Bøye: Tips til 17. runde i Ligue 1 d. 10/1 – 12/1
Den nykårede Supercup-vinder PSG har et hul i toppen, men dysten mod oprykker & bundhold Saint-Étienne kan blive sværere end som så; helgenklubben har ny træner & spillestil. Tjek analyserne af (og spilforslagene til) alle rundens ni kampe herunder.
![](/wp-content/uploads/2023/03/Ligue-1.png)
Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et grumt underskud på 5,07 units (flatbetting). Efter 16 rundeoptakter: 144 tips, balance -18,05, tilbagebetaling 87,5%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 28 tips, indsats 136 units, balance +27,08, tilbagebetaling 119,9%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.
Nantes – Monaco: X (0-0)
Fredag d. 10. januar. Kl. 19:00
Nantes viste defensiv soliditet mod Lille, og da bretonerne nok stadig mangler sine bedste angribere, Simon og Kadewere, ligner det en forsigtig indstilling mod Monaco. Der senest havde chancer, men ikke formåede at score på dem, mod PSG.
Nantes (nr 16) spillede 1-1 hos Lille i seneste runde. Solid indsats og fortjent point.
Overraskende, for Nantes gik ind i 2025 i det der lignede grel krisetilstand efter 4-1-tabet i Brest i 15. runde (trods følgende pokalsejr mod en sekundaklub), og træner Kombouaré var tydeligt presset. Dertil kom at Nantes mod Lille måtte undvære sin bedste spiller, venstrefløj Simon.
Offensiven var da heller ikke just hyperfarlig (om end angriber Abline viste gode ting, inkl en straffescoring), men forsvar og midtbane gjorde det godt. Desuden en nydelig indsats af den nytilkomne målmand, erfarne Lopes (hans første kamp siden maj). Han blev dog heller ikke presset ret meget af et på dagen vagt Lille-hold.
Nu er Nantes hjemme på eget græs hvor det senest (8/12; efter fem sejrsløse hjemmekampe i streg) blev 1-0 over lokalrival Rennes.
Ud over venstrefløj Simon (MÅSKE tilbage, men ankelopereret i december, så meget muligt at det tager lidt længere tid) er der fortsat skadestvivl om den hængende angriber Kadewere (god sæson, men ukampdygtig siden 3/11).
Bemærk at Nantes skal spille pokal (hos Brest) på onsdag.
Monaco (nr 3) åbnede 2025 med at tabe 1-0 til PSG i Supercup-kampen i Riyadh, Saudi Arabien. Fortjent nederlag, men uheldigt at monegaskerne ikke kom på scoringslisten i en affære der var næsten lige så chancerig som de to storklubbers ligakamp 18. december (hvor PSG heldigt vandt 2-4 i Monaco).
I seneste udekamp, hos Reims, var Monaco derimod mindre kreativ, og det endte 0-0. I øvrigt pudsigt: I supercup-kampen valgte træner Hütter at stille særdeles offensivt op i en 4-2-3-1-formation med kreatør Golovin på den bageste midtbane. Synd at det ikke kastede mål af sig, for chancerne var der. Dog også til PSG…
Nu er det dog nok midtbane-normalstarter Camara (kun indskifter mod PSG efter skadestvivl) der tager pladsen på den bageste midtbane. Med Golovin kandidat til en startplads længere fremme. Russeren er dog skadestvivlsom, men i Minamino, Ben Seghir og Akliouche har Monaco andre stærke kreatører. Førstekeeper Majecki er med i truppen efter en lille måneds skadespause; starter dog nok på bænken. Fortsat ukampdygtige: angriber Balogun, forsvarsafløser Mawissa og midtbaneafløser Coulibaly.
Bemærk at Monaco skal spille pokal (hos Reims) på tirsdag.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,87 – SPIL HER >>*
Auxerre – Lille: X (1-1)
Fredag d. 10. januar. Kl. 21:00
Auxerre har vist defensiv usikkerhed i seneste runder og er fortsat fraværsramt, men klassekeeper Leon er muligvis tilbage. Lille har et bedre hold, men har tendens til uafgjort.
Auxerre (nr 9) tabte 3-1 i Strasbourg i seneste runde. Fortjent nederlag (om end det kunne have lydt 3-2). Dvs endnu en usikker defensivindsats. I forrige runde, kort før jul, var Auxerre heldig med at få 2-2 hjemme mod Lens. Og runden forinden? Superheldig 0-0 hjemme mod PSG.
