18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 14. runde i Ligue 1 d. 4. – 6. november 2022

Storklubsbrag i Marseille og Lille hvor Lyon og Rennes kommer på besøg. Olympique-derbyet og Nord versus Bretagne spilles begge søndag, men runden har også opgør (og interessante spilobjekter) fredag og lørdag. Læs de alt 10 grundige kampanalyser her.

Disclaimer: Optaktens tip, “Bøyes bud” der fremgår under hver kampanalyse, er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud (dog ikke over de medfølgende ciffertip). Seneste rundeoptakt i denne sæson gav et overskud på 2,49 enheder. Det giver en samlet balance på 3,16 og en tilbagebetaling på 102,4% for i alt 131 tip (flatbetting). Deciderede eksperttip (unitbetting) var der 2 af i seneste runde; begge gik desværre galt. I alt i denne sæson: 25 eksperttip med balance på +5,55 units (samlet indsats 115 units). Tilbagebetaling 104,8%.

Fredag: Troyes – Auxerre 2 (1-2)

Hjemmeholdet har mere offensivt oomph end udeholdet, men den nye Auxerre-træner Pelissier har gjort sit hold mere solidt, mens Troyes’ defensive huller virker ustoppelige.

Troyes (nr 12) tabte 4-3 i Paris i et opgør præget af dårlige forsvar og veloplagte offensiver.

Troyes’ femmandsforsvar blev flået i stumper og stykker af Neymar og Messi. Til gengæld godt spil af midtbane og offensiv – især angriber M. Baldé og kreatør Lopes. Og glimrende – trods fire mål imod – af målmand Gallon, tilbage mellem stængerne efter to kampes bænkvarmning (mens andenmand Lis fik chancen).

Det var Troyes’ femte runde i træk uden sejr; dog tre uafgjorte inkl 2-2 mod Lorient i seneste hjemmekamp.

Den danske højre-wingback Andreas Bruus startede igen ude, og han forblev på bænken mod PSG. Danskeren slår ellers gode indlæg og er typisk mere modig fremad end den talentfulde pladskonkurrent Thierno Baldé. Vigtigt, synes jeg, med en wingback der giver bredde, for højrekreatør Lopes går meget ind i banen. Men det mener træner Irles åbenbart ikke.

Troyes må stadig undvære den langtidsskadede midterforsvarer kollega Azamoum. Fortsat skadestvivl om defmidtbanemand Tardieu og afløser Agoumé der begge missede PSG.

Auxerre (nr 16) vandt 1-0 hjemme over medoprykker Ajaccio. Endelig en sejr efter otte runder i træk uden (seks nederlag, inkl forrige rundes fortjente 2-1-tab i Reims).

Det var første kamp med Pelissier ved trænerroret, og man må sige at den erfarne og defensivttænkende manager formåede at sætte sit stempel fra dag eet. Det ellers så svage forsvar var pludselig solidt (dog mod en overkommelig modstander). Offensiven var fortsat tynd, men gjorde lige præcis nok til at sikre sejren. Der var skam kontrastød efter den tidlige føring, men sjældent noget rigtigt farligt.

Angriber Niang blev udvist og har karantæne nu, men han kan erstattes af ligeledes erfarne Charbonnier (holdets topscorer i seneste sæson) der har været bænkevarmer de seneste par kampe efter at være vendt tilbage efter skadespause. Ude med skade er fortsat midterforsvarer Pellenard der savnes; afløser Jeanvier er ofte det svage led. Fortsat skadestvivl om midtbaneafløsere Mchangma og Ruiz, samt  højreback-afløser Pereira.

Bøyes bud: Auxerre +0,5 asian handicap til odds 1,97 – SPIL HER >>*


Lørdag: Ajaccio – Strasbourg 2 (1-2)

Strasbourg har et tungt forsvar og stærke angribere. Ajaccio er gået målløs fra banen i seneste to kampe, men har hurtige angribere der bør få muligheder mod Alsace-mandskabet. Det lugter pænt af mål.

Ajaccio (nr 19) tabte 1-0 i Auxerre. Fortjent nederlag i en kamp med få chancer.

Dermed har de korsikanske oprykkere, efter en god periode i midtoktober, spillet dårligt og tabt to kampe i træk – inkl 0-3 hjemme mod et mandefaldsramt PSG-hold i forrige runde.

Ajaccio må undvære midterforsvarer Avinel pga karantæne. Men kollega Gonzalez, der missede Auxerre pga en mindre skade, kan nok tage over. Der er også Mayembo der var indskifter mod Auxerre efter to måneders skadespause. Angrebsafløser Touzghar er nok fortsat ukampdygtig.

