18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 23. runde i Ligue 1 d. 21/2 – 23/2

Formstærke Lyon udfordrer suveræne PSG i Paris, mens Mika Biereth & Monaco besøger Lille. Læs analysen af de to storbrag samt af rundens øvrige syv opgør (inkl spilforslag) i denne optakt.

Alexandre Lacazette. Odds og optakt til Lyon - PSG


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et smalt underskud på 0,14 units (flatbetting). Efter 22 rundeoptakter: 198 tips, balance -26,56, tilbagebetaling pinlige 86,6%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 34 tips, indsats 164 units, balance +31,1, tilbagebetaling 119,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Rennes – Reims: 2 (1-2)

Fredag d. 21. februar. Kl. 20:45

Reims er uden sejr siden november, men producerede fint med chancer i seneste runde og kan meget vel drille Rennes der mangler markante spillere i dette opgør.

Rennes (nr 13) tabte 0-2 til Lille i seneste rundes hjemmekamp. En brat ende på de hvedebrødsdage der har været under den nye træner Beye tog over efter fem nederlag i træk til forgænger Sampaoli. Beye åbnede med to sejre i træk, heldig 1-0 hjemme mod Strasbourg og fortjent 0-2-gevinst ude mod kriseramte Saint-Étienne. Men Lille var for stærk.

Jep, Lille fik først scoret i de sidste 10 minutter, efter Rennes-rødt i 74., men Les Dogues var også overlegne før udvisningen og brændte bl.a. straffespark kort før pausen. Skidt indsats af bretonerne der skabte meget lidt.

Nu må Rennes så undvære nogle særdeles vigtige spillere. Målmand Samba, midterforsvarer Wooh og kreatør Blas har alle karantæne. Midtbanemand James er tilbage fra en tur i skammekrogen, men stadig et fraværsramt hold. Da den talentfulde keeper Alemdar fortsat er ukampdygtig, ligger det til en start mellem stængerne til gamle Mandanda der mildt sagt er over-the-hill, eller som man siger på fransk: Il est dépassé…

Blas kan erstattes af januartilkommer Fofana, indskifter i seneste par runder, men ivorianeren er bedre på midtbanen end i forreste linje, og han leder stadig efter den form der for et par sæsoner siden gjorde ham til stor L1-profil (for Lens).

Mulig debut til midterforsvarer Rouault (tidligere Toulouse), hentet i Stuttgart, men han er nok først klar til kamp i følgende runde. Fortsat ukampdygtig: den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back).

Reims (nr 14) tabte 0-1 til Angers i seneste rundes hjemmekamp. Helt skørt at Champagne-drengene ikke kom på scoringslisten, men nederlaget var fortjent, for Angers producerede endnu flere chancer og var mindre ineffektiv.

Tredje L1-nederlag i træk til Reims, inkl den fortjente 4-0-lussing i Lyon i forrige runde, og Champagne-klubben er uden ligasejr siden november: 0-5-6 i 11 kampe.

Men nu er caretaker Diawara (fik tjansen efter fyring af Elsner i startfebruar) forfremmet til blivende cheftræner, så Reims-ledelsen må være i hvert fald en smule optimistisk efter chanceproduktionen mod Angers.

Fortsat skadestvivl om kreatør Fofana og midterforsvarsafløser Koné. Stadig ude: den danske fløj/angriber Daramy og midtbaneafløser Khadra, samt den nytilkomne angriber Jordan Siebatcheu der ventes ukampdygtig indtil slutmarts. Den 18-årige midtbane-afløser Zabi Gueu der blev udvist til sidst mod Lyon, er fortsat i karantæne.

Bemærk at Reims skal spille pokalsemifinale (sjovt nok mod Angers) på tirsdag. Jeg tror dog ikke klubben vælger at nedprioritere ligaen til fordel for pokalturneringen, for der er kun fire point ned til nedrykningsstregen.

