Bøye: Tips til 15. runde i Ligue 1 d. 13/12 – 15/12
Ligafører PSG snublede for anden runde i træk og skal nu møde farlige Lyon. Endnu en overraskelse, eller sætter pariserne, boostet af CL-succes, Les Gones på plads? Tjek alle analyser og spilforslag herunder.
Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et underskud på 1,52 units (flatbetting). Efter 14 rundeoptakter: 126 tips, balance -16,23, tilbagebetaling 87,1%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 26 tips, indsats 126 units, balance +32,08, tilbagebetaling 125,5%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.
Toulouse – Saint-Étienne: 1 (3-1)
Fredag d. 13. december. Kl. 20:45
Begge klubber leverede en svag indsats i seneste runde – begge mod en stærk modstander. Men Toulouse har ellers imponeret i seneste par måneder, mens Saint-Étienne generelt er udesvag og mere mandefaldsramt end hjemmeholdet. Men helgenklubben har en fløjmand tilbage fra karantæne og er simpelthen nødt til at vove mere fremad efter to runder uden scoring.
Toulouse (nr 10) tabte 2-0 i Monaco i seneste runde. Fortjent tab efter en svag indsats. Le TéFéCé skabte meget lidt og tillod samtidig mange monegaskerchancer. Dog også en stærk modstander.
Det var Toulouses første ringe indsats i seneste 11 runder (inkl fire uheldige nederlag, herunder mod PSG). Seneste hjemmekamp gav således en fortjent 2-0-sejr over Auxerre.
Den stærke forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen mangler fortsat (siden 5/10). Defensiven har generelt været solid uden danskeren, men mod Monaco var den soliditet pist væk. Grumme fejl.
Saint-Étienne (nr 16) tabte 0-2 til Marseille i seneste rundes hjemmekamp. Andet nederlag i træk inkl 5-0-lussingen i Rennes i seneste udekamp.
Generelt har oprykkerklubben været klart bedre hjemme end ude, men mod Marseille (dog også en stærk modstander) kunne Saint-Étienne ikke stille noget op. Skabte meget lidt (heller ikke den hurtige fløjdribler Davitashvili) og kunne have indkasseret flere end to mål.
Fløjspiller Old er stadig ukampdygtig, og afløser Cafaro har karantæne for anden kampdag i træk, men afløserkollega Boakye er tilbage fra sin tur i skammekrogen. Fortsat ukampdygtige pga skader: højreback Macon og nok også midterforsvarer Nadé (han har dog en chance for at blive klar).
Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Marseille – Lille: X (1-1)
Lørdag d. 14. december. Kl. 17:00
Spændende kamp mellem to velkørende mandskaber. Lille har en midtugekamp i benene, men er ubesejret siden september.
Marseille (nr 2) vandt 0-2 i Saint-Étienne i seneste runde. Tredje sejr i træk, inkl 1-3 i Lens og 2-1 hjemme mod topkollega Monaco.
Sejren i Lens var heldig, men det var gevinsterne mod Monaco og Saint-Étienne ikke. Mod sidstnævnte tillod Marseille meget få modstanderchancer og producerede selv mange muligheder.
Værd at bemærke: Midtbanemand Rabiot, der ellers havde leveret en temmelig tung start på sin Marseille-tilværelse, viste positive tegn mod Monaco og bekræftede det mod Saint-Étienne (inkl et knaldlækkert mål): Han trives i en rolle som offensiv-midtbanemand (som kreatørmakker til Greenwood) i en 3-4-2-1-formation – med Højbjerg og Rongier til at tage sig af det meste af oprydningsarbejdet.
Kreatør Carboni mangler fortsat, og der er stadig tvivl om kollega Harit (men de savnes ikke pt), samt om højreback Lirola og venstreback Garcia (Henrique og Merlin gode som wingbacks mod Saint-Étienne).
Lille (nr 4) vandt 3-1 over Brest i seneste rundes hjemmekamp. Særdeles fortjent sejr. Hvormed Les Dogues er ubesejrede i seneste 10 runder (5-5-0), inkl uheldige 2-2 hos Montpellier i seneste udekamp.
Bemærk at Lille spillede CL denne onsdag, hjemme mod Sturm Graz, og vandt 3-2. Dermed er Lille ubesejret i alle turneringer siden midtseptember: 9-6-0 i 15 opgør. 4-1-0 i seneste fem.
Den småskadede højrefløj Zhegrova blev sparet onsdag. Er tvivlsom mod Marseille, men kan nok spille. Venstreback Bakker er klar efter karantæne mod Brest (startede inde mod Graz). Ukampdygtige skulle fortsat være den dybtliggende spilfordeler Bentaleb, midtbanemand Angel Gomes, højreback-afløser Santos, offensiv-afløser Mbappé og midterforsvarsafløser Umtiti.
Bøyes bud: X til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Auxerre – Lens: 2 (0-1)
Lørdag d. 14. december. Kl. 19:00
Auxerre kan godt bide fra sig, men lige nu ser den offensive form meget svag ud, og defensiven afhængig af Leons mirakler på stregen. Lens har momentum – trods uoverbevisende i seneste sejr – og har organisationen og genpres-evnerne til at neutralisere Auxerre kontratrussel.
Auxerre (nr 8) spillede 0-0 hjemme mod ligaetter PSG i seneste runde. Eller rettere: Målmand Leon spillede 0-0 i en kraftpræstation. Fremragende. 11 redninger. xG sagde 0,34-3,05 til pariserne.
Dvs at Auxerre var cirka lige så impotent fremme som i forrige rundes fortjente 2-0-tab i Toulouse. Langt fra den kontratrussel holdet udviste fra slutokt til slutnov hvor Auxerre var 4-1-0 og bl.a. vandt 1-3 i Marseille.
Auxerre må stadig undvære fløjspiller Coulibaly, sommertilgang fra FCN/Randers der scorede i sin debut i sæsonpremieren, men blev skadet i 2. runde; indskifter i begge kampe. Fortsat tvivl om reserverne N’Gatta og Kiala.Lens (nr 7) vandt 2-0 hjemme mod Montpellier i seneste runde. Anden sejr i streg inkl 0-2 i Reims i seneste udekamp. Med Lens – der ellers har spillet med tremands-midterforsvar – i en 4-2-3-1 i begge opgør.
Hvor gevinsten i Reims var fortjent efter en solid indsats, var Lens anderledes usikker mod Montpellier der burde have fået uafgjort. Gode redninger af Lens-keeper Samba.
Skadestvivl om jernmands-midterforsvarer Medina der i seneste to kampe har spillet venstre back og gjort det flot. Men venstre back/wingback-afløser Machado er klar efter karantæne. Fortsat skadestvivl om højre back/wingback-afløser Aguilar, mens angrebs-afløser Satriano er ude til 2025.
Bøyes bud: Lens vinder til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Reims – Monaco: X (1-1)
Lørdag d. 14. december. Kl. 21:00
Monaco er generelt det bedre hold i denne sæson, men har en onsdagskamp i benene og fraværsproblemer.
Reims (nr 9) spillede 0-0 i Strasbourg i seneste runde. Rimeligt resultat efter en temmelig jævnbyrdig affære.
Reims-spillet helt klart bedre end i forrige to runder hvor det heldigt blev 1-1 hjemme mod Lyon og fortjent 0-2-tab hjemme mod Lens.
Angriber Daramy og midtbane-afløser Khadra er fortsat ukampdygtige. Der er desuden stadig tvivl om midterforsvarere Okumo og Koné (afløser), samt om højreback-afløser Busi.
Monaco (nr 3) vandt 2-0 over Toulouse i seneste rundes hjemmekamp. Fortjent gevinst efter en stærk indsats der bragte monegaskerne tilbage på sporet efter en svag kamp i forrige rundes 2-1-nederlag hos topkollega Marseille.
Bemærk at Monaco denne onsdag spillede CL hjemme mod Arsenal; tabte 3-0.
Angriber Balogun (ellers netop tilbage efter skadespause) gik glip af Toulouse og Arsenal og er tvivlsom nu. Det samme er midtbanemand Zakaria der missede Arsenal. Også fortsat tvivl om kant-afløser Diatta. Nyt fravær i højreback Vanderson; karantæne.
Bemærk at Monaco også skal spille på onsdag, hos ligaetter PSG.
Bøyes bud: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Montpellier – Nice: X (2-2)
Søndag d. 15. december. Kl. 15:00
Hjemmebane-status reducerer risikoen for at Montpellier stiller med femmands-forsvar, men selv hvis træner Gasset vælger et forsigtigt udgangspunkt, viste seneste runde mod Lens at holdet stadig kan producere chancer, og mod et defensivt mandefaldsramt Nice-hold bør det give mål. I begge ender, for Nice-offensiven er i hopla. Dette er i øvrigt et sydfransk opgør, mellem to Middelhavsbyer, men lokalderby er der ikke tale om.
Montpellier (18) tabte 2-0 i Lens i seneste runde; bundholdets syvende nederlag i syv udekampe i denne L1-sæson.
Men faktisk spillede Montpellier glimrende og burde have fået uafgjort. Desværre svigtede angribernes afslutninger, og den erfarne målmand Lecomte forærede et mål væk. Træner Gasset stillede forsigtigt med et femmands-forsvar, men anført af kreatør og dødboldsspecialist Savanier (og i anden halvleg angriber Khazri) kom Montpellier alligevel frem til gode chancer og burde have scoret.
Træner Gasset har givet klubben et boost siden han kom til i slutoktober, inkl 2-2 (dog ret heldigt) mod stærke Lille i seneste hjemmekamp. Men Montpellier indtager stadig rækkens sidsteplads.
Gasset er tilbage på trænerbænken efter karantæne mod Lens, og defmidtbane-afløser Nzingoula er også tilbage, men fløjindskifter Coulibaly er stadig i skammekrogen. Stadig tvivl om angriber Adams, samt om midterforsvarerne Kouyaté og Jullien, plus nogle marginalfolk.
Nice (nr 6) vandt 2-1 over Le Havre i seneste rundes hjemmekamp og rejste sig dermed efter 4-1-nederlaget i Lyon – Riviera-drengenes første L1-tab siden september.
Som mod Lyon var Nice-defensiven markant mandefaldsramt, men offensiven (uheldig mod Lyon) gjorde det igen godt og fremtvang en fortjent gevinst. Træner Haise havde valgt en offensiv 4-3-3-formation med tre fremadrettede teknikere på midtbanen.
Bemærk at Nice skal spille EL denne torsdag, hos belgiske Union SG.
Fortsat tvivl om angrebslyn Cho og midterforsvarer Abdelmonem der begge missede Le Havre, samt om højre wingback Clauss der er gået glip af seneste par kampe. Fortsat ukampdygtige: venstre wingbacks Abdi og Bard, midterforsvarere Dante og Ndayishimiye, samt højreback-/midterforsvars-afløser Mendy og angrebsafløser Orakpo. Desuden angriber Moffi og midtbanemand Sanson, begge ude siden sæsonstart.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Brest – Nantes: X (1-1)
Søndag d. 15. december. Kl. 17:00
Bretonsk derby med hjemmeholdet (forsvarende bronzevinder) som favorit. Men Nantes har lige taget fire point mod PSG og Rennes, og den lynhurtige venstrefløj Simon er i hopla! Brest imponerer CL (men har så en tirsdagskamp i benene), men er vildt ustabil i Ligue 1.
Brest (nr 11) tabte 3-1 hos Lille i seneste runde. Tung indsats og fortjent nederlag. Historien om Brest i denne sæson hvor den bretonske bronzevinder også skal fokusere på Champions League: Ligue 1-indsatsen er meget svingende. Således blev det i forrige L1-runde fortjent 3-1 hjemme mod Strasbourg.
Tirsdag gjaldt det CL hvor Brest vandt 1-0 hjemme mod PSV. Klubben har været klart mere konsistent i CL end i L1; har 13 point efter 6 runder hvor det kun er blevet til nederlag i Barcelona.
Brest må fortsat undvære den dygtige midtbanemand Lees-Melou der blev skadet 22/11, og defmidtbanemand Martin. Fortsat tvivl om kreatør Faivre der har misset de seneste to kampe (efter at have vist god form). Men højreback Lala skulle være klar; missede Lille, men var med i truppen (dog uden at spille) mod PSV.
Nantes (nr 13) vandt 1-0 hjemme mod lokalrival Rennes i seneste rundes Derby de Bretagne. Inkl forrige rundes 1-1 hos ligaetter PSG befinder Les Canaris dermed pludselig i en tilstand af optimisme – efter en lang periode med dårlige indsatser og desperation: Fire nederlag i træk op til PSG-opgøret og 0-3-6 i ni kampe siden seneste sejr (i august).
Det skal med at Nantes var vældigt heldig mod PSG, og heldet fortsatte mod Rennes hvor kampen var jævnbyrdig indtil Rennes så rødt kort før pausen. Venstrefløj Simon var fremragende og scorede et flot solomål, men til allersidst scorede Rennes (10 mod 11) efter en grum fejl af Nantes-målmand Carlgren. Dommeren valgte dog at annullere for hands. Tvivlsom beslutning.
Carlgren leverede dog også nogle flotte redninger (lige som han gjorde mod PSG), så måske holder træner Kombouaré fast i svenskeren frem for normalstarter Lafont.
Fortsat skadestvivl om den hængende angriber Kadewere (god sæson, men ukampdygtig siden 3/11). Og nu også tvivl om defmidtbanemand Chirivella der udgik med skade mod Rennes.
Bøyes bud: X til odds 3,33 – SPIL HER >>*
Le Havre – Strasbourg: X (1-1)
Søndag d. 15. december. Kl. 17:00
Temmelig skidt form for begge hold.
Le Havre (nr 17) tabte 2-1 i Nice i seneste runde. Andet nederlag i træk, inkl 0-1 hjemme mod Angers i seneste hjemmekamp, og tab nr 10 i sæsonens 14 kampe.
Normannerne spillede skidt mod Angers. Mod Nice så det bedre ud offensivt (dog også mod et Nice-forsvar der var meget mandefaldsramt), men defensivt var det ringe. Fortjent tab.
Fortsat skadestvivl om midterforsvarer/anfører Sangante, offensivmand Casimir, angriber Soumaré og angrebsindskifter Sabbi. Samt nogle marginalfolk.
Strasbourg (nr 14) spillede 0-0 hjemme mod Reims i seneste runde og fik dermed bremset rækken af nederlag; fire i træk var det blevet til, alle fortjente (inkl 3-1-tabet i Brest i seneste udekamp). Dette efter en ellers flot sæsonstart af det unge, dynamiske alsacianer-hold.
Dynamisk var Strasbourgs spil ikke mod Reims, men i det mindste var defensiven mere solid end i de fire forrige runder. Målmand Petrovic måtte dog rage kastanjerne ud af ilden et par gange.
Angriber Emegha gjorde comeback efter små to måneders skadespause; var naturligt nok ikke helt oppe i omdrejninger endnu, men gjorde det nydeligt. Fortsat skadestvivl om midterforsvarer Sylla og defmidtbanemand Doukouré, samt om diverse marginalspillere. Fortsat ukampdygtig: venstreback Wiley.
Bøyes bud: X til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Rennes – Angers: X (1-1)
Søndag d. 15. december. Kl. 17:00
Vestfransk opgør. Er Rennes i hopla, kan de pænt solide angevinere næppe følge med, men Rennes er drøn-ustabil.
Rennes (nr 12) tabte 1-0 hos lokalrival Nantes i seneste runde og skød dermed sig selv i foden efter forrige rundes stærke 5-0-hjemmesejr over Saint-Étienne.
Træner Sampaoli åbnede sin Rennes-tilværelse med et forkølet 1-0-tab hos Lille, men skiftede så ud i offensiven og på midtbanen (ud røg bl.a. danske Grønbæk), og det gav pote mod Saint-Étienne hvor nogle unge forsvarere, Faye og Nagida også gjorde det flot. Men mod Nantes dummede ungersvendene sig. Faye i en grad så han (lidt hårdt dømt) blev udvist kort før pausen, efter en nogenlunde jævnbyrdig første halvleg. Derefter sad Nantes naturligvis på kampen og tog føringen. Til allersidst fik Rennes faktisk udlignet efter hjørnespark, men det blev (forkert) annulleret for hands.
Uheldigt, men også en demonstration af at Sampaolis tropper mangler soliditet.
Nu har Faye karantæne, og træner Sampaoli er også i skammekrogen (hidsighed kostede rødt mod Nantes). Fortsat ukampdygtig er den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back; såmænd den spiller som Faye var afløser for) der blev skadet mod Lille. Ukampdygtig er også stadig målmand Alemdar (siden sommerferien; savnes, for veteran Mandanda har vist masser af usikkerhed).
Angers (nr 15) tabte 0-3 til Lyon i seneste rundes hjemmekamp. Svag indsats og fuldt fortjent nederlag (om end lidt større end det burde have været).
Angevinernes første rigtigt dårlige indsats i seneste otte runder (inkl uheldigt tab mod Auxerre og et nogenlunde nydeligt tab mod PSG). Inkl seneste udekamps fortjente 0-1-gevinst i Le Havre.
Lyon er en stærk modstander, men ret skuffende at den kvikfodede Angers-offensiv ikke i højere grad kunne true den ret tunge Les Gones-defensiv.
Tvivl om fløjene Allevinah og El Melali. Sandsynligvis stadig ukampdygtige: midterforsvarsafløser Hountondji og backafløser Sabanovic, samt nogle reserver.
Bøyes bud: X til odds 4,00 – SPIL HER >>*
PSG – Lyon: 1 (3-1)
Søndag d. 15. december. Kl. 20:45
Tjah. Hvis Lyon graver sig ned, kan det godt være Les Gones får noget med sig hjem fra Paris, for pariserne har været svage foran mål i seneste runder. Men PSG tankede offensiv gejst i CL tirsdag, og Lyon (spiller EL denne torsdag) kan næppe lade være med at satse fremad. Den langsomme midtbanemand Matic kan desuden få problemer mod kvikfodede Vitinha, Neves & Emery…
PSG (nr 1) spillede 0-0 i Auxerre i seneste runde. Anden skuffende L1-uafgjorte i træk inkl 1-1 mod Nantes i seneste hjemmekamp.
I begge kampe havde pariserne styr på modstanderens offensiv og skabte selv mange chancer, men var dels ineffektive foran mål, dels uheldige. Mod Auxerre stødte PSG ind i en fremragende keeper i Leon der agerede plankeværk.
PSG er stadig L1-ubesejret (10-4-0) i denne L1-sæson, men nu er der kun fem point ned til nr 2.
Tirsdag, i Champions League, var pariserne anderledes effektive i 0-3-sejren i Salzburg. Åbningsmålet sat ind af angriber Ramos der for nyligt blev klar efter skadespause.
Højrefløj Dembélé havde karantæne mod Salzburg og starter nok inde nu. Midterforsvarer Kimpembé nærmer sig et comeback efter lang skadespause, men det kan godt være det først bliver i januar. Derimod gjorde kollega Hernandez comeback med indskiftning mod Salzburg; men en start bliver det næppe til mod Lyon.
Bemærk at PSG også skal spille på onsdag, hjemme mod ligatreer Monaco.
Lyon (nr 5) vandt 0-3 i Angers i seneste runde og er dermed stadig L1-ubesejret siden september, inkl seneste hjemmekamps 4-1 over Nice.
Hvor Les Gones-defensiven var usikker mod Nice og burde have indkasseret flere end eet mål, var den solid mod Angers. Offensiven var knapt så sprudlende som mod Nice, men stadig velkørende (og overeffektiv).
Bemærk at Lyon skal spille EL denne torsdag, hjemme mod Eintracht. Fløjspiller Benrahma er tilbage i truppen efter at have misset Angers. Lyon har i øvrigt 10 point efter de første fem EL-runder, så een eller anden form for turnover er absolut mulig mod tyskerne, mhp braget mod PSG.
Bøyes bud: PSG -1 asian handicap til odds 1,54 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.