Bøye: Tips til 24. runde i Ligue 1 d. 27/2 – 1/3
Endnu et danskerbrag lukker denne runde ned søndag aften, denne gang mellem Marseille (Højbjerg og O’Reily) og Lyon (Nartey). Tjek alle ni kampanalyser med spilforslag i denne optakt.



Runde 24 i Ligue 1
Endnu et trænerskifte i Ligue 1, denne gang i Paris FC hvor erfarne Kombouaré skal forsøge at sikre oprykkeren en ekstra sæson i den bedste række. I den anden ende skiftes PSG og Lens til at indtage førstepladsen. Kan Lens mon slå formstærke Strasbourg? Rosinen i pølsenden? Derby des Olympiques søndag aften mellem danskerklubberne Marseille og Lyon.
Spil på Ligue 1 hos Betinia
Strasbourg – Lens: X (2-2)
Fredag d. 27. februar. Kl. 20:45
Mange mål i begge holds seneste kampe. Strasbourg holdt senest formstærke Lyon nede på få chancer (lukkede alligevel et mål ind i 3-1-sejren), men Lens har været sæsonens bedste mandskab.
Strasbourg (nr 7) vandt 3-1 over Lyon i seneste rundes hjemmekamp. Stærk indsats og fortjent gevinst mod et hold der kom med ti sejre i træk, men som blev holdt nede på en xG der sagde 0,34.
Bedste mand på banen var kantspiller Moreira der i 23/24 var udlejet til netop Lyon, men i det hele taget imponerende af alsacianerne. Også selv om de faktisk – trods svingende resultater i februar – havde spillet glimrende i et stykke tid; siden startdecember. Også efter startjan-trænerskiftet fra Chelsea-farende Rosenior til O’Neill.
I hele den periode, fra startdec til og med Lyon-kampen, spillede Strasbourg 13 opgør i alle turneringer (inkl pokal og Europa League). 8 sejre, 3 uafgjorte, 2 nederlag. Begge nederlag, i startfebruar, hjemme mod PSG og ude mod Le Havre, var ufortjente; Strasbourg burde have vundet begge. Burde sådan set også have sejret i seneste udekamps 2-2 hos Marseille.
Her leverede danske Lucas Høgsberg desværre en temmelig tung indsats i midterforsvaret, og han var derfor bænket mod Lyon.
Stadig ukampdygtige: angriber Emegha og midtbane-afløser Oyedele.
Bemærk: Strasbourg skal spille pokalkvartfinale mod L2-klubben Reims på tirsdag.
Lens (nr 2) tabte 2-3 til Monaco i seneste rundes hjemmekamp og måtte overlade førstepladsen til PSG. Men den nordfranske klub burde have fået uafgjort. xG sagde 1,79-1,7. Desværre havde målmand Risser en fejlbehæftet dag på kontoret. De unge midterforsvarere Celik og Ganiou ligeså. Ellers spillede Lens godt – om end ikke så sprudlende som i forrige rundes 0-5-sejr hos Paris FC.
Les Sang et Or har spillet godt eller glimrende i alle runder i denne sæson undtagen een (2-0-tab hos Metz i slutoktober). Har tabt yderligere fire kampe (mod Lyon, PSG, Marseille og nu Monaco), men det på uheldig og ufortjent vis.
Tilbage efter henholdsvis sygdom og skadespause er offensivmand Said og defmidtbanemand Sangaré. Nyt fravær i højre wingback Aguilar (normalstarter, men kun indskifter mod Monaco). Fortsat ukampdygtige er midterforsvarere Gradit og Badoo (plus afløser Antonio). 20-årige Ganiou og 19-årige Celik så skidt ud mod Monaco, men har generelt været glimrende afløsere.
Bemærk: Lens skal spille pokalkvartfinale hos Lyon på torsdag.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Rennes – Toulouse: 1 (2-1)
Lørdag d. 28. februar. Kl. 17:00
Rennes har taget to sejre i træk siden trænerfyring og bør også slå Toulouse der mangler effektivitet og har mange fravær.
Rennes (nr 6) vandt 0-3 i Auxerre i seneste runde. Overeffektivt, men sejren var som sådan fortjent.
Dermed har bretonerne vundet to i træk siden fyringen af cheftræner Beye, inkl 3-1 hjemme mod ligaetter PSG. Også dét opgør var overeffektivt af Rennes, men alligevel: flot triumf.
Interim-mand Tambouret havde roret mod PSG, men mod Auxerre var det den nytilkomne cheftræner Haise der havde ansvaret. God start for den dygtige træner.
Haise – der generelt foretrækker at spille med tremandsmidterforsvar – valgte en 4-2-3-1-formation mod Auxerre (lige som Tambouret gjorde mod PSG). Lad os se om det ændrer sig.
Ukampdygtige er fortsat midterforsvarer Jaquet og højre wingback Frankowski (samt midtbane-afløser Kamara).
Toulouse (nr 10) spillede 1-1 i seneste rundes hjemmekamp mod Paris FC. Tredje runde i træk uden sejr (men dog et point efter to nederlag), inkl 2-1-tabet i Le Havre i forrige runde.
Både mod Le Havre (hvor Toulouse var 11 mod 10 i næsten hele kampen) og mod PFC producerede Le TéFéCé mange chancer, men det kneb gevaldigt med effektiviteten.
Midterforsvarer McKenzie er klar efter karantæne, mens midtbanemand Casseres er ny mand i skammekrogen. Også nyt fravær i den danske forsvarsstyrmand Nicolaisen (rygproblemer). Desuden tvivl om angriber Emersonn. Ukampdygtige er fortsat højre wingback Messali, midtbanemand Abu Francis og angrebsafløser Magri. Midtbane-afløser Vossah klar efter skadespause. Ude er stadig kantspiller Dønnum, sat af før PFC-kampen pga dårlig attitude. Normanden deltog i truppens træning onsdag, men klubben melder at han stadig er suspenderet.
Toulouse skal spille pokalkvartfinale i Marseille på onsdag.
Bøyes bud: Rennes til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Monaco – Angers: 1 (1-0)
Lørdag d. 28. februar. Kl. 19:00
Monaco scorede 3 mod Lens og 2 mod PSG. Så bør svage Angers vel være et nemt offer? Måske, men monegaskerne er nok trætte, og de mange fravær. Og Angers er pænt solid defensivt (samtidig temmelig impotent offensivt).
Monaco (nr 8) vandt 2-3 hos topholdet Lens i seneste runde. Temmelig heldigt – xG sagde 1,79-1,7 – men godt kæmpet. Især fordi monegaskerne var bagud 2-0.
Denne onsdag leverede Monaco også en flot fight (trods eliminering) da det i Champions League-returkampen mod PSG i Paris blev 2-2 selv om monegaskerne var 10 mod 11 fra 58. Ikke ulig sidste midtuges hjemmekamp mod PSG hvor Monaco også så rødt (i 48.) og alligevel fulgte pariserne til dørs; tabte 2-3.
I Ligue 1 har Monaco vundet to hjemmekampe i træk, senest 3-1 over Nantes.
Kreatør Golovin er klar efter karantæne mod Lens (russeren havde også karantæne onsdag mod PSG, så han har helt friske ben). Det samme er højre wingback Vanderson. Ny mand i skammekrogen er defmidtbane-afløser Coulibaly. Ukampdygtige pga skader er stadig kreatør Minamino (og den skadesplagede sommertilgang, midtbanemand Pogba), samt førstekeeper Hradecky (afløser Köhn dog ganske god) plus midterforsvarere Dier og Salisu, foruden kant-afløsere Ouattara og Diatta. Mange fravær, men truppen er bred. Midtbanemand Zakaria så godt nok skidt ud i midterforsvaret mod PSG, men centerforsvarer Mawissa gjorde comeback med indskiftning efter skadespause og er måske startkandidat nu.
Angers (nr 12) tabte 0-1 hjemme mod Lille i seneste runde. Burde have tabt endnu større. xG 0,39-2,33. Andet fortjente nederlag i træk, inkl 2-0 i Lorient.
Før det vandt angevinerne to 1-0-hjemmesejre i streg, mod agterlanterne Metz og ligeledes formsvage Toulouse, men helt generelt: de er temmelig impotente. Til gengæld nogenlunde solide defensivt, men mod stærke hold kniber det altså.
Det skal med at kampen mod Lille blev spillet for tomme lægter pga stormvejr.
Højreback Arcus er klar efter karantæne.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,08 – SPIL HER >>*
Uafgjort
StrasbourgBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
Paris SGBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
AngersBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Le Havre – Paris SG: 2 (0-2)
Lørdag d. 28. februar. Kl. 21:05
PSG stiller nok med en del reserver efter midtugens Champions League. Bred trup, bevares (og reserverne vandt i sidste weekend 3-0 over Metz), men Le Havre kan meget vel holde det nogenlunde målfattigt.
Le Havre (nr 13) tabte 2-0 i Nantes i seneste runde. Fortjent nederlag i en kamp hvor normannerne lukkede mål ind i 3. og 34., men alligevel aldrig formåede at svare igen og være farlig. xG 1,26-0,7.
Dette efter to heldige hjemmesejre i træk – 2-1 mod Strasbourg og 2-1 mod Toulouse – hvor Le Havre også havde svært ved at producere chancer. Skal med at normannerne var i undertal mod Toulouse (dvs godt kæmpet). Til gengæld var de i overtal mod Strasbourg.
Angriber Soumaré, der scorede begge mål for Le Havre mod Toulouse, var desværre stort set usynlig i Nantes.
Midterforsvarer/kaptajn Sangante er i karantæne for anden kamp i træk. Nok fortsat ukampdygtige: midtbanemand Touré og midterforsvarer Seko.
Mesterhold PSG (nr 1) vandt 3-0 i seneste rundes hjemmekamp mod agterlanterne Metz og L1-rejste sig dermed hurtigt efter forrige rundes (temmelig uheldige) 3-1-tab i Rennes; tog samtidig førstepladsen tilbage fra Lens. Overlegen indsats selv om PSG stillede med 7-8 reserver mod messinerne.
Denne onsdag gjaldt det så Champions League-returkampen mod Monaco som pariserne med nød og næppe havde slået 2-3 i sidste midtuges udekamp (efter halvvejs-udvisning til en monegasker, ved 2-2). I Paris blev det også en tæt affære – og igen var der rødt kort til Monaco. Denne gang i 58., ved 2-1 til PSG. Alligevel fik monegaskerne udlignet til sidst, men pariserne snuppede altså billetten til ottendedelsfinalerne. Overbevisende? Nej.
Jeg tænker at træner Enrique roterer en del i startopstillingen nu.
Muligvis spilletid til angriber/topscorer Dembélé. Han missede Metz og returkampen mod Monaco, men var tæt på at blive klar til sidstnævnte. Fortsat tvivl om midtbanemand Ruiz, ude siden 27/1, samt om midtbane-afløser Mayulu og offensiv-afløser Ndjantou.
Bøyes bud: Under 3,5 mål til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Paris FC – Nice: X (1-1)
Søndag d. 1. marts. Kl. 15:00
Trænerskifte hos PFC, og rutinerede Kombouaré griber nok opgaven konservativt an. Nice har spillet glimrende i seneste runder, men har pokkers svært ved at vinde.
Paris FC (nr 15) spillede 1-1 i Toulouse i seneste runde. En slags oprejsning ovenpå forrige rundes pinlige 0-5 hjemme mod Lens, men faktisk var pariserspillet ikke ret meget bedre i Sydfrankrig. xG sagde 2,93-0,88, og kun fremragende spil af PFC-keeper Trapp holdt hans hold inde i kampen.
PFC har kun tabt een af seneste fem runder, men 0 sejre i dem, og det dårlige spil (samt en placering som fjerdesidst, lige over stregen) har nu kostet cheftræner Gilli jobbet. I stedet er hyret erfarne Kombouaré (tidligere træner for lokalrival Paris FC: 2009-11, dvs før PSG blev milliard-boostet af Qatar). Kombouaré er typisk defensivt orienteret – i hvert fald i klubber der er nedrykningstruede – så det ligner en kursændring i forhold til temmelig offensive Gilli (om end denne hen ad vejen forsøgte at gøre holdet mere solidt).
Midtbanefolk Lopez og Camara er klar efter karantæne, men pga skader må PFC stadig undvære to stamspillere i midterforsvarer Chergui og højreback Traoré.
Nice (nr 14) spillede 3-3 i seneste rundes hjemmekamp mod Lorient. Underholdende affære, men Riviera-drengene spillede bedst og burde have vundet 3-2. Bretonerne fik dog lige snuppet sig et point via en udligning i 95.
Surt for Nice der dermed er oppe på fire L1-runder i træk uden sejr, inkl 2-0-tabet i Lyon i seneste udekamp. Også i dét opgør burde Nice have fået mere ud af det; i hvert fald uafgjort. Stolpe-ud for tiden, men i det mindste er spillet klart bedre end det var i efteråret.
Højrewingback Clauss startede ude mod Lorient (efter halvsvag kamp mod Lyon), men blev skiftet ind og leverede en god offensiv-indsats, inkl assist. Desværre så det mindre godt ud defensivt; var involveret i Lorients overtids-udligning.
Som mod Lorient må Nice undvære angriber Wahi (tre mål i seks L1-kampe siden han kom til i startjanuar; pladskonkurrent Carlos var lunken mod Lorient) og fløjafløser Jansson.
Midterforsvarere Abdelmonem og Ndahishimiye er tilbage i træning efter skadespause, men er nok ikke helt kampklare endnu. Ude er i hvert fald stadig kollega Bombito.
Bemærk: Nice skal spille pokalkvartfinale hos Lorient på onsdag.
Bøyes bud: X til odds 3,25 – SPIL HER >>*
Lille – Nantes: X (1-1)
Søndag d. 1. marts. Kl. 17:15
Lille er ustabil og har en torsdagskamp (i Serbien) i benene. Svær udekamp for bundhold Nantes, men bretonerne kan måske godt snuppe et point hér.
Lille (nr 5) vandt 0-1 i Angers i seneste runde. Særdeles fortjent gevinst der burde have været større (0-2).
Dvs endelig en sejr til Les Dogues efter seks L1-runder uden. Heraf fire nederlag. Seneste hjemmekamp: 1-1 mod Brest – hvor Lille dog var bedste hold på banen. Det kniber en del med effektiviteten. Målet mod Angers? Straffespark.
Denne torsdag gælder det EL-sekstendedelsfinalens returkamp, i Beograd, mod serbiske Røde Stjerne, som sidste torsdag fortjent vandt 0-1 hos Lille.
Midterforsvarer Alexsandro missede Angers og tvivlsom i Beograd samt mod Nantes. Fortsat ukampdygtige: angriber/topscorer Igamane, højreback Meunier, offensivmand Mbappé samt venstrefløjs-afløser Sahraoui. Stadig langtidsskadet: højreback-afløser Touré.
Nantes (nr 17) vandt 2-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Le Havre. Chancefattig affære, xG 1,26-0,7, og sejr lidt for stor, men bretonerne spillede bedst og fortjente gevinsten.
ENDELIG en sejr til Nantes efter fem nederlag i træk, inkl seneste udekamps 3-1-tab i Monaco.
For een gangs skyld kom højre wingback Centonze (skadespræget efterår; siden december fire mål og een assist i nu syv kampe (dette inkl en skadespause på tre kampe i januar) ikke på scoringslisten, men han var banens bedste spiller. Han har flyskræk og tager typisk bilen til udekampe og gør det nok også nu. Han kørte i 11 timer for at nå frem til Monaco (scorede alligevel sit holds enlige mål); til Lille er der en smuttur på seks timer.
Angriber/topscorer Abline er klar efter karantæne. Fortsat i skammekrogen: højreback-afløser Amian. Nok fortsat ukampdygtige: midtbane-afløser Deuff og angrebsreserve Camara.
Bøyes bud: X til odds 4,50 – SPIL HER >>*
Lorient – Auxerre: 1 (1-0)
Søndag d. 1. marts. Kl. 17:15
Lorient har fået en del flere point end spillet egentlig berettiger, men gejst og effektivitet er altså i top hos det bretonske hold. Det samme kan ikke siges om Bourgogne-klubben Auxerre.
Lorient (nr 9) spillede 3-3 i Nice i seneste runde. Temmelig heldigt, for xG sagde 3-2-sejr til Nice, men bretonerne stjal et point via udligning i femte overtidsminut.
Temmelig betegnende for Lorient i denne sæson. Bretonerne har i seneste 12 runder kun tabt een kamp, men mange af pointene må siges at være heldige/ufortjente i forhold til spil og chancer. Men Lorient skal roses for at være mentalt stærke og søge heldet. Seneste hjemmekamps 2-0-sejr over Angers var i øvrigt fuldt fortjent.
Sandsynligt nyt fravær i venstre wingback Kouassi – een af holdets absolut bedste i denne sæson. Ukampdygtige er nok fortsat midterforsvarer Faye, midtbane-indskifter Fadiga og offensiv-afløser Sanusi – samt den langtidsskadede midterforsvarer Touré.
Bemærk: Lorient skal spille pokalkvartfinale mod Nice på onsdag.
Auxerre (nr 16) tabte 0-3 i seneste rundes hjemmekamp mod Rennes. Meget overdrevne cifre, for xG sagde 0,68-1,13, men godt spillede Bourgogne-klubben bestemt ikke.
Dette efter forrige rundes temmelig heldige (overeffektive) 1-3-sejr hos agterlanterne Metz. Den første sejr i syv runder, fem af dem uden selv at score. Auxerre har generelt svært ved at producere chancer.
Det eneste hold Auxerre har slået i seneste 18 runder (til gengæld to gang): Metz.
Som mod Rennes må Auxerre undvære januartilgangs-kreatør Faivre og offensiv-afløser Coulibaly (ex-FCN). Ukampdygtige er desuden fortsat midtbanemand El Azzouzi, midterforsvarer Siwe og midterforsvars-afløser Sieralta.
Bøyes bud: Lorient til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Metz – Brest: 2 (0-2)
Søndag d. 1. marts. Kl. 17:15
Metz har skabt meget få chancer i seneste kampe (og tabt ni af seneste 10 runder), så det er svært at se agterlanternen volde formstærke Brest synderlige problemer. Især fordi hjemmeholdet stadig mangler topscorer Hein og den erfarne midtbane-ankermand Stambouli.
Metz (nr 18) tabte 3-0 hos Paris SG i seneste runde. Svær udekamp, naturligvis, mod pariserstjernerne, men disse stillede med 7-8 reserver, så at messinerne havde en xG på 0,09? Sølle og pinligt. Kun midtbanemand Traoré kunne forlade banen med løftet pande.
Andet Metz-tab i træk, inkl 1-3 mod Auxerre, i seneste hjemmekamp (chancefattig affære, men to messiner-selvmål), og niende tab i seneste 10 runder (undtagelse: en heldig 0-0 mod Lille i forrige hjemmekamp).
Offensivmand/topscorer Hein mangler for anden kamp i træk; den erfarne defensiv-midtbanemand Stambouli for tredje opgør i træk.
Brest (nr 11) vandt 2-0 over Marseille i seneste rundes hjemmekamp. Overordnet lidt heldigt, for xG sagde 1,26-1,69, men bretonerne præsterede en fremragende start med godt pres og giftige angreb og bragte sig foran med 2-0. i løbet af 29 minutter. Truede også i resten af første havleg. I anden halvleg fokuserede bretonerne på at forsvare sig, men det kan man dårligt fortænke dem i.
Fjerde gode resultat i træk, inkl uheldige 2-2 hos Nice, fortjente 2-0 hjemme mod lokalrival Lorient, samt ret så heldige 1-1 hos Lille. Bretonerne har altså haft heldet med sig i seneste par kampe, men har også søgt det og vist stærk effektivitet.
Begge mål mod Marseille i øvrigt sat ind af den store centreforward Ajorque, mens den bretonske trupbredde også blev demonstreret: Banens bedste mod Lille (og Brests målscorer) var offensivmand Lascary, men mod Marseille startede han ude, og tilbagevendte Doumbia gjorde det godt i stedet.
Umiddelbart ingen fravær.
Bøyes bud: Brest til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Marseille – Lyon: X (2-2)
Søndag d. 1. marts. Kl. 20:45
Derby des Olympiques mellem to storklubber der hader hinanden. Begge tabte i seneste runde, og begge ivrer nok efter at gafle tre point.
Marseille (nr 4) tabte 2-0 i Brest i seneste runde. Det var anden kamp efter fyringen af cheftræner De Zerbi. Første kamp, med interim-mand Abardonado ved roret, endte heldigt 2-2 hjemme mod Strasbourg efter en skidt indsats. Mod Brest, nu med nyansatte Beye med dirigentstokken, spillede Marseille bedre, set over hele kampen, og burde sådan set mindst have fået uafgjort, men kunne ikke rette op på en katastrofal kampstart.
Det nydelige spil startede for sent, og da det kom (i takt med at Brest trak sig tilbage og fokuserede på at forsvare sig), manglede effektiviteten i front.
Forsvarsstyrmand Balerdi missede Strasbourg pga sygdom og Brest pga karantæne; skulle være klar nu.
Bemærk: Marseille skal spille pokalkvartfinale mod Toulouse på onsdag.
Lyon (nr 3) tabte 3-1 i Strasbourg i seneste runde og blev dermed trukket ned på jorden efter ti sejre i træk. Surt, men værre: Indsatsen i Alsace var decideret elendig. Les Gones havde kun fire afslutninger og en xG på sølle 0,34.
Det hjalp ikke at den formstærke offensivmand Sulc blev skadet og udskiftet i 28. Indskifter var den sene januartilgang Noah Nartey, danskeren der havde gjort det flot i sine første kampe for Lyon (overraskende at han ikke startede inde mod Strasbourg; i stedet spillede venstreback Abner fløj og gjorde det skidt…), så offensiven burde stadig stå pænt skarpt. Desværre havde Nartey en dårlig dag og formåede ikke at løfte sine kollegaer. Mindst dårligt var Endrick, og brasilianeren var også langt fra det niveau han ellers har lagt for dagen i Lyon siden sin tidlige januartilkomst.
Den eneste Lyon-mand der kunne gå fra banen med løftet pande, var midtbanemand & målscorer Tolisso.
Lyon må sandsynligvis undvære offensivmand Sulc nu. Ude er desuden nok stadig fløjspiller Moreira. Ukampdygtige er fortsat forsvarsafløser Hateboer og midtbaneafløser Mangala, samt de to langtidsskadede, venstrefløj Fofana og højrefløj Nuamah.
Bemærk: Lyon skal spille pokalkvartfinale mod Lens på torsdag.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.
Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et overskud på 2,86 units. I alt 22 optakter (1 misset), balance -12,79 (flatbetting: indsats 198 units), tilbagebetaling 93,5%. Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 17 tips. Indsats 78 units. Balance +10,14. Tilbagebetaling 113%. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.









