmidtbanemand Ndayishimiye, midtbane-afløser Ndombele, samt de langtidsskadede midterforsvarere Abdelmonem og Bombito.

Bøyes bud: Nice til odds 2,85 – SPIL HER >>*

Paris SG – Brest: X (1-1)

Søndag d. 10. maj. Kl. 21:00

Brest vender tilbage til Paris en uge efter at have fået tæv med 4-0 hos PFC. Nu er værten endnu mere skræmmende: mesterhold & ligaetter & CL-finalist PSG. Bretonerne håber at parisernes CL-engagement – udmarvende semifinale-returkamp hos Bayern blev spillet onsdag – kan gøre opgaven nemmere. Brest kun med æren at spille for, men PSG er normalt en motiverende modstander.

Mesterhold PSG (nr 1) spillede 2-2 i seneste rundes hjemmekamp mod Lorient. Uheldigt – pariserne førte to gange og burde have vundet – men man kunne godt se at fokus var andetsteds, nemlig Champions League.

Her blev det før Lorient-kampen til 5-4-hjemmesejr mod Bayern og efter (denne onsdag) til 1-1 i München. To heldige resultater, især hjemmesejren (vanvittigt overeffektiv), men faktum er at PSG skal spille CL-finale mod Arsenal 30. maj.

Hvad Ligue 1 angår, ligger PSG (sejre i de to runder før Lorient-kampen) også lunt: seks point foran nr 2, Lens. Som pariserne møder på onsdag i en udsat kamp. Opgøret mod Brest skal dermed helst vindes, så Lens, selv med en choksejr i Paris, ikke kan overhale før sidste spillerunde 17. maj. Det kan dog være Lens snubler mod Nantes denne fredag…

Som i seneste to kampe må PSG undvære højreback Hakimi, foruden målmandsafløser Chevalier og offensivafløser Ndjantou.

Brest (nr 12) tabte med 4-0 i seneste rundes udekamp mod Paris FC. Ovedrevne cifre – 2-1 havde været mere passende – men fortjent nederlag.

Umiddelbart skuffende efter forrige rundes 3-3 hjemme mod ligatoer Lens. Men det skal med at bretonerne var hamrende heldige i dét opgør; burde havde tabt 0-3.

Venstreback Guindo klar efter karantæne, men højre-kollega Lala er ny mand i skammekrogen.

Bemærk at Brest på onsdag skal spille udsat kamp mod Strasbourg.

Bøyes bud: X til odds 6,66 – SPIL HER >>*

Le Havre – Marseille: X (1-1)

Søndag d. 10. maj. Kl. 21:00

Nedrykningstruede Le Havre fik uafgjort hos Lille. Bevares, det var heldigt, men normannerne kan også meget vel drille den kriseramte storklub Marseille.

Le Havre (nr 14) spillede 1-1 hos Lille i seneste runde. Flot resultat mod en formstærk storklub. Det var også hamrende heldigt, for xG sagde 1,55-0,14, men normannerne lever nok fint med at de på en svær udebane skabte meget få chancer i forhold til forrige rundes 4-4 hjemme mod Metz (hvor messinerne var overeffektive).

Le Havre har nu spillet uafgjort i seneste fem runder og er uden sejr i seneste 10. Nedrykningsfaren er der stadig; fire point ned til playoff-pladsen. Men nr 15 og 16, Nice og Auxerre, mødes i denne runde.

Midterforsvarer & anfører Sangante er tilbage efter to kampdages karantæne. Ukampdygtige er stadig kollega Zagadou, den erfarne midtbanemand Touré og offmidtbanemand Ndiaye.

Marseille (nr 7) tabte 3-0 i Nantes i seneste runde. Elendig indsats og fortjent nederlag. xG 3,42-1,36. Tredje dårlige resultat i træk inkl 2-0-nederlaget i Lorient og 1-1 hjemme mod Middelhavsrival Nice.

