18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 18. runde i Ligue 1 d. 16/1 – 18/1

Alsace/Lorraine-derby søndag mellem Lucas Høgsbergs Strasbourg (med ny træner efter Chelsea-rov) og Metz. Tjek alle rundens ni kampanalyser med spilforslag i denne optakt.

Optakt til 18. Ligue 1-runde med det nordøstlige derby mellem alsacianske Strasbourg og Lorraine-klubben Metz


Lucas Høgsberg skal spille Nordøst-derby for Strasbourg mod Metz denne søndag. Foto: AP Photo / Antonin Utz / Alamy

Spil på Ligue 1 hos Betinia

Brest vs Marseille
Brest

Uafgjort

Marseille

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Lens vs Monaco
Lens

Uafgjort

Monaco

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Toulouse vs Paris FC
Toulouse

Uafgjort

Paris FC

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds kan ændre sig. Senest opdateret 18. feb. 16:59

Monaco – Lorient: X (1-1)

Fredag d. 16. januar. Kl. 19:00

Storklubben Monaco er naturligvis klar favorit, men monegaskerne er karantæneramte, og Lorient har taget point i seneste seks runder. Bretonerne har dog også nogle fravær, så vi snupper kryds frem for et endnu frækkere 2tal.

Monaco (nr 9) tabte 1-3 hjemme mod Lyon i seneste L1-runde (3. januar). Fortjent tab. Monegaskerne så rødt i 70., men da stod den allerede 1-2, og de havde ikke skabt ret meget.

Det var Monacos tredje L1-nederlag i træk (efter flot 1-0-hjemmesejr over PSG), inkl fortjent 1-0-tab i Brest (trods i overtal) og 1-0-tab i Marseille (til gengæld uheldigt; monegaskerne havde chancerne, blot ikke effektiviteten).

En fattig trøst: Sideløbende har Monaco vundet to pokalrunder, senest i lørdags hvor det blev til 1-3-gevinst hos en tredjedivisionsklub.

Nu har Monaco hentet den solide midterforsvarer Faes (fortid i Reims) i Leicester. Handlen kom på plads denne tirsdag, og belgierens kampform er tvivlsom (han har ikke spillet siden november), men der kan være brug for ham, for start-midterforsvarersparret fra Lyon-kampen, Kehrer og Salisu har begge nye i karantæne (Salisu desuden knæskadet). Kollega Dier er dog klar efter skadespause der holdt ham ude til midtdecember; efter et par bænkpladser, spillede han 90 minutter i lørdagens pokalkamp. Dier og Faes? Tegner pænt solidt, det makkerpar, om end temmelig langsomt.

I karantæne er også midtbanemand Coulibaly, der så rødt mod Lyon og fik tre kampdage i skammekrogen, og midtbane-afløser Idumbo (rødt i pokalen). Ude pga skader er fortsat kreatør Minamino, højre wingback Vanderson, fløj-indskifter Fati, og midtbane-afløser Pogba. Monaco må desuden stadig undvære de to senegalesere, midtbanemand Camara og højrekants-afløser Diatta, begge pga CAN.

Bemærk at Monaco skal spille CL hos Real Madrid på tirsdag.

Lorient (nr 12) spillede 1-1 hjemme mod Metz i seneste L1-runde (4. januar). Temmelig uheldigt, for bretonerne var bedst og holdt stort set messinerne fra chancer. xG 1,44-0,41.

Anden L1-pointdeling i træk for Lorient der fik 0-0 hos Strasbourg i forrige runde, 14. december. Fortjent point i en chancefattig affære.

Dermed har bretonerne taget point i seneste seks L1-runder og kun tabt hos førerhold Lens i sidste otte runder. Men kun to sejre i de otte runder; begge på eget græs. I sidste weekends pokalrunde blev det faktisk til en udesejr, endda på 0-7, men det var mod et seriehold.

Nu har Lorient fem mand tilbage fra CAN: midterforsvarerne Talbi og Yongwa, venstre wingback Kouassi (nok holdets bedste i efteråret), midtbanemand Avom, samt angrebs-afløser Tosin.

Men Yongwa og Tosin er skadede og misser Monaco. Det samme gør angriber/næsttopscorer Soumano og midterforsvarer Faye. Sidstnævnte gjorde ellers comeback i pokalkampen efter to måneders skadespause, men er altså nu ukampdygtig igen. Desuden skadestvivl om Avom. Ukampdygtige er fortsat højrekantsmand Katseris og midterforsvarer Touré.

Bøyes bud: X til odds 4,00 – SPIL HER >>*

Paris SG – Lille: 1 (3-1)

Fredag d. 16. januar. Kl. 21:00

Efter en flot afslutning på 2025, har Lille åbnet det nye år med to nederlag. Les Dogues er styrket i midterforsvaret, men svækket på den defensive midtbane og stadig uden topscorer Igamane. Mesterhold PSG snupper nok sejren.

Mesterhold PSG (nr 2) vandt 2-1 hjemme mod lokalrival/lillebror Paris FC i seneste L1-runde (4. januar). Fortjent gevinst, men overlegenheden var ikke så stor som forventet.

Den spillemæssige forskel var faktisk større i sidste weekends pokalkamp mod samme modstander, samme sted, men her tog PFC en heldig 0-1-sejr. Det skal dog med at PSG få dage forinden havde spillet Supercup (i Kuwait) mod ærkerival Marseille. Et opgør der endte 2-2 efter en lige kamp (Marseille faktisk en smule bedre). PSG snuppede så sejren via straffesparkskonkurrence.

PSG må fortsat undvære højreback Hakimi (først skade og nu CAN). Mangler gør også stadig offensiv-afløsere (stortalenter) Mbaye og Ndjantou, samt midtbane/offensiv-afløser Lee og målmandsafløser Safonov. Desuden tvivl om midtbanemand Neves. Venstreback-afløser Hernandez derimod tilbage efter sygdom.

Bemærk at PSG skal spille CL hos Sporting på tirsdag.

Lille (nr 4) tabte 0-2 hjemme mod Rennes i seneste L1-runde (3. januar). Op ad bakke efter rødt i 14. minut…

Les Dogues havde ellers lukket 2025 med fire L1-sejre i træk, inkl en 3-4-gevinst i Auxerre i seneste udekamp (dog ekstremt heldigt; xG sagde 2,97-0,52…). Men 2026 åbnede altså på skidt vis. Og det fortsatte i søndags hvor Lille røg ud af pokalen via 1-2 hjemme mod Lyon.

Venstreback Perraud var tilbage mod Lyon efter to kampdages karantæne, men kvitterede med en elendig indsats – banens dårligste.

Salt i såret: Anfører og defmidtbane-jernmand André blev skadet i søndags, og han misser med al sandsynlighed opgøret i Paris.

Væk er desuden fortsat angriber/topscorer Igamane der er til CAN med Marokko. Fortsat ude med skader er nok defmidtbane-afløser Gomes og højreback-afløser Touré.

Midterforsvarer Mandi skulle derimod være tilbage fra CAN. Kollega Mbemba (og defmidtbane-afløser Mukau) vendte allerede tilbage før Lyon-opgøret, men forblev på bænken mens defmidtbanemand Bentaleb vikarierede i forsvaret. Desuden: Midterforsvarer Alexsandro, der blev udvist efter blot 14 minutter mod Rennes, afsonede karantæne i pokalen og kan være med nu. Hans kampform dog langt fra i top efter længere skadespause op til Rennes-opgøret.

Bemærk at Lille skal spille CL hos Celta Vigo på torsdag.

Bøyes bud: PSG -1 asian handicap til odds 1,60 – SPIL HER >>*

Lens – Auxerre: 1 (3-0)

Lørdag d. 17. januar. Kl. 17:00

Lens har været fremragende i denne sæson (kun een spillemæssig smutter) og overlader næppe til tilfældighederne mod svage og fraværsramte Auxerre.

Lens (nr 1) vandt 0-3 hos Toulouse i seneste runde (2. januar). En uventet nem opgave, for Toulouse så rødt i 24. minut.

Syvende L1-sejr i træk til den fortjente ligaetter, inkl 2-0 i seneste hjemmekampe, mod Nice i midtdecember. Les Sang et Or har spillet godt i alle runder undtagen een (2-0-tab hos Metz i slutoktober). Har tabt yderligere et par kampe (mod Lyon og PSG), men det på uheldig og ufortjent vis.

Faktisk har Lens vundet NI kampe i træk, inkl to i pokalen. Her blev det i søndags til en 0-3-gevinst hos en tredjedivisionsklub.

Her gjorde højre-wingback Aguilar comeback efter at have misset Toulouse pga en mindre skade. Midtbanemand Sangaré (missede også Toulouse) er stadig til CAN, mens kollega Haidara (nyligt hentet i Leipzig) kan være tilbage efter Mali blev elimineret. Ukampdygtige pga skader er fortsat midterforsvarer Gradit (siden 8/11; den unge afløser Ganiou gør det glimrende) samt venstreback-afløser Chavez.

Auxerre (nr 17) tabte 2-0 i Brest i seneste L1-runde (4. januar). Fortjent nederlag.

Dermed har Bourgogne-holdet tabt to L1-runder i træk (inkl 3-4 hjemme mod Lille der dog var overeffektiv) og kun taget een sejr – mod agterlanterne Metz – i seneste 12.

I modsætning til Lens spillede Auxerre ikke pokal i sidste weekend (blev elimineret i slutdec).

Auxerre har defmidtbanemand El Azzouzi tilbage fra karantæne, men har to nye skammekrogs-beboere: venstreback Mensah og midtbanemand Owuso. Midterforsvarer Siwe er stadig skadet, og der er fortsat tvivl om midterforsvars-afløser Sieralta der missede Brest.

Til gengæld skulle angriber/topscorer Sinayoko og offensivkollega Namaso være tilbage fra CAN. Og Auxerre har netop lejet den dygtige højre-kreatør Faivre hos Bournemouth (han var senest udlejet til saudiske Al Taawon). Den tidligere Lyon-spiller har dog ikke spillet siden oktober, så kampform næppe i top. Samme gør sig gældende for midtbanemand Ahamada, hentet i Crystal Palace; han har ikke spillet siden startnovember, og det var U21-holdet i London-klubben.

Bøyes bud: Lens -1 asian handicap til odds 1,60 – SPIL HER >>*

Toulouse – Nice: X (1-1)

Lørdag d. 17. januar. Kl. 19:00

Sydfransk dyst. Nice stadig med mange fravær, men den kriseramte klub ser alligevel klart bedre ud efter trænerskifte i Julen og en spillemæssigt stærk start på 2026 (to uheldige 1-1-resultater). Men Toulouse gjorde det godt i slutningen af 2025, og Le TéFéCé var 10 mod 11 i 0-3-nederlaget mod Lens i første kamp i det nye år.

Toulouse (nr 8) tabte 0-3 til Lens i seneste rundes hjemmekamp, 2. januar. Et opgør præget af en tidlig udvisning (i 24., ved 0-0) til angriber Emersonn. Hvorefter det var op ad bakke mod rækkens førerhold…

Sydfranske Toulouse havde ellers sluttet 2025 på fin vis med to fortjente L1-sejre (samt en nem pokalsejr over et fjerdedivisionshold): 1-0 hjemme mod Strasbourg og 0-3-gevinst hos Paris FC.

I seneste weekends pokalrunde rejste Toulouse sig med 1-1 og straffesparkskonkurrence-triumf hos Angers.

Højrewingback-afløser Kamanzi missede pokalkampen pga influenza, men er nok klar nu. Angriber Emersonn er fortsat i karantæne, men afløser Magri er nok tilbage efter Cameroun blev elimineret ved CAN (sidste fredag). Ukampdygtige er fortsat midtbanemand Abu Francis og midterforsvarer Methalier, mens der stadig er tvivl om midterforsvarer Rasmus Nicolaisen og højreback/midterforsvarer Sidibé. Især om danskeren.

For nyligt lejede Toulouse midtbanemand Demba Diop (ejet af Strasbourg der senest udlejede ham til en tysk BL2-klub); han kan meget vel være med i truppen til denne kamp.

Nice (nr 14) spillede 1-1 i seneste L1-rundes (3. januar) hjemmekamp mod Strasbourg.

ENDELIG point efter NI nederlag i træk (inkl Europa League), inkl det fortjente 2-0-tab hos ligaetter Lens i seneste udekamp, i midtdecember. Men lige så vigtigt: Nice spillede vældigt godt mod Strasbourg; burde faktisk have vundet 3-1. Med andre: ærgerligt at det ikke blev til en sejr, men masser af opmuntring for den kriseramte klub.

God start for erfarne Puel der overtog trænerposten i slutdecember efter farvel til Haise.

Også opmuntrende: den nytilkomne angriber, hurtige Wahi, blev skiftet ind i pausen og stod for Nice-scoringen i sin debut for Riviera-klubben. Og gæt hvem banens bedste spiller var (sammen med venstreback Bard)? Den angrebsdygtige højreback Clauss. Selvsamme Clauss der i efteråret brokkede sig og ville væk (og som blev overfaldet af fans)? Jep. Selvsamme. Clauss har nu underskrevet en kontrakforlængelse.

I sidste weekends pokalrunde spillede Nice også godt og var igen uheldig med 1-1 (mål af Diop), hos Nantes, men snuppede avancement via straffesparkskonkurrence. Alt i alt en nydelig start på 2026. Selv om Wahi denne gang (som starter) spillede elendigt.

Skader er der stadig: Nice må fortsat undvære forsvarsstyrmand Dante og midterforsvarskollegaerne Abdelmonem, Bombito og Ndahishimiye. Ude er nok også stadig angriber Moffi og venstrefløj Boga, der begge har været på vej væk siden de blev overfaldet af fans i slutnovember.

Pga CAN mangler Riviera-drengene også stadig midterforsvarer Mendy og målmand Diouf. Men midtbanemand Boudaoui og venstreback-afløser Abdi skulle være tilbage efter at være blevet elimineret i den afrikanske slutrunde.

Bemærk at Nice skal spille EL mod Go Ahead Eagles på tirsdag.

Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Angers – Marseille: 2 (0-2)

Lørdag d. 17. januar. Kl. 21:05

Marseille åbnede 2026 på skidt ved at tabe til Nantes, men det var mildt sagt op ad bakke (ni mod 11). Oprejsning kom via stærk indsats mod PSG i Supercuppen, og den sydfranske storklub bør være for stærk for Angers (dårligste hold på banen i sidste weekends hjemmekamp mod Toulouse) der har folk tilbage fra CAN, men er svækket på højrekanten, og som har motivationstvivl om kreatør Abdelli og topscorer Cherif der begge gerne vil væk; Abdelli endda til Marseille.

Angers (nr 10) tabte 2-1 i Le Havre i seneste L1-runde (4. januar). Skabte meget lidt; fortjent nederlag. Helt anderledes end forrige rundes sprudlende 4-1-hjemmesejr mod Nantes.

Det skal med at pga CAN måtte Angers i Normandiet undvære kreatør Abdelli (scoring mod Nantes), målmand Koffi og midterforsvarer Camara. Desuden fløjspiller Allevinah pga skade.

Derudover var angriber/topscorer Cherif (scoring mod Nantes) uoplagt i 90 minutter; var nok ukoncentreret pga heftige salgsrygter.

I sidste weekends pokalrunde røg Angers ud efter 1-1 og straffesparkskonkurrence i hjemmekamp mod Toulouse (der burde have vundet i ordinær kamp). Her sad Cherif på bænken, mens de førnævnte fraværende stadig manglede. Men efter en elendig kamp mod Le Havre af andenkeeper Zinga, fik tredjemålmand Pona chancen mod Toulouse, og den 19-årige kvitterede med en flot indsats.

Nu er førstekeeper Koffi dog tilbage fra CAN. Det samme er midterforsvarer Camara og kreatør Abdelli. Højrefløj Allevinah er dog nok fortsat ukampdygtig. Nyt fravær i højreback Raolisa (intern karantæne for dårlig opførsel).

Angriber Cherif sad på bænken mod Toulouse (officielt skadestvivlsom, men måske umotiveret), og spørgsmålet er om han spiller nu. Måske, for alternativ Peter er skadestvivlsom. Cherif er i øvrigt ikke det eneste mulige salgsobjekt; kreatør Abdelli er også omsværmet (og har tidligere vist svigtende motivation mht at blive i Angers), og med kontraktslut til sommer, giver det mening for Angers at skibe ham af i januar. Evt til Marseille der er blandt bejlerne (Abdelli vil gerne dertil)…

Sølvvinder Marseille (nr 3) tabte 0-2 hjemme mod Nantes i seneste L1-runde (4. januar). Den sydfranske storklub havde L1-slingret en del i december (1-0-tab hos Lille, 1-0-hjemmesejr over Monaco), men 0-2 mod et bundhold? Skidt. Det skal dog med at Marseille var i undertal i det meste af kampen. Så første rødt i 26. (ved 0-0), andet i 56. (ved 0-1).

Få dage senere rejste Marseille sig ved at spille lige op (var faktisk lidt bedre) med ærkefjende PSG i Supercuppen (spillet i Kuwait): 2-2. Tabte så straffesparkskonkurrencen, men stærk indsats. Hvorefter det i sidste weekends pokalrunde blev til en 0-9-sejr hos en serieklub.

Midtbanemand Vermeeren er tilbage efter to kampdages karantæne mens midtbane-afløser Nadir afsonede sin enlige karantænedag mod PSG og var med i pokalen. Her var fløjspiller Traoré også med fra start (efter to indskiftninger); hans første start efter sommerskiftet fra Bournemouth (24/25 i Auxerre hvor han scorede 10 gange) og han kvitterede med en stærk indsats og et mål.

Marseille må stadig undvære venstre-midterforsvarer Aguerd der er til CAN, men alternativ Medina er blevet klar efter den skade der holdt ham ude i efteråret; var med i alle året første tre kampe og viste stigende form.

Bemærk at Marseille skal spille CL mod Liverpool Sporting på onsdag.

Bøyes bud: Marseille -1 asian handicap til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Metz: 1 (3-1)

Søndag d. 18. januar. Kl. 15:00

Alsace-Lorraine-derby. Strasbourgs nye træner tog en nem pokalsejr i sidste weekend, mens Metz led et pinligt nederlag. Alsacianerne snupper nok en sejr mod ærkerivalen.

Strasbourg (nr 7) spillede 1-1 i Nice i seneste L1-runde (3. januar). Heldigt, for xG sagde 2,75-1,35.

Anden L1-uafgjorte i træk for Strasbourg inkl 0-0 hjemme mod Lorient (rimeligt resultat) i midtdecember, og femte runde i streg uden sejr. På begge sider af Lorient-opgøret vandt Strasbourg dog i Europa League: 0-1 hos Aberdeen og 3-1 hjemme mod Breidablik.

Kampen i Nice var den sidste hvor det alsacianske trænersæde blev varmet af engelske Liam Rosenior (tung afslutning, men generelt vældigt succesrig i Strasbourg, og nu er han i Chelsea). Nu er det landsmanden Gary O’Neil (fyret i Wolves i 2024) der styrer tropperne i Strasbourg.

O’Neil fik en blød start på sin Alsace-tilværelse i sidste weekends pokalrunde hvor Strasbourg vandt 0-6 hos en fjerdedivisionsklub. Han stillede med en 4-2-3-1-formation; cirka stærkeste hold, og alle fire offensivfolk (plus en offensiv-indskifter) kom på scoringstavlen.

Med andre ord: Savnet af den fortsat skadede angriber/næsttopscorer/anfører Emegha er måske til at leve med. Ukampdygtige er også stadig midterforsvarer Omobamidele og defmidtbane-afløser Oyedele (samt den langtidsskadede midterforsvarer Sow). Derudover er midterforsvarer Sarr fortsat til CAN. Derimod er højre wingback/midterforsvarer Doué tilbage fra slutrunde.

Mange fravær i midterforsvaret, men O’Neil har et ganske godt makkerpar i Doukouré og danske Høgsberg (god kamp mod Nice), og hvis han vælger en tremandskæde, kan han tilføje den fleksible venstreback Chilwell som venstremand eller Doué som højremand. Med fx Moreira og Ouattara som wingbacks.

Metz (nr 18) spillede 1-1 i Lorient i seneste L1-runde (4. januar). Temmelig heldigt, for messinerne skabte meget lidt.

Men altså et point. En opmuntring efter fire L1-nederlag i træk, senest 2-3 hjemme mod et reservehold fra PSG. Den opmuntring var dog en stakket frist, for i sidste weekends pokalrunde tabte Metz 0-4 hjemme mod Montpellier fra Ligue 2. Pinligt.

Nyt fravær i højreback Kouao (karantæne). Messinerne må desuden fortsat undvære angriber/næsttopscorer Diallo samt offensivafløser Sabaly der begge er til CAN. Men forsvarer Gbamin er tilbage fra slutrunden, og kollega Mboula var med i årets første to kampe efter at være kommet sig over skader der plagede ham det meste af efteråret.

Bøyes bud: Strasbourg -1 asian handicap til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Nantes – Paris FC: X (1-1)

Søndag d. 18. januar. Kl. 17:15

PFC med gejst efter sidste weekends (heldige) pokalsejr hos storebror PSG, men pariserne mangler stadig vigtige folk. Nantes åbnede året med heldig sejr i Marseille, men fik så med nød og næppe uafgjort hjemme mod Toulouse.

Nantes (nr 16) vandt 0-2 hos Marseille i seneste L1-runde (4. januar). Temmelig overraskende gevinst efter otte runder i træk uden sejr (heraf fem nederlag), men det skal med at Marseille blev reduceret til 10 mand ved 0-0 og ni mand ved 0-1.

Målene sat ind af den offensivt stærke forsvarer Centonze (der også scorede i de sidste to kampe i 2025) samt af den nytilkomne kreatør Cabella (ex-Marseille). Også god debut til venstre wingback Machado.

Hvorom alting er: God start på 2026 efter det tunge efterår hvor cheftræner Castro blev fyret efter 1-2-nederlaget i seneste L1-hjemmekamp hvorefter den nye ansvarlige, Kantari, åbnede sin Nantes-tilværelse i midtdecember med et 4-1-tab hos Angers.

I sidste weekends pokalrunde spillede Nantes (heldigt) 1-1 hjemme mod Nice og tabte så straffesparkskonkurrencen.

Her manglede Centonze pga en mindre skade, men han er nok klar til kamp mod PFC. Spørgsmålet er om en nytilkommer også er klar: defmidtbanemand Sissoko, hentet i Bochum. Midtbanemand Hong har derimod forladt Nantes. Pga CAN må bretonerne fortsat undvære angriber Mohamed og midtbanemand Awaziem.

Paris FC (nr 15) tabte 2-1 hos lokalrival (og storebror) PSG i seneste L1-runde (4. januar). Fortjent nederlag, men kampen var forbavsende tæt i betragtning af at PFC manglede diverse stamspillere (PSG stillede heller ikke i stærkeste, men har en bred trup med masser af talent).

Klart bedre PFC-indsats end i forrige L1-rundes 0-3 hjemme mod Toulouse. Og holdet tog gejsten fra L1-mødet med lokalrivalen med sig til sidste weekends pokalkamp mod samme modstander, samme sted. Og denne gang udmøntede det sig huleme i en sejr! PFC vandt 0-1 og slog den olierige nabo ud af pokalen. Heldigt? Ja (xG 2,27-0,54), men det lever lillebror nok med…

Målet i øvrigt sat ind af offensivmand Ikoné (indskifter) der sjovt nok er tidligere PSG-spiller.

Højrefløj Kebbal – efterårets bedste PFC-mand – var tilbage i pokalkampen efter CAN-deltagelse. Nu er angriber Krasso og højreback Traoré nok også tilbage. Det samme er midterforsvarer Chergui, men han er skadestvivlsom. Fortsat med til CAN er venstrefløj Simon. Og den erfarne midtbanemand Lees-Melou, skadet siden november, mangler også stadig. Nok også fortsat ukampdygtige: angrebsafløser Hamel og backafløser Alakouch.

PFC har hentet en spændende offensivmand i Koleosho (i Burnley). Han fik debut i pokalkampen, som indskifter. Gjorde det skidt, men potentialet er fint. Nu er også den erfarne klasse-midtbanemand Munetsi kommet til, hentet i Wolves. Jeg tror dog ikke han når med i truppen mod Nantes; han har været lægskadet siden startdec.

Bøyes bud: X til odds 3,00 – SPIL HER >>*

Rennes – Le Havre: 1 (3-1)

Søndag d. 18. januar. Kl. 17:15

Le Havre stadig uden førstekeeper, og normannerne har i seneste syv runder kun slået Angers (på eget græs). Rennes var velkørende i slut-2025 og har også vist fin form i det nye år.

Rennes (nr 6) vandt 0-2 hos Lille i seneste L1-runde (3. januar). Var 11 mod 10 fra 14. minut og udnyttede overtalsfordelen på kyndig vis.

God start på det nye år – og det efter en god afslutning på 2025 hvor bretonerne var 5-0-1 i sidste seks L1-kampe (inkl fortjente 3-1 mod lokalrival Brest i seneste hjemmekamp). Sidste weekends pokalrunde gav også en gevinst – 1-3-sejr hos en fjerdedivisionsklub.

Midterforsvarer Jaquet er nyt fravær (karantæne), og kollega Boudlal er fortsat til CAN. Derimod kan midtbaneafløser Fofana og venstreback-reserve Nagida meget vel være tilbage: de blev CAN-elimineret i sidste weekend.

Le Havre (nr 13) vandt 2-1 hjemme mod Angers i seneste L1-runde (4. januar). Solid indsats og fortjent gevinst.

Dvs ENDELIG en sejr til normannerne efter seks runder uden, inkl det fortjente 1-0-tab hos Lyon i seneste udekamp. Dertil kom 0-2-tabet hjemme mod en L2-klub i pokalrunden 21. december. Elimineringen betød at Le Havre ikke var i aktion i sidste weekends pokalrunde.

Pga CAN mangler normannerne stadig målmand Diaw, men målmandsafløser Mpasi, angriber Samatta og forsvarsafløser Doucouré skulle alle være tilbage fra den afrikanske slutrunde. Midtbanefolk Touré og Khadra (afløser) er stadig skadede.

Den danske fløj-afløser Nami og wingback-afløser Delaine er draget væk fra Le Havre i januar-transfervinduet. Til er kommet højre-wingback Pembélé og den erfarne venstrekantsdribler Boufal. Endnu uvist om disse to er klar mod Rennes.

Bøyes bud: Rennes -1 asian handicap til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Lyon – Brest: 1 (3-2)

Søndag d. 18. januar. Kl. 20:45

Stærk start på 2026 af begge hold, og dette ligner en underholdende affære. Lyons nye offensiv-stortalent Endrick fik en flot debut i pokalen, og Brest har offensivfolk tilbage fra CAN (mens angriber Ajorque i årets første L1-runde med mål og assist viste hvorfor han var så savnet i slutningen af 2025).

Lyon (nr 5) vandt 1-3 i Monaco i seneste L1-runde (3. januar). Fortjent gevinst. Monegaskerne så rødt i 70., men da førte Les Gones allerede 1-2, og de havde afgivet få chancer.

Stærk kamp af Lyon. To mål af offensivmand Sulc (ofte 10’er) der lå som angriber i et kvikfodet makkerpar med Moreira (heller ikke han decideret centreforward, snarere fløj) i en 4-3-1-2-formation.

Anden L1-sejr i streg inkl 1-0 hjemme mod Le Havre i midtdecember, også den fortjent.

I søndags gik Les Gones også videre i pokalen via 1-2-sejr hos Lille. Og gæt hvem der stod for sejrsmålet. Jep, angriber Endrick. Real Madrid-stortalentet, som Lyon har lejet for resten af sæsonen, spillede flot og scorede i sin debut for klubben fra Frankrigs gastronomiske hovedstad. Også i dette opgør spillede Lyon 4-3-1-2, men nu med Sulc som kreatør bagved Endrick og Moreira.

Nu må Lyon dog undvære den stærke midtbanemand Tolisso; karantæne. Kollega Mangala vendte for nyligt tilbage efter skadespause, men tre korte indskiftninger gør ham næppe startklar. Midtbanen består snarere, foruden Morton der spillede mod både Monaco og Lille, af venstrekantsmand Abner (målscorer og god på midtbanen mod Monaco) og Tessmann (stærk i efteråret og starter mod Lille efter indskiftning mod Monaco).

Ude, pga CAN, er desuden stadig midterforsvarer Niakhaté, men afløser Kluivert gjorde det godt både mod Monaco og mod Lille (ved siden af Mata der vendte hjem fra CAN før Monaco-opgøret). Fortsat ukampdygtige: venstrefløj Fofana og den langtidsfraværende højrefløj Nuamah. Men disse to er der med det nuværende spilsystem ikke SÅ meget brug for.

Bemærk at Lyon skal spille EL hos Young Boys på torsdag.

Brest (nr 11) vandt 2-0 i seneste L1-rundes hjemmekamp mod Auxerre (4. januar). Fortjent gevinst.

Klart bedre end forrige rundes slappe indsats og 3-1-tab hos Rennes, i midtdecember. Skuffende, både fordi det var en lokalrival, og fordi det kom efter tre ligasejre i streg. 2025 blev endnu grimmere til sidst hvor bretonerne røg ud af pokalen mod en fjerdedivisionsklub.

Men 2026 åbnede altså på en mere positiv måde for Brest. Nok bl.a. fordi den store angriber Ajorque var tilbage efter to kampes karantæne. Han både scorede og assisterede mod Auxerre.

Nu er offensivmand Doumbia og offensiv-afløser Ebimbe også tilbage (fra CAN), og midterforsvarsafløser Le Cardinal  er klar efter karantæne. Men højreback Lala, der missede Auxerre pga en knæskade, mangler stadig. Desuden tvivl om offensiv-afløser Baldé.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et underskud på 0,31 units. I alt 16 optakter (1 misset), balance -17,38 (flatbetting). Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 14 tips. Indsats 65 units. Balance +14,62. Tilbagebetaling 122,5%. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

betinia
betinia

Tips fra Ligue 1

22. feb.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
17:15
Angers vs Lille Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar