Bøye: Tips til 27. runde i Ligue 1 d. 28/3 – 30/3
Sidste rundes bundbrag mellem Montpellier og Saint-Étienne blev afbrudt pga tilskueruro. Forvent også drama i denne runde hvor der er lokalderbies mellem Monaco og Nice samt Lille og Lens, plus et fredagsbrag mellem Strasbourg og Lyon. Læs kampanalyserne (og se spilforslagene) i denne optakt.
Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et underskud på 0,82 units (flatbetting). Efter 26 rundeoptakter: 234 tips, balance -30,99%, tilbagebetaling pinlige 86,8%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 35 tips, indsats 169 units, balance +35,5, tilbagebetaling 121%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.
Strasbourg – Lyon: X (2-2)
Fredag d. 28. marts. Kl. 20:45
Det omvendte opgør endte 4-3. Siden har Strasbourg hanket op i defensiven, men alsacianerne er svækkede i midterforsvaret og kan næppe holde her tæt mod offensivt stærke (og defensivt tvivlsomme) Lyon. Det lugter igen af mål.
Strasbourg (nr 7) vandt fortjent 2-1 over Toulouse i seneste rundes hjemmekamp og kom dermed op på 10-3-1 Ligue 1 siden startdecember. Lige nu: tre gevinster i træk, inkl to 0-1-udesejre over (heldigt) Auxerre og (fortjent) Nantes.
Alsacianerne kan byde velkommen tilbage efter karantæne til den dygtige højrekantsspiller Bakwa, mens midterforsvarsafløser Sylla stadig er i skammekrogen. Fortsat ukampdygtige: midterforsvarer Omobamidele (ude siden 16/2), midtbanefolk Diarra (anfører) og Ouattara (afløser), samt angrebsindskifter Sahi.
Lyon (nr 5) vandt 4-2 over Le Havre i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent gevinst efter en flot offensiv-indsats og en defensiv-ditto der var pænt solid. Le Havre scorede et mål på et forkert dømt straffespark.
Det var femte sejr i træk (målscore 15-4) til Les Gones, inkl forrige rundes 0-2-sejr (til gengæld heldig) i Nice, samt to succesrige EL-opgør mod Steaua Bukarest. Jep, det går godt under Fonseca der tog over i januar. Også selv om han i seneste to L1-runder har været fraværende fra kampene pga en karantæne der holder ham væk til september.
Mod Strasbourg får venstreback Tagliafico og offensivmand Almada (begge startede inde, og sidstnævnte scorede, mod Le Havre) nok lov til at stå over; de spillede for Argentina mod Brasilien onsdag morgen. Målmand Perri der forblev på bænken for Brasilien, spiller derimod nok for Lyon trods lang rejse over Atlanten. Kreatør Cherki blev skadet under landsholdstjeneste (Frankrig U21), men skulle være ok nu. Nye fravær i venstrefløj-afløser Fofana (der scorede mod Le Havre, som indskifter) og højreback-afløser Kumpedi.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Reims – Marseille: X (0-0)
Lørdag d. 29. marts. Kl. 17:00
Reims er uden L1-sejr siden november, men formen pegede opad før landskampspausen, og Champagne-drengene kan meget vel holde det tæt mod en liga-toer der har tabt to i træk og som pga skader og landskampstræthed næppe er 100%. Det er Reims dog heller ikke; to offensivstjerner har en onsdagskamp i Saudi Arabien i benene.
Reims (nr 15) spillede 0-0 i Brest i seneste runde. Uheldigt, for i en chancefattig affære var Champagne-drengene bedst, og de burde have vundet 0-1. Men i det mindste et point efter seks L1-nederlag i træk, inkl 0-2 mod Auxerre i seneste hjemmekamp. Det var dog et uheldigt nederlag (2-2 havde været rimeligt), så formen ser ud til at være opadgående for Reims. Trods nul mål i seneste seks runder, og nul sejre i seneste 15.
Spørgsmålet er dog hvor fokus er lige nu, for på onsdag venter en pokalsemifinale mod en Ligue 2-klub. Reims er med andre ord snublende tæt på en pokalfinale. Men Champagne-drengene føler næppe at de kan tillade sig at ofre L1-kampen mod Marseille, for de er altså kun lige over nedrykningsstregen.
Fortsat skadestvivl om kreatør Fofana, angriber Jordan og kreatørafløser Moscardo. Stadig ude: den danske fløj/angriber Daramy og midtbaneafløser Khadra. Bemærk at de to japanske offensivstjerner Ito og Nakamura spillede landskamp i hjemlandet i onsdags.
Marseille (nr 2) tabte 3-1 hos PSG i Paris i seneste rundes Classique. Fortjent nederlag; Det Sydfranske Galehus var underlegent mod arvefjenden. Andet nederlag i træk, inkl 0-1 mod Lens i seneste hjemmekamp, og nu er der kun to point ned til Monaco.
Glimrende kamp mod PSG af Kondogbia der for een gangs skyld – efter mange kampe som midterforsvarer – spillede sin yndlingsplads på midtbanen, og offensivfol Rabiot og Gouiri bed også fra sig. Men ellers var det en skidt indsats af Marseille. Også af den erfarne midterforsvarer Luiz Felipe, januartilgangen der endelig fik sin debut. Han gør det dog nok bedre når han kommer op i omdrejninger. Offensivstjerne Greenwood var igen kun indskifter. Har for tiden svært ved at overbevise træner De Zerbi.
Marseille må nok fortsat undvære skadede Pierre-Emile Højbjerg på midtbanen (men Kondogbia gjorde det som nævnt godt) samt højreback/højre-midterforsvarer Murillo. Bemærk desuden at midterforsvarer Balerdi og målmand Rulli – ganske vist uden at spille – var med til Argentina-Brasilien onsdag morgen. Lang rejse over Atlanten. Ditto for midterforsvarer Cornelius der spillede for Canada mod USA; det var dog i mandags.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,10 – SPIL HER >>*
Saint-Étienne – PSG: 2 (1-3)
Lørdag d. 29. marts. Kl. 19:00
Det lugter af mål. Saint-Étienne har en offensiv træner der er glad for pressspil. Det bør give muligheder mod et PSG-hold der nok kører turnover (især i defensiven) pga landskampstræthed og snarlig pokalsemifnale. Men det kan også give muligheder til de parisiske reserver der er teknisk dygtige og vil elske at sætte kurs mod hjemmeholdets mål. Selv om de må undvære fanstøtte; PSG-supportere er forment adgang.
Saint-Étienne (nr 17) måtte drage hjem fra seneste rundes udekamp mod Montpellier med uforløst sag. Kampen blev afbrudt efter en times tid pga tilskueruroligheder. MEN: Helgenklubben førte 0-2 (begge mål sat ind af angriber Stassin), så uanset om kampen skal spilles færdig, eller Saint-Étienne simpelthen får sejren (afgøres 2. april), ligner det tre point. Også selv om Saint-Étienne i givet fald skal spille en halv time i undertal; så nemlig rødt kort før pausen.
Tre point som Saint-Étienne i høj grad kan bruge, for det vil katapultere klubben op forbi Le Havre (tredjesidst) og a point med Reims (fjerdesidst). I skrivende stund står helgenklubben uden sejr i 9 runder i streg (10 inkl Montpellier-opgøret), inkl fortjente 1-3 mod Nice i seneste hjemmekamp, fulgt af en heldig 1-1 hos Le Havre.
Fortsat ukampdygtige er nok fløjspiller Old samt nogle marginalfolk. Nyt fravær i midterforsvars-afløser Bernauer der startede inde mod Montpellier, men så rødt. Kan dog nok afløses af normalstarter Batubinsika der havde karantæne mod Le Havre og blev sparet mod Montpellier efter at være blevet overfaldet af en utilfreds fan efter kampen mod Nice. Batubinsika er spilleklar (om end muligvis træt); spillede 90 min for DR Congo i tirsdags.
PSG (nr 1) vandt 3-1 over Marseille i seneste rundes Le Classique i Paris. Fortjent gevinst; syvende af slagsen i Ligue 1 for de suveræne parisere. Inkl forrige rundes 1-4-sejr i Rennes.
Ligatopscorer Dembélé stod for eet af målene og er nu oppe på 22 scoringer i 2025, heraf 13 i Ligue 1.
Bemærk at PSG på tirsdag skal spille pokalsemifinale hos L2-klubben Dunkerque. Ikke den allermest skræmmende modstander, men skal der være turnover, er det nok mod Saint-Étienne, for pariserne har råd til det i Ligue 1 (19 point ned til nr 2, Marseille), og de kommer fra en landsholdsperiode der nok har trukket tænder ud.
Sparet mod Saint-Étienne bliver nok forsvarsstyrmand Marquinhos (som han blev det mod Marseille). Dels fordi han onsdag morgen spillede for Brasilien i Argentina; dels fordi hans kone forleden (mens Marquinhos var i Sydamerika) var igennem en ufrivillig abort. I stedet spiller nok afløser Beraldo (gjorde det godt mod Marseille). Han var også i den brasilianske landsholdslejr (dvs lang rejse hjem), men forblev på bænken i Argentina. Det gjorde kollega Pacho ikke i Chile-Ecuador, også onsdag morgen; han spillede 90 min for ecuadorianerne. Spares han mod Saint-Étienne? Måske. Venstreback-afløser Hernandez kan sagtens vikariere i midterforsvaret. Nyt fravær i defmidtbane-afløser Mayala (karantæne). Tvivl om offensiv-afløser Kang.
Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Monaco – Nice: X (1-1)
Lørdag d. 29. marts. Kl. 21:05
Et Riviera-derby der meget vel kan ende med pointdeling. To stærke hold der begge gjorde det godt lige før landskampspausen.
Monaco (nr 3) vandt 0-2 i Angers i seneste runde. Fortjent sejr efter godt spil. Lige så godt som forrige rundes uheldige 1-1 i Toulouse.
Nu er monegaskerne hjemme på eget græs hvor det senest, 28. februar, blev 3-0 over Reims. Alle mål scoret af DK-angriber Mika Biereth.
Kollega Balogun (efterårets topscorer) kan meget vel være tilbage for Monaco efter skadespause. Forleden scorede han tre mål i en træningskamp for klubbens ungdomshold. Fortsat skadestvivl om kreatør Golovin, defmidtbane-afløser Magassa og højreback-afløser Teze.
Nice (nr 4) spillede 1-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Auxerre. Andet dårlige resultat i træk (efter fire sejre i træk, inkl 1-3-gevinst i Saint-Étienne i seneste udekamp, og 5-1-0 i seks runder fra slutjanuar), inkl 0-2-tab hjemme mod Lyon.
Men ganske som mod Lyon (hvor Nice burde have vundet) var Riviera-drengene klart bedst. Cifrene mod Auxerre burde have lydt 2-1 eller 2-0.
Med andre ord, savner Nice virkelig angriber Moffi, skadet siden sommerferien. Den giftige frontløber er faktisk på vej tilbage, men kan nok først spille for førsteholdet engang i april. Midtbanemand Sanson, også ude siden sommerferien, er nok tættere på comeback, men usikkert om det kommer nu. Tilbage er dog den angrebsstærke højreback Clauss, der havde karantæne mod Auxerre. Til gengæld er venstreback Bard ny i skammekrogen (men Abdi er en fuldgod erstatning på pladsen). Fortsat skadestvivl om spilfordeler (mest afløser i 2025) Ndombele.
Bøyes bud: X til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Toulouse – Brest: X (2-2)
Søndag d. 30. marts. Kl. 15:00
Begge hold gjorde det skidt i sidste runde før landskampspausen, men de har potentiale til at gøre det klart bedre. Begge er fortsat svækkede i midterforsvaret og samtidig styrkede i offensiven.
Toulouse (nr 10) tabte 2-1 i Strasbourg i seneste runde. Bragte sig foran efter fire minutter, men blev fortjent indhentet af de stærke alsacianere.
Anden runde i træk med tvivlsomt spil af Toulouse, inkl vældigt heldige 1-1 mod Monaco i seneste hjemmekamp.
Men nu forstærkes det sydfranske hold markant. Tilbage efter skadespause skulle nemlig være førstekeeper Restes samt offensivfolk Aboukhlal (fremragende oplægger og samtidig holdets topscorer) og King. Ukampdygtige er dog fortsat forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen (danskeren var ellers på vej tilbage efter skade, men ramte ind i komplikationer og ventes nu ude resten af sæsonen) og offmidtbane-afløser Schmidt. Og angriber Magri, der scorede mod Strasbourg, er nyt fravær pga karantæne.
Brest (nr 9) spillede 0-0 hjemme mod Reims i seneste runde og har dermed taget point i fem af seneste seks runder. Men efter godt spil i det uheldige 2-1-nederlag i Lyon og i 2-0-hjemmesejren over Angers, havde bretonerne en skidt dag mod Reims, rent spillemæssigt. Skabte stort set intet. Tillod heller ikke det store, men burde have tabt 0-1.
Nu har Brest nok offensivfolk Del Castillo og Baldé tilbage efter skadespause, samt kollega Sima efter karantæne, men den erfarne midterforsvarer Chardonnet, der missede Reims, mangler nok stadig, og der nye fravær i venstreback Haidara og defmidtbanemand Magnetti (karantæne). Fortsat ukampdygtige: midterforsvars-afløser Coulibaly, venstreback-afløser Locko og offensivafløser Salah.
Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Angers – Rennes: 2 (0-1)
Søndag d. 30. marts. Kl. 17:15
Angers har sådan set et glimrende drillepotentiale, men formen ser skidt ud, og hjemmeholdet må undvære sin bedste spiller, kreatør Abdelli. Rennes har tabt to i træk (efter en ellers god start af den nye træner, Beye), men mod klart stærkere hold end Angers.
Angers (nr 14) tabte 0-2 til Monaco i seneste rundes hjemmekamp. Tredje klare – og fortjente – nederlag i træk, inkl 0-4 hjemme mod Toulouse og 2-0 i Brest.
Angevinerne ser ud til at være i en meget dyb formbølgedal efter en god start start på året med sejre i de første tre L1-kampe i januar.
Den erfarne defmidtbanemand Ahoulou er tilbage efter karantæne (og kollega Biumla klar efter skade), men ny mand i skammekrogen er Angers’ vigtigste spiller, kreatør Abdelli. Fortsat skadestvivl om kantafløser Raolisa og angrebsafløser Cherif. Ude er nok stadig midterforsvarsafløser Hountondji.
Rennes (nr 12) tabte 1-0 i Lens i seneste runde. Temmelig uheldigt, for det var en jævnbyrdig affære der burde være endt 0-0 eller 1-1. Men skidt af bretonerne at de ikke formåede at skabe mere end de gjorde efter Lens-målet i 47.
Andet dårlige resultat i træk, inkl 1-4-nederlaget mod PSG i seneste hjemmekamp. Bretonerne havde ellers selvtillid før de to opgør efter 0-4-sejr i Montpellier og 4-0-1 i fem kampe under træner Beye (der tog over efter fem nederlag i træk til forgænger Sampaoli).
Offensiv-midtbanemand Fofana er tilbage efter karantæne. Højrekreatør Blas, der udgik med skade mod PSG og missede Lens, mangler nok stadig. Desuden tvivl om midterforsvarer Brassier der også gik glip af Lens. Fortsat ukampdygtig: den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back).
Bøyes bud: Rennes vinder til odds 1,86 – SPIL HER >>*
Auxerre – Montpellier: 1 (2-0)
Søndag d. 30. marts. Kl. 17:15
Auxerre er ikke just verdensklasse, men oprykkerholdets form så glimrende ud op til landskampspausen, mens agterlanterne Montpellier har tabt syv i træk og er markant mandefaldsramt. Udeholdet må desuden undvære sine fans her; de er forment adgang af politiet.
Auxerre (nr 11) spillede 1-1 i Nice i seneste runde. Andet gode resultat i træk, inkl 0-2-sejren i Reims, men ganske som i dét opgør (der burde være endt 2-2), var Bourgogne-klubben altså heldig mod Nice. Producerede få chancer og tillod en del. Burde have tabt 2-1 eller 2-0.
Venstreback/midterforsvarer Akpa er tilbage efter karantæne. Nok stadig ukampdygtige: defmidtbane-indskifter Kiala, samt fløjspiller Coulibaly (ex-FCN), ude siden august (efter at han havde scoret mod netop Nice).
Montpellier (18) var i færd med at tabe til bundholdskollega Saint-Étienne i seneste rundes hjemmekamp da den, ved stillingen 0-2, blev afbrudt efter en times spil pga fanuroligheder & fyrværkeri. Spørgsmålet er nu (det afgøres 2. april) om den sidste halve time skal spilles, eller om Montpellier simpelthen dømmes som taber af kampen. Uanset er resultatet nok nul point til bundskraber La Paillade. Også selv om holdet er i overtal hvis den sidste halve time skal spilles; Saint-Étienne blev reduceret til 10 mand kort før pausen. Så meget desto mere pinligt for Montpellier at stillingen var 0-2 da dommeren afbrød opgøret…
Montpellier har dermed reelt tabt syv gange i træk, de seneste fire uden at score, inkl heldigt lille 1-0-nederlag hos Lille i seneste udekamp.
Defmidtbanemand Ferri er tilbage efter karantæne, men der er to nye i skammekrogen: midterforsvarer Kouyaté og venstreback Sainte-Luce. Nok fortsat ukampdygtige: højreback Tchato, midterforsvarer Omeragic samt midterforsvars-afløsere Maksimovic og Dzodic. Samme med nogle marginalfolk: Maamma, Issoufou og Guegin. Men midterforsvars-afløser Jullien kan få comeback efter skadespause. Efter otte måneders fravær er han næppe i form til at starte inde, de mange fravær til trods.
Bøyes bud: Auxerre vinder til odds 1,77 – SPIL HER >>*
Le Havre – Nantes: X (1-1)
Søndag d. 30. marts. Kl. 17:15
Le Havre kæmper bravt mod nedrykning, men Nantes (seks point over) kan også bide fra sig.
Le Havre (nr 16) tabte 4-2 hos Lyon i seneste runde. Særdeles fortjent nederlag. Normannerne brokkede sig over dommeren – i en grad så træner Digard så rødt – men faktisk fik de et straffespark de ikke burde have fået.
Skidt spil (dog en stærk modstander). Modsat forrige rundes uheldige 1-1 hjemme mod bundholdskollega Saint-Étienne. Men Le Havre har trods alt scoret i seneste syv runder og taget otte point i dem.
Normannerne er tredjesidst – dvs den plads der giver playoff-kampe mod en L2-klub. To point op til nr fjerdesidst; eet point ned til Saint-Étienne.
Midterforsvarer og holdkaptajn Sangante, der har misset de seneste fire runder, er stadig tvivlsom. Samme er angrebsafløsere Logbo og Kitala, samt forsvarsafløser Zouaoui. Træner Digard har karantæne efter sit røde kort mod Lyon.
Nantes (nr 13) vandt 1-0 over Lille i seneste rundes hjemmekamp. Heldigt, for i en chancerig affære var det Lille der havde flest muligheder, men bretonerne holdt stand og formåede endda at snuppe en kontrasejr med et mål i 83. I undertal, endda, efter rødt kort i 74. Stærkt kæmpet!
God reaktion på forrige rundes fortjente 0-1-tab, også på eget græs, mod Strasbourg. Et nederlag der kom efter et ligeledes fortjent 2-0-tab i Marseille.
Højreback Amian er tilbage efter karantæne, men midterforsvarer Castelletto er ny i skammekrogen. Fortsat skadestvivl om den talentfulde midterforsvarer Zeze, ude siden 10/1. Samt om den hængende angriber Kadewere (god sæson, men skadet siden 3/11). Hans comeback nærmer sig.
Bøyes bud: X til odds 3,25 – SPIL HER >>*
Lille – Lens: X (1-1)
Søndag d. 30. marts. Kl. 20:45
Nordfransk derby. Lille har overordnet gang i en bedre sæson, men de tabte i seneste runde, men Lens viste klar formfremgang i de sidste par runder før landskampspausen.
Lille (nr 6) tabte 1-0 i Nantes i seneste runde. Uheldigt, målt på chancer (i en chancerig affære var det Les Dogues der havde flest muligheder), men også pinligt. Dels at Lille formåede at brænde så mange chancer, dels at de tillod Nantes at score i 83. minut; ni minutter efter rødt kort til bretonerne. Dvs med Lille i overtal…
Skuffende for Lille efter forrige rundes uheldigt lille 1-0-hjemmesejr over Montpellier.
Nu har Lille højrefløj Zhegreva, ukampdygtig siden midtdecember, tilbage i truppen (mens afløser Pardo nok er ukampdygtig). Ukampdygtige er fortsat højreback-afløser Santos og midterforsvarsafløser Umtiti. Tvivl om højreback Meunier og offensivafløser Mbappé.
Lens (nr 8) vandt 1-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Rennes. Ret heldig gevinst i en jævnbyrdig og chancefattig affære. Ganske som forrige rundes 0-1-sejr i Marseille (lidt mindre chancefattig, men lige så jævnbyrdig). Begge kampe burde nok have givet uafgjort.
Lidt heldigt, men også solidt og effektivt. Helt anderledes end de fire nederlag i træk i februar og startmarts.
Fortsat skadestvivl om venstreback-afløser Chavez. Ukampdygtige er fortsat angrebs-afløsere Satriano og Lascary.
Bøyes bud: X til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.