18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 33. runde i Ligue 1 d. 10/5

Næstsidste runde i den bedste franske række, og det betyder at alle ni kampe spilles samtidig: lørdag aften. Masser på spil i subtoppen og om tredjesidstepladsen. Læs kampanalyserne (og se spilforslagene) i denne optakt.

Odds og optakt til PSG - Brest onsdag den 19. februar 2025 klokken 21:00.


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et underskud på 3,75 units (flatbetting). Efter 32 rundeoptakter: 287 tips, balance -43,81%, tilbagebetaling pinlige 84,7%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Angers – Strasbourg: 2 (0-2)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

Strasbourg skal søge sejren i jagten på CL-billetter, og de formstærke alsacianerne bør have gode chancer hos Angers der senest vandt i Nantes (vestfransk derby des miserables), men ellers ikke viser god form, og angevinerne er stadig mandefaldsramte.

Angers (nr 14) vandt 0-1 hos den vestfranske lokalrival Nantes i seneste runde. Lidt heldig gevinst, men i en chancefattig affære skabte angevinerne faktisk mest.

Overraskende, for Angers mødte med to fortjente nederlag i træk (2-1-tab i Nice og 0-2 hjemme mod Lille) og havde kun vundet een (mod agterlanterne Montpellier) af seneste ni runder. Desuden var angevinerne markant mandefaldsramte.

Alt i alt en temmelig imponerende sejr, og den betyder at direkte nedrykning reelt er ude af billedet, og der er to point ned til tredjesidstepladsen der giver playoff-kampe mod en L2-klub. Så Angers går nok efter eet point mod Strasbourg.

Fortsat tvivl om defmidtbanefolk Aholou, Belkebla og Biumla, samt kantafløser Cappelle plus angrebsafløsere Dieng og Cherif. Biumla med bedste chancer for at kunne spille. Desuden ny tvivl om venstreback Hanin. Men fløjspillere El Melali og Allevinah er nok startklare efter at være bænket mod Nantes efter skadestvivl (begge blev skiftet ind, og Allevinah scorede kampens enlige mål).

Strasbourg (nr 6) vandt 2-1 over PSG i seneste rundes hjemmekamp. Bevares, det var mod mestrenes reservehold (9-10 idealstartere startsparet), og pariserne skabte alligevel flest chancer, men en effektiv indsats af de fomstærke alsacianere.

Det var Strasbourgs anden sejr i træk, inkl 3-1 hjemme mod Saint-Étienne, og 12. runde i streg uden tab. Inkl 0-0 hos stærke Monaco i seneste udekamp. De dynamiske og talentfulde alsacianere er 13-5-1 i Ligue 1 siden startdecember og ubesejret siden februar. De indtager rækkens sjetteplads og har såmænd en chance for at snuppe en CL-plads; er a point med nr 4 og 5 og har kun eet point op til nr 3.

Tvivl om venstreback Moreira og midterforsvarer Sarr der pådrog sig skader mod PSG. Sandsynligvis fortsat ukampdygtig: angrebsindskifter Sahi.

Bøyes bud: Strasbourg til odds 1,76 – SPIL HER >>*

Auxerre – Nantes: X (1-1)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

Midterhold Auxerre ser ud til at være gået på sommerferie, mens Nantes kæmper mod nedrykning. Bretonerformen er dog elendig, og eet point kan nok godt bruges.

Auxerre (nr 10) tabte 1-2 til Le Havre i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent nederlag efter et opgør hvor Bourgone-holdet skabte meget lidt.

Helt anderledes end i forrige rundes 0-4-sejr i Lens. Her var Auxerre heldig med at vinde (2-2 havde været passende), men skabte chancer og var supereffektiv. Det manglede mod Le Havre, og bagefter sagde en irriteret træner Péllissier at det virkede som om hans hold var gået på sommerferie.

Auxerre kan ikke nå noget opad og kan ikke rykke ned, men Péllissier ønsker at slutte sæsonen på værdig vis.

Fortsat skadestvivl om: offensivmand/topscorer Traoré, midtbanefolk Owuso og Danois, defmidtbane-indskifter Kiala, samt fløjspiller Coulibaly (ex-FCN; ude siden august).

