18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 20. runde i Ligue 1 d. 30/1 – 1/2

Masser af spænding i toppen, men stort gab mellem bundtrioen og top15. Tjek rundens ni kampanalyser med spilforslag i denne optakt.

Optakt til 20. Ligue 1-runde der inkluderer søndagens brag mellem formstærke Strasbourg og ligaetter PSG.

Runde 20 i Ligue 1

Lens snublede i Marseille i runde 19, og Paris SG generobrede førstepladsen. Den vil pariserne naturligvis gerne holde fast i, men de har en CL-midtugekamp i benene og et øje rettet mod Le Classique i Runde 21, så Strasbourg kan evt drille PSG i Alsace. Mens Lens bør slå bundhold Auxerre. Marseille? Heldig mod Lens, men røg ud af CL. Udekamp mod Paris FC kan blive svær. Samtidig: Bundtrio – Metz, Auxerre og Nantes – har stort hul op. Men tegn på bedre spil i Nantes.

Spil på Ligue 1 hos Betinia

100% op til 1.000 kr.
Kun nye spillere, kun én gang pr. husstand. Min. indbetaling: 100 kr. Maks. bonus: 1.000 kr. Omsætningskrav: 5x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage, fx. (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. Min. odds: 1,50. Bonuskode: MAXSPORT | 18+ | Regler og vilkår gælder* | Spil ansvarligt | StopSpillet.dk | 70 22 28 25 | Selvudeluk via ROFUS.nu Alle regler og vilkår

Lens – Le Havre: 1 (1-0)

Fredag d. 30. januar. Kl. 20:45

Lens tabte senest i Marseille (og mistede dermed førstepladsen), men det var uheldigt. Nu genfinder Les Sang et Or nok sejrssporet trods fortsat svækket i midterforsvaret. Le Havre med tre glimrende resultater i træk, men normannerne skaber få chancer og kan næppe holde Lens i skak. Men kan måske holde det pænt tæt.

Lens (nr 2) tabte 3-1 i Marseille i seneste runde og blev dermed overhalet af PSG i toppen af rækken. Surt for den nordfranske klub der har præsteret så flot i denne sæson, herunder med OTTE L1-sejre (10 sejre inkl pokalen) i træk op til Marseille-dysten, inkl en 1-0-sejr over Auxerre i seneste hjemmekamp der burde være vundet større.

Men faktisk havde Lens fortjent bedre i Marseille; uafgjort. Uheld og skidt spil af målmand Risser (samt forsvarer Udol) kostede dyrt; samtidig var højrefløj Thauvin (ex-Marseille) ikke så dominerende som normalt. Men som sådan var Lens-spillet ganske godt.

Les Sang et Or har spillet godt eller glimrende i alle runder i denne sæson undtagen een (2-0-tab hos Metz i slutoktober). Har tabt yderligere et par kampe (mod Lyon og PSG), men det på uheldig og ufortjent vis. Marseille-opgøret slutter sig til dén kategori.

Midtbanemand Haidara (nyligt erhvervet i Leipzig) er nok ikke spilleklar endnu. Ukampdygtig er desuden fortsat midterforsvarer Gradit (siden 8/11; den unge afløser Ganiou gør det glimrende), og kollega Baidoo mangler for anden kamp i træk. Det er et problem, for det kniber med midterforsvarere i truppen. Mod Marseille blev venstre wingback Udol (stærk sæson – men som wingback) rykket ind som venstremand i tremands-midterforsvaret, og dét eksperiment faldt meget skidt ud.

Ude er også fortsat offensiv-afløser Guilavogui. Den nytilkomne venstreback Masuaku er også på skadeslisten.

Bemærk at Lens skal spille pokalkamp på onsdag: hos L2-klubben Troyes.

Le Havre (nr 13) spillede 0-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Monaco. Chancefattig affære, især fra normannernes side. xG 0,25-0,5. God debut til nytilkomne Gourna på defensivmidtbanen.

Tredje glimrende resultat i træk, inkl fortjente 2-1 hjemme mod Angers og heldige 1-1 hos Rennes.

Førstekeeper Diaw vendte tilbage fra CAN før Monaco-kampen, men var træt og blev sparet (afløser Mpasi stod glimrende). Nok fortsat ukampdygtige: midtbanefolk Touré (rutineret defensivmotor) og Khadra (afløser). Desuden tvivl om midterforsvarer Lloris der missede Monaco.