Bøyes bud: Reims +0,25 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Lille – Monaco: X (2-2)

Lørdag d. 22. februar. Kl. 17:00

Monaco har en midtugekamp (og CL-eliminering) i benene, men Biereth & Co er i målhopla. Det er Lille dog også.

Lille (nr 5) vandt 0-2 i Rennes i seneste runde. God reaktion på forrige rundes pinlige (og lidt uheldige) 1-2-tab hjemme mod bundhold Le Havre.

Le Dogues fik først hul på bylden til sidst efter Rennes-rødt, men var også spillemæssigt overlegen før udvisningen. Brændte straffe kort før pausen. Men den helt store historie fra kampen er den dybtliggende spilfordeler Bentaleb der var tilbage efter laaang pause pga hjerteproblemer a la Christian Eriksen, og hvad gør den algieriske midtbanemand (nu med indopereret hjertestarter) mon, fire minutter efter at være blevet skiftet ind? Han scorer såmænd. Startklar er han nok stadig ikke helt, men sikke et comeback…

Straffesynderen var angriber Akpom, hans første start siden januarskiftet fra Ajax, men han tog revanche med et sejrscementerende mål til sidst. Og lignede i det hele taget et glimrende alternativ til topscorer David der nu er tilbage efter skadespause.

Tilbage er også midtbanemand Angel Gomes og højrefløj-afløser Fernandes. Sidstnævnte har været savnet fordi idealstarter Zhegreva er ukampdygtig siden midtdecember. Nyt fravær i venstreback Bakker, og kollega Ismaily er tvivlsom, men Gudmundsson er også en glimrende venstreback. Ukampdygtige er fortsat højreback-afløser Santos og midterforsvarsafløser Umtiti.

Monaco (nr 4) vandt 7-1 over Nantes i seneste rundes hjemmekamp. Overvældende cifre – der i øvrigt inkluderede et hattrick af Mika Biereth; det andet af slagsen i seneste tre runder af den danske angriber – men det skal med at Nantes så rødt i ottende minut, fire minutter efter at have bragt sig foran 0-1.

Dvs: Flotte cifre, men kampstarten var knapt så imponerende. Det skal dog også med at monegaskerne havde en midtugekamp i benen; havde tre dage forinden tabt 0-1 hjemme mod Benfica i CL-playoff; 10 mod 11 i det meste af opgøret.

Returkampen i Portugal blev spillet i tirsdags. Her scorede Biereth (var kun indskifter) ikke, men Monaco fik alligevel 3-3 (meget overeffektivt). Efter hjemmebane-tabet var det dog ikke nok til at gå videre.

Hvormed monegaskerne i øvrigt er uden sejr på udebane i seneste SYV udekampe. Nederlag i seneste L1-udekampe, 2-1 hos bundhold Montpellier og 4-1 hos tophold PSG.

Midtbanefolk Zakaria og Musrati, samt højreback Vanderson, havde karantæne i tirsdagens CL; kan være med nu. Fortsat skadestvivl om kreatør Golovin og defmidtbane-afløser Magassa. Fortsat ukampdygtig: angriber Balogun.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,55 – SPIL HER >>*

Saint-Étienne – Angers: X (2-2)

Lørdag d. 22. februar. Kl. 19:00

Kriseramte Saint-Étienne blæser til angreb, og det bør blive underholdende mod Angers der er svækket på den defensive midtbane, styrket på den offensive. Angevinerne må undvære den 2025-stærke angriber Lepaul, men har hurtige Dieng tilbage; oplagt afløser.

Saint-Étienne (nr 16) tabte 5-1 i Marseille i seneste runde. Store stryg. Tredje nederlag i træk, inkl 4-1 hos Lille og 0-2 hjemme hos Rennes (et nederlag der nemt kunne have lydt 0-4).

Jep, norske Horneland har problemer med at få helgenklubbens defensiv til at fungere for tiden…

Nu er den erfarne og hurtige back Macon (højre og venstre) og midtbaneafløser Moeffek klar efter skadespause, men højreback Appiah er stadig skadet, og der er tvivl om venstreback Cornud; Macon kan i sagens natur kun udfylde een af pladserne… Spørgsmålet er også om han har kondition til 90 minutter efter en skadespause på tre måneder. Fortsat ukampdygtig er nok fløjspiller Old.

Angers (nr 11) vandt 0-1 i Reims i seneste runde. Fortjent og velkommen gevinst efter tre runder i streg uden sejr, inkl forrige rundes fortjente 0-2-nederlag hjemme mod ligatoer Marseille.

En pudsig kamp, for både Reims og Angers producerede mange chancer (mange flere end mod Marseille), men det kneb i dén grad med afslutningseffektiviteten. Angevinerne lykkedes dog med at putte en enkelt i kassen, ved fløjspiller El Melali.

Desværre for Angers, blev angriber Lepaul (syv mål i 2025, heraf fire i Ligue 1) skadet, og han går nok glip af de næste to-tre kampe. Ude er nok desuden stadig midtbanemand Biumla der missede Reims. Ukampdygtige er i hvert fald fortsat højreback Arcus, samt midterforsvarsafløsere Khaled og Hountondji. Desuden nyt fravær, pga karantæne, i defmidtbanemand Ahoulou. Men kreatør Abdelli og angrebsafløser Dieng skulle være klar efter at være gået glip af Reims pga skader.

Bemærk at Angers skal spille pokalsemifinale (sjovt nok mod Reims) på tirsdag. Kunne angevinerne evt fristes til at nedprioritere ligaen til fordel for pokalturneringen? Tjah. De har otte point ned til stregen, så måske. Jeg tror det dog ikke.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Auxerre – Marseille: 2 (1-3)

Lørdag d. 22. februar. Kl. 21:05

Marseille viser stærk form og ventes at vinde her. Men hjemmeholdet kan godt bide fra sig med farlige kontraer – bare spørg Marseille der tabte til Bourgogne-klubben i november.

Auxerre (nr 12) spillede 2-2 i Brest i seneste runde. Niende runde i træk uden sejr til Bourgogne-klubben, men anden runde i streg med point, inkl 2-2 mod Toulouse i seneste hjemmekamp.

Dét point var dog heldigt, og det var pointet i Brest også. Og det selv om træner Pelissier i Brest forsøgte sig med et nyt system: 4-2-3-1 i stedet for det normale tremands-midterforsvar. Auxerre var offensivt bedre end mod Toulouse, men var samtidig mindre solid i forsvaret.

Højreback Joly er tilbage efter karantæne, men midterforsvarer Diomandé er fortsat skadet. Offensivmand & topscorer Traoré fik et skrub mod Brest, men ventes klar til kamp mod Marseille.

Marseille (nr 2) vandt 5-1 over Saint-Étienne i seneste rundes hjemmekamp. Suveræn indsats, og sejren kunne såmænd også have lydt 6-1. Sprudlerier. Med danske Pierre-Emile Højbjerg som aktiv deltager med to assists.

Det var den sydfranske storklubs tredje sejr i træk, inkl 0-2-gevinsten i Angers i seneste udekamp.

Midterforsvarer Balerdi har karantæne i denne runde, men kollega Kondogbia vendte efter skadespause tilbage mod Saint-Étienne, som indskifter, og han er startkandidat nu. Kreatør Harit er nok stadig ukampdygtig, men savnes ikke synderligt.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Nantes – Lens: X (1-1)

Søndag d. 23. februar. Kl. 15:00

Lens har tabt to i træk. Det kunne godt ligne en pointdeling mod svækkede Nantes der er groggy efter en lussing i sidste weekend.

Nantes (nr 15) tabte 7-1 i Monaco i seneste runde. Tunge tæv. Det skal med at Nantes faktisk kom foran 0-1 i fjerde minut, ved angriber Abline, men i ottende minut blev venstreback Cozza udvist, og så blev bretonerne flået i stumper og stykker – om end den monegaskiske udligning først faldt i 44. minut.

10 mod 11, men stadig et pinligt stort tab der bestemt ikke huede de gule fans. Det var Nantes’ andet nederlag i træk – efter fem runder i streg uden – inkl fortjente 0-2 mod lokalrival Brest i seneste hjemmekamp.

Venstreback Cozza og defmidtbanemand Chirivella har karantæne nu. Fortsat skadestvivl om den talentfulde midterforsvarer Zeze og om den nytilkomne defmidtbanemand Coquelin. Sandsynligvis stadig ukampdygtig: den hængende angriber Kadewere (god sæson, men skadet siden 3/11).

Lens (nr 8) tabte 0-2 til Strasbourg i seneste rundes hjemmekamp. Som forrige rundes 2-0-tab i Nice et fortjent nederlag, om end Strasbourg først scorede i kampens døende minutter, efter rødt kort til Lens i 72. Den nordfranske klub producerede simpelthen for få chancer før det røde kort, trods boldbesiddelses-overvægt.

Skuffende efter en nydelig periode i slutjanuar med to fortjente sejre i træk.

Nu har Lens jernmands-midterforsvarer Medina tilbage efter karantæne, mens venstreback Machado og midterforsvarsafløser Ojediran er nye i skammekrogen. Tvivl om målmand Ryan (januartilkommer med to starter) der har misset de seneste to kampe. Ukampdygtige er fortsat offensiv-afløsere Satriano og Lascary.

Bøyes bud: X til odds 3,25 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Le Havre – Toulouse: X (1-1)

Søndag d. 23. februar. Kl. 17:15

Hmm. Hjemmeholdet vandt en sjælden sejr i seneste hjemmekamp, men er generelt skidt kørende. Toulouse er fortsat fraværsramt.

Le Havre (nr 17) tabte 1-3 til Nice i seneste rundes hjemmekamp. Lidt for stort, men fortjent nederlag. Nice scorede i øvrigt det sidste mål i 94., tre minutter efter at være blevet reduceret til 10 mand. Le Havre pressede selvfølgelig på, og det blev straffet.

Dermed kom normannerne hurtigt ned på jorden igen efter forrige rundes flotte (og lidt heldige) 1-2-sejr hos stærke Lille (Le Havres første L1-sejr siden november).  Men uventet var det ikke, trods gevinsten mod Lille. Le Havre har nu tabt SEKS L1-hjemmekampe i streg.

Det skal med at Le Havre blev ramt af to idealstarter-afbud kort før kampstart: midterforsvarer Lloris var syg, mens offensivmand Casimir måtte melde forfald pga en skade. Lloris bør være klar nu, mens der er tvivl om Casimir. Desuden stadig skadestvivl om venstreback Ballo-Touré (januartilgang), offmidtbane-afløser Kuzyaev samt angrebsafløser Logbo. Den erfarne def-midtbanemand Touré, ude siden midtjanuar, er nok fortsat ukampdygtig.

Toulouse (nr 10) tabte 0-1 til førerhold PSG i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent nederlag der lige så vel kunne have lydt 1-3.

Dermed er Toulouse uden sejr i seneste seks runder, inkl (ret uheldige) 2-2 hos Auxerre i seneste udekamp.

Danske Rasmus Nicolaisen (ude siden september) og førstekeeper Restes er fortsat ukampdygtige, mens højreback/midterforsvarer Sidibé samt offensivfolk Gboho og King fortsat er tvivlsomme. Men i hvert fald Gboho ser ud til at blive klar mod Le Havre. Ude resten af sæsonen: midtbaneafløser Schmidt.

Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Nice – Montpellier: 1 (3-1)

Søndag d. 23. februar. Kl. 17:15

Sydfransk dyst som Nices Riviera-drenge bør vinde. Agterlanternen Montpellier lækker som en si og er stadig svækket i forsvaret. Mens Nice har folk tilbage fra karantæne.

Nice (nr 3) vandt 1-3 i Le Havre i seneste runde. Fortjent gevinst. Nice scorede endda kampens sidste mål (i 94.) efter at være blevet reduceret til 10 mand tre minutter forinden. Effektivt.

Dermed er Riviera-drengene 3-1-0 i seneste fire runder, inkl fortjente 2-0 mod Lens i seneste hjemmekamp, og de har i seneste ni runder kun tabt (ufortjent) hos stærke Lille.

Nice har midtbanetekniker Boudaoui og midterforsvarer Ndayishimiye klar efter karantæne, mens venstreback Bard (højremand i tremandsmidterforsvar mod Le Havre) er ny mand i skammekrogen. Ikke det største tab; Abdi (har neto forlænget sin kontrakt) er stærk på højre wingback, og Ndayishimiye kan udfylde hullet i midterforsvaret.

Stadig ukampdygtige: venstrefløj Boga (ude siden startdec) samt nok angriber Moffi og midtbanemand Sanson. De to sidstnævnte er begyndt at træne med, men de har været ukampdygtige siden sommerferien, så det varer nok lidt før de kan spille.

Montpellier (18) tabte 1-4 til Lyon i seneste rundes hjemmekamp. Kæmpede sig godt tilbage efter Lyons chokføring i tredje minut; udlignede i 38. Men faldt sammen i anden halvleg.

Ret beset var Lyon super-overeffektiv – havde ikke reelle chancer til flere end to mål – men nederlaget som sådan var fair nok, og det er ildevarslende for Montpellier at holdet i dén grad kan kollapse. Der ER gejst, men ikke så meget som der burde være.

Tredje klare nederlag i træk (efter en opblussen med to sejre, inkl mod Monaco, i træk i januar), inkl 2-0 i Strasbourg i seneste udekamp (også retfærdigt tab, om end uheldigt stort), og Montpellier har tre point op til en playoff-plads, seks op til direkte redning.

Jeg meldte defmidtbanemand Chotard og kollega Nzingoula ude med karantæne i seneste runde. Det var forkert; de var med, og det er de nok også nu. Chotard missede en træning i ugens løb pga influenza, men ventes klar til kamp. Det samme med kollega Ferri (træthed i ugens løb) og fløjspiller Coulibaly (målscorer mod Lyon hvorefter han udgik med krampe).

Midterforsvarer Kouyaté er desuden tilbage efter skadespause, men startkollegaerne Omeragic og Sagnan (han har desuden karantæne)), samt afløsere Maksimovic, Jullien og Dzodic er stadig ukampdygtige. Det samme er nogle marginalfolk: Maamma, Issoufou og Guegin. Fraværslisten er stadig lang.

Bøyes bud: Nice -1,5 asian handicap til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Brest: X (1-1)

Søndag d. 23. februar. Kl. 17:15

Formstærke Strasbourg er favorit her, men Brest er et såret dyr efter en CL-ydmygelse i Paris. Bretonerne vandt bronze i sidste sæson og har et glimrende hold.

Strasbourg (nr 7) vandt 0-2 i Lens i seneste runde. Imponerende skalp og fortjent nok. Alsacianerne fik først hul på bylden i kampen sidste minutter, efter rødt kort til Lens og indskiftning af højrekantsmand Bakwa (mål + assist), klar efter skadespause. Men sejren var fortjent i en affære hvor Lens trods megen boldbesiddelse kom frem til meget få chancer.

Det var Strasbourgs anden sejr i træk, inkl ligeledes fortjente 2-0 hjemme mod Montpellier, og alsacianerne er 7-2-1 i seneste ni runder, dvs fra startdecember. Inkl et vældigt uheldigt nederlag i Rennes 2. februar hvor Strasbourg var bedste hold på banen.

Nyt fravær i defensivmand Doukouré. Fortsat skadestvivl om højrekantsmand Bakwa der har misset de seneste fire kampe, men der er håb om at han kan være med mod Lens. Nok stadig ukampdygtig: venstreback Wiley (samt nogle marginalfolk).

Nu må Strasbourg desværre undvære een af sine allerbedste spillere, defmidtbanemand Santos der har karantæne. Pladsen kan dog udfyldes af glimrende Doukouré der er tilbage fra sin tur i skammekrogen. Der er nemlig tvivl om midterforsvarer Omobamidele der udgik med skade et kvarter inde i kampen mod Lens og næppe bliver klar mod Brest (indskifter Sylla gjorde det dog godt mod Lens), samt om højreback/højre-midterforsvarer Doué (han ventes dog klar). Venstrebacks Wiley og Delaine samt angrebsindskifter Sahi er nok fortsat ukampdygtige.

Brest (nr 9) spillede 2-2 hjemme mod Auxerre i seneste runde. Temmelig uheldigt, for selv om Auxerre var foran to gange, var det bretonerne der havde flest og bedst chancer.

Skidt resulat, men spillet var ok, og Brest er 4-1-1 i seneste seks L1-runder (inkl 0-2-sejr i Nantes i seneste udekamp) hvor det kun er blevet til nederlag mod PSG (2-5 1. februar).

MEN: Sideløbende er det blevet til TO yderligere nederlag mod PSG, i Champions League-playoff, hvor Brest har fået tæv med først 0-3 hjemme og denne onsdag med 7-0 i Paris. Av.

Tvivl om højre-kreatør Del Castillo der har misset Brests seneste tre kampe. Ude er nok fortsat venstreback Amavi, men kollega Haidara og defmidtbanemand Martin gjorde comeback mod PSG i CL efter skadespause. Ukampdygtig efter skade mod Auxerre: offensivafløser Salah.

Bemærk at Brest skal spille pokalsemifinale (mod en L2-klub) på onsdag.

Bøyes bud: X til odds 3,66 – SPIL HER >>*

Lyon – PSG: 2 (2-4)

Søndag d. 23. februar. Kl. 20:45

Lyon er i målhopla, og Lacazette, Mikautadze & Co bør kunne score mod PSG. Der dog nok også smider nogle stykker i nettet; pariserne vandt 7-0 over Brest i midtugen. Sprudlerier.

Lyon (nr 6) vandt 1-4 i Montpellier i seneste runde. Overeffektivt – Les Gones ramte stort set alt hvad der rørte sig – men gevinsten som sådan var fortjent nok. Frontløber Mikautadze nettede i tredje minut, hans andet mål i seneste to runder. Pladskonkurrent Lacazette startede på bænken efter at have misset forrige runde, men blev skiftet ind og scorede. Lyon er velekviperet i front.

Det var Lyons anden store sejr i træk, inkl 4-0 hjemme mod Reims, og den nye træner Paulo Fonseca (der åbnede med et 3-2-tab i Marseille i startfebruar) ser virkelig ud til at have løftet humøret i storklubben fra Frankrigs gastronomiske hovedstad.

Nu gælder det så en match mod klubben fra den politiske hovedstad, ligaetter PSG som Lyon tabte 3-1 til i Paris i december. Nu håber Fonseca & Co på at kunne gøre det bedre og nærme sig top3 (pt fire point op).

PSG (nr 1) vandt 0-1 hos Toulouse i seneste runde. Fortjent sejr (trods en reservepræget opstilling); syvende i træk, inkl CL og pokalturnering.

Denne onsdag blev det til den sjette sejr i streg da pariserne stortævede Brest i Paris i CL-playoff: 7-0. Syv målscorere, men for een gangs skyld ingen scoring af Dembélé (15 mål i 2025).

Den hurtige højrekantsmand/midtbanespiller Emery mangler stadig, men der er diverse gode alternativer.

Bemærk at PSG skal spille pokalsemifinale (mod en fjerdedivisionsklub) på onsdag.

Bøyes bud: Over 3,5 mål til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Tips fra Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar