18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikrer reklamelinks

Bøye: Tips til 25. runde i Ligue 1 d. 6/3 – 8/3

Storklubsbrag i Paris denne fredag hvor Monaco besøger PSG igen-igen. Tjek alle ni kampanalyser med spilforslag i denne optakt.

Optakt til 25. Ligue 1-runde hvor PSG og Monaco denne fredag mødes for tredje gang på to en halv uge.

Runde 25 i Ligue 1

PSG har fire point ned til Lens i toppen af ligaen, så man kan ikke fortænke træner Enrique i at have fokus på CL-dysten mod Chelsea. Chance til Monaco i Paris denne fredag? I subtoppen fighter danskerklubberne Lyon og Marseille, og sidstnævnte er blot to point efter Les Gones efter sejren i seneste rundes møde. Imens ser agterlanterne Metz mere og mere fortabt ud.

Spil på Ligue 1 hos Betinia

100% op til 1.000 kr.
Kun nye spillere, kun én gang pr. husstand. Min. indbetaling: 100 kr. Maks. bonus: 1.000 kr. Omsætningskrav: 5x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage, fx. (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. Min. odds: 1,50. Bonuskode: MAXSPORT | 18+ | Regler og vilkår gælder* | Spil ansvarligt | StopSpillet.dk | 70 22 28 25 | Selvudeluk via ROFUS.nu Alle regler og vilkår

Paris SG – Monaco: X (1-1)

Fredag d. 6. marts. Kl. 20:45

De to klubber spillede for nyligt to tætte kampe mod hinanden i Champions League (PSG gik videre, men i høj grad hjulpet af to røde kort til Monaco). Nu mødes de så i ligaen (og har endelig haft en uges restitution) hvor pariserne har revanche til gode efter 1-0-tabet hos monegaskerne i efteråret. Men PSG har mindst eet øje rettet mod onsdagens CL-brag mod Chelsea og stiller næppe i stærkeste opstilling mod Monaco. Fx holder træner Enrique nok topscorer Dembélé (tilbage efter skadespause) ude af startopstillingen. Monaco med en del skadestvivl, men det kan blive tæt. Igen.

Mesterhold PSG (nr 1) vandt 0-1 hos Le Havre i seneste runde. Stærk indsats, og kampen kunne være endt 0-4 eller 1-4. Anden L1-sejr i træk inkl 3-0 over agterlanterne Metz i seneste hjemmekamp.

Sideløbende var der så lige CL-sekstendedelsfinalen mod Monaco som pariserne trak sig sejrrige ud af via 2-3-gevinst ude og 2-2 hjemme. Overbevisende var det bestemt ikke – Monaco så rødt i begge kampe og holdt det alligevel tæt – men PSG trak altså det længste strå. Hvilket betyder at Chelsea venter i ottendedelsfinalen med første kamp i Paris på onsdag.

Angriber/topscorer Dembélé har misset PSGs seneste tre kampe. Han er tilbage nu, men træner Enrique nægter at tage chancer med den vigtige offensivmand og lader ham med al sandsynlighed starte på bænken mod Monaco. Chelsea er vigtigere lige nu.

Desuden fortsat tvivl om midtbanefolk Neves (missede Le Havre) og Ruiz (ude siden 27/1). De er næppe med. Ude er stadig offensiv-afløser Ndjantou.

Monaco (nr 7) vandt 2-0 over Angers i seneste rundes hjemmekamp. Anden L1-sejr i træk, inkl 2-3 hos tophold Lens. Gevinsten i Lens var ret heldig; kampen burde være endt uafgjort, men stadig en god indsats mod en stærk modstander. Sejren over svage Angers var helt fortjent.

Og det selv om Monaco ind i mellem de to ligarunder spillede Champions League mod PSG (fik på flot vis 2-2 ude, trods 10 mod 11, men røg ud via samlet 4-5).

Midtbane-afløser Coulibaly er klar efter karantæne. Ukampdygtige pga skader er stadig kreatør Minamino (og den skadesplagede sommertilgang, midtbanemand Pogba), samt førstekeeper Hradecky (afløser Köhn dog ganske god) plus midterforsvarere Dier og Salisu, foruden kant-afløsere Ouattara og Diatta. Mange fravær, men truppen er bred. Desværre er der nu også tvivl om midtbanemand Zakaria der i seneste kampe har figureret i midterforsvaret, samt om defensivmand Teze (højre wingback mod Angers) og den danske angrebsafløser Biereth. Men offensivprofil Akliouche er tilbage efter at være blevet sparet mod Angers.

Bøyes bud: Monaco +1,5 til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Nantes – Angers: 1 (1-0)

Lørdag d. 7. marts. Kl. 17:00

To impotente hold. Angers nok med førstekeeper Koffi tilbage efter skade, men tvivl om centreforward Peter. Det stinker af få mål. Især Nantes har dog brug for en sejr, og jeg kunne godt se bretonerne snuppe en 1-0-gevinst med Centonze som oplægger eller målscorer.

Nantes (nr 17) tabte 1-0 hos Lille i seneste runde. Chancefattig kamp i begge ender, men bretonerne skabte så lidt (xG 0,63-0,19) at Lille-sejren var fortjent.

Modsat forrige runde hvor det var var Nantes der vandt en chancefattig, men fortjent, hjemmesejr over Le Havre (2-0; xG 1,26-0,7). Nu er bretonerne (1-0-6) så tilbage i moradset, og der er syv point op til en plads over stregen.

Angriber/topscorer Abline var tilbage mod Lille efter karantæne mod Le Havre, men startede på bænken og kom først ind i den sidste halve time.  Mon ikke han starter inde nu. Offensiven var meget bleg mod Lille. Bedste mand var (igen-igen) højre wingback Centonze. Han har scoret fire mål og leveret 1 assist i sine seneste otte kampe.

Nok fortsat ukampdygtige: midtbane-afløser Deuff og angrebsreserve Camara.

Angers (nr 12) tabte 2-0 i Monaco i seneste runde. Fortjent nederlag efter endnu en impotent indsats.

Tredje nederlag i træk uden angevinerscoring, inkl 2-0 i Lorient og 0-1 hjemme mod Lille.

Før det vandt angevinerne to 1-0-hjemmesejre i streg, mod agterlanterne Metz og ligeledes formsvage Toulouse, men helt generelt: de er temmelig impotente. Til gengæld nogenlunde solide defensivt, men mod stærke hold kniber det altså.

Førstekeeper Koffi missede Monaco pga en håndskade, men er tilbage i træning og bliver sandsynligvis klar til kamp mod Nantes. Tvivl om angriber Peter.

Bøyes bud: Nantes vinder 1-0 til odds 6,33 – SPIL HER >>*

Auxerre – Strasbourg: X (1-1)

Lørdag d. 7. marts. Kl. 19:00

Strasbourg har et bedre hold, men har et tæt program og er mindre slagkraftig på udebane.

Auxerre (nr 16) spillede 2-2 hos Lorient i seneste runde. Lidt uheldigt (xG sagde 1,12-1,41), men i det mindste et point efter forruge rundes 0-3 hjemme mod Rennes.

Bourgogne-holdet har generelt svært ved at skabe chancer, og det eneste hold Auxerre har slået i seneste 19 runder (til gengæld to gange): agterlanterne Metz.

Ukampdygtige er fortsat januartilgangs-kreatør Faivre, midtbanemand El Azzouzi, midterforsvarer Siwe, offensiv-afløser Coulibaly (ex-FCN) og midterforsvars-afløser Sieralta.

Strasbourg (nr 8) spillede 1-1 hjemme mod Lens i seneste runde. Ret heldigt, for ligatoeren spillede bedst, men den alsacianske topscorer Panichelli sørgede for et point.

Tredje runde i streg med point (efter uheldig 2-1-nederlag i Le Havre), inkl 2-2 i Marseille og 3-1 hjemme mod Lyon. Stærke Strasbourg-indsatser i begge.

I tirsdags vandt Strasbourg så 2-1 hjemme mod den defensivt solide L2-klub Reims i pokalkvartfinalen. Fortjent sejr. Kampens bedste, den 20-årige offensivmand Yassine i sin første start (anden kamp) for alsacianerne siden skiftet fra Dunkerque i midtjanuar.

Bemærk at Strasbourg skal spille Conference League-ottendedelsfinale mod Rijeka næste torsdag.

Efter nogle kampe på L1-bænken startede danske Lucas Høgsberg inde i midterforsvaret i pokalen og gjorde det godt. Men pladskonkurrent Omobamidele gjorde det godt mod Lens, så han kan meget vel få startpladsen tilbage nu.

Stadig ukampdygtig: angriber Emegha. Nyt fravær: midterforsvars-afløser Anselmino.

Bøyes bud: X til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Lens vs Toulouse
Lens

Uafgjort

Toulouse

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Lorient vs Marseille
Lorient

Uafgjort

Marseille

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Angers vs Le Havre
Angers

Uafgjort

Le Havre

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds kan ændre sig. Senest opdateret 12. apr. 23:48

Toulouse – Marseille: 2 (1-2)

Lørdag d. 7. marts. Kl. 21:05

Tre dage efter de mødtes i pokalkvartfinalen (i Marseille), tørner de to sydfranske klubber sammen igen. Toulouse trak det længste strå i pokalen via straffesparkskonkurrence efter en jævnbyrdig 2-2-kamp, og nu er Le TéFéCé hjemme på eget græs. Alligevel læner jeg mod Marseille. Toulouse er nemlig uden sejr i seneste seks kampe, mens Marseille i sidste weekend fortjent slog Lyon. Onsdag kneb det, men nu forstærkes storklubben af midtbane-motor Højbjerg og nok også midtbane-kollega Timber og angriber Gouiri.

Toulouse (nr 11) tabte 1-0 hos Rennes i seneste runde. Fortjent nederlag i en kamp hvor Le TéFéCé skabte meget lidt.

Det var femte runde i træk uden sejr til Toulouse; inkl 1-1 mod oprykker Paris FC i seneste hjemmekamp.

Denne onsdag fik Toulouse dog en markant opmuntring ved at eliminere Marseille i pokalturneringen. På udebane, endda. En jævnbyrdig og overeffektiv kamp endte 2-2, og så trak Le TéFéCé det længste strå i straffesparkskonkurrencen.

Onsdag havde Toulouse forsvarsstyrmand Nicolaisen, midtbanemand Casseres og Dønnum tilbage efter fravær (henholdsvis skade, karantæne og intern karantæne), og det hjalp gevaldigt.

Ukampdygtige er fortsat højre wingback Messali, midtbanemand Abu Francis og angrebsafløser Magri.

Marseille (nr 4) vandt 3-2 hjemme mod Lyon i seneste runde. Fortjent gevinst. 1-2 blev til 3-2 i løbet af de sidste 10 minutter, men Marseille var også bedst forinden.

Første sejr til den nye træner Beye (der efter blot een træningsssession havde åbnet med 2-0-tab i Brest). Godt for moralen i den sydfranske storklub, skulle man synes. Men det gode humør varede ikke længe.

Denne onsdag blev Marseille elimineret i pokalturneringens kvartfinale, hjemme mod Toulouse. Jævnbyrdig affære og 2-2, fulgt af Toulouse-triumf i straffesparkskonkurrencen.

Men det skal med at den danske midtbanemand Pierre-Emile Højbjerg  – vældigt god mod Lyon og generelt en gejst-banerfører – havde karantæne onsdag. Han er tilbage nu. Tilbage er nok også midtbanekollega Timber og angriber Gouiri der blev sparet i pokalen pga småskader. De tre var savnet onsdag.

Bøyes bud: Marseille +0 asian handicap til odds 1,66 – SPIL HER >>*

Lens – Metz: 1 (1-0)

Søndag d. 8. marts. Kl. 15:00

Lens er storfavorit i denne hjemmekamp mod agterlanterne Metz der spiller skidt og må undvære to vigtige spillere, inkl topscorer Hein. Men Lens har en torsdagskamp i benene og har en del fravær, så det kan blive en målfattig affære.

Lens (nr 2) spillede 1-1 i Strasbourg i seneste runde. Anden runde i træk uden sejr til ligatoeren, inkl 2-3 hjemme mod Monaco, men i begge havde Lens fortjent bedre. Burde have fået uafgjort mod monegaskerne og burde have vundet i Alsace.

Les Sang et Or har faktisk spillet godt eller glimrende i alle runder i denne sæson undtagen een: 2-0-tab hos Metz i slutoktober. Har tabt yderligere fire kampe (mod Lyon, PSG, Marseille og Monaco), men alle fire på uheldig og ufortjent vis.

Denne torsdag gjaldt det pokalkvartfinalen hos Lyon, og også her spillede Lens godt. Førte 0-2 før Lyon på heldig vis fik reduceret og så udlignet til allersidst. Lens reagerede fint og vandt straffesparkskonkurrencen.

Back-afløser Masuaku så rødt (på bænken) og har karantæne nu. Fortsat ukampdygtige er midterforsvarere Gradit og Badoo (plus afløser Antonio). 20-årige Ganiou og 19-årige Celik så skidt ud mod Monaco, men har generelt været glimrende afløsere. Også stadig ude: højre wingback Aguilar (skadet siden Monaco-kampen) og venstrefløj Saint-Maximin, skadet mod Strasbourg. Alternativ til sidstnævnte, Said missede pokalkampen mod Lyon og er tvivlsom nu, så det ligner en ny start til afløser Sima. Han scorede dog torsdag, så det kan måske opveje en eventuel træthed.

Metz (nr 18) tabte 0-1 til Brest i seneste rundes hjemmekamp. På papiret ret uheldigt, for xG sagde 1,52-0,87, men messinerne var 11 mod 10 i halvfjerds minutter og burde altså have gjort det bedre.

Tredje Metz-tab i træk, inkl 3-0 hos PSG (der stillede med mange reserver) i seneste udekamp, og tiende tab i seneste 11 runder (undtagelse: en heldig 0-0 hjemme mod Lille).

Agterlanternen har 11 point op til en plads over stregen. Det ser godt nok tungt ud.

Offensivmand/topscorer Hein mangler for tredje kamp i træk; den erfarne defensiv-midtbanemand Stambouli for fjerde opgør i træk.

Bøyes bud: Betbuilder: Lens vinder & Under 2,5 mål til odds 4,00 – SPIL HER >>*

Brest – Le Havre: 1 (1-0)

Søndag d. 8. marts. Kl. 17:15

Brest i klart bedre form end Le Havre.

Brest (nr 9) vandt 0-1 i Metz i seneste runde. Bretonerne så rødt i 22., men fik alligevel scoret i anden halvleg og formåede at holde messinerne fra døren.

Femte gode resultat i træk, inkl 2-0 hjemme mod Marseille i forrige runde (lidt heldigt, men fremragende kampstart og så stædigt forsvar).

Målene mod Marseille og målet mod Metz? Alle sat ind af den store centreforward Ajorque.

Nyt fravær i venstreback Guindo (karantæne). Fortsat ukampdygtig: offensiv-afløser Baldé

Le Havre (nr 13) tabte 0-1 i seneste rundes hjemmekamp mod PSG. Heldigt sluppet; den burde snarere være endt 1-4 eller 0-4. Men kredit til keeper Diaw: Stor kamp.

Andet fortjente nederlag i træk til normannerne, inkl 2-0 i Nantes. Dette efter to heldige hjemmesejre i træk – 2-1 mod Strasbourg og 2-1 mod Toulouse – hvor Le Havre også havde svært ved at producere chancer. Skal med at normannerne var i undertal mod Toulouse (dvs godt kæmpet). Til gengæld var de i overtal mod Strasbourg.

Midterforsvarer/kaptajn Sangante er tilbage efter to kampes karantæne. Tvivl om højreback Nego der missede PSG. Nok fortsat ukampdygtige: midtbanemand Touré og midterforsvarer Seko.

Bøyes bud: Brest til odds 1,85 – SPIL HER >>*

Lille – Lorient: 1 (1-0)

Søndag d. 8. marts. Kl. 17:15

Lille har ikke været det mest pålidelige hold i foråret, men lige nu har Les Dogues tre 1-0-sejre i træk. Har desuden endelig haft en midtuge uden kamp (skal dog spille EL næste torsdag). Lorient har kun tabt een af seneste 13 runder, men bretonerne har været decideret heldige i mange af kampene, inklusive de seneste. Lorient spillede desuden pokal onsdag, røg ud og bør være træt (var 10 mod 11 i 50 minutter). Desuden nogle markante fravær.

Lille (nr 5) vandt 1-0 over Nantes i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent gevinst i chancefattig affære (xG 0,63-0,19).

Offensiven sprudler ikke just, men: Tredje solide indsats og sejr i træk, inkl 0-1 hos Angers i seneste L1-udekamp og en 0-1-gevinst hos Røde Stjerne Beograd i Europa League (Lille scorede så også i forlænget og tog den samlede sejr trods indledende opgørs 0-1 tab på eget græs).

Dette efter en skidt periode i start- og midtfebruar hvor Lille foruden hjemmetabet mod Røde Stjerne var 0-2-1 i Ligue 1.

Højreback Meunier gjorde comeback som indskifter mod Nantes efter en måneds skadespause. Nu er også midterforsvarer Alexsandro tilbage i normal træning efter fire kampes skadespause, og han kan være til rådighed mod Lorient. Fortsat ukampdygtige: angriber/delt topscorer Igamane, offensivmand Mbappé samt venstrefløjs-afløser Sahraoui. Stadig langtidsskadet: højreback-afløser Touré.

Bemærk at Lille skal spille EL-ottendedelsfinale mod Aston Villa næste torsdag.

Lorient (nr 10) spillede 2-2 hjemme mod Auxerre i seneste runde. Anden uafgjorte i træk inkl 3-3 i Nice. Begge resultater: temmelig heldige.

Betegnende for Lorient i denne sæson. Bretonerne har i seneste 13 runder kun tabt een kamp, men mange af pointene må siges at være heldige/ufortjente i forhold til spil og chancer. Men Lorient skal roses for at være mentalt stærk og søge heldet.

Det var dog stolpe-ud i denne onsdags pokalkvartfinale hjemme mod Nice. Endnu en uafgjort (0-0), og igen heldig (men godt kæmpet; bretonerne var 10 mod 11 i det meste af kampen), men i straffesparkskonkurrencen trak Lorient det korteste strå.

Nyt fravær i offensivmand Pagis (karantæne). Samt et sandsynligt ditto i defmidtbanemand/anfører Abergel der pådrog sig en skade onsdag. Ukampdygtige er nok fortsat højreback/midterforsvarer Silva, midtbane-indskifter Fadiga og offensiv-afløser Sanusi – samt den langtidsskadede midterforsvarer Touré.

Bøyes bud: Betbuilder: Lille-sejr & Under 2,5 mål til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Nice – Rennes: 2 (1-2)

Søndag d. 8. marts. Kl. 17:15

Franck Haise fik en god start på tilværelsen som Rennes-træner og skal nu besøge den klub der fyrede ham i december. Det kan meget vel blive til revanche for Haise, for Nice har en del fravær og en onsdagskamp i benene.

Nice (nr 15) tabte 1-0 hos Paris FC i seneste runde. Uheldigt, for xG sagde 1,22-1,24.

Tredje runde i træk med et uheldigt resultat for Riviera-drengene der burde have fået mindst uafgjort i Lyon (2-0-tab) og vundet hjemmekampen mod Lorient (3-3). Samt femte runde i træk uden sejr.

Men denne onsdag var der endelig noget held i sprøjten da Nice trak sig sejrrig ud af pokalkvartfinalen hos Lorient, via straffesparkskonkurrence. Spillet var til gengæld ikke just fantastisk. xG 0,31-0,67 trods Lorient-rødt i 44.

Nok fortsat ukampdygtige: angriber Wahi, fløjafløser Jansson, samt de langtidsskadede midterforsvarere Abdelmonem, Ndahishimiye og Bombito. Desuden stadig tvivl om venstreback Abdi. Men midtbanemand Boudaoui bør være kommet sig over den sygdom der holdt ham ude mod PFC og i pokalen. Og offensivmand Diop er klar efter karantæne.

Rennes (nr 6) vandt 1-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Toulouse. Fortjent gevinst i en chancefattig affære. Solidt.

Dermed har bretonerne vundet tre i træk siden fyringen af cheftræner Beye, inkl 3-1 hjemme mod ligaetter PSG (med interim-træner ved roret) og 0-3 hos Auxerre. Begge temmelig overeffektive, men alligevel: flot.

Toulouse-kampen var den første med ny cheftræner: erfarne og dygtige Haise. Som pudsigt nok er tidligere Nice-mand (fyret i december).

Ukampdygtig er fortsat midterforsvarer Jaquet og nok også stadig højre wingback Frankowski (samt midtbane-afløser Kamara).

Bøyes bud: Rennes +0 asian handicap til odds 1,70 – SPIL HER >>*

Lyon – Paris FC:  X (1-1)

Søndag d. 8. marts. Kl. 20:45

Lyon må undvære nogle ultras pga delvis lukning af en tribune og har en torsdags-pokalkamp i benene (plus udsigt til en EL-kamp næste torsdag). Dertil kommer to L1-nederlag i træk. Mens PFC i seneste runde, efter trænerskifte, vandt første sejr i seneste seks runder. Les Gones bør stadig vinde denne hjemmekamp mod de meget fraværsramte parisere der mangler fem stamspillere, inkl tre nye fravær, men Lyon er også fraværsramt. Det kan godt blive tæt.

Lyon (nr 3) tabte 3-2 i Marseille i seneste runde. Andet fortjente nederlag i træk inkl 3-1 i Strasbourg. Dette efter 10 sejre i streg, inkl 2-0 over Nice i seneste hjemmekamp.

Efter elendig offensiv mod Strasbourg, gik det bedre mod Marseille. Men defensiven – der ellers har været stærk i denne sæson – var ringe i begge opgør. Især (men ikke kun) til sidst mod Marseille der vendte 1-2 til 3-2 i de sidste 10 minutter.

Det så også skidt ud i denne torsdags pokalkvartfinale mod Lens. Lyon havde hjemmebane, men tillod mange chancer og producerede selv temmelig få. Var decideret heldig med at få 2-2 efter at have været bagud 0-2. Tabte så straffekonken. Dog stærk indskiftning af Himbert der assisterede i 67. og udlignede i 94. Noah Nartey gjorde det også nydeligt; den danske offensivmand var klart bedre end han har været i seneste par ligakampe.

Lyon må nok stadig undvære offensivmand Sulc (han har scoret seks mål i sine seneste ti kampe) der blev skadet mod Strasbourg. Ukampdygtige er desuden nok stadig fløjspillere Moreira, Fofana og Nuamah. Fortsat tvivl om forsvarsafløser Kluivert. Ny tvivl om højreback Maitland-Niles der blev skadet mod Lens.

Bemærk at Lyon skal spille EL-ottendedelsfinale mod Celta Vigo næste torsdag.

Paris FC (nr 14) vandt 1-0 over Nice i seneste rundes hjemmekamp. Temmelig heldigt, men ENDELIG en sejr; den første i seneste seks runder. Inkl forrige rundes heldige 1-1 i Toulouse.

Det dårlige spil i Toulouse (og de få sejre) kostede cheftræner Gilli jobbet. Den nye chef – erfarne Kombouaré – fik en resultatmæssigt god start med sejren over Nice, men spilkvaliteten mangler stadig et løft.

Nye fravær pga karantæne: venstreback De Smet (karantæne), midterforsvarer Otavio (normalstarter, men bænk mod Nice) og offensivmand Kebbal (holdets bedste spiller). Pga skader må PFC desuden stadig undvære midterforsvarer Chergui og højreback Traoré.

Bøyes bud: X til odds 3,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et overskud på 0,48 units. I alt 23 optakter (1 misset), balance -12,31 (flatbetting: indsats 207 units), tilbagebetaling 94%. Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 19 tips. Indsats 88 units. Balance +20,24. Tilbagebetaling 123%. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Tips fra Ligue 1

19. apr.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
17:15
Strasbourg vs Rennes Ligue 1

Skriv første kommentar

Skriv et svar