Bøyes bud: Lens vinder med eet mål til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Paris FC – Marseille: X (2-2)

Lørdag d. 31. januar. Kl. 17:00

PFC spillede 0-0 i seneste runde, men det var mod defensive Angers. Kampen mod den svingende storklub Marseille bliver nok en anderledes åben og underholdende affære.

Paris FC
(nr 16) spillede 0-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Angers. Rimeligt resultat af en chancefattig affære. Men temmelig skuffende for pariserne der i forrige runde fortjent vandt 1-2 hos Nantes (efter at have taget en choksejr på 0-1 hos lokalrival og storebror PSG i pokalen).

Midterforsvarer Chergui missede Nantes og Angers; mangler nok også nu. Samme med den erfarne midtbanemand Lees-Melou, skadet siden november.

Bemærk at PFC skal spille pokalkamp på onsdag: mod Lorient.

Det er op og ned for Marseille (nr 3) for tiden. Den sydfranske storklub åbnede 2026 med at tabe 0-2 hjemme mod Nantes (Marseille så rødt to gange), men rejste sig så med stærk indsats i Supercuppen mod PSG, storsejr over en sekundaklub i pokalen samt 2-5-sejr hos Angers. Det blev så 0-3 hjemme mod Liverpool i Champions League, men i sidste weekend tog Marseille en god skalp ved at vinde 3-1 hjemme mod ligaetter Lens. Heldigt i et opgør der burde være endt 1-1, men vældigt vigtigt i topkampen.

Sejren over Lens kom i stand bl.a. på et mål af den nytilkomne offensivmand Nwaneri der fik lov at starte inde i stedet for topscorer Greenwood. Også god debut af midtbanemand Timber.

Men denne onsdag tabte Marseille 3-0 hos Club Brügge og røg dermed ud af Champions League. Overdrevne cifre, men fortjent tab. Grum fadæse for klubben der for to runder siden lå lunt til en sekstendedelsfinale. Skidt spil, først og fremmest, af målmand Rulli og angriber Gouiri (alternativ Aubameyang var ikke meget bedre da han blev skiftet ind).

Nwaneri har friske ben; var ikke med i CL-kampen. Ukampdygtig er nok stadig venstreback Emerson.

Bemærk at Marseille skal spille pokalkamp på tirsdag: mod Rennes. Det bliver den sydfranske klubs opgør nr ni på blot 30 dage. Og weekenden efter? Dér venter såmænd Le Classique hos ærkefjenden PSG.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Lorient – Nantes: X (1-2)

Lørdag d. 31. januar. Kl. 19:00

Lorient (nr 8) vandt 0-2 hos Rennes i seneste runde. Stærk sejr hos en lokalrival der har et klart større budget. Der skulle dog en del held til, for xG sagde 1,76-1,29. Men endnu en god kontrapræstation af bretonerne – a la forrige rundes 1-3-gevinst i Monaco.

Ottende1-runde i træk med point til Lorient (fire sejre), inkl uheldige 1-1 mod Metz i seneste hjemmekamp. Faktisk har Lorient kun tabt hos førerhold Lens i sidste ti runder – og det selv om fem mand var væk fra midtdec til midtjan pga CAN. Dertil kom diverse skader.

Bemærk at Lorient skal spille pokalkamp mod Paris FC på tirsdag. Her ventes midterforsvarer Yongwa, højrekantsmand Katseris og angrebs-afløser Tosin at kunne gøre comeback efter skadespause. Men til Nantes bliver de næppe klar.

Ude er nok også fortsat midterforsvarer Faye, midterforsvars-afløser Touré, angrebs-indskifter Bamba og midtbane-indskifter Fadiga.

Desuden ny tvivl om førstekeeper Mvogo og afløser Kamara, samt om forsvarsafløser Cadiou. Mon dog ikke Mvogo bliver klar.

Nantes (nr 18) tabte 1-4 til Nice i seneste rundes hjemmekamp. Tunge cifre, for xG sagde snarere 1-1 eller måske endda 2-1. Men Nice var vældigt effektiv, og Nantes havde – trods en trøstescoring kort før pausen – ikke moralen til at gøre comeback efter første halvleg hvor den stod 1-3. Samtidig havde den rutinerede keeper Lopes en meget skidt dag på kontoret.