Den store helt mod PSG, målmand Leon, gik glip af Strasbourg, men har gode chancer for at være tilbage nu. Men nyt fravær i højre wingback Hoever, mens midterforsvarer Osho (scorede mod Lens) og midtbanemand Danois fortsat er ukampdygtige. Muligvis med i truppen (dog næppe startklar endnu) efter lang skadespause: fløjspiller Coulibaly, sommertilgang fra FCN/Randers der scorede i sin debut i sæsonpremieren, men blev skadet i 2. runde. Desuden mulig trupdeltagelse til midtbanemand Massengo, netop hentet i Burnley. Hvor han mest sad på bænken, men han gjorde det godt da han var i Auxerre i foråret 2023.
OPDATERING: Klassekeeper Leon mangler stadig. Desuden tvivl om forsvarer Jubal.
Lille (nr 4) spillede 1-1 hjemme hos Nantes i seneste runde. Dermed er Les Dogues fortsat ubesejrede siden midtseptember. Men en pointdeling mod et udesvagt bretonerhold på en ellers stærk hjemmebane? Skuffende. Spillet ditto: Tandløst.
Lille har også spillet uafgjort de seneste tre gange på udebane i L1: Heldigt mod Monaco, uheldigt hos Nice samt jævnbyrdigt hos Marseille.
Tvivl om den vigtige højrefløj Zhegrova og venstreback Bakker der begge missede Nantes. Nyt fravær i Zhegrova-afløser Fernandez.
Ukampdygtige er nok fortsat den dybtliggende spilfordeler Bentaleb, midtbanemand Angel Gomes, højreback-afløser Santos, offensiv-afløser Mbappé og midterforsvarsafløser Umtiti.
Bemærk at Lille skal spille pokal (hos Marseille) på tirsdag.
Bøyes bud: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Brest – Lyon: X (1-1)
Lørdag d. 11. januar. Kl. 17:00
Brest viste skidt spil i seneste runde, men klart bedre hjemme end ude. Lyon uden nederlag (undtagen mod PSG) i lang tid, men med skidt spil i seneste rundes heldige sejr over rækkens agterlanterne.
Brest (nr 12) tabte 2-0 i Angers i seneste runde. Fuldt fortjent nederlag efter en vag indsats med liden chanceproduktion og løs defensiv.
Markant anderledes end forrige rundes 4-1-hjemmesejr over Nantes, men det er for så vidt historien om Brest i denne sæson hvor 23/24-bronzevinderen har haft vældigt svært ved at vise stabilitet. Og med klar forskel på hjemme- og udebane.
Brest må nok fortsat undvære den dygtige midtbanemand Lees-Melou der blev skadet 22/11. Han vendte tilbage til holdtræning onsdag, men smides næppe i kamp endnu. Nok også stadig ukampdygtige: midterforsvarer Le Cardinal og defmidtbanemand Martin.
Bemærk at Brest skal spille pokal (mod Nantes) på onsdag.
Lyon (nr 5) vandt 1-0 over Montpellier i seneste rundes hjemmekamp og har dermed kun tabt eet L1-opgør siden september; seneste udekamps fortjente 3-1-nederlag i Paris.
Det er hæderligt at tabe til PSG, så det går vel ok i Lyon? Mjah. Sejren over Montpellier, en mandefaldsramt og udesvag agterlanterne, var alt andet end imponerende. Målet faldt dybt inde i overtiden og var et selvmål. Og: Lyon spillede skidt og burde egentligt have tabt (holdets bedste var keeper Perrin). Skidt, skidt, skidt.
Lyon, der normalt spiller med en 4-3-3-formation med en erfaren, men temmelig tung midtvane, forsøgte sig ellers med en på papiret friskere 4-2-3-1-formation, men det fungerede ikke. Måske fordi træner Sage valgte at starte med den driblestærke kreatør Cherki på bænken.
Venstreback Tagliafico har afsonet karantæne, men er skadestvivlsom. Fortsat skadestvivl om defmidtbane-afløser Caqueret. Mulig debut til den nytilkomne offensivmand Almada, hentet i Botafogo.
Bemærk at Les Gones skal spille pokal på onsdag, hos Bourgoin fra den fjerdebedste række. Et lokalderby; Bourgoin-Jallieu ligger 35 km fra Frankrigs gastronomiske hovedstad, Lyon.
Bøyes bud: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Reims – Nice: 2 (1-2)
Lørdag d. 11. januar. Kl. 19:00
Reims i defensive problemer. Det lysner på Nices fraværsfront.
Reims (nr 11) tabte 3-1 i Saint-Étienne i seneste runde. Femte sejrsløse runde i streg for Champagne-klubben, og det må vække bekymring at spille så skidt og tabe til et hold der netop havde lidt fire nederlag i streg…
Reims havde ellers vist nydelig defensiv soliditet i forrige runde, lige før jul, hvor det blev 0-0 hjemme mod Monaco. Men mod Saint-Étienne var forsvaret pivåbent.
Det skal selvfølgelig med at midterforsvarer Agbadou manglede; solgt til Wolverhampton. Og kollega Okumo var ganske vist tilbage efter skade, men efter halvanden måneds pause, valgte træner Elsner at starte ham på bænken. Med afløser Koné fortsat ukampdygtig, betød det en midterforsvars-startplads til backafløser De Smet.
Nu kan Okumo meget vel være startklar. Og det kan evt give noget bedre ballast for en offensiv der har fint potentiale (med kvikke folk som Ito og Nakamura). Dog fortsat skadestvivl om den talentfulde kreatør Fofana, og den danske fløj/angriber Daramy mangler stadig. Nyt fravær i defmidtbanemand Amadou Koné. Kreatørreserve Moscardo er desuden draget til Copa America U20.
Bemærk at Reims skal spille pokal (hjemme mod Monaco) på tirsdag.
Nice (nr 6) vandt 3-2 over Rennes i seneste rundes hjemmekamp. Lidt heldigt, for det var en jævnbyrdig affære med relativt få klare chancer (samt et grumt drop af Rennes-målmand Mandanda). Men det lever Riviera-drengene nok med.
Målmand Bulka leverede en uvanligt dårlig indsats. Flot, derimod, af angriber Guessand og spilfordeler Ndombele. For sidstnævntes vedkommende dog kun i første halvleg; han tabte pusten i anden.
I seneste udekamp måtte Nice nøjes med 2-2 hos agterlanterne Montpellier efter en svag indsats. Men det blev dog til et point, og Nice har dermed fortsat kun tabt een L1-kamp siden september.
Bemærk at Nice skal spille pokal (hos Middelhavs-rival Bastia fra L2) på tirsdag.
Fraværslisten hos Nice er stadig lang, men det lysner markant. Mod Rennes gjorde midterforsvarerne Abdelmonem, Ndayishimiye og Dante, backs Mendy og Bard, samt angriber Cho, comeback efter skadespause. Dante og Cho som indskiftere; de er nok startklar nu. Nu er højre wingback Clauss desuden klar efter karantæne. Ny mand i skammekrogen er dog defensiv-afløser Rosario.
Tvivl om midterforsvarer Bombito der missede Rennes, samt om venstre wingback Adbi, ude siden 20/11. Fortsat ude: nogle marginalfolk, venstrefløj Boga, samt angriber Moffi og midtbanemand Sanson, begge ude siden sæsonstart.
Bøyes bud: Nice +0 asian handicap til odds 1,83 – SPIL HER >>*
Rennes – Marseille: X (2-2)
Lørdag d. 11. januar. Kl. 21:00
Spændende test af Rennes der trænes af Sampaoli, ex-Marseille. Under den argentinske træner har bretonerne vist flot topniveau, men lavt bundniveau. Masser af ustabilitet. Dog glimrende på eget græs. Marseille har fundet melodien og er favorit, men de Zerbis satsende forsvars-boldspil kan give åbninger til hjemmeholdet der i øvrigt har forstærket sig markant med Samba og Fofana. Begge er dog nye, så det varer nok lidt før de klikker.
Rennes (nr 13) tabte 3-2 i Nice i seneste runde. Jævnbyrdig affære og overeffektivt fra begge sider, men især fra Nice. Dvs temmelig uheldigt resultat for Sampaolis Rennes-mandskab. Der primært tabte pga en grum fejl af målmand Mandanda… Midterforsvarer Faye gjorde det dog også skidt.
Knapt så ringe, men desværre temmelig middelmådig, var den danske offensiv-midtbanemand Grønbæk, og han risikerer nu at tabe sin startplads. Til Gouiri (indskifter mod Nice efter skadestvivl) eller evt til den nytilkomne klassespiller Fofana der blev skiftet ind mod Nice (i 64.) to dage efter at have skrevet under.
Rennes har nu også gaflet Lens-keeper Samba. For Mandanda-konkurrent Alemda er fortsat skadet, så bretonerne var nødt til at hente en ny keeper. For Mandanda er løbet kørt; han er over-the-hill. Jeg forventer at se Samba fra start mod Marseille (selv om det er Mandandas gamle klub).
Rennes kan læne sig op af en stærk hjemmebane: To hjemmesejre i træk under Sampaoli: 5-0 over Saint-Étienne og 2-0 over Angers. Mod Marseille må bretonerne dog undvære en del af deres fans; en af fire tribuner holdes lukket som straf for uroligheder.
Fortsat ukampdygtige er den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back) samt som nævnt målmand Alemdar (siden sommerferien; har været stærkt savnet pga Mandandas dårlige præstationer).
Bemærk at Rennes skal spille pokal (mod Troyes fra L2) på onsdag.
OPDATERING: Det danske angrebstalent Meister udlejes til italiensk Pisa. Danskeren har kun fået fire indskiftninger (1 mål) for Rennes siden sit sommerskifte fra Sarpsborg; og ingen spilletid siden september.
Marseille (nr 2) vandt 5-1 over Le Havre i seneste rundes hjemmekamp. Lidt overeffektivt, men en suveræn indsats af den sydfranske storklub der dermed er 4-1-0 i seneste fem L1-runder (inkl jævnbyrdig uafgjort hjemme mod Lille i forrige runde). Seneste udekampe: 0-2 og 0-4 over Saint-Étienne, først i L1, så i pokalen.
Holdet har virkelig fået et løft siden et december-systemskifte til to 10’ere (Greenwood og Rabiot) i en 3-4-2-1-formation.
Mod Le Havre manglede Marseille endda den boldfaste midterforsvarer Kondogbia og defmidtbanemand Højbjerg, og især sidstnævnte dansker har været blandt holdets allerbedste i denne sæson. Afløserne, Cornelius og på midtbanen unge Nadir, gjorde det flot. Skal dog med at Le Havre ikke just er den stærkeste modstander…
Højbjerg (der var syg) er nok klar nu, men fortsat skadestvivl om Kondogbia (mens kreatørerne Carboni og Harit nok stadig er ukampdygtige, men de savnes ikke). Marseille har netop hentet en ny midterforsvarer i Luiz Felipe (ex-Lazio, bl.a), boldfast og aggressiv. God transfer fra saudiske Ittihad. Men den brasilianske italiener har ikke spillet siden sidste sommer, så mon ikke Cornelius får genvalg i denne kamp.
Bemærk at Marseille skal spille pokal (hjemme mod Lille) på tirsdag.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Le Havre – Lens: 2 (0-2)
Søndag d. 12. januar. Kl. 15:00
Le Havre har store problemer. Lens uden sejr i seneste kampe, men har spillet ok.
Le Havre (nr 17) tabte 5-1 i Marseille i seneste runde. Fjerde L1-nederlag i træk, inkl 0-3 (dog uheldigt) mod Strasnbourg i seneste hjemmekamp. Dertil kommer et pokalnederlag hos en fjerdedivisionsklub…
Men i det mindste kom normannerne på scoringslisten mod Marseille – efter fire kampe uden at nette. Dette ved veteranangriber Ayew (ex-Marseille).
Midterforsvarer/anfører Sangante var tilbage i truppen efter lang skadespause. Kom ikke på banen, men det kommer han måske denne gang. Fortsat tvivl om offensivmand Casimir og angriber Soumaré der missede Marseille. Men defmidtbanemand Targhelline er tilbage i træning og startkandidat. Han gik glip af Marseille, officielt pga sygdom, uofficielt pga uenighed med træner Digard. Hvis det sidste, ser det ud til at være løst, MEN Targhelline KAN være på vej væk, for Le Havre’økonomien er presset. Forleden blev forsvarer Operi (missede også Marseille) solgt.
Lens (nr 7) tabte 0-1 til Toulouse i seneste rundes hjemmekamp. Trist start på 2025 efter en ditto afslutning på 2024 med 2-2 hos oprykker Auxerre og pokal-eliminering mod PSG.
Det skal dog med at Lens havde fortjent sejren i Auxerre og også var uheldig mod Toulouse. Dominerede kampen (det kneb dog med effektiviteten i offensiven) indtil rødt kort i 61. til kreatør da Costa, skiftet ind i pausen for en elendig Zaroury.
Positivt (ud over holdets generelle spil): Målmand Koffi, der tilbragte efteråret på bænken, leverede en flot indsats. Ligner dermed en glimrende afløser for den nyligt solgte klassekeeper Samba. Det håber træner Still i hvert fald, for et køb af erfarne Lopez er gået i vasken.
Lens har økonomiske problemer, men håber at gafle angriber Koyalipou i CSKA Sofia.
Venstreback-afløser Chavex er nyt fravær pga skade, kreatør-indskifter da Costa ditto pga karantæne. Tilbage fra skammekrogen er derimod midterforsvarer Khusanov (afløser Sarr spillede generelt godt mod Toulouse, men kostede et mål). Fortsat ukampdygtige: angrebsindskiftere Lascary og Satriano. Stadig tvivl om højreback-afløser Aguilar, angrebs-indskifter Said og midtbane-afløser El-Aynaoui.
OPDATERING: Khusanov kan meget vel være på vej væk (til Man City, fx). Og: Koyalipou-handel gået igennem. Dog usikker om han når med mod Le Havre.
Bøyes bud: Lens -1 asian handicap til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Montpellier – Angers: X (1-1)
Søndag d. 12. januar. Kl. 17:15
Montpellier ligger sidst og er uden sejr i seneste fem runder, men har faktisk spillet nydeligt på det seneste. Angers vandt senest og spillede godt, men det var på eget græs, og nu kan humøret være præget af klubbens økonomiske problemer (spillere har ikke fået løn). Pointdeling?
Montpellier (18) tabte 1-0 i Lyon i seneste runde. Uheldigt – og ikke bare fordi det skete via selvmål i overtiden; agterlanternen leverede en solid indsats og skabte flere chancer end hjemmeholdet. Spilfordeler og dødboldsspecialist Savanier gik forrest i fighten. Positivt at se, for han havde netop fået frataget anførerbindet efter et dumt skænderi med en fan.
TREDJE uheldige resultat i træk, for op til jul tabte Montpellier ufortjent med 2-0 i Lens og spillede så 2-2 hjemme mod Nice i et opgør som La Paillade burde have vundet. U-tur. Trænerskiftet fra Der Zakarian til Gasset i slutoktober har givet mere gejst og bedre spil, men ikke resulteret i en markant ændring på resultatfronten.
Der er nu seks point op til en playoff-plads, syv op til direkte redning.
Defmidtbanemand Chotard er klar efter karantæne. Tvivl om fløjspiller Nordin der missede Lyon. Nok stadig ukampdygtige: midterforsvarerne Jullien og Kouyaté (han er dog tilbage i træning, så et comeback nærmer sig), plus nogle marginalfolk.
Angers (nr 14) vandt 2-0 hjemme mod Brest i seneste runde. Fortjent gevinst efter en god indsats, både defensivt og offensivt.
Dvs klar fremgang efter de sidste to runder i 2024 hvor angevinerne var impotente offensivt og tabte 0-3 hjemme mod Lyon og 2-0 i Rennes (efter fortjent 0-1-sejr i Le Havre). Mod Rennes var Angers dog uheldige med to mål imod, for forsvaret stod glimrende.
Spillemæssigt en god start på 2025. Men spørgsmålet er hvordan spillertruppens humør er lige nu, for tirsdag forlød det at lønninger er forsinkede pga økonomiske problemer.
Bemærk at Angers skal spille pokal (hos Quevily fra L2) på onsdag.
Bøyes bud: X til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Toulouse – Strasbourg: X (2-2)
Søndag d. 12. januar. Kl. 17:15
To hold der gjorde det godt i seneste runde. Begge vil gerne spille fodbold, og da hjemmeholdet er svækket defensivt, ligner det en underholdende affære.
Toulouse (nr 8) vandt 0-1 i Lens i seneste runde. God skalp. Det skal med at Lens så rødt i 61. – hvorefter Toulouse (10 minutter senere) kunne snuppe sejren med en straffesparksscoring – men også før leverede Le TéFéCé en solid indsats (om end Lens dominerede).
Anden L1-sejr i træk inkl 2-1 hjemme mod Saint-Étienne før jul. Og dermed har Toulouse kun leveret een svag indsats (hos Monaco i december) de seneste tre måneder (hvilket inkluderer en del uheldige pointtab).
Toulouse måtte endda undvære anfører & midtbanekæmpe Sierro mod Lens. Schweizeren går også glip af Strasbourg. Det samme gør den stærke forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen, ukampdygtig siden 5/10. Det håbes at danskeren kan gøre comeback i februar. Defensiven har dog generelt været solid uden danskeren, med Monaco-kampen som en grum undtagelse. Fortsat i karantæne: midtbaneafløser Schmidt.
Bemærk at Toulouse skal spille pokal (hjemme mod Laval L2) på onsdag.
Strasbourg (nr 10) vandt 3-1 over Auxerre i seneste rundes hjemmekamp. Anden L1-sejr i streg inkl 0-3-gevinsten i Le Havre før jul. Hvor sejren i Le Havre var vældigt overeffektiv (men generelt var spillet nydeligt i december), var Strasbourg bedst (i en 4-4-2-formation) og vandt fortjent over Auxerre.
Det dynamiske alsacianerhold ser ud til at være tilbage på sporet efter en formbølgedal i november.
Fortsat ukampdygtig: venstreback Wiley. Stadig tvivl om nogle marginalfolk.
Bemærk at Strasbourg på onsdag skal spille pokal hos Thaon fra den sjettebedste række. En slags lokalderby; der er kun 215 km mellem de to byer i Nordøst-Frankrig.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,80 – SPIL HER >>*
PSG – Saint-Étienne: 1 (3-1)
Søndag d. 12. januar. Kl. 20:45
Førerhold PSG har masser af momentum, men afgiver en del chancer, og Saint-Étienne der i seneste runde gjorde det flot under en ny, offensiv træner, graver sig næppe bare ned i Paris.
PSG (nr 1) åbnede det nye år med at vinde Supercuppen: 1-0 mod Monaco i Riyadh, Saudi Arabien (i fodboldens konstante forsøg for at sportsvaske et olierigt, religiøst diktatur).
Fortjent sejr, om end cifrene burde have lydt 2-1. Dermed står pariserne med fem sejre i træk (dog inkl en straffesparkskonkurrence-gevinst i pokalen hos Lens). Seneste hjemmekamp: 3-1 over Lyon.
Tvivl om venstreback Mendes. Ikke fordi han er skadet, men fordi han vil have mere i løn eller sælges til fx Man Utd. I Hernandez har PSG egentlig en god erstatning, men franskmanden er endnu ikke oppe i omdrejninger efter den skade der holdt ham ude fra maj til december; har fået to korte indskiftninger.
Bemærk at PSG på onsdag skal spille pokal mod Espaly fra den sjettebedste række.
Saint-Étienne (nr 15) vandt 3-1 hjemme mod Reims i seneste runde. Vældigt stærk indsats og fortjent gevinst.
Og hvor kom det så lige fra? Helgenklubben tabte fire kampe i træk (inkl een i pokalen) som afslutning på 2024; fire fortjente nederlag. Så på mange måder en frisk start på 2025…
Tjah. Svært at ignorere det faktum at helgenklubben skiftede træner i julepausen. Den nye ansvarlige, norske Horneland, havde kun få dage ved roret før Reims-opgøret, men kastede sig ufortrødent ud i et systemskifte: Formationsændring fra 3-5-2 til 4-3-3 og klart mere presfokus. Det gjorde underværker! Bl.a. på midtbanen hvor især Bouchouari var i hopla. Det skal dog også med at fløjspiller Boakye (to mål) og midterforsvarer Nadé var tilbage efter skadespause.
Imponerende, i øvrigt, at den flotte indsats blev leveret trods savnet af holdets offensivstjerne & topscorer, fløjspiller Davitashvili.
Georgieren er tvivlsom nu. Fortsat ukampdygtige er nok højreback Macon og fløjspiller Old (samt nogle marginalfolk). Endelig har angriber Sissoko fortsat karantæne, men pladskonkurrent Stassin har scoret i seneste 2 runder.
Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.