18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 14. runde i Ligue 1 d. 6/12 – 8/12

Bundholdet Nantes fik point i Paris i seneste runde. Hvor er overraskelserne mon denne gang hvor der bl.a. er Bretagne-derby mellem selvsamme Nantes og Rennes (nok med Grønbæk på bænken)? Tjek alle analyser og spilforslag herunder.

Foto: Bildbyrån


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et grumt underskud på 6,95 units (flatbetting). Efter 13 rundeoptakter: 117 tips, balance -14,71, tilbagebetaling 87,5%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 26 tips, indsats 126 units, balance +32,08, tilbagebetaling 125,5%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Lille – Brest: X (2-2)

Fredag d. 6. december. Kl. 19:00

Brest viste besnærende offensivspil i seneste runde og bør fortsætte tendensen mod en skadesramt Lille-defensiv. I den anden ende er bretonerdefensiven ret tung, og Zhegrova & David bør komme til chancer.

Lille (nr 4) spillede 2-2 hos Montpellier i seneste runde og er ubesejret i seneste ni runder, inkl 1-0 over Rennes i seneste hjemmekamp.

Der er dog mange uafgjorte imellem: Lille er 4-5-0 i seneste ni L1-kampe. Og Montpellier-affæren var endnu et eksempel. Lille var bedst og burde have vundet (trods heldigt straffemål), men indkasserede et mål i overtiden. Det kneb med kræfterne til sidst; nok fordi Les Dogues havde midtugekamp i CL i benene.

Lille skal også spille CL i næste midtuge (onsdag), hjemme mod Sturm Graz. Men med 10 point for fem runder, ligger Les Dogues lunt i CL-gruppespillet, så her og nu er der nok fuldt fokus på Brest.

Nyt fravær i venstreback Bakker (karantæne), og muligvis også i midterforsvarer/højreback Mandi (skadet mod Montpellier). Ukampdygtige skulle fortsat være den dybtliggende spilfordeler Bentaleb, midtbanemand Angel Gomes, højreback-afløser Santos, offensiv-afløser Mbappé og midterforsvarsafløser Umtiti.

Brest (nr 11) vandt 3-1 hjemme mod Strasbourg i seneste runde. Fortjent sejr og endelig en stærk indsats af bretonerne (bronzevindere i 23/24) efter tre L1-nederlag i træk. Inkl 3-2 i Monaco i seneste udekamp.

Den gode indsats kom endda blot fire dage efter et 3-0-tab i Barcelona i Champions League.

For een gangs skyld lykkede det for træner Roy at blande turnover-kortene på rette vis. Mod Strasbourg fik den alt for lidt brugte kreatør Faivre en sjælden startchance, og han kvitterede med en sprudlende kamp. Også god: en anden sjælden starter, offensivkollega Pereira Lage.

Brest må fortsat undvære den dygtige midtbanemand Lees-Melou der blev skadet mod Monaco. Fortsat tvivl om defmidtbanemand Martin.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,94 – SPIL HER >>*

Auxerre – PSG: 2 (1-2)

Fredag d. 6. december. Kl. 21:00

Auxerre var elendig i Toulouse, men var fortrinlig i Marseille for et par runder siden, og hvis oprykkerklubben kan genfinde det fremragende kontraspil fra sidstnævnte opgør, kan det såmænd også gøre ondt på PSG. Der nok kører turnover (men nok scorer alligevel).

Auxerre (nr 8) tabte 2-0 i Toulouse i seneste runde. Særdeles fortjent; Auxerre skabte meget lidt, mens Toulouse tilspillede sig diverse store chancer.

Skuffende for Auxerre efter fem runder uden nederlag: 4-1-0, faktisk. Inkl 1-0 over medoprykker Angers i seneste hjemmekamp. Og inkl 1-3-gevinsten i Marseille i forrige udekamp.

Auxerre må stadig undvære fløjspiller Coulibaly, sommertilgang fra FCN/Randers der scorede i sin debut i sæsonpremieren, men blev skadet i 2. runde; indskifter i begge kampe.

PSG (nr 1) skuffede de parisiske fans ved at spille 1-1 mod Nantes i seneste rundes hjemmekamp. Dette efter fem L1-sejre i streg.

Paris-storklubben er dog stadig ubesejret i Ligue 1 (10-3-0) og fører med seks point ned til nr 2. Det skal også med at PSG få dage inden Nantes-opgøret havde spillet CL-bold hos Bayern (og tabt 1-0) – og alligevel skabte pariserstjernerne (med otte startere fra opstillingen mod Bayern) mange chancer mod bretonerne og burde have vundet klart. Men bl.a. ligatopscorer Barcola havde en dårlig dag i feltet.

Som nævnt: Ikke ret meget turnover mod Nantes. Men det kan meget vel ske nu, mod Auxerre, for i næste midtuge (tirsdag) skal PSG spille CL i Salzburg, og med blot fire point efter fem grupperunder er Enriques tropper pressede i Europa. Men højrefløj Dembélé (startsparet mod Nantes) er nok med mod Auxerre; han har nemlig karantæne mod Salzburg.

Midterforsvarer Kimpembé nærmer sig et comeback efter lang skadespause og er måske med i truppen. Start bliver det dog næppe til. Kollega Hernandez er også på vej tilbage, men en trupudtagelse bliver det nok først til i det nye år. Bemærk i øvrigt at angriber Ramos, skadet i august, gjorde comeback med indskiftning mod Bayern og start mod Nantes; nydelig indsats i øvrigt. Manglede effektivitet i egne afslutninger, men leverede gode oplæg.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,62 – SPIL HER >>*

Monaco – Toulouse: 1 (3-2)

Lørdag d. 7. december. Kl. 17:00

To hold der gerne vil spille fodbold. Ligatreer Monaco på sejrsjagt efter nederlag. Toulouse viser god form, men har tvivl om klassekeeper Restes.

Monaco (nr 3) tabte 2-1 i Marseille i seneste rundes top- og storklubsbrag ved Middelhavet. Svag indsats af monegaskerne (med midtbanemand Zakaria og kreatør/målscorer Golovin som undtagelser), og fortjent nederlag.

Monaco havde ellers vundet to i træk, 1-3 i Strasbourg og 3-2 hjemme mod Brest, men ser nu ud til at være røget ned i en ny formbølgedal – a la den der i slut-oktober og start-november kostede to nederlag i træk.

Men lad os se: Det skal med at Monaco op til Marseille-kampen havde et CL-midtugeopgør (2-3-tab mod Benfica) i benene. Og:

Monaco kan styrkes på midtbanen hvor Camara nok er tilbage efter to missede runder pga først karantæne, så sygdom. Desuden er angriber Balogun, (bleg) starter mod Marseille efter to måneders skadespause og en indskiftning i CL, nok mere oppe i omdrejninger nu. Fortsat tvivl om kant-afløser Diatta.

Bemærk at Monaco skal spille CL næste onsdag, hjemme mod Arsenal. Vigtig kamp, men monegaskerne har trods alt 10 point for fem grupperunder.

Toulouse (nr 10) vandt 2-0 over Auxerre i seneste runde. Flot spil og meget fortjent sejr. Solidt og slagkraftigt.

Dermed er Toulouse 4-0-1 i seneste fem runder, og det enlige nederlag – 3-0 i Paris i seneste udekamp – var vældigt ufortjent; Toulouse burde allermindst have fået uafgjort mod ligaetteren, men var ineffektiv på dagen. Den effektivitet blev genfundet mod Auxerre.

Faktisk har Toulouse leveret godt spil i alle kampe (10 styk) siden slut-august. Inkl tre uheldige nederlag i september og startoktober.

Desværre er der nu tvivl om målmands-stortalentet Restes der udgik med skade mod Auxerre. Den stærke forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen mangler fortsat (siden 5/10), men defensiven har været solid uden danskeren.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Nice – Le Havre: X (1-1)

Lørdag d. 7. december. Kl. 19:00

Le Havre fortjener sin bundplacering trods sejr i seneste udekamp, men Nice er så mandefaldsramt at normannerne meget vel kan holde denne kamp tæt.

Nice (nr 6) tabte 4-1 i Lyon i seneste runde. Første L1-nederlag til Riviera-drengene siden september; ni runder inkl fortjente 2-1 mod Strasbourg i seneste hjemmekamp.

Nederlaget i Lyon var fortjent, for Nice afgav mange chancer, men det burde have lydt 3-2. Nice var meget bedre med end 4-1 indikerer. Inkl et straffespark der ikke blev fløjtet. Særdeles lovende offensivspil af de kvikke teknikere Guessand, Cho (indtil  han udgik med skade) og Diop. Samt til dels af kreatør Ndombele der var umulig at tage bolden fra når han koncentrerede sig. Det gjorde han bare ikke hele tiden, og det førte til nogle farlige boldtab. Fx da han satte Lyon-midtbanemand Veretout på røven med fikse driblinger; hvorefter han troede sig alene i verden, så Veretout kunne løbe sig tilbage og stjæle bolden. Der var også en ufattelig Ndombele-afbrænder en meter fra en målmandsløs Lyon-målstreg.

Men bortset fra Ndombeles udfald, var Nices primære problem forsvaret. Pivåbent (a la 1-4-tabet mod Rangers i EL tre dage forinden). Ikke så sært, dog, for det var markant fraværsramt.

Bemærk at Nice skal spille EL torsdag i næste uge, hos belgiske Union SG.

Nice må nu undvære angrebslyn Cho. Fortsat ukampdygtige: venstre wingbacks Abdi og Bard, midterforsvarere Dante og Ndayishimiye, samt højreback-/midterforsvars-afløser Mendy og angrebsafløser Orakpo. Desuden angriber Moffi og midtbanemand Sanson, begge ude siden sæsonstart. Ude er nok også stadig højre wingback Clauss. Men håb om at venstrefløj Boga kan vende tilbage mod Le Havre.

Le Havre (nr 16) tabte 0-1 hjemme mod Angers i seneste rundes bundbrag og røg dermed tilbage i derouten normanner-klubben har været i det meste af sæsonen. I forrige runde blev det – temmelig heldigt i en tæt og chancefattig affære – til 0-2-sejr i Nantes, men mod Angers var Le Havre elendig og tabte fortjent.

Niende nederlag i sæsonens 13 runder.

Fortsat skadestvivl om midterforsvarer/anfører Sangante og defmidtbanemand Targhalline.

Bøyes bud: Le Havre +1 asian handicap til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Angers – Lyon: X (1-1)

Lørdag d. 7. december. Kl. 21:00

Lyon vandt stort mod mandefaldsramte Nice, men var overeffektiv og samtidig bekymrende løs i det defensive kød. Den lille oprykker Angers viser glimrende form og kan meget vel drille med soliditet og kontragiftighed.

Angers (nr 14) vandt 0-1 i Le Havre i seneste runde. Stærk indsats og fortjent gevinst. Hvormed angevinerne rejste sig efter forrige rundes uheldige 1-0-tab i en chancefattig affære i Auxerre. Mod Le Havre var Angers endnu mere defensivt solid end mod Auxerre – og klart mere giftig. God kamp, især, af offensiv-midtbanemand Abdelli der stod for opgørets enlige mål.

Dermed har oprykkerklubben Angers, efter en skidt sæsonstart, kun tabt to af de seneste syv runder: det uheldige Auxerre-tab samt mod ligaetter PSG.

Sandsynligvis stadig ukampdygtige: midterforsvarsafløser Hountondji og backafløser Sabanovic.

Lyon (nr 5) vandt 4-1 over Nice i seneste runde og er dermed stadig L1-ubesejret siden september, inkl uheldige 1-1 i Reims i seneste udekamp. Sideløbende går det nydeligt i EL hvor Les Gones tre dage inden Nice-opgøret vandt 1-4 hos Qarabag.

Kampen mod Nice var dog meget tættere end 4-1-cifrene antyder. Det burde snarere være endt 3-2. Lyon var heldig i forsvaret der havde svært ved at håndtere de kvikke Nice-offensivfolk. Det skal også med at offensiven først for alvor fik luft under vingerne efter indskiftning af den fremragende kreatør Cherki. Mærkeligt at træner Sage valgte at stille uden ham i en kedelig 4-3-3-formation.

Bemærk at Lyon skal spille EL torsdag i næste uge, hjemme mod Eintracht.

Angrebsindskifter Mikautadze (to mål mod Qarabag) var i øvrigt ude for en træls oplevelse efter kampen mod Nice: Væbnet indbrud i hans hus.

Bøyes bud: Angers +1 asian handicap til odds 1,71 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Lens – Montpellier: 1 (3-1)

Søndag d. 8. december. Kl. 15:00

Lens var overbevisende i Reims og kan fortsætte stilen mod agterlanterne Montpellier der viste god gejst mod Lille og fik et heldigt point, men tydeligvis stadig har spillemæssige problemer.

Lens (nr 7) vandt 0-2 i Reims i seneste runde. Solid indsats og fortjent gevinst. Særdeles velkomment for den nordfranske klub efter forrige rundes uheldige 1-3-tab hjemme mod Marseille.

Reims havde bolden mest og mange afslutninger – men få farlige. Lens stod godt og var samtidig giftig fremme. God indsats, især, af angriber Nzola og midtbanemand Thomasson.

Værd at bemærke: Lens spiller normalt med tremands-midterforsvar og wingbacks, men mod Reims overraskede træner Still (ex-Reims, i øvrigt) med en 4-2-3-1-formation med midterforsvarer Medina som venstre back. Det gik glimrende.

Venstre wingback-afløser Machado har karantæne. Fortsat skadestvivl om højre wingback-afløser Aguilar og angriber Said (mens angrebs-afløser Satriano er ude til 2025).

Montpellier (18) spillede 2-2 mod Lille i seneste rundes hjemmekamp og rører dermed på sig i bunden. Fire point i seneste tre kampe, inkl 3-1-hjemmesejr over Brest og 1-0-tab i Saint-Étienne. Begge resultater fortjente. Træner Gasset har givet klubben et boost siden han kom til i slutoktober, men holdet har stadig problemer, især på udebane.

Pointet mod Lille var ret heldigt – Montpellier var spille- og chancemæssigt underlegen og udlignede i overtiden. Men god fight – især i betragtning af at holdet i 81. havde mistet den vigtige kreatør og dødboldsspecialist Savanier pga en hovedskade.

Savanier er tvivlsom nu. Desuden nyt fravær i fløjindskifter Coulibaly samt i træner Gasset der begge så rødt mod Lille. Stadig tvivl om angriber Adams, samt om midterforsvarerne Kouyaté og Jullien, plus nogle marginalfolk.

Bøyes bud: Lens -1 asian handicap til odds 1,54 – SPIL HER >>*

Nantes – Rennes: X (1-1)

Søndag d. 8. december. Kl. 17:00

Bretagne-derby i Sampaolis tredje kamp ved trænerroret. Spændende. Rennes så godt ud senest, men skal nu demonstrere stabilitet, og det bliver ikke nødvendigvis nemt mod lokalrival Nantes der er presset i bunden af tabellen og senest fik point hos PSG.

. Sandsynligvis ingen Rennes-fans.

Nantes (nr 17) tankede gejst med seneste rundes overraskende 1-1 hos ligaetter PSG i Paris. Bevares, vældigt heldigt – chancefordelingen sagde at PSG burde have vundet 3-1 eller 4-1 (eller 4-0) – men det lever bretonerne nok med efter fire nederlag i træk (og ni runder i streg uden sejr; nu 10), inkl 0-2 mod bundhold Le Havre i seneste hjemmekamp.

Super-indsats i Paris: Målmand Carlgren der var aldeles fremragende i sin Ligue 1-debut. Han havde fået chancen efter at førstekeeper Lafont (ellers god) var blevet skudt i sænk med 10 mål imod i fire kampe. Nu fortjener svenskeren genvalg.

Fortsat skadestvivl om den hængende angriber Kadewere (god sæson). Bemærk at højre-wingback Centonze gjorde comeback mod PSG efter lang skadespause. Spillede dog kun første halvleg; var tydeligt rusten.

Rennes (nr 12) vandt 5-0 hjemme mod Saint-Étienne i seneste runde og rejste sig dermed efter tre nederlag i træk.

Det var Sampaolis anden kamp ved Rennes-trænerroret, inkl det fortjente 1-0-nederlag hos Lille i forrige runde, og indsatsen var markant bedre. Bevares, det skal med at Lille er meget bedre end Saint-Étienne, OG at helgenklubben blev reduceret til 10 mand i 37., ved 0-0.

Men det røde kort var straf for at forhindre et mål med hånden, og Rennes var også klart bedst i kampstarten. Der var mere opfindsomhed og mere gejst end mod Lille.

Forskellen på de to kampe? Midtbanen. Kamara (defensiv) og danske Grønbøk (offensiv) dumpede mod Lille og var mod Saint-Étienne remplaceret af James og Blas, og de to var såmænd banens bedste spillere (sammen med angriber Kalimuendo). Blas driblede og scorede, James var en kølig spilfordeler med stærkt overblik og is i maven. Blas er i øvrigt ex-Nantes.

Rennes må fortsat undvære den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back) der blev skadet mod Lille (men den unge afløser Faye var god mod Saint-Étienne). Ukampdygtig er også stadig målmand Alemdar (siden sommerferien; savnes, for veteran Mandanda har vist masser af usikkerhed. Han var dog god mod Saint-Étienne).

Bøyes bud: X til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Reims: 2 (1-2)

Søndag d. 8. december. Kl. 17:00

To hold med formproblemer. Men Reims vandt seneste udekamp, og Strasbourg har spillet skidt i seneste fire runder.

Strasbourg (nr 13) tabte 3-1 i Brest i seneste runde. Fjerde nederlag i træk til alsacianerne (der ellers havde åbnet sæsonen på stærk og dynamisk vis), alle fortjente. Inkl 1-3 mod Monaco i seneste hjemmekampe.

Fortsat tvivl om venstreback Wiley og defmidtbanemand Doukouré der missede Brest. Derudover fortsat tvivl om diverse marginalspillere. Men førsteangriber Emegha (savnet!), skadet siden 19/10, skulle være tilbage i truppen. Startklar er han dog næppe endnu.

Reims (nr 9) tabte 0-2 til Lens i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent nederlag i et opgør hvor Champagne-drengene havde bolden mest og leverede mange afslutninger – men få farlige af slagsen. Den ellers dygtige træner Elsner blev vist overrasket over at Lens – der normalt spiller med tremands-midterforsvar – stillede i en 4-2-3-1-formation.

Dermed er Reims 0-1-1 i seneste to runder, inkl heldige 1-1 mod Lyon, også på eget græs. Til gengæld blev det i seneste udekamp til en 0-3-gevinst i Le Havre.

Angriber Daramy og midtbane-afløser Khadra er fortsat ukampdygtige. Der er desuden stadig tvivl om midterforsvarere Okumo og Koné (afløser), samt om højreback-afløser Busi.

Bøyes bud: Reims +0 asian handicap til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Saint-Étienne – Marseille: 2 (1-3)

Søndag d. 8. december. Kl. 20:45

Marseille leverede endelig (efter en del heldige sejre) en flot indsats i seneste runde og lader sig næppe bremse her mod en oprykkerklub der ligger lige over stregen. Saint-Étienne er klart bedre hjemme end ude, men er mandefaldsramt.

Saint-Étienne (nr 15) tabte 5-0 i Rennes i seneste runde. Blev ramt af rødt i 37. (straf for mål-reddende hands i feltet), ved 0-0, og undertals-elementet var med til at gøre nederlaget ekstra stort, men helgenklubben var også underlegen i kampstarten.

Der ser ud til at være stor forskel på holdets styrke ude og hjemme, for Saint-Étienne har vundet sine seneste to hjemmekampe på fortjent vis, men tabt de seneste tre udekampe, også særdeles fortjent.

Saint-Étienne har nyt fravær i fløjspiller Carafo. Da kollegaerne Boakye og Old stadig er ukampdygtige, er truppen fløjtynd efterhånden. Der er dog stadig hurtige og målfarlige Davitashvili.

Fortsat tvivl om midterforsvarer Nadé der er gået glip af seneste par runder og nok også misser denne (afløser Abdelhamid er rutineret, men langsom og over-the-hill). Fortsat ukampdygtige: højreback Macon, der missede Rennes, og midterforsvarsafløser Briancon.

Marseille (nr 2) vandt 2-1 hjemme mod Monaco i seneste rundes storklubs- og topdyst. Anden sejr i træk inkl 1-3-gevinsten i Lens i forrige runde.

Hvor sejren i Lens var heldig – endnu een af slagsen; Marseille har generelt spillet dårligt i denne sæson og alligevel taget mange sejre – var Det Sydfranske Galehus bedste hold på banen mod Monaco og vandt fortjent via en sen straffescoring af Greenwood. Marseille sad på spillet i hele kampen og lod sig ikke kyse af monegaskernes føring kort før pausen.

Træner De Zerbi valgte samme opstilling som mod Lens – 3-5-2 og samme spillere – men det hang simpelthen meget bedre sammen. Glimrende indsats (om end der også skulle gode redninger af målmand Rulli til). Med midtbanemand Rabiot som svag undtagelse (dog bedre i anden halvleg end i første). Overstrålet af den solide dansker, Pierre-Emile Højbjerg, men endnu mere af den tredje midtbanemakker, Rongier (om end dennes boldtab kostede monegaskernes mål).

Kreatør Carboni mangler fortsat, og der er stadig tvivl om kollega Harit samt om højreback Lirola og midterforsvarsafløser Cornelius.

Bøyes bud: Marseille -1 asian handicap til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Tips fra Ligue 1

24. jan.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
20:45
Auxerre vs Saint-Etienne Ligue 1
25. jan.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
19:00
Strasbourg vs Lille Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar