18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 16. runde i Ligue 1 d. 3/1 – 5/1

Bonne année! Efter to ugers juleferie er den franske liga klar til i det nye år. Danskerklubben Rennes åbner med et fredagsbesøg hos Nice, og en anden danskerklub, Marseille, lukker runden søndag aften som vært for den trængte oprykker Le Havre. Runde 16 har kun otte kampe, fordi PSG og Monaco tyvstartede runden før jul. Men de to storklubber spiller Supercup søndag, så dét opgør har sneget sig ind som ekstra analyse og spilforslag.

Albert Grønbæk. Odds og optakt til Nice - Rennes


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et overskud på 3,25 units (flatbetting). Efter 15 rundeoptakter: 135 tips, balance -12,98, tilbagebetaling 90,4%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 27 tips, indsats 131 units, balance +32,08, tilbagebetaling 124,5%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Nice – Rennes: 2 (1-2)

Fredag d. 3. januar. Kl. 21:00

Nice har muligvis nogle folk tilbage efter skadespause, men lazarettet ser stadig skidt ud. De mange skader til trods, tabte Nice kun een L1-kamp i september-december, men spillet var ringe i sidste runde før jul. Rennes har været ustabil under Sampaoli, men nu har han haft ekstra to uger til at få tingene på plads, og klassemidtbanemand Fofana er kommet til (dog uvist om han spiller her).

Nice (nr 6) spillede 2-2 i Montpellier i 15. runde og har dermed fortsat kun tabt een L1-kamp siden september. Indsatsen hos rækkens agterlanterne var dog klart ringere end i seneste hjemmekamps 2-1-sejr over Le Havre, og pointet var heldigt.

Derefter rundede Riviera-drengene 2024 af ved at gå videre i pokalturneringen den 21. december. Men på meget uheroisk vis: 1-1 og straffesparkskonkurrence-gevinst hos en ottendedivisionsklub.

Nice havde en LAAANG skadesliste op til jul. Endnu uvist hvordan den ser ud i startjanuar. Fortsat tvivl om angrebslyn Cho,  venstre wingback Abdi, midterforsvarerne Abdelmonem og Ndayishimiye, samt højreback-/midterforsvars-afløser Mendy. Fortsat ude er midterforsvarer Dante, venstrefløj Boga og og angrebsafløser Orakpo, samt angriber Moffi og midtbanemand Sanson, begge ude siden sæsonstart.

Rennes (nr 12) vandt 2-0 over Angers i 15. rundes hjemmekamp. Overeffektiv gevinst i en chancefattig affære, men bretonerne spillede bedst og var solide. Helt anderledes end i forrige rundes 1-0-tab hos Bretagne-rivalen Nantes.

Dermed er Rennes 2-0-2 siden den erfarne argentiner Sampaoli overtog trænerposten i november. To elendige udebane-indsatser, to gode/nydelige hjemmebane-indsatser. Ustabilt og ikke godt nok i længden, hverken for Sampaoli eller Rennes, begge ambitiøse. 2024 blev dog rundet af med en 1-4-pokaludesejr over tredjedivisionsklubben Bordeaux.

Rennes’ første mål mod Angers i øvrigt sat ind af offmidtbanemand Albert Grønbæk. Den blonde dansker var ellers røget ned i hierakiet pga blodfattige indsatser i begyndelsen af Sampaolis regeringstid, men een af pladskonkurrenterne, Gouiri, blev skadet og udgik efter et kvarter, og Grønbæk fik chancen. Og kvitterede for den. Med målet, men også med en flot indsats. Banens bedste, såmænd. Også godt spil af bl.a. højre wingback Assignon. Og – lidt pudsigt – af veterankeeper Mandanda der ellers var en akilleshæl for holdet i et svagt efterår.

Mandandas gode kamp ændrer dog næppe noget: Rennes er i færd med at hente klassekeeper Samba i Lens. En anden profil blev hentet onsdag, årets første dag: Midtbanedynamo Fofana (ex-Lens, nu i Saudi Arabien). Dvs endnu en konkurrent til Grønbæk.

Mod Nice råder Rennes næppe endnu over Samba, men Fofana når muligvis med i truppen (har dog ikke spillet i en måned, så formen næppe i top). Træner Sampaoli og forsvarer Faye, der begge havde karantæne mod Angers, er tilbage. Skadestvivl om offensivmand Gouiri. Fortsat ukampdygtig er den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back). Ukampdygtig er også stadig målmand Alemdar (siden sommerferien; har været savnet pga Mandandas dårlige præstationer).

Bøyes bud: Rennes +0,25 asian handicap til odds 1,86 – SPIL HER >>*

Saint-Étienne – Reims: 2 (0-1)

Lørdag d. 4. januar. Kl. 17:00

Reims har et bedre, mere velorganiseret hold. Saint-Étienne skiftede træner i julepausen, men den nye træners presidéer tager nok tid at implementere. Hjemmeholdet må i øvrigt undvære en del fans; en tribune holdes lukket efter uroligheder.

Saint-Étienne (nr 16) tabte 2-1 i Toulouse i 15. runde. Tredje særdeles fortjente nederlag i træk, inkl 5-0 i Rennes og 0-2 hjemme mod Marseille. Denne gang fik helgenklubben scoret, men det på heldig vis: Chanceproduktionen var igen ringe.

Det kostede jobbet for træner Dall’Oglio. Den nye ansvarlige er norske Horneland, hentet i Brann. Interessant herre med sans for intenst pres- og genpres. Skal blive interessant at se ham i Saint-Étienne hvor den entusiastiske fanskare nok vil bifalde en spillestil der er mere fremme i skoene end under forsigtige Dall’Oglio. Horneland skal dog vende en stor skude, for helgenklubben rundede året af (22. december, dvs efter trænerskiftet, men før Hornelands første træningssession hvilket først var 29. december) med at tabe 0-4 til Marseille i pokalturneringen. Så rødt i 21. ved 0-0, men var også underlegen inden udvisningen.

Før de to nederlag mod Marseille vandt Saint-Étienne dog to hjemmekampe i træk i november: mod Strasbourg og Montpellier. Og i hurtige og målfarlige Davitashvili har holdet en stærk offensivmand.

Men nyt fravær i angriber Sissoko der blev udvist i pokalen. Fløjspiller Cafaro var efter to kampdages karantæne tilbage i pokalen. Men kollega Old er stadig ukampdygtig, og det samme er højreback Macon. Desuden fortsat tvivl om midterforsvarer Nadé (savnes, for gamle Abdelhamid er over-the-hill), ukampdygtig siden midtnovember, samt om midtbanemand Moueffek og fløjafløser Boakye (plus nogle marginalfolk).

Fløjspiller Old er stadig ukampdygtig, og afløser Cafaro har karantæne for anden kampdag i træk, men afløserkollega Boakye er tilbage fra sin tur i skammekrogen. Fortsat ukampdygtige pga skader: højreback Macon og nok også midterforsvarer Nadé (han har dog en chance for at blive klar).

Reims (nr 10) spillede 0-0 hjemme mod Monaco i 15. runde. Anden nullert i træk, inkl seneste udekamp mod Strasbourg, og fjerde sejrsløse runde i streg for Champagne-klubben.

Reims var dog bedste hold på banen mod både Strasbourg og – mere bemærkelsesværdigt – mod stærke Monaco. Og Luca Elsners velorganiserede tropper lukkede året ned med en pokalsejr hos en sekundaklub.

Angriber Daramy er fortsat ukampdygtige. Der er desuden stadig tvivl om midterforsvarere Okumo og Koné (afløser), samt midtbane-afløser Khadra, der alle gik glip af årets sidste kampe.

Bøyes bud: Reims -0,25 asian handicap til odds 1,76 – SPIL HER >>*

Lille – Nantes: 1 (2-0)

Lørdag d. 4. januar. Kl. 19:00

Stærke Lille bør gøre kort proces med udesvage Nantes. Bretonerne har keeperproblemer og ventes at stille med nytilkomne Lopes i mål selv om portugiseren ikke har spillet kamp siden maj sidste år.

Lille (nr 4) spillede 1-1 hos ligatoer Marseille i 15. runde. Fair resultat i en jævnbyrdig affære hvor begge defensiver havde pænt styr på modstanderens farlige offensivfolk. Inkl Lille-højrefløj Zhegrova der havde en skidt dag på kontoret efter et ellers flot efterår.

Det var 11. L1-runde i streg uden nederlag (5-6-0) til Les Dogues, inkl fortjente 3-1 over Brest i seneste hjemmekamp. Året sluttede med en pokalsejr hos en tredjedivisionsklub, og faktisk er Lille ubesejret siden midtseptember: 17 opgør, inkl 4-1-0 i Champions League hvor Les Dogues indtager en nydelig ottendeplads i gruppespillet.

Ukampdygtige er nok fortsat være den dybtliggende spilfordeler Bentaleb, midtbanemand Angel Gomes, højreback-afløser Santos, offensiv-afløser Mbappé og midterforsvarsafløser Umtiti.

Nantes (nr 14) tabte 4-1 i Brest i 15. runde. Nederlaget var uheldigt stort, men ellers fair nok, for Les Jaunes leverede en skidt indsats. Bemærkelsesværdigt skidt efter forrige rundes stærke 1-0-hjemmesejr over Rennes.

To Bretagne-derbies med vidt forskellige indsatser af Nantes. Men indsatsen mod Brest var mere repræsentativ. Indsatsen mod Rennes var reelt holdets eneste gode siden startnovember (uheldigt tab mod Marseille) og første sejr siden august. Nantes lukkede 2024 ned ved at snuppe en pokalsejr 21. december, men det var mod en ottendedivisionsklub, dvs lidet imponerende.

Erfarne Komboaré klynger sig stadig til trænersædet, men han har fået nye assistenter her i juleferien, inkl Kantari, ex-træner i Valenciennes. Evt med henblik på at tage over hvis derouten fortsætter… Nantes har ikke været diskret i (hidtil forgæves) forsøg på at gafle en ny prominent cheftræner. Og Kombouaré? Ikke i det bedste humør. På et pressemøde denne torsdag meldte han at han resten af sæsonen ville nægte at udtale sig til pressen.

I slutnovember blev målmand Lafont udpeget som syndebuk og sat af, men afløser Carlgren har ikke just formået at vise sig som en stabil førstekeeper. Gode redninger, men usikkert luftspil. Så nu har Nantes hentet veteranmålmand Lopes fra Lyons reservebænk. Lopes er tiltænkt rollen som førstekeeper og kan meget vel allerede starte inde mod Lille. Det selv om han ikke har spillet siden maj sidste år. Det skal også med at Lopes er kendt for at være lynsnar på stregen, men med tendens til at have hovedet under armen når han løber ud og skal stoppe en friløber, fx.

Fortsat skadestvivl om den hængende angriber Kadewere (god sæson, men ukampdygtig siden 3/11).

Bøyes bud: Lille -1 asian handicap til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Lyon – Montpellier: 1 (3-1)

Lørdag d. 4. januar. Kl. 21:00

Montpellier kæmper for sagen i bunden, men det kniber især på udebane, og Lyon har et stærkt hold. Det ligner en målrig affære med Lyon som vinder. Muligt ekstraspil: Savanier får kort.

Lyon (nr 5) tabte 3-1 hos PSG i 15. runde. Fortjent nederlag i en kamp hvor Les Gones, i en 4-3-2-1-formation, havde svært ved at stå imod på midtbanen. Her er Lyon rutineret, men lidt tung, med Matic, Veretout og Tolisso. Også skidt af højreback Maitland-Niles og højrefløj Nuamh, mens angriber Mikautadze og kreatør Cherki (med højre-udgangspunkt i denne kamp) derimod gjorde det godt.

Nederlaget kom efter ni runder i træk uden tab (6-3-0), inkl 4-1 (dog overeffektivt) over Nice i seneste hjemmekamp. Men Les Gones kunne dog holde jul med en akut sejr i bagagen efter 21/12-pokalsejren (med en del reserver) hos en sekundaklub. Og i Europa League ligger Lyon (senest med 12/12-sejr i Frankfurt) på en fjerdeplads i gruppespillet.

Montpellier (18) spillede 2-2 hjemme mod Nice i 15. runde. Fjerde runde i træk uden sejr til agterlanternen der er isoleret i bunden.

Decideret fortabt er man dog ikke; tre point op til nr næstsidst, fire op til en en placering over nedrykningsstregerne (direkte og playoff). Og det er værd at bemærke at Montpellier faktisk sluttede L1-efteråret på nydelig vis, spillemæssigt: Var bedste hold på banen både mod Nice og i seneste udekamps vældigt uheldige 2-0-tab i Lens.

Trænerskiftet fra Der Zakarian til Gasset i slutoktober har ikke resulteret i en markant ændring på resultatfronten, men gejsten har fået et løft.

Eller… Sådan så det ud før sidste kamp i 2024, pokalrunden 21. december. Her fik Montpellier stryg med 4-0 hos en fjerdedivisionsklub. Og det selv om L1-klubben stillede i stort set stærkeste. Pinligt. Montpellier begik 14 frispark, men havde kun 3 afslutninger inden for målrammen (naturligvis uden at gå ind).

Efter kampen gerådede den hidsige anfører & spilfordeler Savanier ud i skænderi med en fan og var så dum at prale med sin løn (som svar på hvordan det føles at ligge nr sidst i tabellen). Nu er den ellers temmelig populære spillerprofil i store problemer blandt tilhængerne. Har han mon gejsten til at kæmpe for at genvinde deres kærlighed, eller er han på vej væk?

Andre oplagte salgsobjekter er fløjspiller Tamari og defmidtbanemand Chotard.

Stadig ukampdygtige: midterforsvarerne Kouyaté (han er dog tilbage i træning, så et comeback nærmer sig) og Jullien, plus nogle marginalfolk. Og nu også tvivl om den sene efterårstilgang, den erfarne (og langsomme) midterforsvarer Maksimovic.

Bøyes bud: Betbuilder: Lyon vinder & Begge Hold Scorer til odds 2,42 – SPIL HER >>*

Angers – Brest: X (1-1)

Søndag d. 5. januar. Kl. 15:00

Bronzevinder Brest var klart bedre hjemme end ude i efteråret, mens Angers viste god fight og har to vigtige fløje klar efter skadespause. Pæn chance for pointdeling i dette Vest-opgør.

Angers (nr 15) tabte 2-0 i Rennes i 15. runde. Uheldigt med to mål imod i en chancefattig affære, men Rennes var bedst.

Det var angevinernes andet nederlag – og anden offensivt impotente indsats i træk, inkl 0-3 mod Lyon i seneste hjemmekamp. Ærgerligt for Angers der ellers gjorde det godt fra startoktober til startdecember. 2024 blev dog lagt ned med en 22/12-pokalsejr hos en sekundaklub.

Det skal med at Angers mod Rennes manglede idealstarter-fløjene Allevinah og El Melali. De skulle være ok nu. Men det skal også med at angevinernes bedste efterårsmand, midtbanespiller Abdelli, meget vel kan være på vej væk her i januar.

Brest (nr 11) vandt 4-1 hjemme mod Bretagne-konkurrent Nantes i 15. runde. Overeffektiv sejr, men stærk indsats og dermed endnu et eksempel på Brests ekstremt ustabile efterår. I forrige runde tabte klubben fortjent med 3-1 hos Lille.

Året blev dog lukket ned med en pokalgevinst hos en sekundaklub, og dermed sluttede Brest 2024 med tre sejre i træk, inkl 1-0 over PSG i Champions League 10. december.

Men altså: Sidste sæsons bronzevinder har haft svært ved at håndtere både Champions League (hvor klubben har overrasket særdeles positivt) og Ligue 1 (hvor det især er knebet på udebane).

Brest må nok fortsat undvære den dygtige midtbanemand Lees-Melou der blev skadet 22/11. Fortsat tvivl om midterforsvarer Le Cardinal og defmidtbanemand Martin. Men angriber Ajorque er klar efter karantæne mod Nantes.

Bøyes bud: X til odds 3,14 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Lens – Toulouse: X (1-1)

Søndag d. 5. januar. Kl. 15:00

Lens har en stærk trup, men den svækkes nok her i januar, og fx spiller førstekeeper Samba (på vej til Rennes) næppe denne kamp. Toulouse gjorde det godt de sidste par måneder af 2024 og kan meget vel drille her.

Lens (nr 7) spillede 2-2 hos Auxerre i 15. runde. Var spillemæssigt overlegen og afgav få chancer, så vældigt uheldigt resultat. Den nordfranske klub burde havde vundet 0-2 og dermed taget den tredje sejr på stribe, inkl 0-2 i Reims og 2-0 hjemme mod Montpellier.

22. december spillede Lens igen uafgjort, hjemme mod PSG, i pokalturneringen. Denne gang var det dog Lens der var svagest (selv om træner Still så det anderledes) og burde have tabt i ordinær spilletid. Røg så ud via straffesparkskonkurrence.

Den nordfranske klub melder at truppen skal tyndes ud; der skal nettosælges for 44 mio euro i januar. Blandt dem der nok er på vej væk er klassekeeper Samba. Han spiller næppe mod Toulouse.

Fortsat skadestvivl om angriber Said (starter/afløser) og højre back/wingback-afløser Aguilar, mens angrebs-afløser Satriano er ude til 2025. Angrebsindskifter Labeau-Lascary sluttede året på trist vis med en alvorlig knæskade; misser resten af sæsonen. En anden Lens-spiller med alvorlig knæskade, højre wingback Cabot (ukampdygtig de seneste to år), har nu taget konsekvensen og sat stop for karrieren. Ærgerligt; han var huleme god engang.

Toulouse (nr 9) vandt 2-1 over Saint-Étienne i 15. runde. Særdeles fortjent gevinst (helgenklubben kom frem til meget lidt) og en konstruktiv reaktion på seneste udekamps 2-0-tab i Monaco.

Kampen mod (stærke, det skal med) Monaco var faktisk den eneste svage Toulouse-indsats i årets sidste kvartal der også bød på nederlag mod Lille og (i forrige udekamp) PSG, men begge gange gjorde Le TéFéCé det glimrende.

Toulouse lukkede året ned med at gå videre i pokalen via en gevinst hos en sekundaklub. Via straffesparkskonkurrence, dvs lidet glorværdigt, men opstillingen var reservepræget, og underlaget elendigt.

Midtbane-afløser Schmidt blev udvist og har karantæne nu. Desuden tvivl om den stærke forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen, ukampdygtig siden 5/10. MÅSKE tilbage nu. Defensiven har dog generelt været solid uden danskeren, med Monaco-kampen som en grum undtagelse.

Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Auxerre: 1 (2-1)

Søndag d. 5. januar. Kl. 15:00

Mål i luften mellem dynamiske Strasbourg og kontrafarlige Auxerre.

Strasbourg (nr 13) vandt 0-3 i Le Havre i 15. runde. Vældigt overeffektivt (og temmelig heldigt) for ret beset spillede Le Havre bedst. Men det lever alsacianerne nok med efter en rutsjebanetur af et efterår. Strasbourg åbnede sæsonen på flot vis med modigt og dynamisk spil og en del gode resultater. I november ramte alsacianerne så en formbølgedal og tabte fire runder i træk. Men december var god. Spillet var ikke så godt som i sæsonstarten, men klart bedre end i november. Strasbourg lukkede desuden året ned med en 0-3-pokalgevinst hos en sekundaklub.

Eftersom Strasbourg reelt er en satellitklub for Chelsea, skal det blive interessant at se aktiviteten i januar-transfervinduet. Evt nogle (flere) interessante lejemål? Eller farvel til nogle af de nuværende lejesvende?

Fortsat skadestvivl om defmidtbanemand Doukouré, samt om nogle marginalspillere. Fortsat ukampdygtig: venstreback Wiley.

Auxerre (nr 8) spillede 2-2 hjemme mod Lens i 15. runde. Anden uafgjorte i træk, inkl 0-0 mod PSG, også på eget græs. Stærke modstandere, så flot af oprykkerklubben (der indtager en forbavsende høj plads i tabellen), men det skal med at begge resultater var pivheldige, for spillemæssigt kneb det gevaldigt med at følge med, og mange chancer blev afgivet.

Mens den store helt mod PSG var målmand Leon, var det (foruden heldet) tremands-midterforsvaret samt offensivfolk Perrin og Sinayoko der gik forrest mod Lens.

Heldet var tilsyneladende opbrugt i årets sidste kamp, kort før jul, hvor Auxerre – igen på eget græs – røg ud af pokalturneringen mod en L2-klub. På udebane tabte Auxerre senest (1/12) særdeles fortjent 2-0 i Toulouse, men før det vandt Bourgogne-klubben flot med 1-3 i Marseille via en effektiv kontraindsats.

Offensivmand & topscorer Traoré manglede mod Lens og i pokalen pga sygdom; er klar nu. Muligvis også klar (dog næppe fra start) efter lang skadespause: fløjspiller Coulibaly, sommertilgang fra FCN/Randers der scorede i sin debut i sæsonpremieren, men blev skadet i 2. runde; indskifter i begge kampe. Tvivl om midterforsvarer Osho, midtbane-indskifter Raveloson og angrebsindskifter Bair.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,68 – SPIL HER >>*

PSG – Monaco: 1 (3-2)

Søndag d. 5. januar. Kl. 17:30

Trophé des Champions (Supercup), Doha. PSG vandt 2-4 i ligamødet med Monaco for to uger siden, men faktisk spillede monegaskerne bedst. De bør også kunne spille med i denne kamp.

PSG (nr 1) benyttede dagene op til jul til at tage to store skridt mod endnu en ligatitel: 3-1-hjemmesejr mod Lyon i runde 15 og 2-4-sejr hos Monaco i runde 16 (fremskudt for de to hold pga Supercuppen her i januar). Dette efter en CL-sejr på 0-3 hos Salzburg.

PSG er stadig under stregen i CL-gruppespillet, men fører Ligue 1 med 10 point ned til Marseille (der dog har en kamp i hånden) og er stadig ubesejret i den franske liga. Sejrene kom efter to skuffende L1-uafgjorte i træk, hjemme mod Nantes og hos oprykker Auxerre. Parisermotivationen var tydeligt højere mod de mere prominente modstandere.

Mens gevinsten mod Lyon var fortjent, var pariserne dog heldige/over-effektive i Monaco der ret beset burde have vundet 3-2. Til gengæld var PSG uheldig med ikke at vinde 20/12-pokalkampen i Lens i ordinær spilletid. Burde have vundet 1-2, men det blev 1-1 (mål af angriber Ramos der dermed nettede for fjerde kamp i træk) hvorefter pariserne snuppede kvalifikationen via straffesparkskonkurrencen.

Og det selv om førstekeeper Donnarumma missede pokalkampen efter at være blevet stemplet i ansigtet mod Monaco (i 22. minut). Safonov kom ind og var temmelig middelmådig. Men mod Lens var russeren god, både i selve kampen (ikke ret meget at lave, men påpasselig) og i straffekonkurrencen (to redninger).

Donnarumma er tvivlsom til denne Supercup-kamp, men er med i truppen. Med er også midterforsvarer Skriniar og angriber Kolo Muani trods vedvarende salgsrygter. Det samme er venstreback Mendes (skadet mod Monaco, med mod Lens) trods kontraktuenighed. Portugiseren vil have mere i løn. Pladskonkurrent Hernandez er tilbage efter skadespause siden maj, men har kun to indskiftninger (mod Lyon og Monaco) i benene. Trupdeltagelse af midterforsvarer Kimpembé, tilbage efter lang skadespause.

Monaco (nr 3) havde en skidt nedtælling til juleaften: 3-0-nederlag hos Arsenal i CL, 0-0 hos Reims (der spillede bedst) og et 2-4-nederlag mod PSG i det fremskudte runde 16-opgør der blev spillet 18. december.

Monegaskerne spillede faktisk godt mod PSG og havde chancerne til at vinde 3-2, men måtte bøje sig mod parisernes effektivitet. Den 22. december vandt Monaco 1-4 hos en sekundaklub i pokalturneringen, men det hjalp næppe det helt store på julestemningen i fyrstedømmet. Der dog trods alt er nr 3 i Ligue 1 og a point med nr 2, Marseille (der dog har en kamp i hånden).

Midtbanemand/anfører Zakaria er tilbage for Monaco efter en lille måneds skadespause. Fortsat ukampdygtig: angriber Balogun. Fortsat tvivl om førstekeeper Majecki, kantafløser Diatta og forsvarsafløser Mawissa. Bemærk desuden: forsvarer Singo var, i en rolle som højreback (mens Vanderson overraskende var placeret som venstreback), skidt spillende mod PSG før jul, inkl en farlig ansigtsstempling på Donnarumma. Burde have givet rødt, men dommeren lod det mærkeligt nok passere. Hvorom alting er: Nu har Singo faktisk karantæne, men det pga gul-akkumulation.

Bøyes bud: Betbuilder: Begge hold scorer & Over 2,5 mål til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Marseille – Le Havre: 1 (3-0)

Søndag d. 5. januar. Kl. 20:45

Marseille bør dominere denne match mod en svag oprykkerklub.

Marseille (nr 2) spillede 1-1 mod Lille i 15. runde. Jævnbyrdig affære og rimeligt resultat. Gensidig respekt og solidt defensivarbejde (inkl som sædvanligt af Pierre-Emile Højbjerg, om end danskeren var involveret i Lilles mål) gjorde det svært for begge holds farlige offensivfolk.

Men alligevel godt arbejde af Marseilles wingbacks, Henrique og Merlin, samt Rabiot i en delt tier-rolle med den mere anonyme Greenwood i en 3-4-2-1-formation.

Marseille mødte op til kampen med tre L1-sejre i træk, hos Lens (heldigt), hjemme mod Monaco (stærkt spil) samt en særdeles fortjent 0-2-gevinst hos Saint-Étienne i seneste udekamp. Kort før jul drog Marseille til selvsamme helgenby og snuppede en pokalsejr, denne gang på 0-4 (dog hjulpet af SE-rødt i 21).

Kreatør Carboni mangler fortsat, og der er stadig tvivl om kollega Harit (men de savnes ikke synderligt pt). Højreback-afløser Lirola i karantæne.

Le Havre (nr 17) tabte 0-3 hjemme mod Strasbourg i 15. runde. Tredje nederlag i træk, inkl 0-1 hjemme mod Angers samt 2-1 i Nice i seneste udekamp.

Hvor de to forrige nederlag var fortjente, var Le Havre dog vældigt uheldig mod Strasbourg. Normannerne spillede nydeligt; var pænt solide i forsvaret og producerede flere gode chancer end alsacianerne. Men disse havde al effektiviteten…

Le Havre formåede heller ikke at score i årets sidste kamp, i pokalen, hos en fjerdedivisonsklub der vandt 1-0. Pinligt for normannerne. Og Marseille har en del mere offensiv-power end Strasbourg, Nice og Angers, endsige en fjerdedivisionsklub…

Fortsat skadestvivl om midterforsvarer/anfører Sangante, offensivmand Casimir og angriber Soumaré.

Bøyes bud: Marseille over 2,5 mål til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Tips fra Ligue 1

19. jan.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
15:00
Saint-Etienne vs Nantes Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

2 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    Nice-Rennes: Rennes har den nytilkomne klasse-midtbanemand Fofana med i truppen.

  2. Jens Bøye

    Nice-Rennes: Nice har nye fravær i højre wingback Clauss, midterforsvarer Bombito og venstreback-afløser Nandjou. Fortsat ukampdygtige: venstre wingback Abdi, venstrefløj Boga, midtbanemand Sanson og angriber Moffi. Men midterforsvarerne Dante, Abdelmonem og Ndayishimiye, samt fløjspiller/angriber Cho, venstre wingbackafløser Bard og højre wingbackafløser Mendy er tilbage efter skadespause.