Strasbourg (nr 17) spillede 2-2 hjemme mod Marseille. Som i forrige rundes 2-2 i Toulouse var alsacianerne bagud med to og gjorde sent comeback. Flot, men også heldigt. I begge kampe.

Forsvaret er stadig tungt, og spillet fungerer stadig ikke som det skal – kreatør Thomasson viser fortsat dårlig form. Men midtbanekollega Bellegarde, dynamisk tekniker, og angriber Gameiro viste vejen mod Marseille. Den indskiftede angriber Mothiba ditto.

Nu er midterforsvarsjernmand Djiku tilbage efter at have misset Marseille pga en skade. Klar forstærkning for afløser Perrin var defensivens ringeste, men tremandsmidterforsvaret vil stadig have et tunghedsproblem.

Bøyes bud: Over 2,25 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*


Angers – Lens 2 (0-3)

Det er svært at se et andet udfald end udesejr. Lens har momentum, mens angevinerne taber og taber og har markant tvivl om deres bedste offensivmand, Boufal.

Angers (nr 20) tabte 2-0 i Monaco. Fuldt fortjent. Femte nederlag i træk.

Forsvaret er stadig et stort problem; der tillades alt for mange chancer. Og efter nydelig offensiv indsats i de fire foregående tab, var der ikke meget spræl over angevinerne i fyrstedømmet. Nok fordi venstrekreatør Boufal manglede.

Driblestærke Boufal har også misset denne uges træninger. Klubben håber at han vender tilbage torsdag eller fredag, men håbet bliver mere og mere spinkelt. Derimod vendte højreback Valery (udgik med skade mod Monaco) tilbage til træning onsdag. Tilbage er også venstre wingback Doumbia efter at have misset de seneste to runder. Angrebsindskifter Diony mangler fortsat.

Lens (nr 2) vandt 3-0 over Toulouse og kunne have vundet endnu større (Fofana brændte straffe). Tredje sejr i træk, inkl 0-1-sejren i Marseille i seneste udekamp.

Dén sejr var ret heldig (stærkt Marseille-højpres og genpres), men gevinsten mod Toulouse var særdeles fortjent. Med midterforsvarer Gradit overraskende tilbage efter skadespause var defensiven solid, og offensiven producerede mange chancer. Det kneb dog med effektiviteten i første halvleg, men det ændrede sig markant i anden med tidlige indskiftninger af angriberne Openda (hattrick) og Sotoca (to assists). Openda startede ude efter skadestvivl, men det hæmmede ham absolut ikke da han kom på banen.

Nu er midterforsvarer Medina tilbage fra karantæne, men afløser Haidara (egl wingback) gjorde det fortrinligt mod Toulouse, så der er god konkurrence. Den hurtige højre-wingback Cabot mangler stadig, men har en glimrende pladskonkurrent i Frankowski.

Bøyes bud: Lens -1 asian handicap til odds 2,25 – SPIL HER >>*


Søndag: Lorient – PSG 2 (2-3)

Nr 4 mod nr 1. Lorient er ikke i samme imponerende form som tidligere på sæsonen, men offensiven er stadig kvik, og den bør få chancer mod PSG der lukkede 3 ind mod Troyes. I den anden ende er Messi og Neymar i hopla.

Lorient (nr 4) tabte 1-2 hjemme mod Nice; bretonernes første nederlag siden august. Samtidig tredje kamp i træk uden sejr, og noget tyder på at bretonernes kadence er faldet.

Første halvleg var ellers fremragende mod Nice, 1-0-føring burde have været 2- eller 3-0, men i anden halvleg var det omvendt. Lorient virkede træt og forvirret.

Spørgsmålet er om træner Le Bris holder fast i sin meget offensive formation – 4-1-4-1 med kun een defensivmand på midtbanen – eller om den skræmmende modstander får ham til at skrue op for forsigtigheden.

På eet punkt kan offensiven dog se stærkere ud mod PSG: Angriber/topscorer Moffi er nok startklar efter at have været indskifter mod Nice ovenpå skadespause. Og han får nok nogle kvikke fløjspillere til at hjælpe sig. Lorient er dygtig til at slå hurtige kontraer.

Ukampdygtig er stadig den erfarne defmidtbanemand Abergel.

PSG (nr 1) vandt 4-3 over Troyes i et brag af en kamp, præget af dårlige forsvar og veloplagte offensiver. Messi og Neymar gik forrest for PSG; Mbappé var mere jævn. Midtbanemand Soler også god i 4-3-3-formationen.

Det må bekymre lidt at forsvaret var så ringe uden den startsparede styrmand Marquinhos. Elendig var især Kimpembé, men det skal med at den store midterforsvarer gjorde comeback efter halvanden måneds skadespause.

Det var parisernes fjerde ligasejr i træk, og de er fortsat ubesejrede i denne sæson. Bemærk at de denne onsdag spiller CL-kamp mod Juventus, i Torino. Kvalifikationen er allerede sikret (blev den med storsejren over Maccabi Haifa i seneste midtuge), men førstepladsen er ikke.

Det kan betyde turnover mod Lorient. Men Messi, Neymar og Mbappé? De vil altid spille, så spares nok kun hvis halvskadede eller decideret udmattede. I øvrigt har Neymar karantæne mod Juve (hvor Soler nok rykkes en tand frem), så brasilianeren har friske ben søndag. Venstre wingback Mendes, tilbage efter skadespause, ventes at starte inde i Torino.

Forventet startellever i Torino: 4-3-1-2: Donnarumma – Hakimi, Ramos, Marquinhos, Mendes – Ruiz, Verratti, Vitinha – Soler – Messi, Mbappé

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,79 – SPIL HER >>*

Få op til 1.000 kr. som freebet
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår


Clermont – Montpellier 2 (1-2)

To hold der gør det skidt pt. Jeg hænger hatten på Montpellier pga det større potentiale, og fordi topscorer Wahi er tilbage fra karantæne. Hold dog øje med om kreatør Savanier bliver klar.

Clermont (nr 9) spillede 1-1 i Nantes. Heldigt point efter blodfattig indsats.

Inkl forrige rundes fortjente 1-3-nederlag hjemme mod Brest ser formen lige pt ringe ud. Dette efter god indsats og point i tre kampe i træk i startoktober.

Midterforsvarer Caufriez har karantæne, mens den kvikfodede kollega Seidu er tilbage fra samme. Det betyder mere speed og overblik, men mindre hovedspilsstyrke. Tvivl om den erfarne defmidtbanemand Gonalons der missede seneste runde, og om venstre wingback Borges der blev skadet mod Nantes.

Montpellier (nr 14) tabte 3-0 i Rennes. Femte nederlag i træk, og nr to i træk efter Piteau overtog trænerroret fra fyrede Dall’Oglio – inkl 1-2-tabet hjemme mod Lyon.

Kampen var tættere end 3-0 indikerer, men Rennes var bedst og altså meget mere effektiv. Montpellier-forsvaret havde det svært mod de kvikke modstandere, og offensiven med kreative Savanier, snu Khazri og hurtige Nordin var nærmest usynlig.

Piteau spillede 4-2-3-1 mod Lyon; mod Rennes forsøgte han sig med 5-3-2. Hvad gør han nu?

Skadestvivl om førstekeeper Omlin der missede Rennes (afløser Kamara ydede en skidt indsats efter at have gjort det godt som indskifter mod Lyon), samt om kreatør Savanier (vigtig!) og højreback Tchato der begge fik skrub mod Rennes. Tchato som indskifter; den erfarne pladskonkurrent Souchet fik en sjælden start og kvitterede med en elendig indsats. Angriber/kantspiller Mavididi er stadig i karantæne, men kollega/topscorer Wahi og midterforsvarer Esteve er tilbage fra samme. Ukampdygtige er fortsat venstreback Sainte-Luce (savnes offensivt) og midterforsvarer Mendes (han har været ude i lang tid).

Bøyes bud: Montpellier Draw No Bet til odds 2,10 – SPIL HER >>*


Nice – Brest X (1-1)

Nice svinger meget i kvalitet. Er naturligvis favorit hjemme mod en bundklub, men har torsdagskamp i benene. Brest-formen er faktisk glimrende. Bretonsk point her er bestemt en mulighed.

Nice (nr 10) vandt 1-2 i Lorient i seneste L1-runde. En god sejr mod en modstander der har gjort det flot i denne sæson.

Lorient lagde da også klart bedst ud og ville have ført med mere end 1-0 ved pausen hvis Kasper Schmeichel ikke havde leveret diverse pragtredninger i Nice-målet. Bortset fra danskeren var det en skidt første halvleg af Riviera-drengene der havde en stor chance til Barkley, men ellers blev decideret udspillet.

Det gik op for Nice-træner Favre at det ikke duede at stille uden rigtige angribere og med to defensivfolk på midtbanen. Et par indskiftninger, bl.a. af angriber Laborde, gjorde underværker, og samtidig var den offensive højreback Atal og højrekant Boudaoui i hopla. Nice-indsatsen i anden halvleg var så god at sejren var fortjent.

Denne torsdag skal Nice spille Conference League i Köln. Efter sidste uges 2-1-sejr over Partizan Beograd er uafgjort i Tyskland nok til at sikre avancement. Det kan betyde turnover mod Brest – som mod Lorient hvor førnævnte Laborde og midtbanetekniker Thuram startede ude.

Skadestvivl om angriber/topscorer Delort der har misset de seneste to L1-runder og også går glip af Köln-kampen.  Venstrekant/kreatør Diop er gået glip af seneste tre L1-runder, men er skadesfri nu og med i truppen mod tyskerne. Venstreback Bard har karantæne, men har en glimrende afløser i Bryan.

Brest (nr 18) spillede 0-0 hjemme mod Reims, men havde fortjent bedre. Glimrende indsats og dermed en fortsættelse af formen der blev vist i forrige rundes 1-3-sejr i Clermont. En sejr der kom efter otte runder uden.

Dermed har reserveholdstræner Grougi, der fik førsteholdsansvaret ovenpå fyringen af Der Zakarian efter 1-2-tabet mod Lorient i midtoktober, fået fire point i sine første tre kampe; god indsats og point i de seneste to.

Klassekeeper Bizot er tilbage efter at have misset Reims og får nok sin startplads tilbage selv om unge Blazquet gjorde det glimrende i sin debut. Midtbanemand Lees-Melou er desuden tilbage efter karantæne. Angriber Mounié er tilbage i træning, men er næppe startklar endnu; han har været ude siden juli. Så det er nok ligeledes hovedspilsstærke Le Douaron der får startpladsen som centreforward (i en 4-2-3-1-formation) mod Nice hvor normalstarter Slimani har karantæne.

Bøyes bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*


Reims – Nantes 2 (1-2)

Nantes-formen ser nydelig ud, trods EL-træthed, og klassekeeper Lafont er tilbage efter karantæne. Reims har glimrende angribere, men de var blege i Brest i seneste runde, og der er fravær/skadestvivl i defensiven. Som desuden er ret tung.

Reims (nr 13) spillede 0-0 i Brest. Temmelig heldigt, for bretonerne spillede bedst. Reims var slet ikke på højde med det offensive niveau holdet viste i forrige rundes 2-1-hjemmesejr over Auxerre. Men point for fjerde runde i træk (tre uafgjorte).

Den unge midterforsvarer Agbadou er tilbage fra karantæne, men der er skadestvivl om den erfarne kollega Adbelhamid, og spørgsmålet er om træner Still går tilbage til tremandsmidterforsvar eller spiller med to som i de seneste to kampe. Uanset: Forsvaret er tungt og kan få det svært mod de hurtige Nantes-offensivfolk.

Ny mand i skammekrogen er venstreback Locko; i De Smet er der på papiret en glimrende erstatning, men han har spillet meget lidt i denne sæson. Fortsat skadestvivl om defmidtbanemand Munetsi samt højreback Foket og Busi der alle har misset de seneste runder. Busi er dog tilbage i træning, men uvist om han når at blive kampklar til weekenden. Kantspiller Flips udfylder dog også en højrebackplads på nydelig vis.

Nantes (nr 15) spillede 1-1 hjemme mod Clermont i seneste L1-runde. Der var træthed at spore pga EL, men som i forrige rundes 1-1 i Nice havde Nantes fortjent bedre. Var klart bedre end Clermont og burde have vundet. Men jaja, tredje runde i træk uden nederlag. Fjerde kamp i træk, inkl seneste torsdags 2-1-sejr over Qarabag i EL.

Bretonerne skal også spille EL denne torsdag (sidste grupperunde), hos græske Olympiakos (allerede elimineret) – en kamp der skal vindes hvis de vil videre. Samtidig må Qarabag højst få uafgjort mod gruppevinder Freiburg.

Der foretages med andre ord næppe særligt meget turnover mod Olympiakos – og det betyder at der kan være turnover og/eller træthed mod Reims. Men angrebet er i det mindste velassorteret. Centreforward-starter mod Clermont, Ganago, var banens bedste, og indskifter Mohamed stod for det udlignende mål.

Klassekeeper Lafont er klar efter karantæne mod Clermont, mens kantafløser Bamba stadig er i skammekrogen. Fortsat skadestvivl om backs Fabio (højre/venstre – mest afløser) og Traoré (venstre; afløser).

Bøyes bud: Nantes +0,5 asian handicap til odds 1,86 – SPIL HER >>*


Toulouse – Monaco X (1-1)

Syddyst som meget vel kan ende med pointdeling. Oprykker Toulouse tabte klart i Lens, men formen er ellers nydelig, især på eget græs. Storklubben Monaco vandt senest, men formen er ellers ikke just fantastisk, og monegaskerne har en torsdagskamp i benene her.

Toulouse (nr 11) tabte 3-0 i Lens og kunne have tabt større; Lens brændte straffe. Mens offensiven (bortset fra en insisterende boks til boks-midtbane) var tynd, gjorde defensiven det ellers pænt i lang tid, men i den sidste halve time var overmagten simpelthen for stor.

Ærgerligt for oprykkerklubben der tog til Lens med fire tabsløse kampe i træk og en glimrende form i bagagen. Senest 2-2 hjemme mod Strasbourg hvor Toulouse nok havde fortjent at vinde. Dette efter tre hjemmesejre i træk.

Nu er midterforsvarer Rasmus Nicolaisen tilbage fra een kampdags karantæne, og han får vel sin startplads tilbage (fra den 21-årige afløser Diarra) – selv om danskeren, som cirka den eneste, viste dårligt spil i de sidste to kampe før Lens-opgøret.

Fortsat ude pga en skade: angrebsindskifter Healey. Han savnes, for angrebsstarter Dallinga var godt nok bleg mod Lens. Opstilling med falsk nier er absolut en mulighed mod Monaco. Fx fløjspiller Ratao der missede Lens pga sygdom.

Monaco (nr 6) vandt 2-0 over Angers i seneste L1-runde. Velkommen gevinst efter fire sejrsløse kampe i træk, inkl to i Europa League (som også spilles denne torsdag).

Efter en usikker første halvleg af midterforsvarer Sarr (flået ud i pausen, og formation ændret fra 3-4-1-2 til 4-4-2) var forsvaret var klart mere solidt end i forrige rundes 4-3-nederlag hos Lille. Offensiven var også bedst i anden halvleg – efter indskiftning af kreatør Golovin der erstattede en skuffende Minamino. I angrebet brændte Ben Yedder straffe og var ikke nær så god som makker Embolo.

På midtbanen var unge Matazo bleg, men han kan erstattes af dygtige Camara, klar efter karantæne. Ny mand i skammekrogen er midterforsvarer Badiashile, men Disasi og Maripan kan også danne et solidt makkerpar; som de gjorde mod Angers. Badiashile starter nok inde i denne torsdags EL-kamp hjemme mod Røde Stjerne, et opgør monegaskerne nok skal vinde hvis de vil videre fra gruppen.

Fortsat skadestvivl om højreback Aguilar, ude siden 18/9. Pladskonkurrent Vanderson er dog også god. Han var uvant elendig mod Lille, men viste dynamik mod Angers.

Bøyes bud: X’et til odds 3,95 – SPIL HER >>*


Lille – Rennes 2 (1-2)

Rennes viser stærk form trods EL-engagement der ikke synes at trætte bretonerne synderligt. Lille viser faktisk også god form, men tabte i Lyon og er nu svækket i forsvaret.

Efter tre sejre i træk tabte Lille (nr 7) 1-0 i Lyon. Men det var pokkers uheldigt. Som i de seneste runder spillede Lille godt og havde vundet hvis Lyon-målmanden ikke havde spillet en fantomkamp.

Nu kan Lille-offensiven se bedre ud fra start, for de stærke fløjspillere Ounas og Bamba er nok helt klar nu; de var kun indskiftere mod Lyon efter skadestvivl.

Men forsvaret er svækket: Venstreback Ismaily er nyt fravær, og da afløser Gudmundsson fortsat er ukampdygtig, er der umiddelbart kun een reel mulighed tilbage: den fleksible midterforsvarer Djalo. Problemet med dét er at der mangler kompetente afløsere i midterforsvaret (ved siden af erfarne og ret langsomme Fonte) hvor Alexsandro ikke har vænnet sig til L1-tempo efter ophold i den næstbedste række i Portugal, og hvor Yaro er purung (16). Alexsandro gjorde det nydeligt i sejren over Monaco i forrige runde, men har ellers været elendig; var også ringe da han blev skiftet ind mod Lyon.

Rennes (nr 3) vandt 3-0 hjemme over Montpellier. Cifrene lyver lidt, kampen var tættere og mere chancefattig end som så, men angriber Terrier bekræftede sin fine form, og femte L1-sejr i træk til de velkombinerende bretonere der er uden nederlag siden august.

Det inkluderer EL hvor Rennes seneste torsdag spillede 3-3 hos Fenerbahce. Denne torsdag gælder det sidste grupperunde, hjemme mod Larnaca. Rennes har allerede sikret sig avancement, men vil nok gerne have førstepladsen foran Fenerbahce der er a point. Træner Genesio kører dog typisk ret lille turnover; har spillet med næsten stærkeste hold i begge turneringer.

Rennes må stadig undvære defensivmidtbanemand Santamaria, skadet 11/9. Nytilkomne Xeka er dog en habil erstatning. Han står over i EL (er ikke spilleberettiget) hvor unge Okechukwu nok får startchancen, men starter så nok mod Lille – hans ex-klub. I midterforsvaret er talentfulde Omari næppe startklar endnu efter sin lange skadespause, men Theate og Wooh gjorde det godt mod Montpellier. Sidstnævnte foretrukket selv om normalstarter Rodon var tilbage efter karantæne.

Bøyes bud: Rennes +0 asian handicap til odds 2,06 – SPIL HER >>*


Marseille – Lyon X (2-2)

Det ligner et underholdende Choc des Olympiques mellem to klubber der hader hinanden. Fremragende keepere, men Marseille er svækket i midterforsvaret, og Lyons ditto er bare dårligt. Det bør give chancer til de stærke offensiver.

Marseille (nr 5) spillede 2-2 i Strasbourg i seneste L1-runde. Fjerde runde i træk uden sejr, men dog et point efter tre nederlag i træk. Inkl uheldige 0-1 hjemme mod Lens i forrige runde.

Marseille var bedst i Alsace og bragte sig foran 0-2, men blev indhentet, bl.a. pga dårligt forsvarsspil af Balerdi (så dårligt at målmand Lopes faktisk var banens bedste; så mange redninger var han nødt til at præstere) og ditto offensivspil af Ünder. Til gengæld var der glimrende indsatser fra to andre offensivafløsere der fik en start pga CL-forårsaget turnover: angriber Dieng og venstrekreatør Payet.

Tirsdag aften røg Marseille så ud af Champions League (og fik end ikke en EL-billet) med 1-2 hjemme mod Tottenham. Indsatsen var ellers nydelig, også i forsvaret selv om ankermand Bailly – tilbage efter to ugers skadespause – måtte udgå efter otte minutter.

Bailly mangler nok nu. Kollega Gigot, der blev indskiftet for ivorianeren mod Tottenham, er klar efter to L1-kampdages karantæne, og han er også pænt erfaren, men har slet ikke samme speed eller udstråling.

Lyon (nr 8) vandt 1-0 hjemme over Lille; anden sejr i træk til den nye træner Laurent Blanc (efter at han åbnede med et nederlag).

Men i modsætning til 1-2-sejren i Montpellier var gevinsten over Lille bestemt ikke fortjent – fantomkamp af målmand Lopes gjorde det muligt – og spørgsmålet er om sejrsgejsten kan opveje de spillemæssige problemer der stadig er der.

Offensiven er opmuntrende; angriber Lacazette er i hopla, og kreatør Aouar (taget til nåde af Blanc efter at have været ude i kulden under Peter Bosz) viser opadgående formkurve. Wingbacks/backs Tagliafico og Gusto lige så.

Men tremandsmidterforsvaret er usikkert; tunge Boateng er eet af problemerne, og ligeledes gamle Da Silva var endnu ringere mod Lille. Nu er alternativ Diomandé tilbage, men selv om han er hurtigere, træffer han mange dårlige beslutninger. Spørgsmålet er om Blanc vælger at starte med et tomandsmidterforsvar – som han gjorde efter pausen mod Lille. Det vil styrke midtbanen, om ikke andet. Men hvem skal være makker til talentfulde Lukeba i midterforsvaret?

Boateng missede i øvrigt onsdagens træning fordi han var til retsmøde i München hvor han er anklaget for partnervold.

Boks til boks-mand Tolisso mangler stadig, men unge Lepenant gjorde det stærkt som indskifter mod Lille; er en startmulighed nu.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også:

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    Messi misser søndagens kamp mod Lorient. Og Rennes-topscorer Terrier går glip af opgøret hos Lille.