De to sidstnævnte kampe burde Marseille have vundet, men i Nantes var Det Sydfranske Galehus helt væk. Blandt de mest blege var desværre danske Pierre-Emile Højbjerg på midtbanen (han var ellers banens bedste mod Nice og stod for Marseilles mål).

Nu er en CL-billet reelt ude af billedet (fem point op til en kval-plads), men Marseille kan stadig nå en Europa-billet; eet point op til Monaco, tre op til Rennes. Er træner Beye presset? Mildt sagt. Også i omklædningsrummet hvor diverse spillere efter sigende er utilfredse med chefen der trådte til i februar.

Midterforsvarer Pavard er tilbage efter karantæne, wingback Weah efter skade. Men nyt fravær i venstreback Traoré. Fortsat ukampdygtige: målmand Rulli, midterforsvarer Aguerd, defmidtbanemand Kondogbia, midtbane-afløser Nadir og midterforsvars-afløser Riley.

Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Monaco – Lille: 2 (1-2)

Søndag d. 10. maj. Kl. 21:00

Lille i bedre form.

Monaco (nr 6) vandt 1-2 i Metz i seneste runde. Dvs endelig en sejr efter tre skuffende resultater i streg (efter syv L1-sejre i streg): 4-1-tabet hos Paris FC, 2-2 hjemme mod Auxerre (trods tidlig 0-2-føring) og heldige 2-2 i Toulouse.

Men gevinsten mod nedrykningsdømte Metz var heldig (og ikke bare fordi sejrsmålet faldt i 91.). xG sagde 1,22-1,25. Monegaskerne havde bolden klart mest, men havde svært ved at komme til chancer.

Ukampdygtige er fortsat højre wingback Vanderson og kreatør Minamino, plus midterforsvarer Salisu (starter/afløser), kantafløser Ouattara, offmidtbane-reserve Idumbo og angrebsreserve Brunner. Salisu og Minamino er endelig tilbage på træningsbanen, men når næppe at gøre kampcomeback i denne sæson.

Lille (nr 4) spillede 1-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Le Havre. Vældigt uheldigt, for xG sagde 1,55-0,14. Normannerne skabte stort set intet.

Les Dogues er ubesejrede i seneste 12 L1-runder og har taget fem sejre i seneste syv, inkl 0-1-gevinsten hos ligeledes formstærke PFC i seneste udekamp. Men de er altså snublet i seneste to hjemmekampe, 0-0 mod Nice og nu også mod Le Havre.

Fortsat ukampdygtige: angriber Igamane og den langtidsskadede: højreback-afløser Touré. Men defmidtbanemand Bentaleb er tilbage i normal træning efter tre ugers skadespause.

Bøyes bud: Lille +0 asian handicap til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Metz – Lorient: X (1-1)

Søndag d. 10. maj. Kl. 21:00

Kun æren at spille for. Midterhold Lorient fik senest uafgjort hos ligaetter PSG og er favorit hos nedrykningsdømte Metz. Men messinerne kæmper skam stadig, og bretonerne er – trods det fine resultat i Paris – absolut til at tale med når de er på fremmed græs.

Metz (nr 18) tabte 1-2 til Monaco i seneste runde og er dermed uden sejr i seneste 20 runder. Men de nedrykningsdømte messinere er ikke holdt op med at gå til makronerne. De spillede lige op med storklubben Monaco og burde have fået uafgjort.

Lige som de – til gengæld ret heldigt – fik 4-4 i Le Havre i forrige runde.

Højreback Kouao er tilbage fra karantæne, venstreback Collin efter skadespause. Stadig ukampdygtig: defmidtbanemand Traoré. Tvivl om kollega Touré.

Lorient (nr 9) fik 2-2 i seneste rundes udekamp mod ligaetter PSG. Ret heldigt – xG sagde 2,42-0,96, men bretonerne udnyttede at pariserne var ufokuserede (CL i tankerne).

Omvendt, kan man sige, forrige rundes uheldige 2-3-tab hjemme mod Strasbourg. En kamp Lorient førte 2-0 og burde have vundet. Det var i øvrigt bretonernes første nederlag i 14 L1-hjemmekampe. Generelt har det været en flot sæson af den lille bretonerklub. Men nul sejre i seneste seks udekampe.

Lorient må stadig undvære højre wingback Le Bris.

Bøyes bud: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Toulouse – Lyon: 2 (2-3)

Søndag d. 10. maj. Kl. 21:00

Glimrende form hos begge hold. Lyon er det bedre hold og spiller for en subtop-placering, men Toulouse kan – selv om det sydfranske hold kun har æren at spille for – meget vel bidrage til en målfest.

Toulouse (nr 10) vandt 1-2 hos Strasbourg i seneste runde. Fortjent gevinst (dog mod en formsvag og umotiveret modstander) og andet gode resultat i træk (efter tre L1-nederlag i streg) inkl 2-2 hjemme mod storklubben Monaco. Hvor Toulouse i øvrigt burde have vundet.

Nyt fravær i midtbaneafløser Sauer (karantæne). Toulouse må stadig undvære højre wingback Messali og midtbanemand Abu Francis. Dertil kommer angrebsafløser Magri; persona non grata fordi han afviser at forlænge sin kontrakt der udløber til sommer.

Lyon (nr 3) vandt 4-2 hjemme mod Rennes i seneste runde. Fuldt fortjent sejr. Anden af slagsen i træk inkl 3-2 over Auxerre, også på eget græs. Dermed er Les Gones oppe på fire gevinster i streg, om end de to første – 2-0 hjemme mod Lorient og 1-2 hos ligaetter PSG – var temmelig heldige.

Nu ser spilformen ud til at være på højde med resultaterne. Angribere Yaremchuk, Endrick og Moreira kom i øvrigt alle på scoringslisten mod Rennes, men defensiven gjorde det også godt med en xGA på 0,84.

Fortsat ukampdygtige: midtbaneafløser Mangala og offensivafløser Himbert.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Rennes – Paris FC: 2 (1-2)

Søndag d. 10. maj. Kl. 21:00

PFC viser bedre form end Rennes. Bretonerne har mere at spille for, nemlig en subtop-placering, men pariserne har gang i en glimrende oprykningssæson og stopper næppe med at spille.

Rennes (nr 5) tabte med 4-2 i Lyon i seneste runde. Fortjent nederlag i en kamp hvor bretonerne havde en xG på sølle 0,84 og samtidig tillod mange chancer.

Surt efter fire sejre i træk, men det skal med at seneste hjemmekamps 2-1-gevinst mod Bretagne-rival Nantes var ufortjent.

Ukampdygtig er fortsat midterforsvarer Jaquet. Stadig tvivl om højre wingback Frankowski har misset seneste tre kampe, samt om fløjspiller Nordin, ude i seneste to.

Paris FC (nr 11) vandt 4-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Brest. Overeffektiv, men fortjent gevinst (2-1 havde været mere passende).

Dermed har pariserne kun tabt een af seneste 10 runder. Det var i forrige runde, hjemme mod ligeledes formstærke Lille. Seneste udekamp gav en 1-3-sejr hos agterlanterne Metz.

Den erfarne midtbanemand Lees-Melou er tilbage efter karantæne mod Brest. Ukampdygtige er fortsat angribere Krasso og Hamel, offensiv-midtbanemand Lopez, samt venstreback Ollila, men ingen af de fire er at regne som idealstarter.

Bøyes bud: PFC +1 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et overskud på 0,24 units. I alt 31 optakter (1 misset), balance -8,48 (flatbetting: indsats 276 units), tilbagebetaling 97%. Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 24 tips. Indsats 107 units. Balance +9,89. Tilbagebetaling 109,3%. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 110,5%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Tips fra Ligue 1

Skriv første kommentar

Skriv et svar