Nantes (nr 15) tabte 0-1 til Angers i seneste rundes hjemmekamp (og vestfranske lokalderby). Tæt og chancefattig affære, men angevinerne skabte lidt mere end bretonerne.

Vældigt skuffende, for Angers mødte i dårlig form og med mange fravær, men Nantes-form er heller ikke just fantastisk. To uafgjorte i træk forud for Angers-opgøret, men 1-1 hjemme mod PSG var heldigt, og i 0-0-kampen (også hjemme) mod Toulouse var bretonerne 11 mod 10.

Problemet er at Nantes nu er i overhængende nedrykningsfare. Direkte bliver det næppe til – der er fem point ned – men der er kun eet point ned til tredjesidstepladsen (playoff-kampe mod en L2-klub).

Defmidtbanemand Augusto er tilbage efter een kamps karantæne, men kantspiller-afløser Coco er stadig i skammekrogen, og han får nu selskab af venstreback Cozza (dog kun indskifter senest) og træner Kombouaré. Midterforsvarer Sow er skadet for anden kamp i træk, og forsvarsafløser Doucouré er nok også stadig ukampdygtig.

Bøyes bud: X til odds 3,33 – SPIL HER >>*

Brest – Lille: X (1-1)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

Lille har mere at spille for end Brest, men er svækket defensivt.

Brest
(nr 9) vandt 1-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Montpellier. Fortjent sejr – men det skal med at modstanderen var rækkens suveræne og nedrykningsdømte agterlanterne der giver diverse ungdomsspillere startchancen i de sidste runder. På den baggrund: dårligt af bretonerne at de ikkke formåede at skabe flere målchancer.

Faktisk skabte Brest flere chancer i forrige rundes stærkt uheldige 4-1-tab i Marseille. Hvorom alting er: Brest kan ikke nå noget opad og kan ikke rykke ned. Kan spille frit.

Nok fortsat ukampdygtige: midterforsvarer Le Cardinal (starter/afløser), venstreback-afløsere Amavai og Bourgault, offensiv-afløser Salah og midterforsvarsafløser Coulibaly.

Lille (nr 5) spillede 1-1 hjemme mod Marseille i seneste runde. Temmelig heldigt, for Marseille var bedst og burde have vundet 1-2.

Skuffende, for Lille havde vundet tre i træk og spillet godt i de sidste to. Inkl 0-2-gevinsten i Angers i seneste udekamp, og her var Les Dogues endda 10 mod 11 i de sidste 25 minutter og tillod alligevel meget lidt.

Lille har stadig en CL-billetchance. Har 1 point op til tredjepladsen, 2 op til nr 2, men subtoppen er supertæt. Les Dogues er a point med Nice og Strasbourg.

Midterforsvarer Diakité er i karantæne for anden kamp i træk, og han får nu selskab af defmidtbanemand og holdkaptajn André der var holdets bedste mod Marseille. Sandsynligvis stadig ukampdygtig: højrefløj Zhegreva, ukampdygtig siden midtdecember. Ude er nok også fortsat højreback-afløser Santos og midterforsvarsafløser Umtiti. Helt sikkert stadig ude: offensivafløser Mbappé.

Bøyes bud: X til odds 3,66 – SPIL HER >>*

Le Havre – Marseille: 2 (1-2)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

Nedrykningstruede Le Havre har været usædvanligt solide i seneste par runder, men den går næppe mod Marseille der kæmper for andenpladsen og har den brandvarme angriber Gouiri.

Le Havre (nr 16) vandt 1-2 i Auxerre i seneste runde. Kom bagud i 62., men fik fortjent vendt det med mål i 79. og 92. God indsats, især defensivt (noget man sjældent siger om normanner-mandskabet).

Anden runde med point til Le Havre, inkl (heldige) 1-1 mod ligatreer Monaco i seneste hjemmekamp, og normannerne er nu tæt på at sikre sig imod direkte nedrykning; har fire point ned til Saint-Étienne. Og stadig med chance for at undgå tredjesidstepladsens playoff-kampe mod en L2-klub; der er eet point op til Nantes, to op til Angers og Reims.

Normannerne har nu scoret i seneste 13 runder (og taget 17 point i dem), men lukket flere mål ind.

Markant tvivl om offensivmand Casimir og angriber Koka der begge pådrog sig en skade mod Auxerre. Nok stadig ukampdygtig: offensivindskifter Housni. Men midterforsvarer Lloris er nok klar efter at have misset Auxerre.

Marseille (nr 2) spillede 1-1 hos Lille i seneste runde, men havde fortjent bedre efter en defensivt solid indsats. Faktisk spillede det sydfranske hold klart bedre end i forrige rundes vældigt heldige 4-1-hjemmesejr over Brest.

Målscorer mod Lille (flot saksespark): angriber Gouiri der er brandvarm; scorede hattrick mod Brest. Også stærk mod Lille: offensivmand Rabiot.

Marseille har på andenpladsen (kan ikke nå PSG) 1 point ned til Monaco, 2 ned til tre andre forfølgere. Subtoppen er tæt.

Nyt fravær i midtbane-afløser Bennacer.

Bøyes bud: Gouiri scorer til odds 2,40 – SPIL HER >>*

Monaco – Lyon: 1 (3-2)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

Monaco i god form. Lyon inde i ustabil periode (efter et par stærke måneder), men topscorer Lacazette er tilbage efter karantæne. Det lugter af mål i denne storklubs- og subtopkamp mellem nr 2 og 7.

Monaco (nr 3) vandt 1-3 i Saint-Étienne i seneste runde. Lidt for store cifre, men fortjent gevinst i et opgør hvor monegaskerne effektivt udnyttede forsvarshullerne hos en offensiv modstander.

Velkommen sejr efter to uafgjorte i træk (begge uheldige): 0-0 hjemme mod Strasbourg og 1-1 hos Le Havre. De to kampe burde snarere være endt 1-0 og 1-3 til Monaco. Men nu har fyrsteklubben 1 point op til Marseille, eet point ned til forfølgerne.

Forsvarsstyrmand Kehrer er nok ok efter have misset Saint-Étienne pga en mindre skade, men nu er der tvivl om angriber Biereth, holdets danske topscorer. Kreatør Golovin er fortsat ukampdygtig (Monaco har dog diverse andre dygtige playmakere), men defmidtbanemand Camara er klar efter karantæne.

Lyon (nr 7) tabte 1-2 til Lens i seneste rundes hjemmekamp. Ret uheldigt, for i en chancefattig affære, var det Les Gones der skabte mest – men de savnede virkelig den karantæneramte topscorer Lacazette (selv om angrebskollega Mikautadze scorede i stedet).

Dette efter den flotte 4-1-hjemmesejr over Rennes i forrige runde. Men Lyon har været ustabil  på det seneste – efter 5-0-1 (inkl et uheldigt nederlag) fra startmarts til midtapril; i seneste udekamp tabte klubben fortjent med 2-1 hos lokalrival Saint-Étienne.

Ustabiliteten betyder at Les Gones, der en overgang havde kurs mod en CL-billet, nu er nede på syvendepladsen med tre point op til en EL-plads og fire op til en CL-plads. Der skal sejre på bordet nu!

Samtidig har Lyon store økonomiske problemer og risikerer en grum straf. Tvangsnedrykning til L2 og udelukkelse af UEFAs turneringer.

Ukampdygtig er fortsat fløjspiller Nuamah (ex-FCN). Stadig i L1-karantæne: træner Fonseca, men angriber/topscorer Lacazette er klar efter en kort tur i skammekrogen.

Bøyes bud: Over 3,5 mål til odds 2,00 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Montpellier – PSG: 2 (0-3)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

Nr sjok mod førerholdet. PSG har for længst sikret sig L1-mesterskabet og har fokus på Champions League, men har alligevel formået at skabe mange chancer i seneste to runder (trods to nederlag). Nedrykningsdømte Montpellier har, med diverse ungdomsspillere på holdet, vist forbavsende defensiv soliditet i seneste par runder, men har selv skabt meget lidt.

Montpellier (18) tabte 1-0 i Brest i seneste runde, men ydede såmænd en glimrende defensivindsats – a la forrige rundes 0-0 hjemme mod Reims. Hvilket i øvrigt var Montpelliers første point i 11 runder…

Agterlanternen er for længst dømt til nedrykning, og træner Camara giver diverse ungdomsspillere startchancen i de sidste runder. Mod Brest var der seks spillere under 23, fem under 22.

Ude er nok stadig den 33-årige angriber Delort der har misset de seneste runder, officielt pga sygdom og ankelskade, men nok reelt fordi han næppe er del af klubbens fremtid. Fortsat tvivl om midterforsvarer Sagnan. Fortsat ude er nok venstreback Sylla, midterforsvars-afløsere Jullien, Maksimovic og Dzodic. Samme med nogle marginalfolk: Issoufou, Pays og Gueguin.

PSG (nr 1) tabte 2-1 i Strasbourg i seneste runde. Andet L1-nederlag i træk til de ellers didtil ubesejrede parisere. Det hører dog med at de i begge kampe spillede med nedsat intensitet, og mod Strasbourg var opstillingen meget reservepræget. Og alligevel burde de såmænd, målt på chancer, have vundet begge kampe…

Det skal naturligvis også med at PSG for længst har sikret sig sæsonens L1-mesterskab (igen), og at fokus i seneste tid har været på Champions League. Hvor pariserne nu – efter 0-1-sejr ude og 2-1 hjemme (denne onsdag) mod Arsenal – har kvalificeret sig til finalen der spilles mod Inter 31. maj. I begge kampe var pariserne dog heldige; Gunners havde chancer til klart flere mål.

L1-topscorer Dembélé startede ude onsdag pga den skade han pådrog sig i hjemmekampen mod Arsenal. Han blev skiftet ind, men jeg tvivler på at han spiller mod Montpellier. Ingen grund til at tage chancer.

Bøyes bud: PSG -2 asian handicap til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Reims – Saint-Étienne: 1 (2-1)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

Reims kan nøjes med uafgjort, mens Saint-Étienne SKAL vinde. Det bør give blottelser som kvikke Nakamura & Co kan udnytte.

Reims (nr 13) tabte 1-0 i Nice i seneste runde. Fortjent tab i en chancefattig affære.

I det hele taget har Reims spillet forsigtigt og skabt temmelig lidt de seneste syv runder, men har alligevel, på heldig vis, hentet 11 point. Inkl 0-0 hos agterlanterne Montpellier i seneste udekamp.

Champagne-klubben har to point ned til playoff-pladsen der giver nedrykningskampe mod en L2-klub, mens direkte nedrykning er reelt udelukket (seks point ned og en klart bedre måldifference). Fedtspillet fortsætter nok.

Skadestvivl om højrefløj Ito der missede nice. Fortsat ukampdygtig er nok kreatør Fofana. Stadig ude: den danske fløj/angriber Daramy og midtbaneafløser Khadra.

Saint-Étienne (nr 17) tabte 1-3 i seneste rundes hjemmekamp mod Monaco. Lidt for stort, men nederlaget var fair nok. Monegaskerne var simpelthen for gode: udnyttede de defensive huller hos det offensive helgenhold.

Det var Saint-Étiennes andet nederlag i træk, inkl 3-1 i Strasbourg. Også dét fortjent. Men: to stærke modstandere fra toppen af tabellen.

Det ser skidt ud nu, for helgenklubben er næstsidst og har fire point op til den plads der giver playoff-kampe mod en L2-klub. Saint-Étienne er nødt til at vinde de sidste to runder (samtidig med at Le Havre højst må få eet point).

Tvivl om angriber/topscorer Stassin og den vigtige midtbanemand Bouchouari der begge missede Monaco. Samme med fløjfløser Boakye og venstreback-afløser Cornud.

Bøyes bud: Reims til odds 2,08 – SPIL HER >>*

Rennes – Nice: 2 (1-2)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

Rennes ser ud til at være gået på sommerferie. Nice har stadig en chance for en CL-plads.

Rennes (nr 11) tabte 2-1 i Toulouse i seneste runde. Andet nederlag i træk, inkl 4-1 hos Lyon. Men hvor sidstnævnte tab var fortjent (om end for stort), burde bretonerne faktisk – trods en elendig første halvleg – have vundet i Toulouse: 1-2 havde været passende.

Seneste hjemmekamp blev derimod vundet (fortjent) med 2-1 mod lokalrival Nantes.

Rennes kan ikke rykke ned og kan heller ikke nå noget opad, så pæn chance for at træner Beye eksperimenterer. Det gjorde han mod Toulouse hvor angriber/topscorer Kalimuendo startede ude (kom ind og scorede) til fordel for 17-årige Mëité. Offensivafløser Olaigbe fik også en start. Omvendt er dette sæsonens sidste hjemmekamp, så Beye viser måske hensyn til klubbens fans og starter med Kalimuendo på banen.

Fortsat ukampdygtig: den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back). Fortsat tvivl om: midtbane-afløser Sishuba og venstreback-afløser Jaquet.

Nice (nr 4) vandt 1-0 over Reims i seneste runde. Fortjent gevinst i en chancefattig affære og tredje sejr i træk til Riviera-klubben, inkl 2-1 hjemme mod Angers og 1-3 hos PSG. Sidstnævnte gevinst heldig, men en flot triumf mod det didtil ubesejrede storhold.

Dermed er Nice blot eet point fra tredjepladsen (og en CL-billet), men er samtidig a point med nr 5 og 6. Subtoppen er tæt.

Målet mod Reims blev sat ind af Sanson der desuden nettede to gange mod PSG. Sikke et comeback for den målfarlige midtbanemand der i slutmarts vendte tilbage efter næsten et års skadespause.

Forsvarsstyrmand Dante er nok startklar nu; han blev skiftet ind mod Reims efter to kampes skadespause. Ude for anden kamp i træk er midterforsvarskollega Ndayishimiye (der scorede mod PSG), og der er fortsat tvivl om afløser Abdelmonem. Sandsynligvis fortsat ukampdygtig: spilfordeler Ndombele (mest afløser i 2025).

Bøyes bud: Nice til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Toulouse – Lens: 2 (1-2)

Lørdag d. 10. maj. Kl. 21:00

To klubber der kun har æren at spille for. Toulouse uden tab i seneste to runder (efter fem nederlag i træk), men spillet halter. Lens vandt senest i Lyon og bør også have gode chancer her.

Toulouse (nr 12) vandt 2-1 over Rennes i seneste rundes hjemmekamp. Anden runde i træk med point, inkl 0-0 hos Nantes; første sejr i seneste OTTE runder (fem nederlag).

Men efter at have været uheldig i flere af de tabte kampe, har Toulouse været heldig i seneste to runder. Burde have tabt mod både Nantes (hvor den sydfranske klub dog var 10 mod 11) og Rennes.

Den sydfranske klub har nu sikret sig mod nedrykning og kan samtidig ikke nå noget opad.

Midterforsvarer McKenzie er klar efter to kampdages karantæne, men kollega Cresswell er ny mand i skammekrogen (hvor fløjafløser Edjouma stadig befinder sig), og den danske forsvarsstyrmand Nicolaisen er fortsat ukampdygtig (siden efteråret). Ukampdygtig, for anden kamp i træk, er også venstreback Suazo. Fortsat tvivl om fløjspiller Abouhlal (topscorer og bedste oplægger) der, bortset fra en kort indskiftning (for tidligt comeback-forsøg) 20. april, har været skadet siden slutfebruar.Lens (nr 8) vandt 1-2 i Lyon i seneste runde. Temmelig heldigt, for Les Gones skabte mest i en chancefattig affære, men det lever nordfranske Lens nok med efter forrige rundes uheldige, men pinlige, 0-4-tab hjemme mod Auxerre.

Lens kan ikke nå noget opad og kan ikke rykke ned. Men vil nok gerne slutte sæsonen af på værdig vis. Det nordfranske hold har generelt haft en skuffende sæson med masser af ustabilitet, men har i seneste par måneder taget nogle glimrende skalpe med udesejre over Marseille, Brest og Lyon. Hjemmebane, derimod: to nederlag i træk, mod Reims og Auxerre – hold som Lens burde slå.

Offensivmand Sotoca er klar efter karantæne. Højre-wingback Aguilar er ny mand i skammekrogen, men han var i forvejen skadet; missede Lyon.

Ukampdygtige er stadig angrebs-afløsere Satriano og Lascary.

Bøyes bud: Lens +0 asian handicap til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Tips fra Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar