Bøye: Tips til 16. runde i Ligue 1 d. 12/12 – 14/12
Runden åbner og lukker med derbies: Fredagens vestfranske matchup mellem Angers og Nantes; søndagens Middelhavsdyst mellem danskerklubberne Marseille og Monaco. Tjek alle franske kampanalyser med spilforslag i nedenstående optakt.



Derby-tung runde i Ligue 1, inkl Middelhavsdysten mellem danskerklubberne Marseille og Monaco. Foto: Mark Pain / Alamy
Spil på Ligue 1 hos Betinia
Uafgjort
LorientBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
LilleBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
AuxerreBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Angers – Nantes: X (0-0)
Fredag 12. december. Kl. 20:45
Vestfransk derby som INGEN har lyst til at tabe. Når dertil lægges at der er tale om to hold der for tiden skaber meget få chancer, samt at Nantes netop har skiftet træner, og den nye ansvarlige nok lægger konservativt ud, så…
Angers (nr 11) vandt 0-1 hos Nice i seneste runde. Ufortjent sejr, for angevinerne skabte meget lidt og tillod flere chancer, men angevinerne snuppede en heldig gevinst mod den kriseramte og selvtillids-forladte Riviera-klub.
Dermed har Angers taget TRE ufortjente sejre i seneste fire kampe (inkl 2-0 hjemme mod Auxerre og 0-1-gevinst hos Toulouse), men seneste hjemmekamp blev yderst fortjent tabt med 1-2 mod Lens.
Generelt må man sige om angevinerne at de producerer temmelig få chancer. De tillader også generelt relativt få, men ind i mellem kikser det.
Ukampdygtig er nok stadig midterforsvarer Biumla.
Nantes (nr 17) tabte 1-2 til Lens i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent tab.
Dermed er bretonerne uden sejr i seneste seks kampe, og seneste to har givet nederlag, inkl 3-0 i Lyon i forrige runde.
Det kommer derfor næppe som en overraskelse for nogen med selv et overfladiske kendskab til Nantes og klubejer Kita (21 trænerfyringer siden 2007)) at manager Luis Castro nu er fyret. Ny ansvarlig er Ahmed Kantari (der i 2024 blev fyret af L2-klub Valenciennes).
Midtbanemand Mwanga er klar efter karantæne. Nyt fravær i offensivmand Guirassy. Fortsat ukampdygtige er midtbanemand Coquelin og den unge midtbanemand/venstreback Leroux.
Bøyes bud: 0-0 til odds 8,00 – SPIL HER >>*
Rennes – Brest: X (0-0)
Lørdag 13. december. Kl. 17:00
Bretagne-derby. Rennes har skabt meget få chancer i seneste to runder. Brest har derimod vist stærk form, men er nu markant svækket i offensiven.
Rennes (nr 6) tabte 5-0 hos Paris SG i seneste runde. Så rødt i 74., men da stod den allerede 3-0, og bretonerne var reelt chanceløse. PSG var overeffektiv, men klart bedst uanset. xG 2,23-0,24.
Træls for Rennes der ellers var inde i en god periode med fire sejre i træk, inkl 4-1 over Monaco i seneste hjemmekamp. Forrige rundes 0-1-gevinst i Metz var dog temmelig heldig.
Nyt fravær i midterforsvarer Jaquet (karantæne). Rennes må nok fortsat undvære midtbaneafløser Fofana.
Brest (nr 10) vandt 1-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Monaco. Solidt, mildt sagt. Efter at være kommet foran i 28., så bretonerne rødt i 60., men sejren var fortjent alligevel. xG 1,53-0,6.
Tredje fortjente sejr i træk til Brest, inkl 3-2 hjemme mod Metz og 1-2-gevinsten hos hjemmestærke Strasbourg. Bretonerne viser klart bedre form end før novembers landskampspause.
Nyt fravær i angriber Ajorque (karantæne) og tvivl om venstrefløj Lascary. Fortsat tvivl om venstreback-reserver Bourgault og Zogbe. Målmand Majecki (der droppede mod Marseille lige før landskampspausen og samtidig blev skadet) er nok tilbage nu, men får næppe bare lige sin startplads tilbage; afløser Coudert har gjort det godt og var senest fortrinlig mod Monaco.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Metz – Paris SG: 2 (1-3)
Lørdag 13. december. Kl. 19:00
PSG var målløs i Bilbao, men havde chancerne og bør nette mod bundhold Metz. Der dog også meget vel kan komme på scoringslisten. Topscorer Hein er i hopla, og angriber Diallo bør have bedre ben end i seneste runde hvor han, efter skadespause, blev skiftet ind.
Metz (nr 18) tabte 3-1 i Auxerre i seneste runde. Tredje nederlag i træk, inkl 3-2 i Brest og 0-1 hjemme mod Rennes. Dette efter tre sejre i streg.
Tabet mod Rennes var ret uheldigt, men messinernes nederlag i Auxerre var fuldt fortjent efter en impotent indsats. Dog et flot frisparksmål af topscorer Hein.
Angriber Diallo – formstærk i oktober og startnovember – var tilbage i truppen efter to kampes skadespause, men var åbenbart ikke helt klar, for han startede ude, og da han kom ind, halvvejs, var han mildt sagt uoplagt.
Mesterhold PSG (nr 2) vandt seneste rundes hjemmekamp mod Rennes med 5-0. Overlegen indsats mod et ellers formstærkt bretonerhold og en god måde at reagere på efter forrige rundes (dog temmelig uheldige) 1-0-tab hos Monaco.
Men denne onsdag kneb det igen med effektiviteten da PSG spillede 0-0 hos Athletic Bilbao i CL, trods xG 0,52-2,22 til pariserne.
Fortsat tvivl om den influenza-ramte angriber Dembélé. Fortsat ukampdygtige er nok målmand Chevalier, højreback Hakimi og midterforsvarsafløser Beraldo. Offensivmand Doué blev skiftet ind onsdag efter skadespause og er en startkandidat nu.
Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,68 – SPIL HER >>*
Paris FC – Toulouse: X (1-1)
Lørdag 13. december. Kl. 21:05
Toulouse synes at være i bedre form, men PFC har trods alt fået uafgjort i seneste to runder og har fordel af hjemmebane.
Paris FC (nr 14) spillede 0-0 i seneste rundes udekamp mod Le Havre.
Anden uafgjorte i træk til pariserne (efter to nederlag i streg), inkl 1-1 hjemme mod Auxerre, men hvor PFC var uheldig i hjemmekampen, var pointet i Le Havre ufortjent.
I begge kampe manglede den erfarne midtbanemand Lees-Melou, men håb om at han er tilbage nu. Ukampdygtig er fortsat midterforsvarer Chergui.
Toulouse (nr 9) vandt 1-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Strasbourg. Skabte ikke ret meget, men alligevel fortjent gevinst, for de gæstende alsacianere var aldeles impotente.
Første sejr i syv runder (fire uafgjorte), men andet gode resultat i træk, inkl (dog ret heldige) 2-2 hos Marseille; dette efter hamrende uheldige 0-1 hjemme mod Angers.
Kantspiller Dønnum er fortsat i karantæne. Ukampdygtige er fortsat midtbanemand Abu Francis (tredje i træk) og midtbane-afløser Sauer.
Bøyes bud: X til odds 3,14 – SPIL HER >>*
Lyon – Le Havre: X (1-1)
Søndag 14. december. Kl. 15:00
Lyon er op og ned. Peger det opad, bør Les Gones være for stærke for lille Le Havre, men Lyon har en torsdagskamp i benene og spillede skidt i seneste L1-runde, mens Le Havre burde have vundet mod Paris FC.
Lyon (nr 7) tabte 1-0 i Lorient i seneste runde. Fair tab. Les Gones så rødt i 43., men da stod den allerede 1-0, og de havde skabt temmelig lidt.
Surt for storklubben der var uden sejre i fem kampe i træk sejr i slutoktober og startnovember, men så lukkede november ned med 0-6-sejr hos Maccabi Tel Aviv (i Serbien) i Europa League og forrige L1-rundes 3-0 hjemme mod Nantes.
Denne torsdag skal Lyon spille EL hjemme mod Go Ahead Eagles.
Midterforsvarer Mata var, efter to kampes skadespause, tilbage mod Lorient og gjorde det ok. Holdets dårligste, også før hans røde kort, var højre wingback Maitland-Niles. Englænderen har karantæne nu – dvs ikke mod Go Ahead, men mod Le Havre. Defmidtbanemand Tessmann er tvivlsom efter at have misset Lorient. Fortsat ukampdygtige: venstrefløj Fofana, midterforsvarsafløser Kluivert, samt de langtidsfraværende Nuamah (fløj) og Mangala (midtbane).
Le Havre (nr 15) spillede 0-0 mod Paris FC i seneste rundes hjemmekamp.
Femte runde i træk uden sejr til normannerne (efter solidt spil i slutoktober og startnovember), men efter to fortjente nederlag i streg – 3-0 hos PSG og 0-1 hjemme mod Lille (der endda så rødt i 51.) – spillede de faktisk godt mod PFC, skabte chancer og burde have vundet.
Midtbanemand Ebonog blev skadet og mangler nu. Fortsat ukampdygtige er den erfarne midtbanemand Touré og venstreback-afløser Delaine.
Bøyes bud: X til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Auxerre – Lille: 2 (1-1)
Søndag 14. december. Kl. 17:15
Auxerre-formen peger opad efter lang tids deroute. Velkørende Lille har helt basalt et klart bedre mandskab, men har en torsdagskamp i benene og tvivl om topscorer Igamane.
Auxerre (nr 16) vandt 3-1 hjemme mod Metz i seneste runde. Bourgogne-klubbens første sejr i 10 runder (mange af dem med elendige indsatser)! Men tredje runde i træk med point, inkl 0-0 hjemme mod Lyon og 1-1 hos Paris FC.
Indsatsen mod Lyon var glimrende, og det var den også mod Metz. I Paris var Auxerre derimod heldig med at få point. Men overordnet ser formen klart bedre ud end for en måned siden.
Auxerre må fortsat undvære midterforsvarer Siwe, højreback Senaya og fløjspiller Coulibaly. Desuden fortsat tvivl om midtbanemand Owuso.
Lille (nr 4) vandt 1-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Marseille. Chancefattig affære der lige så vel kunne være endt uafgjort, men Les Dogues holdt hovedet koldt og var effektive.
Målet sat ind af den 18-årige offensivmand Ethan Mbappé (lillebror til Real Madrid-superstjernen) der viser STORT potentiale. To mål (mod PSG og Marseille) og to assists i sine seneste seks kampe, hvoraf han kun startede inde mod Marseille. Fire målbidrag i løbet af 141 minutter. Huleme godt.
Det var fjerde Lille-sejr i træk, og de tre seneste: uden modscoring. Inkl 0-1-gevinsten i Le Havre i seneste udekamp. Hvor Les Dogues var 10 mod 11 fra 51., men alligevel dominerede xG.
Denne torsdag aften skal Lille spille EL hos schweiziske Young Boys. Her mangler angriber/topscorer Igamane og fløjspiller Pardo, og de er også tvivlsomme mod Auxerre, især Igamane.
Fortsat ude er desuden midterforsvarer Alexsandro, højreback-afløser Touré og venstreback-afløser Verdonk.
Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Lens – Nice: 1 (2-0)
Søndag 14. december. Kl. 17:15
Det ligner et slamdunk af en hjemmesejr: Den velfungerende ligaetter Lens (fem sejre i streg) mod kriseramte Nice der har tabt syv i træk. En lille advarsel: Nice har en talentfuld trup og var senest uheldig med at tabe hjemme mod Angers, men Riviera-drengene er blottet for selvtillid, er fraværsramte og har en torsdagskamp i benene.
Lens (nr 1) vandt 1-2 i seneste rundes udekamp mod Nantes. Fortjent sejr efter endnu en god indsats af den nordfranske klub. Eet mål sat ind af den dygtige højrefløj Thauvin, et fremragende sommertilgangs-scoop, der scorede to i forrige rundes 1-2-sejr i Angers.
Femte sejr i træk til den fortjente ligaetter, inkl 1-0 mod Strasbourg i seneste hjemmekamp. Les Sang et Or har spillet godt i alle runder undtagen een (2-0-tab hos Metz i slutoktober). Har tabt yderligere et par kampe (mod Lyon og PSG), men det på uheldig og ufortjent vis.
Lens har den vigtige midtbanespiller Thomasson og angrebsindskifter Guilavogui tilbage fra karantæne. Ukampdygtig er fortsat midterforsvarer Gradit (siden 8/11; den unge afløser Ganiou gør det glimrende) samt nok også venstreback-afløsere Machado og Chavez.
Nice (nr 12) tabte 0-1 til Angers i seneste rundes hjemmekamp.
SYVENDE nederlag i træk (inkl 3-1 hos Lorient i seneste L1-udekamp) til den kriseramte Riviera-klub der døjer med stor fan-utilfredshed (i en grad så spillere blev overfaldet i forrige uge) og manglende selvtillid. Efter en del tynde indsatser, spillede Nice faktisk ok mod Angers og burde have vundet, men det var stolpe-ud. Typisk.
Denne torsdag aften skal Nice spille EL-hjemmekamp mod portugisiske Braga. Her som mod Angers må den sydfranske klub undvære offensivfolk Moffi og Boga (begge udsat for fan-overfald), og de er tvivlsomme mod Lens.
Nyt fravær mod Lens: midtbane-afløser Louchet (karantæne). Fortsat ukampdygtige er forsvarsstyrmand Dante samt midterforsvarskollegaerne Bombito og Nyadishimiye (plus afløser Abdelmonem).
Bøyes bud: Lens -1 asian handicap til odds 1,70 – SPIL HER >>*
Strasbourg – Lorient: X (1-1)
Søndag 14. december. Kl. 17:15
Strasbourg har en klart bedre trup end Lorient, men lige er det bretonerne der viser bedst form. Fin chance for at de slipper fra Alsace med point.
Strasbourg (nr 8) tabte 1-0 i Toulouse i seneste runde. Sæsonens med afstand elendige indsats af alsacianerne der havde en xG på 0,05. Pinligt.
Det var Strasbourgs tredje fortjente L1-nederlag i træk, inkl 1-0 i Lens og 1-2 hjemme mod Brest.
Ind i mellem vandt de dog en EL-hjemmekamp mod Crystal Palace. Strasbourg skal også spille EL denne torsdag, hos Aberdeen.
Fortsat ukampdygtige, i EL og i L1: angriber Emegha, midtbanemand Ouattara, defmidtbane-afløser Oyedele (samt den langtidsskadede midterforsvarer Sow og målmandsafløser Johnsson).
Lorient (nr 13) vandt 1-0 hjemme mod Lyon i seneste runde og fulgte dermed stærkt op op forrige rundes 3-1-hjemmesejr over Nice.
To fortjente gevinster. Lyon så rødt i 43., men da stod den allerede 1-0, og Les Gones havde skabt temmelig lidt. Bretonerne førte fortjent. Da slutfløjt lød, burde stillingen have været 3-0.
God periode for Lorient efter nul sejre i oktober og det meste af november. Nu skal det dog vise sig om bretonerne også kan på udebane. Hjemme har de undgået tab i seneste seks kampe: 3-3-0 (4-3-1 i 25/26), men ude er de sølle 0-2-5 i denne sæson. Egentlig mærkeligt, for Lorient har hurtige offensivfolk og en god kontrafase.
Bretonerne må fortsat undvære midterforsvarer Faye, højrekantsmand Katseris og midterforsvarer Touré (der var ved at være tilbage efter skadespause, men så løb ind i en ny skade). Den unge angrebsreserve Sanusi er tilbage i træning.
Bøyes bud: X til odds 3,75 – SPIL HER >>*
Marseille – Monaco: 1 (3-2)
Søndag 14. december. Kl. 20:45
Marseille generelt målrig trods en offday i seneste L1-runde. Monaco har færre mål på kontoen, men har skabt ganske mange chancer.
Sølvvinder Marseille (nr 3) tabte 1-0 hos Lille i seneste runde. Jævnbyrdig og chancfattig affære der nok burde være endt uafgjort, men Les Dogues var altså mere effektive på dagen.
Dermed er Det Sydfranske Galehus uden sejr i seneste to L1-runder, inkl (uheldige) 2-2 hjemme mod Toulouse. Men Marseille kom tilbage på sejrshesten i tirsdags hvor det i Champions League blev til fortjent 2-3-gevinst hos belgiske Union SG. To mål af topscorer Greenwood.
Tirsdag var Pierre-Emile Højbjerg (kampens bedste mod Toulouse) tilbage på midtbanen efter at have misset Lille pga sygdom, og danskeren leverede en fin indsats i Belgien. Det gjorde landsmand og midtbanekollega O’Riley også – i en sjælden start til ex-Brighton-manden.
Tilbage, efter skade, var også højreback Murillo (i en rolle som højremand i tremands-midterforsvarer, som afløser for startsparede Balerdi). Ukampdygtige er stadig angriber Gouiri, fløjafløser Traoré og midterforsvarsafløser Medina.
Monaco (nr 7) tabte 1-0 i Brest i seneste runde. Stor skuffelse for monegaskerne efter forrige rundes flotte (om end ret heldige) 1-0-hjemmesejr over PSG. Især fordi indsatsen i Bretagne var decideret pinlig. Monaco var 11 mod 10 i den sidste halve time, men formåede kun en xG på 0,6 (mod Brests 1,53). Fortjent nederlag, med andre ord.
I tirsdags svingede pendulen så igen den anden vej da Monaco vandt 1-0 hjemme mod Galatasaray i Champions League. Og det endda efter en virkelig stærk indsats. xG 3,68-1,29.
Midterforsvarer Kehrer og midtbanemand Zakaria var tilbage efter karantæne mod Brest og kan også være med nu mod Marseille. Samme med angriber Balogun der missede Brest pga en skade, men var klar tirsdag og scorede målet mod tyrkerne.
Ukampdygtige er nok fortsat fløjindskifter/topscorer Fati, samt midterforsvarerne Dier og Mawissa. Midtbanemand Pogba – 2018-verdensmesteren der for nyligt blev klar efter lang dopingkarantæne fulgt af genoptræning – fik de sidste minutter mod PSG og den sidste halve time mod Brest. Forblev på bænken mod Galatasary, så er nok udset en ny anden halvlegs-indskiftning mod Marseille.
Bøyes bud: Over 3 mål (asian) til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et underskud på 5,35 units (en masse krydser gik alt pga eetmålssejre). I alt 14 optakter (1 misset), balance -15,20 (flatbetting). Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 11 tips. Balance -0,97. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.












