18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 31. runde i Ligue 1 d. 25/4 – 27/4

Vi åbner fredag hvor Nice besøger CL-fokuserede PSG, og slutter søndag aften med en underholdende dyst mellem Marseille og Brest. Læs kampanalyserne (og se spilforslagene) i denne optakt.

Pierre-Emile Højbjerg og Marseille skal i aktion i Ligue 1


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et underskud på 0,81 units (flatbetting). Efter 30 rundeoptakter: 269 tips, balance -35,74%, tilbagebetaling pinlige 86,7%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 36 tips, indsats 170 units, balance +34,5, tilbagebetaling 120,3%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

PSG – Nice: X (2-2)

Fredag d. 25. april. Kl. 20:45

Formstærke Nice bør have gode chancer i Paris hvor PSG har fokus på CL-semifinalen mod Arsenal og nok kører markant turnover. De parisiske reserver er gode, absolut, men de skal også helst undgå skader her. Nice er dog svækket i forsvaret, så jeg går efter et mål-spil.

PSG (nr 1) er stadig ubesejret i denne Ligue 1-sæson, men efter 10 ligasejre i træk, inkl den uheldigt smalle 2-1-hjemmesejr over Le Havre i sidste weekend, måtte pariserne i tirsdagens opgør hos Nantes (en kamp udsat fra runde 29) nøjes med 1-1. Stillede i næsten stærkeste (otte idealstartere), dominerede og havde chancerne til sejr, men intensiteten var naturligvis ikke i top.

Sagen er nemlig at PSG næste tirsdag skal spille første Champions League-semifinale mod Arsenal (i London). Derfor kan man nok forvente både reduceret intensitet OG turnover mod Nice.

Højreback Hakimi blev sparet mod Nantes, nok pga træthed eller en mindre skade. Uvist om han er med mod Nice. Fokus er på Arsenal.

Nice (nr 5) vandt 2-1 over Angers i seneste rundes hjemmekamp. Stærk indsats i en affære der burde være endt 3-0.

Dvs endelig en sejr efter fem runder i træk uden; senest 2-2 i Strasbourg. Men faktisk var Nice bedst i fire af de fem runder (undtagelse: ligatoer Monaco) og holdt modstanderen på en xG under 1. Burde have taget sejren i de fire kampe, også mod Strasbourg.

Forsvarsstyrmand Dante missede Angers og går også glip af PSG. Tvivl om midterforsvarskollega Bombito der missede Angers pga et brækket håndled. Sandsynligvis fortsat ukampdygtig: spilfordeler Ndombele (mest afløser i 2025).

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,66 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Saint-Étienne: X (1-1)

Lørdag d. 26. april. Kl. 17:00

Strasbourg har gjort det flot i denne sæson, men pt virker spilformen temmelig forkølet. Pæn chance for point til nedrykningstruede Saint-Étienne der tankede en masse gejst med sejren over storebror Lyon.

Strasbourg (nr 7) spillede 0-0 i Monaco i seneste rundes dyst mellem to stærke mandskaber. Overraskende chancefattig affære, for begge hold er offensivt anlagte, men især Strasbourg var usædvanligt tilbageholdende og skabte meget lidt. Tillod heller ikke meget, men burde ret beset have tabt 1-0.

Cirka lige heldigt som i forrige rundes ufortjente og defensivt usikre 2-2 hjemme mod Nice. Strasbourg 11-5-1 i Ligue 1 siden startdecember og ubesejret siden februar, men lige nu ser formen ikke god ud.

Tvivl om den vigtige midtbanemand Santos (syg) og kollega Diarra (skadet). Diarra skulle dog være ok, og Santos har tid til at komme sig. Sandsynligvis fortsat ukampdygtig: angrebsindskifter Sahi.

Saint-Étienne (nr 17) vandt 2-1 hjemme i seneste rundes lokalderby mod Lyon. Stærkt resultat mod den ellers vældigt formstærke storebror; særdeles velkomment for den nedrykningstruede helgenklub.

Spillemæssigt var det endda fortjent; Saint-Étienne holdt den giftige Les Gones-offensiv nede på meget få chancer. Det skal dog med at angriber Stassin, der nettede begge Saint-Étiennes mål, burde have været vist ud for mandsskadende tackling bagfra. Dette var i 24. minut ved stillingen 1-0, så det kunne helt klart have ændret kampens forløb. Men det lever Stassin og de andre grønne fra Saint-Étienne nok med…

Sejren var klubbens første i seneste fire runder og kommer efter en vældigt heldig 3-3 hjemme mod Brest. Seneste udekamp blev på fortjent vis tabt med 1-0 (burde dog have været 2-1) i Lens.

Højreback Macon er klar efter karantæne. Fortsat skadestvivl om midtbanemand Bouchouari, fløjfløser Boakye og venstreback-afløser Cornud.

Bøyes bud: X til odds 4,50 – SPIL HER >>*

Le Havre – Monaco: 2 (1-3)

Lørdag d. 26. april. Kl. 19:00

Monaco måtte nøjes med uafgjort mod Strasbourg, men havde fortjent bedre, og da både spillertrup og form er klart stærkere end Le Havres, ligner det en udesejr til Biereth & Co.

Le Havre (nr 16) tabte 2-1 hos PSG i sidste weekend. Dvs nådigere sluppet end i forrige rundes 1-5 hjemme mod Rennes, men normannerne spillede ikke bedre i Paris end i Bretagne; var blot heldigere.

Forud for de to nederlag vandt Le Havre 3-2 hjemme mod Nantes og 0-2 hos Montpellier, men Rennes og især PSG er naturligvis af en anden kaliber end to bundhold. Hvorom alting er: Normannerne har nu scoret i seneste 11 runder (og taget 14 point i dem), men defensiven er usikker (målscore for de 10 kampe: 19-26).

De er tredjesidst og indtager pladsen der udløser playoff-kampe mod en L2-klub. Le Havre er a point med Saint-Étienne der er næstsidst (direkte nedrykning) og har tre point op til direkte redning.

Tvivl om midterforsvarer/anfører Sangante og venstreback-afløser Zouaoui der begge missede PSG.

Monaco (nr 3) spillede 0-0 hjemme mod Strasbourg i seneste rundes dyst mellem to stærke og offensive hold. Pudsigt nok en chancefattig affære. Monegaskerne var dog bedst og burde have snuppet en 1-0-gevinst. Desværre brændte Mika Biereth & Co deres chancer.

Monacos spil var dog langt fra så sprudlende som i forrige rundes 3-0 over Marseille, også hjemme. Eller som i seneste udekamps uheldige 2-1-tab i Brest (Monacos eneste tab i seneste syv runder).

Pointtabet mod Strasbourg betyder at monegaskerne igen blev overhalet af netop Marseille i kampen om ligaens andenplads.

Bøyes bud: Monaco -1 asian handicap til odds 1,64 – SPIL HER >>*

Lyon – Rennes: X (1-1)

Lørdag d. 26. april. Kl. 21:05

Lyon fik bremset sit flotte momentum med sidste weekends nederlag hos lillebror Saint-Étienne, og formstærke Rennes bør have pæne chancer for point – selv om Les Gones nu har friske ben (havde lang torsdagskamp i benene sidst).

Lyon (nr 6) tabte 2-1 i Saint-Étienne i seneste rundes lokalderby. Surt tab for storklubben mod den nedrykningstruede lillebror – især fordi Les Gones ellers var i strålende form med to fortjente ligasejre i træk, 2-1 hjemme mod Lille og 1-3-gevinst hos Auxerre, samt fem sejre i seneste seks L1-kampe (inkl et uheldigt nederlag).

Men Lyon (der kunne lugte CL-billetter efter den fine stime) må have fået gummiben, for den stærke offensiv var impotent mod Saint-Étienne. Det skal dog med at helgenklubben fik lov til at spille meget hårdt. Fx fik Saint-Étienne-angriber Stassin, der scorede begge sit holds mål, lov til at blive på banen i 24. minut efter en afsindig tackling bagfra på Tolisso der blev skadet og måtte udgå.

Det skal også med at Lyon havde 120 minutters hård EL-semifinale på Old Trafford fra torsdag i benene (og den sure eliminering i hovederne). Samt at førstekeeper Perrin missede Saint-Étienne pga fødsel.

Perrin er nok tilbage nu. Skadestvivl om midtbanemand Tolisso, samt om kollega Matic (der missede Saint-Étienne). Ukampdygtig er fortsat fløjspiller Nuamah (ex-FCN). Stadig i L1-karantæne: træner Fonseca.

Rennes (nr 10) vandt 2-1 hjemme mod Nantes i sidste weekends Bretagne-derby. Fuldt fortjent selv om der stod 1-1 da Nantes så rødt i 57. Rennes kreerede klart flest chancer, også 11 mod 11, og brændte bl.a. straffe (topscorer Kalimuendos tredje af slagsen i 2025…).

Stor kamp af venstre wingback Truffert der først scorede og siden assisterede et mål.

Det var Rennes’ anden sejr i træk, inkl 1-5-gevinsten i Le Havre, og tredje i seneste fire runder (eet nederlag: uheldig 0-1 hjemme mod Auxerre). Bretonerne er nu 7-0-4 under træner Beye (der tog over efter fem nederlag i træk til forgænger Sampaoli). Tre af nederlagene: uheldige.

Fortsat ukampdygtig: den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back).

Bøyes bud: X til odds 4,00 – SPIL HER >>*

Angers – Lille: 2 (0-2)

Søndag d. 27. april. Kl. 15:00

Stærke Lille var heldig med sejr seneste udekamp, men overbeviste så hjemme mod Auxerre, og det bør blive til tre point hos formsvage og skadesplagede Angers.

Angers (nr 15) tabte 2-1 i Nice i seneste runde. Fortjent nederlag der snarere burde have lydt 3-0. Angevinerne havde meget lidt at byde på.

Angers er 1-1-6 i seneste otte runder. Seneste hjemmekamp bød på en sejr på 2-0, men det var mod Montpellier, rækkens suveræne agterlanterne.

Tvivl om kreatør Abdelli der fik et skrub mod Nice (og i det hele taget ikke virker entusiastisk her hvor sæsonen lakker mod enden). Den erfarne defmidtbanemand Aholou missede Nice pga en skade og er stadig tvivlsom. Desuden fortsat tvivl om kollegaerne Belkebla og Biumla, angrebsafløser Dieng og Cherif, angrebsafløser Dieng, kantspiller-afløser Capelle, samt midterforsvarsafløser Hountondji.

Lille (nr 4) vandt 3-1 over Auxerre i seneste rundes hjemmekamp. Anden sejr i træk, og i modsætning til den heldige 1-2-gevinst i Toulouse, var de tre point mod Auxerre særdeles fortjente. Stærk indsats både offensivt og defensivt. Auxerre skabte stort set ingen chancer og scorede via et Lille-selvmål.

To mål af angriber & topscorer David der ikke havde scoret for Lille siden midtmarts.

Målmand Chevalier måtte drage til tandlægen efter et hændeligt sammenstød med en holdkammerat i overtiden, men skulle være ok. Fortsat tvivl om højrefløj Zhegreva, ukampdygtig siden midtdecember. Hvis han er tilbage, er det næppe i startklar stand. Ude er fortsat højreback-afløser Santos og midterforsvarsafløser Umtiti.

Bøyes bud: Lille -1 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Lens – Auxerre: 1 (3-1)

Søndag d. 27. april. Kl. 17:05

Lens viser glimrende form trods (uheldigt) nederlag i seneste hjemmekamp. Det bør være nok til sejr mod Auxerre der har drillepotentiale, men er mandefaldsramt og fortjent har tabt to i træk.

Lens (nr 8) vandt 1-3 i Brest i seneste runde. Fortjent gevinst, om end det skal med at Brest så rødt i 45., ved 1-1.

Dermed har Lens reelt kun spillet skidt i een af seneste seks runder (fire sejre); hos lokalrival Lille (1-0-tab 30. marts). Det inkluderer seneste hjemmekamps stærkt uheldige 0-2-tab mod Reims hvor den nordfranske klub burde have vundet 3-1 eller 3-2.

Venstre wingback Machado er tilbage fra karantæne. Fortsat skadestvivl om midterforsvarsafløser Bah. Ukampdygtige er stadig angrebs-afløsere Satriano og Lascary.

Auxerre (nr 11) tabte 3-1 hos Lille i seneste runde. Lige så fortjent som forrige rundes 1-3 hjemme mod Lyon. Dette efter fire gode resultater i træk til Bourgogne-klubben.

Det skal med at Auxerre var mandefaldsramt mod både Lyon og Lille. Fortsat skadestvivl om: offensivmand/topscorer Traoré, midterforsvarer Osho, midtbanefolk Owuso og Danois, defmidtbane-indskifter Kiala, venstreback-afløser Oppegaard samt fløjspiller Coulibaly (ex-FCN; ude siden august).

Bøyes bud: Lens -1 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Montpellier – Reims: 2 (0-2)

Søndag d. 27. april. Kl. 17:05

Elendig versus miserabel. Skidt spilform fra begge. Men Reims har held og momentum på sin side, mens (reelt) nedrykningsdømte Montpellier har fokus på næste sæson og giver spilletid til en del ungdomsspillere.

Montpellier (18) tabte 5-1 i Marseille i seneste runde. . Fortjent nederlag – ellevte af slagsen i træk (med samlet målscore 2-27); inkl 0-2-nederlaget mod bundholdskollega Le Havre i seneste hjemmekamp.

Med 12 point op (og en elendig måldifference) er agterlanterne Montpellier ikke matematisk sikker på nedrykning her hvor der resterer fire runder, men chancen for redning er ekstremt lille. Reelt ikke-eksisterende. Trist for en klub der i 2012 tog mesterskabet foran nyligt rige PSG. Men Montpellier har erkendt situationen og har nu fokus på næste sæson (i den næstbedste række).

Midterforsvarer Meité er klar efter karantæne. Tvivl om angriber Delort der missede forrige runde pga sygdom og missede Marseille pga – ja, nok fordi han næppe er del af klubbens fremtid. Træner Camara valgte i stedet at stille et ungdomspræget hold; fire knøse var hentet op fra andetholdet. Een af disse, kantspiller Pays, blev desværre alvorligt skadet.

Midterforsvarer Sagnan er tvivlsom efter at have misset Marseille pga en skade. Fortsat ukampdygtige er nok: højreback Tchato, midterforsvars-afløsere Jullien, Maksimovic og Dzodic. Samme med nogle marginalfolk: Issoufou og Gueguin.

Reims (nr 13) vandt 1-0 hjemme mod Toulouse i seneste runde og noterede sig dermed for den anden sejr i træk, inkl 0-2-gevinsten i Lens, samt den tredje (3-1 hjemme mod Marseille) i seneste fire runder.

Det sjove? ALLE tre sejre: super-heldige. Senest sagde xG 0,66-1,33 i Toulouses favør, og det selv om Toulouse så rødt i 27. minut. Jep, så dårligt spiller Reims, og så heldigt er Champagne-holdet lige nu.

Men det betyder at der nu er fem point ned til stregen. Lidt mere held i de næste par runder (og held har Champagne-drengene muligvis slet ikke behov for mod elendige Montpellier), og så kan Reims begynde at fokusere på pokalfinalen mod PSG i slutmaj…

Her og nu: Defmidtbanemand Gbane er tilbage efter karantæne. Fortsat skadestvivl om midterforsvarer Okumo der har misset de seneste to runder. Fortsat ukampdygtig er nok kreatør Fofana. Stadig ude: den danske fløj/angriber Daramy og midtbaneafløser Khadra.

Bøyes bud: Reims vinder til odds 1,84 – SPIL HER >>*

Nantes – Toulouse: 2 (1-2)

Søndag d. 27. april. Kl. 17:05

Toulouse har tabt fem i træk, men har været stærkt uheldig; banens bedste hold i seneste fire kampe. Nantes fik uafgjort i Paris i tirsdags, men på heldig vis mod et hold der ikke spiller for 100%. Generelt virker bretonerformen ikke til at være i top.

Nantes (nr 14) tabte på fortjent vis 2-1 hos Bretagne-rival Rennes i sidste weekend, men i tirsdagens opgør hjemme mod PSG – en kamp der var udsat fra runde 29 – fik Les Canaris 1-1. Heldigt, bevares (og PSG har CL-fokus), men stærkt resultat mod mesterholdet der havde vundet 10 ligakampe i træk.

I Rennes så Nantes rødt i 57., ved 1-1, men Rennes (brændte bl.a. straffe) var klart bedst hele kampen igennem.

Nantes har fire point ned til stregen. Efter tre udekampe i træk er holdet nu hjemme på eget græs hvor det senest (midt-marts) blev 1-0 over Lille. Det var dog heldigt og ufortjent.

Ukampdygtige er nok fortsat defmidtbane-afløser Coquelin og forsvarsreserve Doucouré. Skadestvivl om førstekeeper Lopes der missede tirsdagens PSG-opgør. Kantspiller-afløser Coco, der missede PSG pga karantæne, er stadig i skammekrogen?

Toulouse (nr 12) tabte 1-0 i Reims i seneste runde. FEMTE nederlag i træk, inkl 1-2 hjemme mod Lille i forrige runde. MEN:

De seneste fire resultater: Alle ufortjente. Toulouse var bedste hold på banen mod Brest, Marseille, Lille og Reims. Årsag til nederlagene? Uheld, dårlige afslutninger samt formbølgedal hos målmand Restes. Han havde dog ikke alverden at foretage sig mod Reims (men formåede alligevel at fremstå usikker) der kom frem til meget lidt trods Toulouse-rødt i 28. Jep: Toulouse var i undertal i det meste af kampen og var alligevel bedst.

Nu har midterforsvarer McKenzie karantæne. Men fløjspiller Aboukhlal (fremragende oplægger og samtidig holdets topscorer; skadespause siden 23/2) gjorde comeback med indskiftning mod Reims og kan være startklar nu. Ukampdygtige er fortsat (resten af sæsonen) forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen og offmidtbane-afløser Schmidt.

Bøyes bud: Toulouse +0 asian handicap til odds 1,68 – SPIL HER >>*

Marseille – Brest: 1 (2-1)

Søndag d. 27. april. Kl. 20:45

Marseille genfandt målformen i seneste runde (dog på billig baggrund). Da forsvaret stadig er svækket, og Brest pt er vældigt målrig, ligner det en kamp med en del scoringer.

Marseille (nr 2) vandt 5-1 over Montpellier i seneste rundes hjemmekamp. Billig baggrund (Montpellier er rækkens suveræne agterlanterne), men overbevisende indsats og en særdeles velkommen gevinst efter forrige rundes pinlige 3-0-nederlag i Monaco. Ja, efter fem runder i træk med dårligt spil (1-0-4 og den enlige sejr, hjemme mod Toulouse, var heldig).

Topscorer Greenwood nettede to gange mod Montpellier og var banens bedste, mens danske Pierre-Emile Højbjerg var middelmådig på midtbanen.

Mangler fortsat: forsvarsstyrmand Balerdi, der blev knæskadet mod i runde 27 og nok først er tilbage i maj. Nok også stadig ude: midterforsvarskollega Luiz Felipe.

Brest (nr 9) tabte seneste rundes hjemmekamp mod Lens med 1-3. Bragte sig foran efter et kvarter, men blot to minutter senere udlignede Lens, og lige efter pausen blev bretonerne reduceret til 10 mand hvorefter det var op ad bakke.

Første nederlag til Brest i seneste seks runder, inkl uheldige 2-2 hos Saint-Étienne i seneste udekamp.

Højreback Lala er tilbage efter karantæne, mens midterforsvarer Ndiaye er ny mand i skammekrogen. Nok fortsat ukampdygtige: venstreback-afløser Bourgault, offensiv-afløser Salah og midterforsvarsafløser Coulibaly.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,57 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Tips fra Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar