18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 13. runde i Ligue 1 d. 29/11 – 1/12

Middelhavsdyst & topopgør mellem Marseille og Monaco, nr 3 og 2, søndag aften, men forud går otte andre interessante kampe. Tjek alle analyser og spilforslag herunder.

Odds og optakt til Monaco - Benfica onsdag den 27. november 2024 klokken 21:00.


Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et lille overskud på 0,24 units (flatbetting). Efter 12 rundeoptakter: 108 tips, balance -7,76, tilbagebetaling 92,8%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 25 tips, indsats 122 units, balance +26,48, tilbagebetaling 121,7%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.

Reims – Lens: X (1-1)

Fredag d. 29. november. Kl. 20:45

Trænerstortalent Still besøger sin gamle klub hvor han brød igennem. I Lens har han en bedre trup til rådighed, men det har knebet med at være slagkraftig i front. Her har Reims faktisk gjort det bedre; til gengæld har Champagne-drengene været mindre solide. Men nu har de nogle folk tilbage og kan meget vel spille lige op med Lens.

Reims (nr 8) spillede 1-1 mod Lyon i seneste rundes hjemmekamp – var bagud før udligning ved angriber Diakité – og er dermed 1-1-0 i seneste to runder, inkl 0-3-sejren i Le Havre i seneste udekamp. En gevinst der kom efter tre nederlag i træk.

Pointet mod Lyon var dog heldigt: Les Gones var klart bedst, og Reims fik kun 1-1 fordi målmand Diouf leverede en række flotte redninger (og samtidig var heldig med dårlige Lyon-afslutninger).

Men det skal med at Reims var markant svækket. I defensiven manglede fra start midterforsvarerne Agbadou og Okumo (plus afløser Koné), samt højreback Buta (sidstnævnte kun indskifter efter skadestvivl) og højreback-afløser Busi. I offensiven manglede fortsat den danske angriber Daramy og offmidtbane-indskifter Khadra, og kreatør Fofana forblev på bænken efter skadestvivl.

Daramy og Khadra er fortsat ukampdygtige. Der er desuden stadig tvivl om midterforsvarere Okumo og Koné. Men kollega Agbadou er klar efter karantæne, og højreback Buta samt kreatør Fofana bør være startklare nu.

Lens (nr 9) tabte 1-3 til Marseille i seneste rundes hjemmekamp og har dermed lidt tre nederlag i seneste fire runder, inkl fortjente 0-2 hjemme mod Lille og 1-0 hos PSG.

Men forrige runde gav en fortjent 3-2-hjemmesejr over Nantes, og Lens spillede faktisk også glimrende mod Marseille. Havde helt klart fortjent mere; burde have vundet 2-1. Tog initiativet fra start og var god til at fastholde presset. Men desværre ikke til at afslutte. Kort efter pausen scorede Marseille ud af ingenting (godt udført, dog), og kort efter blev det 0-2 via kontra.

Måske Lens burde have holdt fast i offensiven fra Nantes-opgøret: Her var træner Still tvunget til at eksperimentere med en ung (snitalder knapt 22) fronttrio bestående af angriber Labeau (normalt indskifter) med kreatør da Costa (hans blot anden L1-start i denne sæson) og midtbanemand Diouf lige bagved. Det gik strygende. Men mod Marseille brugte han Nzola, klar efter karantæne, og Sotoca (kun indskifter mod Nantes efter skadestvivl) i front.

Nu er midterforsvarer Gradit og afløser Khusanov klar efter karantæne (det samme er træner Still). Fortsat skadestvivl om højre wingback-afløser Aguilar og angriber Said (mens angrebs-afløser Satriano er ude til 2025).

Bøyes bud: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Rennes – Saint-Étienne: X (0-0)

Lørdag d. 30. november. Kl. 17:00

Nu har Sampaoli haft en ekstra uge i Rennes; nok til animere den blodfattige offensiv vi så mod Lille? Måske, men mod ude-forsigtige Saint-Étienne lugter det af en tung affære.

Rennes (nr 15) tabte 1-0 hos Lille i seneste runde. Tredje nederlag i træk, inkl 4-0-lussingen i Auxerre og 0-2 hjemme mod Toulouse. Alle tre fortjente.

Lille-kampen var den første med Sampaoli ved trænerroret. Ingen umiddelbar positiv effekt at spore, men man bør nok give argentineren tid; se hvad han kan udrette. Rennes, der normalt stiller i en 4-2-3-1-formation, forsøgte sig mod Lille med en 3-4-3-opstilling, og det syntes at give mere defensiv stabilitet – Lille var bedst, men kom ikke frem til ret meget – men offensivt var det ren elendighed. Rennes skabte intet. Blandt dem der fightede, men intet skabte, var den danske kreatør Albert Grønbæk.

Lad os se om Sampaoli kan puste nyt liv ind i Rennes-offensiven, og om danskeren kan yde sit bidrag. Har stærke konkurrenter i Blas, Gouiri og unge James, foruden deciderede fløje som Jota og Gomez.

Venstreback Truffert er klar efter karantæne, men Rennes må undvære den fodkvikke forsvarer Seidu (midterforsvarer/back). Efter at have pådraget sig en skade under landsholdstjeneste for Ghana, var han egentligt meldt ude før Lille-kampen, men han startede overraskende nok inde. Det varede dog kun 18 minutter, så måtte han udgå med en korsbåndsskade. Ukampdygtig er stadig målmand Alemdar (savnes, for veteran Mandanda har vist masser af usikkerhed).

Saint-Étienne (nr 13) vandt 1-0 hjemme mod Montpellier i seneste rundes bundbrag. Indsatsen var ikke nær så sprudlende som forrige hjemmekamps 2-0-sejr over Strasbourg, men fortjent gevinst i en chancefattig affære.

Faktisk skabte helgenklubben ikke ret mange flere chancer end i forrige rundes dårlige indsats i 1-0-tabet hos lokalrival Lyon, men forsvaret var klart mere solidt. Dog også mod en modstander af en anden (klart lavere) kaliber end Les Gones.

Saint-Étienne må, som mod Montpellier, undvære midterforsvarer Nadé (og den erfarne afløsningsmulighed Briancon). Gamle Abdelhamid, der havde tabt sin startplads på grund af en elendig sæsonstart, men nu var tilbage som Nadés erstatning, havde store problemer mod Montpelliers hurtige (og halvhurtige) angribere, men gjorde det bedre og bedre i takt med at Montpellier blev mere frustreret og gik ned i kadence.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Brest – Strasbourg: X (1-1)

Lørdag d. 30. november. Kl. 19:00

To hold i dårlig form.

Brest (nr 12) tabte 3-2 i Monaco i seneste rundes dyst mellem sølv- og bronzevinderne fra 23/24. Fortjent nederlag i en underholdende affære hvor især Brest tillod mange chancer.

Tredje L1-nederlag i træk til bretonerne (0-1 hjemme mod Nice og 3-1 hos agterlanterne Montpellier) og anden L1-kamp i træk hvor de lukkede tre mål ind.

Jep. Det kniber for Brest-truppen at håndtere både Ligue 1 og Champions League. Sjovt nok gik det fortrinligt i CL med 10 point efter de første fire runder, men denne tirsdag gik den ikke længere: 3-0-nederlag i Barcelona.

Her – og indtil januar, nok – måtte Brest undvære den dygtige midtbanemand Lees-Melou der blev skadet mod Monaco. Kreatør Faivre og venstreback Haidara missede Monaco, men var tilbage mod Barcelona.

Strasbourg (nr 11) tabte 2-1 i Nice i seneste runde. Åbnede kampen på glimrende vis og bragte sig foran, men kunne ikke holde kadencen og tabte fortjent.

Dermed har alsacianerne, inkl 1-3 mod Monaco i seneste hjemmekamp, tabt tre i træk efter en ellers god og dynamisk sæsonstart med blot to tab i de første ni runder, og i begge sæsonstartstab var alsacianernes indsats glimrende.

Men i de seneste tre runder – bortset fra kampstarten mod Nice – har Strasbourgs form været rædderlig.

Nu må Strasbourg undvære venstreback Wiley og defmidtbanemand Doukouré. Fortsat ude er nok centreforward Emegha. Derudover fortsat tvivl om diverse marginalspillere. Men i det mindste er offensivmand Diarra klar efter karantæne.

Bøyes bud: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*

PSG – Nantes: 1 (3-1)

Lørdag d. 30. november. Kl. 21:00

Ligaetter PSG snublede igen i CL, og offensiven (inkl Dembélé, udvist i München) er nok opsat på at revanchere sig og score efter målløs indsats tirsdag hos Bayern. Nantes viser dårlig form og mangler nok stadig vigtige Kadewere.

PSG (nr 1) vandt 3-0 over Toulouse i seneste rundes hjemmekamp. Fjerde L1-sejr i streg, inkl 2-4-gevinsten i Angers i seneste udekamp. Pariserne er 10-2-0 efter de første 12 runder og har seks point ned til nærmeste forfølger.

Sejren over Toulouse var dog langt fra så gnidningsfri som cifrene indikerer. xG sagde 1,63-1,84 i udeholdets favør, så pariserne var både vældigt heldige og vældigt over-effektive. Det skal dog med at træner Enrique kørte turnover i forsvaret efter landskampene og med henblik på denne midtuges Champions League.

Her spillede PSG tirsdag hos Bayern München og tabte 1-0 i en kamp hvor pariserne var i undertal i 40 minutter. Dermed har pariserklubben kun fire point efter fem gruppekampe.

Mod Toulouse gav Enrique en startpuster til midterforsvarer Pacho. Og til førstekeeper Donnarumma? Det troede man, man andenkeeper Safonov stod også mod Bayern, så lige nu ser Enrique ud til at foretrække russeren mellem stængerne. Det kan dog meget vel være Donnarumma der står mod Nantes.

Derudover havde midterforsvarer Marquinhos karantæne mod Toulouse, og venstreback Mendes stod over pga en skade. De var med mod Bayern. Tilbage er i øvrigt også midterforsvarer Kimpembé og angriber Ramos efter skadespause; Kimpembé har været ude siden august sidste år (og det varer nok lidt før han er startmoden), Ramos siden august i år. På vej tilbage er også midterforsvarer/venstreback Hernandez, men en trupudtagelse bliver det nok først til i det nye år.

Nantes (nr 16) tabte 0-2 mod Le Havre i seneste rundes hjemmekamp og har nu tabt fire runder i træk (inkl 3-2 i Lens i seneste udekamp) samt er uden sejr i seneste ni.

Nederlaget mod Le Havre var lidt uheldigt; 1-1 havde været mere rimeligt. Men igen en dårlig indsats af bretonerne – og fans er rasende (afbrød kampen i 10 minutter med kasteskyts). Træner Komboaré? Er der stadig, men er presset. Klubejer Kita er berømt for at være hurtig på aftrækkeren; har såmænd også fyret Komboaré før (i maj 2023; vendte tilbage i maj i år).

Den erfarne midterforsvarer Pallois er klar efter karantæne. Fortsat skadestvivl om den hængende angriber Kadewere (god sæson) der er gået glip af seneste to runder (efter at have scoret mod Marseille), og om højre-wingback Coco der missede Le Havre (og da alternativ Centonze fortsat er ukampdygtig, var det midterforsvarer/venstreback Duverne der udfyldte højre-pladsen).

Bøyes bud: PSG -1,5 til odds 1,57 – SPIL HER >>*

Montpellier – Lille: 2 (1-2)

Søndag d. 1. december. Kl. 15:00

Det er svært at se agterlanterne Montpellier spille lige op med solide Lille selv om udeholdet kommer til at have en onsdagskamp i benene. Montpellier vandt seneste hjemmekamp (mod Brest der i denne sæson langt fra har Lilles soliditet), men var så igen elendig hos Saint-Étienne.

Montpellier (18) tabte 1-0 i Saint-Étienne i seneste rundes bundbrag og var uigenkendelig i forhold til forrige rundes 3-1-hjemmesejr over Brest. En sejr der kom efter fem nederlag i træk; de seneste tre uden Montpellier-mål.

Efter en stærk offensiv-indsats mod Brest, skabte La Paillade for lidt i Saint-Étienne. I den anden ende var forsvaret igen-igen usikkert (selv om helgenklubben heller ikke ligefrem sprudlede).

Var Brest-kampen virkelig en enlig svale? Det bemærkelsesværdige er at kreatør Savanier – generelt klubbens bedste spiller – manglede mod Brest (og runden forinden) og var tilbage mod Saint-Étienne. Og han gjorde det faktisk ok. Det gjorde fløjene Nordin og Tamari egentlig også, men Khazri var klart mindre effektiv som centreforward end mod Brest hvor han var hængende angriber.

Montpellier mangler en stærk centreforward samt backs der kan gå med frem og bidrage.

Stadig tvivl om angriber Adams (mere frontløber end Khazri, men han brænder for meget) der missede Saint-Étienne, samt om midterforsvarerne Omeragic, Kouyaté og Jullien.

Lille (nr 4) vandt 1-0 i seneste rundes hjemmekamp mod Rennes. Skabte ikke ret mange chancer mod en forsigtigt spillende modstander, men nok til at være klart bedst. Fortjent sejr.

Les Dogues er ubesejrede i seneste otte L1-runder: 4-4-0. Inkl 2-2 i Nice i seneste udekamp (en anderledes underholdende og chancerig affære).

Faktisk er Lille trods mange skader ubesejret i seneste ELLEVE opgør (6-5-0), inkl tre i Champions League hvor det senest blev 1-1 hjemme mod Juventus. Denne onsdag venter en CL-udekamp mod Bologna.

Her er højreback Meunier og venstreback Ismaily tilbage efter skadespause, og defmidtbanemand Mukau efter karantæne. Højrefløj Zhegrova (målscorer mod Rennes) meldes klar efter skadestvivl. Ude mod Bologna er stadig def-midtbanemand André Gomes – og han er tvivlsom mod Montpellier. Ukampdygtige skulle fortsat være den dybtliggende spilfordeler Bentaleb, midtbanemand Angel Gomes, højreback-afløser Santos, offensiv-afløser Mbappé og midterforsvarsafløser Umtiti. Mange skader, men truppen er bred og har gjort det flot.

Bøyes bud: Lille vinder til odds 1,83 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Le Havre – Angers: X (1-1)

Søndag d. 1. december. Kl. 17:00

Le Havre vandt i Nantes i seneste runde, men Angers viser glimrende form trods to tab i træk.

Le Havre (nr 14) vandt 0-2 i Nantes i seneste runde og noterede sig dermed for sin første udesejr siden august (ind i mellem tabte normannerne fire udekampe i træk). Sejren var lidt heldig – 1-1 havde været rimeligt – men nydelig indsats.

Klart bedre end forrige rundes 0-3-tab hjemme mod Reims, om end knapt så god som runden forinden hvor det blev 1-0 hjemme mod agterlanterne Montpellier. Efter seks nederlag i træk fra midtseptember til slutoktober, har Le Havre nu vundet to af seneste tre kampe og har bragt sig over nedrykningsstregen.

Le Havre var ellers mandefaldsramt mod Nantes. Nu er træner Digard, forsvarer Salmier og defmidtbanemand Touré klar efter karantæne. Fortsat skadestvivl om midterforsvarer/anfører Sangante og defmidtbanemand Targhalline.

Angers (nr 17) tabte 1-0 i Auxerre i seneste runde. Uheldigt i en chancefattig affære hvor angevinerne spillede bedst og producerede mest.

Det var andet nederlag i træk til Angers (efter fire runder i streg uden, inkl sejr i Monaco), inkl 2-4 hjemme mod ligaetter PSG, men formen synes alligevel stadig klart bedre end i den tunge sæsonstart.

Tvivl om midterforsvarstalent Biumla (otte starter) der missede Auxerre. Sandsynligvis stadig ukampdygtige: fløjafløser Ferhat, midterforsvarsafløser Hountondji, samt angrebsafløsere Chérif og Kalumba.

Bøyes bud: X til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Lyon – Nice: X (1-1)

Søndag d. 1. december. Kl. 17:00

To hold der har undgået ligatab de seneste par måneder. Det kan meget vel fortsætte her.

Lyon (nr 6) spillede 1-1 i Reims i seneste runde. Spillede klart bedst og burde have vundet 1-2, men dårlige beslutninger og afslutninger i offensiven (især ved fløjene Nuamah og Benrahma; derimod var kreatør & målscorer Cherki fortrinlig) samt stærkt Reims-målmandsspil kom til at koste.

Les Gones er nu 4-3-0 i seneste syv L1-runder, inkl 1-0 over lokalrival Saint-Étienne i seneste hjemmekamp. Fortjent sejr og endnu en kamp hvor Lyon burde have scoret flere mål.

Denne torsdag gælder det en udekamp mod Qarabag i Aserbajdsjan i EL hvor Lyon har syv point for fire gruppekampe.

Dette samtidig med at klubben er plaget af økonomisk uro. Gælden er i omegnen af 500 mio euro. Så grelt at klubben har fået forbud mod at hente spillere i januar. Tværtimod er Lyon nødt til at skille sig af med spillere for at undgå tvangsnedrykning til næste sommer. I hvert 100 mio euro skal hentes på den måde.

Nice (nr 5) vandt 2-1 over Strasbourg i seneste rundes hjemmekamp. Kom bagud i 19. minut, men gjorde på fortjent vis comeback. Spillede godt både defensivt og offensivt.

Dermed er Riviera-drengene ubesejrede i seneste otte runder (fire sejre), inkl 0-1-gevinst i Brest i seneste udekamp. I EL er Nice derimod uden sejr i de første fire grupperunder (to nederlag), senest 2-2 mod Twente, så denne torsdags hjemmekamp mod skotske Rangers er vigtig.

Mod skotterne må Nice undvære to startere fra Strasbourg-kampen: midterforsvarer Bombito og offensivmand Diop; begge pga karantæne. De kan så til gengæld være med mod Lyon.

Fortsat tvivl om højre wingback Clauss og venstre wingback Abdi, samt midterforsvarere Abdelmonem og Ndayishimiye der alle missede Strasbourg. Samt ny tvivl om midterforsvarer Dante og venstrefløj Boga. Men der er håb om at de alle kan spille mod Rangers og ellers mod Lyon. Ukampdygtige er fortsat angriber Moffi og midtbanemand Sanson, begge ude siden sæsonstart, samt højreback-afløser Mendy.

Bøyes bud: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Toulouse – Auxerre: X (1-1)

Søndag d. 1. december. Kl. 17:00

Toulouse tabte klart i Paris, men var faktisk jævnbyrdig med ligaetteren, og Le TéFéCé er stærk (og solid) på eget græs. Men Auxerre viser god form og er kontrafarlig. Det har Toulouse nok fokus på, så jeg forventer en relativt forsigtig affære.

Toulouse (nr 10) tabte 3-0 i Paris i seneste runde. Dette efter tre sejre i træk (inkl fortjent 1-0 over Reims i seneste hjemmekamp) – der kom efter fire uheldige resultater i træk; tre nederlag og en uafgjort, alle kampe hvor Toulouse burde have fået mere ud af det.

Det var faktisk også tilfældet i Paris hvor Toulouse spillede bedst og allermindst burde have fået uafgjort. 3-0-nederlag var rasende uheldigt (og temmelig ineffektivt). Det skal dog med at PSG pga skader, karantæne og turnover stillede med en del reserver i defensiven.

Den stærke forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen mangler fortsat (siden 5/10), men defensiven har været solid uden danskeren. Såmænd også i Paris trods de tre mål imod. Pariserstjernerne blev på eget græs holdt nede på en xG der sagde 1,64. Og det selv om den erfarne højreback Sidibé, der i Nicolaisens fravær har vikarieret som højremand i et tremands-midterforsvar, missede pariserturen pga sygdom. Han er nok klar nu.

Auxerre (nr 7) vandt 1-0 over Angers i seneste rundes hjemmekamp og oprykkerderby. Dermed er Bourgogne-klubben 4-1-0 i seneste fem runder (og 5-1-1 i seneste syv), inkl 1-3-gevinsten i Marseille i seneste udekamp.

Offensiven var ikke så sprudlende som mod Marseille (der afgav mere plads til kontraer), og ret beset var sejren heldig. 1-1 eller 0-1 havde været mere rimeligt. Men pænt solidt og effektivt af Auxerre.

Auxerre må stadig undvære fløjspiller Coulibaly, sommertilgang fra FCN/Randers der scorede i sin debut i sæsonpremieren, men blev skadet i 2. runde; indskifter i begge kampe.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Marseille – Monaco: 2 (1-2)

Søndag d. 1. december. Kl. 20:45

Marseille har kun spillet een god kamp i seneste ni runder. Har alligevel vundet fem af dem, så Højbjerg, Greenwood & Co er helt klart et farligt bekendtskab, men Monaco har et bedre HOLD, bedre sammenspillet og organiseret. Og samtidig giftigt. God chance for sejr til udeholdet i denne Middelhavs-storklubsdyst.

Marseille (nr 3) vandt 1-3 i Lens i seneste runde og rejste sig dermed hurtigt efter forrige rundes pinlige 1-3-tab hjemme mod oprykkerklubben Auxerre.

Men faktisk var Marseille-spillet ikke ret meget bedre end mod Auxerre. Lens var klart bedst og burde have vundet 2-1. Forskellen var at Marseille-keeper Rulli havde en klart bedre (og heldigere) dag end mod Auxerre, og samtidig var offensiven (især angriber Maupay) over-effektiv.

Dermed har Marseille i seneste ni runder kun leveret een god indsats, i sejren over agterlanterne Montpellier (dvs billig baggrund). De otte runder har også givet sejre over Nice, Lyon, Nantes og nu også Lens, men: heldige resultater; ufortjente.

Især på eget græs har det knebet. Spillet har hellet ikke været godt på udebane, men her har Marseilles egne hurtige kontrafolk gerne lidt bedre betingelser end hjemme i Velodromen.

Kreatør Carboni mangler fortsat, og der er stadig tvivl om kollega Harit (samt om højreback Lirola og midterforsvarsafløser Cornelius). Mod Lens stillede Marseille i en 3-5-2-formation (eller 3-5-1-1 med Greenwood som hængende angriber) uden decideret midtbanekreatør; derimod en intelligent (om end ret tung) midtbane bestående af Rongier, Højbjerg og Rabiot. Tjah. Spillemæssigt var det ingen succes, men svært at argumentere imod resultatet.

Monaco (nr 2) vandt 3-2 over Brest i seneste rundes hjemmekamp. En dyst mellem seneste sæsons nr 2 og 3, og det var de sølvvindende monegaskere der var bedst og fortjent tog sejren i en underholdende affære.

Det var Monacos anden L1-sejr i træk inkl 1-3-gevinsten i Strasbourg i seneste udekamp. Formen ser ud til at være genfundet efter en akut krise i slut-oktober og start-november hvor monegaskerne, efter en god sæsonstart, spillede skidt og tabte to i træk, hos lokalrival Nice og hjemme mod oprykker Angers.

Denne onsdag skal Monaco spille CL, hjemme mod Benfica. Her er kreatør Minamino nok med efter at være blevet sparet mod Brest. Med kan også være midtbanemand Camara (karantæne mod Brest). Monaco mangler nok stadig angriber Balogun (ude siden 7/10; ventes tilbage i december).

Bøyes bud: Monaco +0 asian handicap til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Tips fra Ligue 1

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar