Bøye: Tips til 29. runde i Ligue 1 d. 10/4 – 12/4
Reduceret runde med syv kampe i stedet for ni, men der er bundbrag og spænding i subtoppen. Tjek alle rundens kampanalyser med spilforslag her.



Runde 29 i Ligue 1
Vi nøjes med syv kampe (i stedet for ni) i denne runde, pga PSGs CL-engagement og Strasbourgs Conference League-ditto (ligatoer Lens og Brest holder så også pause). Det giver subtopholdene Lille, Marseille, Monaco og Rennes mulighed for at reducere afstanden op til top2, og alle fire er favoritter i denne runde. Trods hamrende flotte resultater på det seneste, kan Monaco dog meget vel snuble hos Paris FC. Hold også øje med bundbraget Auxerre-Nantes.
Spil på Ligue 1 hos Betinia
Paris FC – Monaco: X (1-1)
Fredag d. 10. april. Kl. 19:00
Monaco har taget nogle store skalpe på det seneste (PSG, Lyon, Marseille…) og er favorit mod en oprykker der ligger under midten. Men PFC har gjort det godt siden erfarne Kombouaré overtog trænerposten i februar: seks runder i streg uden tab. Det lysner desuden gevaldigt på den parisiske fraværsfront. Det skal også med at Monacos sejr i seneste runde over Marseille var heldig. Samt at monegaskerne spillede kontra mod alle de tre ovennævnte storklubber. Den går som udgangspunkt næppe mod PFC.
Paris FC (nr 13) spillede 1-1 i Lorient i seneste runde. Chancefattigt og temmelig jævnbyrdigt opgør.
Dermed er pariserne oppe på seks runder i streg uden nederlag, inkl 3-2-sejr over Le Havre i seneste hjemmekamp. Det går glimrende for den erfarne træner Kombouaré der tog over i slutfebruar. Og det trods diverse fravær. Det lysner på den front.
Den vigtige offensivmand Kebbal (topscorer og kreatør; ude siden 1. marts) gjorde comeback med indskiftning mod Lorient, og han kan meget vel være startklar nu. Samme med højreback Traoré og midterforsvarer Chergui. Desuden er midtbane-stortalent Madondo klar efter karantæne, og angriber Immobile er nok klar efter at have misset Lorient pga sygdom.
Ukampdygtige er fortsat angribere Krasso og Hamel, offensiv-midtbanemand Lopez, defensivmidtbanemand Marchetti, samt venstreback Ollila, men ingen af de fem er at regne som idealstarter.
Monaco (nr 5) vandt 2-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Middelhavs-rival og storklubskollega Marseille.
Dermed har monegaskerne taget syv L1-sejre i træk, inkl 1-3-triumfen hos PSG og 1-2-gevinsten i Lyon i seneste to udekampe. Mens sejren over formsvage Lyon var fortjent, var det dog ikke tilfældet mod PSG der var CL-fokuseret, men alligevel spillede bedst. Monaco var dog mere effektiv, og det var klubben også mod Marseille hvor xG sagde 1,58-2,23.
Den skadesplagede sommertilgang, midtbanemand Pogba (2018-verdensmesteren der var i dopingkarantæne 2023-2025), var på bænken mod Marseille, men efter næsten fire måneders fravær pga en lårskade, er han nok stadig langt fra startform.
Ukampdygtige er fortsat venstre wingback Caio og højre wingback Vanderson, men afløserne (Teze til højre, Adingra og Mawissa til venstre) har gjort det glimrende. Ude er desuden stadig kreatør Minamino plus midterforsvarer Salisu (starter/afløser), kantafløser Ouattara og angrebsreserve Brunner. Mange fravær, men truppen er bred.
Bøyes bud: X til odds 3,66 – SPIL HER >>*
Marseille – Metz: 1 (3-0)
Fredag d. 10. april. Kl. 21:05
Det ligner en klar hjemmesejr til storklubben Marseille mod mere eller mindre nedrykningsdømte Metz. Marseille med to nederlag i træk, men spillede godt senest hos Monaco og burde faktisk have vundet. Havde nok sejret hvis topscorer Greenwood havde været med, og det er han nok nu.
Marseille (nr 4) tabte 2-1 i Monaco i seneste rundes Middelhavs-derby & storklubsbrag. Andet nederlag i træk med de cifre, inkl seneste hjemmekamp hvor Lille trak det længste strå.
Men hvor tabet mod Lille var fortjent, strammede Marseille op på spillet mod Monaco, især offensivt, og Højbjerg & Co burde faktisk have vundet. Og havde måske gjort det hvis topscorer Greenwood havde været med.
Nu har englænderen afsonet sin karantæne. Han har også døjet med en muskelskade, men ventes klar til kamp mod Metz. Fortsat ukampdygtige: midterforsvarer Aguerd og defmidtbanemand Kondogbia. Til gengæld er midterforsvarer Balerdi nok startklar; han blev indskiftet mod Monaco efter skadespause.
Metz (nr 18) spillede i seneste runde 0-0 hjemme mod Nantes. Anden nullert i træk inkl udekampen i Rennes. Dét point var heldigt, for xG sagde 1,49-0,33 til Rennes, men det uafgjorte resultat mod Nantes var decideret uheldigt.
Messinerne spillede faktisk glimrende, og især efter rødt kort til Nantes i 39., producerede de mange chancer og burde have vundet. Men ak. Metz uden sejr i seneste 16 L1-runder der har givet 12 nederlag. Point i seneste to runder, ja, men det nytter ikke ret meget. Messinerne har 12 point op til en plads over stregen. Det når de næppe på de resterende seks runder.
Defmidtbanemand A. Touré er tilbage fra karantæne. Men kollegaer Stambouli og Traoré er stadig skadede.
Bøyes bud: Betbuilder: Marseille -1,5 & Greenwood scorer til odds 2,30 – SPIL HER >>*
Auxerre – Nantes: 1 (1-0)
Lørdag d. 11. april. Kl. 19:00
Auxerre viser klart bedre form end Nantes og kan meget vel tage sejren i dette bundbrag mellem nr tredje- og næstsidst.
Auxerre (nr 16) spillede 1-1 i Le Havre i seneste runde. Havde fortjent bedre – xG sagde 0,65-1,8 – så formen ser nydelig ud. Inkl forrige rundes 1-0 hjemme mod Brest hvor Bourgogne-holdet var 10 mod 11 fra sjette minut og alligevel tog en fortjent sejr.
Op til Brest-opgøret havde Auxerre kun taget to sejre i 21 runder, og begge var mod agterlanterne Metz. Men nu er der kun fire point op til en plads over stregen for Bourgogne-klubben hvor der for to runder siden var otte point.
Målmand Leon er klar efter karantæne han pådrog sig for udvisningen mod Brest, men får næppe sin startplads tilbage; afløser De Percin var fortrinlig da han blev skiftet ind mod Brest og var også god mod Le Havre. Bemærk desuden at midterforsvarer Siwe var på bænken mod Le Havre efter skadespause.
Ukampdygtige er nok fortsat midtbanemand El Azzouzi og offensiv-afløser Coulibaly (ex-FCN).
Nantes (nr 17) spillede 0-0 i Metz i seneste runde. Dvs et point efter tre nederlag i træk (inkl fortjente 2-3 hjemme mod Strasbourg i forrige runde). Mod rækkens agterlanterne, ja, og eet point batter ikke ret meget for Nantes der nu har ni point op til en plads over stregen. Men det skal med at bretonerne så rødt i 39., og på den baggrund er eet point ok. Heldigt, dog: xG sagde 2,28-0,46.
Lad os se om erfarne Halilhodzic (nu to kampe inde) kan redde Nantes. Det ser ikke godt ud. Men han kan påpege: Strasbourg er en stærk modstander, og Metz var i overtal.
Nyt fravær i midterforsvarer Tati (karantæne). Stadig ukampdygtige: midtbane-afløsere Tabibou og Deuff, samt angrebsreserve Camara.
Nantes’ nok bedste spiller, den målfarlige højre wingback Centonze, og den erfarne defmidtbanemand Coquelin var tilbage mod Metz efter skadespause, men Centonze virkede uoplagt og blev udskiftet i pausen (taktisk offer for Tatis røde kort). Man må for bretonernes skyld håbe at han er mere i hopla nu.
Bøyes bud: Auxerre til odds 2,05- SPIL HER >>*
Uafgjort
StrasbourgBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
NiceBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
MarseilleBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Rennes – Angers: 1 (2-0)
Lørdag d. 11. april. Kl. 21:05
Den bør Rennes vinde mod impotente Angers. Bretonerne genfandt i seneste runde målformen.
Rennes (nr 7) vandt 3-4 i seneste rundes lokalderby hos Brest. Fortjent gevinst i en overeffektiv affære der snarere burde være endt 1-3.
Godt for Rennes der kom fra to dårlige resultater i træk – fortjent 1-2-tab hjemme mod Lille og uheldige 0-0 hjemme mod agterlanterne Metz – efter ellers at have gjort det flot med fire sejre i træk i februar og marts.
Ukampdygtig er fortsat midterforsvarer Jaquet.
Angers (nr 12) spillede 0-0 hjemme mod Lyon i seneste runde. Lidt heldigt, for xG sagde 0,29-0,73, men et point og en klart bedre defensiv indsats end forrige to runders 0-2-tab hjemme mod Nice og 5-1-lussing i Lens.
Men igen: impotent offensiv fra angevinerne.
Venstre wingback Ekomie gjorde comeback mod Lyon efter to kampes fravær. Tvivl om højreback/højre midterforsvarer Arcus der har misset de seneste to kampe. Stadig ude: midterforsvarer Biumla og midterforsvars-afløser Bamba.
Bøyes bud: Rennes -1,5 til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Nice – Le Havre: 1 (1-0)
Søndag d. 12. april. Kl. 17:15
To hold i dårlig form, men Nice med klart bedre trup.
Nice (nr 15) tabte 3-1 i Strasbourg i seneste runde. Elendig indsats og fortjent nederlag.
Skidt af Riviera-drengene der tabte 0-4 – ligeledes fortjent – til PSG i seneste hjemmekamp. Også dér uden at skabe ret meget.
Surt, for Riviera-klubben havde ellers spillet glimrende i foråret trods en række uheldige L1-resultater. Nu synes den gejst, som den juleansatte manager Puel bibragte, at have fortaget sig.
Defmidtbanemand Ndayishimiye er i karantæne for anden kampdag i træk. Fortsat tvivl om midterforsvarer Oppong der missede Strasbourg. Nok fortsat ukampdygtige: angriber Carlos, samt de langtidsskadede midterforsvarere Abdelmonem og Bombito.
Le Havre (nr 14) spillede 1-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Auxerre. Vældigt heldigt, for det gæstende Bourgogne-hold var klart bedst; kampens xG sagde 0,65-1,8.
Normannerne tog dog et point, dvs fremskridt efter forrige rundes fortjente og pinlige 3-2-tab hos PFC der var 10 mod 11 fra 55. Men Le Havre er uden sejr i seneste seks runder der har givet fire nederlag. I det mindste har normannerne scoret i seneste to runder efter fire runder uden mål.
Ukampdygtig er stadig den erfarne midtbanemand Touré.
Bøyes bud: Nice til odds 1,86 – SPIL HER >>*
Toulouse – Lille: 2 (1-2)
Søndag d. 12. april. Kl. 17:15
Lille ser ud til at have fundet formen, og det kan give en sejr i Sydfrankrig selv om Toulouse (senest underlegen hos PSG) vandt seneste hjemmekamp. Det var mod Lorient, og Lille i form er en helt anden kaliber.
Toulouse (nr 10) tabte 3-1 hos PSG i seneste runde. Den danske midterforsvarer Rasmus Nicolaisen udlignede den parisiske føring i 27., men mesterholdet var – trods en del reserver i startopstillingen alt for stærk mod et Toulouse-hold der skabte meget lidt.
Le TéFCé havde ellers vundet to runder i træk (efter seks i streg uden sejr): lidt heldig 3-4-gevinst hos agterlanterne Metz og fortjent 1-0 hjemme mod Lorient.
Klar efter karantæne: højrefløj Hidalgo. Toulouse må nok stadig undvære midterforsvarer Cresswell, højre wingback Messali og midtbanemand Abu Francis. Dertil kommer angrebsafløser Magri der er kommet sig over sin skade, men som er erklæret persona non grata af klubledelsen fordi han afviser at forlænge sin kontrakt der udløber til sommer.
Lille (nr 3) vandt 3-0 i seneste rundes hjemmekamp mod lokalrival Lens. Stor triumf, også fordi Lens indtager rækkens andenplads og har haft en stærk sæson. Og triumfen var særdeles fortjent. Overlegen indsats af Les Dogues, både defensivt og offensivt.
Anden imponerende L1-sejr i træk til Lille inkl 1-2-gevinsten i Marseille, og ottende L1-runde i streg uden nederlag (fem sejre). I de otte kampe har Lille kun indkasseret fire mål. Les Dogues er solide defensivt. Det har samtidig knebet med at skabe chancer, men mod Lens var Haraldsson, Pardo & Co i hopla.
Bemærk: tre dage før Marseille-opgøret blev Lille slået ud af Europa League af Aston Villa med samlet 0-3. Så resten af sæsonen er helliget Ligue 1.
Mod Lens gjorde defmidtbanemand/anfører André samt offensivfolk Mbappé og Perrin comeback efter skadespause. Alle tre som indskiftere; de er startkandidater nu (selv om alternativerne gjorde det flot).
Fortsat ukampdygtige: angriber/delt topscorer Igamane og venstrefløjs-afløser Sahraoui. Foruden den langtidsskadede: højreback-afløser Touré.
Bøyes bud: Lille -0,25 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Lyon – Lorient: X (0-0)
Søndag d. 12. april. Kl. 20:45
Lorient er ikke i samme form som tidligere på sæsonen, men fremstår stadig ret så solid, og så kan formsvage Lyon få svært ved at sætte sig igennem. Især fordi topscorer Sulc misser denne kamp.
Lyon (nr 6) spillede 0-0 i Angers i seneste runde. Chancefattig affære. Les Gones lidt farligere end angevinerne, men med en xG på 0,79: ikke just fremragende.
Dermed er Lyon oppe på ni kampe i træk uden sejr. Seneste hjemmekamp: fortjent 1-2-tab mod Monaco. Den flotte form fra de 13 sejre i træk fra midtdecember til midtfebruar? Langt væk.
Desværre for Les Gones, blev offensivprofil Sulc – topscorer med 11 L1-mål, inkl 1 mod Monaco (efter to ugers skadespause), og fremragende for Tjekkiet mod Danmark – skadet mod Angers og mangler nu. Venstreback Tagliafico afsoner karantæne for anden kampdag i streg. Ukampdygtige er nok stadig offensiv-afløser Himbert, fløjspillere Fofana og Nuamah (disse to har været ude længe), samt forsvarsafløsere Kluivert og Kamara.
Lorient (nr 9) spillede 1-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Paris FC. Temmelig fair resultat af en chancefattig affære; bretonerne var bedre, men ikke ret meget. xG 1,21-0,95.
Dog bedre end forrige rundes 1-0-tab i Toulouse hvor Lorient havde en xG på sølle 0,4.
Lige nu synes Lorient at være i en formbølgedal, men generelt har det altså været en flot sæson af den lille bretonerklub, der samtidig har orden i økonomien, og derfor var det i denne uge lidt af et chok at høre at træner Pantaloni smutter til sommer. Han er åbenbart utilfreds med klubledelsen og har sagt nej til at forlænge kontrakten.
Bretonerne må nok stadig undvære den ankelskadede defmidtbanemand/anfører Abergel, men afløser Avom har været en glimrende erstatning. Ukampdygtige er nok også fortsat midtbane-indskifter Fadiga og den langtidsskadede midterforsvarer Touré. Stadig sygdomstvivl om angrebs-afløser Bamba.
Bøyes bud: X til odds 3,66 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.
Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et overskud på 3,49 units. I alt 27 optakter (1 misset), balance -9,93 (flatbetting: indsats 242 units), tilbagebetaling 95,9%. Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 22 tips. Indsats 99 units. Balance +9,24. Tilbagebetaling 109,3%. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 110,5%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.