Andet L1-tab i træk inkl fortjente 1-2 hjemme mod Paris FC i forrige runde. Dermed tog Nantes en choksejr i seneste L1-udekamp, i startjanuar, hvor det blev til 0-2-sejr mod Marseille. Det skal dog med at storklubben blev ramt af to dumme udvisninger.

Nantes er tredjesidst (dvs playoff-pladsen), a point med nr næstsidst og med seks point op til nr fjerdesidst. Men der er tegn på fremgang, synes jeg. Januartilgang Cabella, erfaren kreatør, scorede mod Marseille, og han spillede en god kamp mod Nice. Hvor Nantes’ mål i øvrigt blev sat ind af angriber Mohamed, tilbage fra CAN.

Midterforsvarer Tati har karantæne i weekenden, og ude for anden kamp i træk er nok venstre wingback Machado der udgik med skade mod PFC. Men den målfarlige højre wingback Centonze, der har misset de seneste tre Nantes-kampe (efter scoring i tre opgør i træk), er nok tilbage. Et klart boost, i givet fald.

Den nytilkomne midtbanemand Youssif får muligvis debut mod Lorient. Nantes har også lige hentet den erfarne højreback Guilbert, men han når ikke at blive klar til weekenden.

Bøyes bud: Nantes +0,5 asian handicap til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Brest vs Marseille
Brest

Uafgjort

Marseille

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Lens vs Monaco
Lens

Uafgjort

Monaco

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Toulouse vs Paris FC
Toulouse

Uafgjort

Paris FC

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds kan ændre sig. Senest opdateret 18. feb. 16:59

Monaco – Rennes: X (1-1)

Lørdag d. 31. januar. Kl. 21:05

Rennes med markant fravær på midtbanen og et træls lokalderby-nederlag i bagagen. Men Monaco har en midtugekamp i benene og har ikke just imponeret i Ligue 1 i år.

Monaco (nr 9) spillede 0-0 hos Le Havre i seneste runde. Chancefattig affære: xG 0,25-0,5. Ikke just imponerende af den monegasgiske offensiv, men dog et point efter fire L1-nederlag i træk, inkl forrige rundes 1-3 hjemme mod Lorient.

Og så var der naturligvis sidste midtuges 6-1-lussing hos Real Madrid i CL. Monaco spillede klart bedre i denne midtuges CL, onsdag, hjemme mod Juventus. Dominerede og burde have vundet (1-0). Forbavsende godt spillet af det ellers trængte (og mandefaldsramte) Monaco-hold.

Manager Pocognoli var egentlig blevet afkrævet en stærk reaktion mod Le Havre efter Madrid-miséren, men klubledelsen huggede altså ikke hovedet af ham før Juventus. Og gør det nok heller ikke nu. Dels fordi holdet leverede en glimrende indsats mod Den Gamle Dame; dels fordi pointet betød at Monaco snuppede en billet til sekstendedelsfinalerne.

Monaco må fortsat undvære mange spillere: førstekeeper Hradecky, midterforsvarere Faes, Mawissa og Salisu, kreatør Minamino samt nok også stadig midtbanemand Pogba (om end sidstnævnte ikke har været fast starter siden hans dopingkarantæne sluttede og han fik kontrakt i Monaco).

Især midterforsvaret er trukket tyndt, men back-/midtbane-afløser Teze gjorde det faktisk aldeles glimrende som centralforsvars-vikar mod Juventus. Erfarne Dier er muligvis tilbage efter at have misset Juve, men ellers er fleksible Teze åbenbart en glimrende makker til forsvarsstyrmand Kehrer.

Bemærk at Monaco skal spille pokalkamp på torsdag: mod Strasbourg.

Rennes (nr 7) tabte 0-2 hjemme mod Lorient i seneste rundes Bretagne-derby. Andet dårlige resultat i træk – inkl 1-1 hjemme mod Le Havre – efter to L1-sejre i træk og 6-2-1 i ni runder fra slutoktober (kun tab hos PSG).

Men faktisk spillede Rennes godt i begge kamp og burde have vundet dem. Surt uheld. Så den spillemæssige form er der stadig; det er blot stolpe-ud for tiden.

Spilfordeler Rongier var tvivlsom før Lorient, men spillede (og gjorde det ok), ligesom en anden tvivlsom, højre wingback Frankowski, gjorde det. NU skulle Rongier så være ude; skadet. Ude er desuden fortsat midtbane-afløser Fofana.

Den nytilkomne offensivmand Szymanski (hentet fra Fenerbahces bænk, men kompetent spiller med 50 landskampe/6 mål) fik Rennes-debut som indskifter mod Lorient og er startkandidat nu.

Bemærk at Rennes skal spille pokalkamp på tirsdag: mod Marseille.

Bøyes bud: X til odds 3,66 – SPIL HER >>*

Lyon – Lille: 1 (3-1)

Søndag d. 1. februar. Kl. 15:00

Lyon i klart bedre form.

Lyon (nr 4) vandt 2-5 hos Metz i seneste runde. Fortjent gevinst og OTTENDE sejr i træk til Les Gones, inkl ligeledes fortjente 2-1 mod Brest i seneste hjemmekamp.

Tre af målene mod Metz sat ind af januartilkommer/angriber Endrick der nu har scoret fire mål og leveret een assist i tre kampe for Lyon.

Denne torsdag aften skal Lyon spille EL-hjemmekamp mod PAOK, men billetten til ottendedelsfinalerne er allerede sikret (Lyon fører EL-gruppespillet og har fire point ned til nr 9), så træner Fonseca kan fokusere på Lille og køre omfattende turnover i EL. Her ventes han at stille med cirka halvdelen af den startopstilling han brugte mod Metz. Fx kan målmand Greif og midtbaneprofil Tolisso få en startpuster.

Een der i hvert fald IKKE spiller EL torsdag aften, er Endrick der ikke er Europa-spilleberettiget for Lyon. Det er den danske nytilkommer, offmidtbanemand Nartey, heller ikke, men han kan så få debut mod Lille.

Sandsynligvis fortsat ukampdygtige: venstrefløj Fofana og den langtidsfraværende højrefløj Nuamah.

Bemærk at Lyon skal spille pokalkamp på onsdag: mod L2-klubben Laval.

Lille (nr 6) tabte 1-4 til Strasbourg i seneste runde. Fortjent nederlag (om end det burde have lydt 2-3). Dårlig indsats af forsvaret og målmand Özer.

FEMTE nederlag i træk til Les Dogues (inkl 3-0 hos PSG og 2-1 hos Celta i seneste to udekampe). Skidt af et ellers stærkt hold.

Denne torsdag skal Lille spille Europa League hjemme mod Freiburg, og der skal helst point på bordet; ellers risikerer Les Dogues at misse sekstendedelsfinalerne.

Kreatør Haraldsson er tilbage efter karantæne mod Strasbourg. Nyt fravær i højreback Meunier (fast starter i efteråret; indskifter i januar; ude til slutfeb). Som i seneste tre kampe må Lille nok – mod både Freiburg og Lyon – undvære anfører og defmidtbane-jernmand André.  Fortsat ude (siden midtdec) er desuden angriber/topscorer Igamane. Også stadig ude: defmidtbanemand Bentaleb, venstrefløjs-afløser Sahraoui Fortsat tvivl om defmidtbane-afløser Gomes. Stadig langtidsskadet: højreback-afløser Touré.

Bøyes bud: Lyon vinder til odds 1,86 – SPIL HER >>*

Angers – Metz: X (1-1)

Søndag d. 1. februar. Kl. 17:15

To hold med problemer.

Angers (nr 12) spillede 0-0 hos Paris FC i seneste runde. Chancefattig affære og fair resultat.

Med andre ord et klart fremskridt efter forrige rundes 2-5-nederlag hjemme mod Marseille. Men angevinerne er nu oppe på fire kampe i træk uden sejr.

Kreatør Abdelli er fortsat henvist til at træne med andetholdet. Angers søger en kontrakforlængelse med sin bedste spiller, men han vil væk til sommer hvor hans kontrakt udløber. Resultat: strid. Væk vil også gerne angriber/topscorer Cherif. Hans forhold til klubben er lidt bedre (uden at være fantastisk), og han startede inde mod PFC, men også han har været fraværende fra førsteholdstræningen i denne uge; officielt pga skadesproblemer.

Væk er I øvrigt netop draget højrefløj Allevinah. Til gengæld ser Angers ud til at leje fløjtalent Koaylipou (ejet af Lens, senest udlejet til Levante), men det når næppe at komme i stand før Metz-opgøret.

Metz (nr 17) tabte 2-5 hjemme mod Lyon i seneste runde. Fortjent nederlag.

Andet L1-tab i træk inkl 2-1 hos Strasbourg i seneste udekamp, og tredje nederlag i streg inkl et pinligt 0-4-tab mod en L2-klub i pokalen.

Pokalfadæsen og derby-nederlaget kostede jobbet for cheftræner Le Mignan. Ny ansvarlig er Tavanot der i oktober blev fyret i L2-klubben Bastia. Men Tavanot blev altså smidt for løverne mod Lyon. Hård debut.

Lyspunkt: Målscorerne mod Lyon var angriber Diallo og højreback Kouao der begge gjorde comeback, efter henholdsvis CAN og karantæne. Men Kouao kan meget vel være på vej væk. Hans kontrakt udløber i juni, så Metz skulle være i gang med at sælge ham til en tyrkisk klub.

Bøyes bud: X til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Nice – Brest: X (2-2)

Søndag d. 1. februar. Kl. 17:15

Nice har genfundet målnæsen, mens Brest har kreatør Del Castillo tilbage fra karantæne.

Nice (nr 14) vandt 1-4 hos Nantes i seneste runde og tog dermed endelig en L1-sejr efter otte runder uden (syv nederlag, inkl 5-1-lussingen i Toulouse i seneste L1-hjemmekamp).

At opgøret i Nantes så spille- og chancemæssigt var temmelig jævnbyrdigt (faktisk med Nantes i førersædet), tager Riviera-drengene nok med sindsro. Også fordi Nice-spillet faktisk har været glimrende i lang tid trods elendige resultater; fx burde det mindst have givet point i Toulouse.

Hvorom alting er: Sejren i Nantes kom få dage efter en gevinst i Europa League: 3-1 hjemme mod Go Ahead Eagles. Så det ser ud til at gå glimrende for Claude Puel (overtog trænerposten i slutdecember efter farvel til Haise).

Denne torsdag aften skal Nice også spille EL, sidste grupperunde (Nice er uden chance for at avancere), hos Ludogorets i Bulgarien. Selv om Puels tropper naturligvis gerne vil vinde – også for at holde fast i momentum – er fokus helt klart på Ligue 1.

Førstekeeper Diouf vendte tilbage fra CAN før Nantes-kampen, men var træt og forblev på bænken. Han står nok i EL-opgøret og kommer nok også til at stå mod Brest; afløser Dupé har nemlig ikke just imponeret i Dioufs fravær.

Forsvarsstyrmand Dante – for nyligt tilbage efter skadespause – spares i EL-opgøret. Midterforsvarskollegaerne Abdelmonem, Bombito og Ndahishimiye mangler nok stadig; også i weekenden. Fortsat tvivl om venstreback Bard der missede Nantes og også går glip af EL-kampen.

Det gør januartilgangs-angriber Wahi i øvrigt også; er ikke Europa-spilleberettiget for NIce. Men han er så tilbage i weekenden. Det er angriber Moffi og venstrefløj Boga næppe; begge har været ude (og meldes på vej væk) siden de blev overfaldet af fans i slutnovember.

Bemærk at Nice skal spille pokalkamp på onsdag: mod L2-klubben Montpellier.

Brest (nr 11) tabte 0-2 hjemme mod Toulouse i seneste runde. Andet nederlag i træk (efter fortjent 2-0-hjemmesejr mod Auxerre) inkl 2-1-tabet hos Lyon.

Men det skal med at bretonerne mod Lyon så rødt i 19. og alligevel skabte en del chancer. Og at xG mod Toulouse sagde 1,0-0,37. Dvs temmelig uheldigt nederlag. Træner Roy var alligevel utilfreds, også med spillet.

Kreatør Del Castillo er tilbage efter karantæne mod Toulouse. Fortsat tvivl om offensiv-afløser Baldé.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Toulouse – Auxerre: 1 (2-0)

Søndag d. 1. februar. Kl. 17:15

Toulouse imponerer ikke spillemæssigt, men effektivitet og gejst er i top. Auxerre taber og taber.

Toulouse (nr 10) vandt 0-2 hos Brest i seneste runde. Anden sejr i træk, inkl 5-1 hjemme mod Nice, efter 0-3-tabet hjemme mod tophold Lens.

Men begge sejre? Vældigt ufortjente. xG mod Nice sagde 1,84-1,99, og hos Brest lød det 1,0-0,37. Det sydfranske hold var med andre ord meget overeffektivt offensivt i begge kampe og samtidig heldigt defensivt.

Det lever Toulouse dog nok med. Eet af målene mod Brest i øvrigt sat ind at midtbane-nytilkommer Demba Diop (der også gjorde det godt i sin debut mod Nice). Også værd at bemærke: Toulouse har skruet op for brugen af lange bolde, og det kaster åbenbart noget af sig.

Angriber Emersonn er tilbage efter tre kampdages. Ukampdygtige er fortsat midtbanemand Abu Francis og midterforsvarer Methalier.

Bemærk at Toulouse skal spille pokalkamp på onsdag: mod L2-klubben Amiens.

Auxerre (nr 15) tabte 0-1 hjemme mod PSG i seneste runde. Dvs endnu et hæderligt nederlag til et tophold – a la det 1-0-tab Bourgogne-klubben led hos Lens i forrige runde.

Jep. Men i begge kampe blev Auxerre udspillet, skabte meget lidt (bl.a. fordi man mod PSG kun stillede med to offensivfolk) og burde have tabt større.

PSG-tabt var fjerde L1-nederlag i træk til Auxerre, og klubben har kun een sejr – mod agterlanterne Metz – i seneste 13 runder.

Nyt fravær i midterforsvarer Senaya (karantæne). Fortsat skadestvivl om midterforsvars-afløser Sieralta. Auxerre har til gengæld hentet en ny midterforsvarer, Okoh, som måske får debut her.

Bøyes bud: Toulouse vinder til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Paris SG: X (2-2)

Søndag d. 1. februar. Kl. 20:45

Ligaetter PSG roterer nok, og det kan formstærke Strasbourg meget vel udnytte til at snuppe point.

Strasbourg (nr 5) vandt 1-4 hos Lille i seneste runde. Flot indsats og fortjent gevinst (om end den nok burde have lydt 2-3).

Alsacianerne tog dermed den tredje sejr i træk siden ankomsten af den nye træner, O’Neil (erstatning for Rosenior der drog til Chelsea), inkl 2-1-hjemmesejren mod Metz i forrige runde, og de er 6-2-0 i seneste otte opgør.

Nyt fravær i midtbanemand Barco (karantæne), men angriber/næsttopscorer/anfører Emegha er klar efter skadespause. Fortsat ukampdygtige er nok defmidtbane-afløser Oyedele og midtbane-afløser Amougou (samt den langtidsskadede midterforsvarer Sow).

Bemærk at Strasbourg skal spille pokalkamp på torsdag: mod Monaco.

Mesterhold PSG (nr 1) vandt 0-1 hos Auxerre i seneste runde og tog dermed (efter fem L1-sejre i træk, imkl 3-0 mod Lille i seneste hjemmekamp) førstepladsen tilbage fra Lens. Smal sejr, men pariserne var klart bedst og burde have vundet større – og det selv om de stillede med sådan cirka otte reserver i startopstillingen.

Det gjorde PSG mhp CL-hjemmekampen mod Newcastle denne onsdag. PSG var igen (og denne gang i næsten stærkeste startopstilling) klart bedst, men det blev kun 1-1 hvormed pariserne missede top8 og skal via sekstendedelsfinalerne.

Tvivl om fløjspiller Kvaratskhelia og midtbanemand Ruiz. Ukampdygtige er nok stadig offensiv-afløser Ndjantou og kantafløser Lee.

PSG skal spille Le Classique mod Marseille i runde 21 (ærkefjenden der spillede lige op med pariserne i Supercuppen i begyndelsen af januar), så mon ikke træner Enrique sørger for at rotere mod Strasbourg; som mod Auxerre bliver det nok en reservepræget startellever.

Bøyes bud: X til odds 4,20 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et overskud på 0,41 units. I alt 18 optakter (1 misset), balance -18,75 (flatbetting). Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 14 tips. Indsats 65 units. Balance +14,62. Tilbagebetaling 122,5%. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Tips fra Ligue 1

22. feb.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
17:15
Angers vs Lille Ligue 1

Skriv første kommentar

Skriv et svar