18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 13. runde i Ligue 1 d. 5. – 7. november 2021

Apropos Allehelgensaften forleden kan vi nu se frem til 13. runde i den bedste franske fodboldrække. Men lad os, trods det ildevarslende tal, håbe på mere held end i sidste weekend der var skrækindjagende brutal. Heldigvis er der glimrende spilobjekter på plakaten, inkl en sydfransk affære mellem Nice og Montpellier. Læs analyserne af alle 10 kampe herunder.

Husk at optaktens tip (“Bøyes bud”) er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg dem også som eksperttip. Men statistik skal der da føres (over Bøyes bud; ikke ciffertippene). I seneste rundeoptakt glippede to X’er på mål i sidste øjeblik, kun eet tip gik hjem til odds 1,8, et andet gik i odds 1, og det endte med et grumt underskud på 8,2 units (der var en ekstrakamp). Dermed lyder det samlede resultat på -6. Dette efter otte rundeoptakter og i alt 81 Bøye-bud til 1 unit per tip. Tilbagebetaling: 92,5%.

Lens – Troyes 1 (2-1)

Dynamiske Lens bør kunne udnytte at Troyes er skrøbelig over for pres – men der bør også opstå chancer i den anden ende for kontrastærke Troyes.

Lens demonstrerede igen flot kvalitet med en stærk indsats i Lyon der var yderst heldig med at vinde 2-1. Lyon startede flot med effektivt højpres, men fremdrivende Lens kom hurtigt ind i kampen, og 2-0 til Lyon ved pausen var uretfærdigt. I anden halvleg spillede Lens fremragende og burde have scoret flere end eet mål.

Nu må Lens undvære den rutinerede førstekeeper Leca. Afløser Farinez er reaktionsstærk, men har naturligvis ikke Lecas erfaring med at styre forsvaret.

Trods diverse fravær har oprykker Troyes hentet syv point i seneste tre kampe, senest 2-2 hjemme mod Rennes (efter 0-1 og 2-1). Efter den vældigt heldige 1-2-sejr hos lokalrival Reims, var spillet klart bedre mod formstærke Rennes. Nok bl.a. pga skifte fra 3-4-2-1 til 3-5-2. Dingomé styrkede midtbanen og scorede, og i angrebet løb Ripart og Baldé konstant; stressede boldholderen og var giftige på kontra.

Troyes-forsvaret var, som mod Reims, skrøbeligt over for pres, men var heldigt med at Rennes sænkede tempoet efter tidlig føring. Og med at målmand Gallon, ud over at trække tiden i ekstrem grad, fandt storspillet frem og bl.a. forhindrede Rennes i at snuppe sejren til sidst. STOR chance til Terrier.

Nu har Troyes skadestvivl om midtbanemand Dingomé (er dog nok klar). Venstre-wingback Koné bør være startklar (indskifter mod Rennes efter skadespause) hvormed Biancone kan vende tilbage til den højrewingback-plads hvor han gør mere offensiv gavn for holdet end til venstre. Klar bør midterforsvarer El Hajjam også være, efter skadespause, men det kan godt være at træner Battles holder fast i erfarne Rami trods dennes manglende speed og stadig tvivlsomme kampform; efter elendighed mod Reims var han bedre mod Rennes og scorede endda.

Troyes har også tvivl om angriber Rodrigues og def-midtbanemand Tardieu: tilbage eller stadig ukampdygtige? Ude er fortsat midterforsvarer Azamoum.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,86 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet


Lille – Angers X (1-1)

To hold der begge for nyligt har oplevet at spille godt mod PSG og alligevel tabe… Angers-spillet har ikke imponeret i seneste par kampe, men det kompakte og kontrastærke hold kan komme til sin ret mod Lille der har midtugekamp i benene.

Lille gjorde mange ting rigtigt mod PSG i fredags: Pressede højt, løb godt tilbage og stod kompakt i forsvaret samt udnyttede det manglende parisiske genpres til at sende hurtige kontraangreb afsted. Den nordfranske klub var klart bedst i kampens første time, var foran 1-0 og burde have været foran med to. Men i den sidste halve time slap kræfterne op, samtidig med at PSG foretog nogle gode indskiftninger. Lille endte med at tabe 2-1.

Surt resultat, men opmuntrende at angriber Yilmaz endelig spillede en god kamp. Midtbanemand Sanches var også fortrinlig som energisk fremdriver efter bolderobringer. Han bør få genvalg. Den stærke defensiv-midtbanemand André er tilbage efter karantæne, men det bør være Xeka han slår af. Midterforsvarer Botman er fortsat ukampdygtig. Afløser Djalo er hurtigere end den kæmpestore hollænder, men ikke så solid.

Lille kommer til at have en tirsdagskamp i benene; CL-udekamp mod stærke Sevilla.

Angers tabte fortjent 1-2 mod Nice i en kamp der var fattig på store chancer, men hvor Nice turde mest. Angevinerne stod lavt og sendte hurtige kontraer afsted, men var ikke så fremdrivende på de to wingbacks som normalt, og Nice tog initiativet og gjorde fortjent comeback efter tidlig Angers-føring.

Det var Angers’ tredje kamp i træk uden sejr, og anden kamp i træk (inkl 2-2 hos agterlanterne Saint-Étienne) hvor holdet var spillemæssigt underlegent. Ærgerligt efter den gode indsats i det uheldige 2-1-nederlag i Paris.

Bøyes bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*


Bordeaux – PSG 2 (2-3)

Med Mbappé og Hakimi tilbage bør PSG kunne gøre det bedre end i den heldige sejr over Lille, men pariserne har midtugekamp i benene. Bordeaux har forsvarsproblemer, men selvtillid efter super-comeback.

I 65 minutter var kampen mod Reims girondinernes sjette dårlige kamp i træk, men på magisk vis blev 0-2 vendt til 3-2 med sejrsmålet et straffespark i 95. minut. Bevares, der skulle held til – held som Bordeaux har haft masser af i seneste tid; de fem forrige kampe (alle dårlige indsatser) indbragte kun eet nederlag. Men der var mere i det end held.

Træner Petkovic foretog nogle stærke indskiftninger (han skal naturligvis også have ris for at være startet med en dårlig opstilling). Ind kom offensivfolkene Briand, Mara og Kalu og satte pres på et mere og mere tvivlende Reims-hold – samtidig med at fløjspiller Ellis, fejlanbragt som angriber fra start, kunne flyttes ud på kanten og udnytte sin speed og udfordringsevne.

Bordeaux er stadig svækket på centreforward-posten, med topscorer Hwang fortsat skadet, kollega Maja nok ligeså og den sene transfer Niang stadig et stykke fra form og kondition. Men Briand eller Mara bør banke alvorligt på til en startplads nu. Nok Mara, med gamle Briand som joker trods to mål mod Reims. Samtidig kan midtbanen – svag bortset fra kreative Adli – styrkes markant med Onana og Otavio klar efter karantæne.

Forsvaret ser stadig skidt ud: Erfarne, men langsomme, Koscielny var elendig mod Reims. Norske Gregersen kæmper forbilledligt, men det virker desperat. Nu er Mexer måske tilbage efter skade, men der er tvivl. Går Petkovic mon fra tomands-forsvar til mere kompakt tremands-? Hvis Mexer ikke er klar, evt med store Medioub som tredjemand.

2-1-sejr over Lille bragte PSG tilbage på sejrshesten efter nullerten i Marseille, men det holdt huleme hårdt. Pariserne var underlegne i den første time. Havde det svært mod Lilles boldholder-pres, med at gennemtrænge et kompakt forsvar samt med at bremse de hurtige kontraløb.

Pochettino havde i Mbappés fravær valgte at stille med Messi som falsk nier. Samtidig løb kantspillerne Neymar og Di Maria konstant ind i banen og gjorde spillet alt for snævert-centralt. Angrebstrioen gad i øvrigt ikke hjælpe til i presset og genpresset. Skidt. På midtbanen ydede Wijnaldum endelig en god indsats, men Gueye og Danilo havde en tung dag.

PSG var heldig med ikke at være bagud med mere end 0-1 før nogle gode indskiftninger samt Lilles træthed til sidst muliggjorde et imponerende, men også ret heldigt, comeback. Messi blev allerede udskiftet i pausen, og uden at gøre ret meget væsen af sig, fyldte indskifter Icardi mere i feltet. I 64. minut kom fremadrettede Dagba og Mendes desuden ind på de to backpladser i stedet for defensive Kehrer og formmanglende Bernat (just tilbage efter lang skadespause), og gav endelig noget bredde i offensiven.

Messi kan måske være klar til PSGs CL-match i Leipzig onsdag aften, men der er tvivl: Han har både en muskelgene og et knæproblem. Den lynhurtige højreback Hakimi og den ditto angriber Mbappé er nok med (de missede Lille pga karantæne og halsbetændelse). Ude er fortsat spilfordeler Verratti og den mest oplagte afløser Paredes – de er nok først skadesfrie i midt-/slutnovember. Uvist hvornår veteran-midterforsvarer Ramos bliver klar, om nogensinde.

Bemærk at venstreback Bernat ikke er med i CL-truppen. Dvs at han – med friske ben og fortsat behov for kamptræning – meget vel starter inde mod Bordeaux.

Bøyes bud: Over 3 mål til odds 1,71 – SPIL HER >>*


Marseille – Metz X (1-1)

Hjemmesejren er oplagt mod bundhold Metz, men messinerne gør fremskridt, mens Marseille har et tætpakket program og har kun scoret i alt to mål i seneste fire kampe.

Efter uafgjort i intense derbies mod PSG og Nice vandt Marseille 0-1 hos oprykker Clermont. Fortjent sejr i en dårligtspillet kamp hvor Middelhavs-holdet var mindst ringe. Gode var dog målmand Lopez, midtbanemand Guendouzi samt højrefløj Ünder (flot mål).

Bevares, midterforsvarerne Saliba, Balerdi og Peres var ganske solide i forsvaret mod de blegnæbede Clermont-offensivfolk. Balancemand Kamara ditto. Men de fire gjorde sig især bemærket ved nogle afsindige boldtab i opspillet. Tåbelige forsøg på at uddribe en modstander som bageste eller næstbageste mand. Arrogant og dumt.

Det skal med at Marseille gav en startpuster til vigtige folk som midterforsvarer Car, kreatør Payet og angriber Milik (Clermont stillede dog også svækket). Forståeligt i det hårde program; Clermont var modstander nr 4 på blot 11 dage, og på torsdag venter EL-hjemmekampen mod Lazio.

Mod Metz må Marseille undvære træner Sampaoli (karantæne), og der er skadestvivl om midtbanemand Rongier der missede Clermont.

Metz spillede 1-1 mod bundholdskollega Saint-Étienne i en chancefattig affære præget af to flotte spark fra distancen (hjulpet af tvivlsomt målmandspil i situationerne). For Metz var det kreatør Boulaya – stigende form – der smækkede et frispark i kassen. Også stigende form for midterforsvarer Jemerson, der som klubløs blev tilknyttet i midtoktober og fik en tung start pga manglende kamptræning.

Det hjalp på Metz-forsvarets humør at stå godt efter 10 indkasserede mål i seneste tre kampe inden SE-opgøret. Men ud over Boulaya var offensiven temmelig bleg. Det hjalp at få fremdrivende Nguette på banen.

Udeholdet har tvivl om midtbanemand Maiga, der blev skadet i seneste weekend, og forsvarer Udol der manglede mod SE (men ikke var synderligt savnet).

Bøyes bud: Metz med asian handicap +1 til odds 2,15 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink


Lorient – Brest 2 (0-1)

Brest går ind til dette bretonerderby med momentum og har desuden bedre trupnyt end Lorient.

Lorient fik en lussing på 4-0 i Strasbourg hvor de ellers temmelig solide bretonere kollapsede under hjemmeholdets presspil og effektive angribere.

Det skal med at normalt kontrastærke Lorient var svækket offensivt; angriber Laurienté var skadet, og afløser Diarra måtte udgå i første halvleg. Diarra er tvivlsom; nok ude, men Laurienté bliver måske klar til Brest-opgøret.

Men det er tvivlsomt om en bedre offensiv ville have betydet det helt store mod Strasbourg hvor forsvar og midtbane blev udspillet. Nu må Lorient nok undvære midterforsvarer Jenz. Den erfarne kollega Morel er tilbage efter skadespause (blev indskiftet mod Strasbourg) og kan udfylde pladsen, men Lorient har endnu et hul i tremands-midterforsvaret der skal udfyldes: Styrmand Laporte misser Brest pga karantæne.

Efter en tung sæsonstart med dårligt spil og ditto resultater, er der endelig optimisme i Brest efter gode kampe mod to storklubber. Først 1-1 hos mesterhold Lille – overordnet set lidt heldigt, men anden halvleg var glimrende – og senest sæsonens første sejr: 2-0 over Monaco. Her var resultatet absolut fortjent. Brest havde solidt styr på Ben Yedder & Co og var selv farlig med hurtige omstillinger. Flot kamp, bl.a., af kreatør Faivre. Desuden kom angriber Mounié endelig på scoringslisten.

To ting der er værd at bemærke: 1) Midterforsvarer Hérelle fik nydeligt comeback mod Lille efter syv måneders skadespause og var også god mod Monaco. 2) I løbet af kampen mod Lille, efter at være kommet bagud, ændrede træner der Zakarian 4-2-3-1-formationen til 4-4-2, og det hjalp på spillet. 4-4-2 blev også brugt mod Monaco.

Nu er midtbanemand Mbock tilbage fra karantæne, men må nok tage plads på bænken.

Bøyes bud: Brest med asian handicap + 0,25 til odds 1,87 – SPIL HER >>*


Nantes – Strasbourg 2 (1-2)

To hold der resultatmæssigt er klart bedre hjemme end ude. Strasbourg har dog haft nogle gode ude-modstandere, og Nantes nogle svage hjemme-modstandere. Formen peger desuden i retning af alsacianerne. En del afhænger dog af om Nantes har kreatør Blas klar efter skade.

Efter tre kampe i træk uden tab greb Nantes egentlig udekampen mod Montpellier rigtigt an: Intenst pres på boldholderen og dynamiske omstillinger. Der manglede blot effektivitet i både den sidste aflevering og i afslutningerne. Og i anden halvleg faldt bretonerne sammen, spillede dårligt i forsvaret og tabte fortjent 2-0.

Den manglende effektivitet i offensiven hang sammen med at kreatør Blas manglede pga skade. Det vides endnu ikke om han når at blive klar til Strasbourg. Uden ham kan det blive svært for Nantes at få fjerde hjemmesejr i træk (Brest, Troyes og Clermont).

Også skadestvivl: højrefløj Bukari, ukampdygtig siden midtoktober. Ude med karantæne er fortsat højreback Corchia (afløser Appiah ringe mod Montpellier), men venstreback Fabio er tilbage fra skammekrogem. Brasilianeren er ikke ret god, men pladskonkurrent Traoré var elendig mod Montpellier, så der er vel tale om en forstærkning.

Strasbourg har været på rutsjebanetur i seneste tre kampe: 5-1 hjemme over Saint-Étienne, 1-0-tab hos Rennes og så 4-0 hjemme over Lorient. Som mod SE var alsacianerne temmelig overeffektive i første halvleg, men den klare sejr var fortjent.

Det mod et Lorient-hold der generelt er solidt og kontrastærkt (offensiven var dog svækket). Strasbourg-midtbanen – anført af kreative Thomasson, klar efter en måneds skadespause – pressede Lorient tilbage (gjorde det nemt for forsvaret), og angrebet leverede resten.

Nu har Strasbourg midterforsvarer Le Marchand klar efter karantæne. Den erfarne angriber Gameiro er nok også tilbage efter skade, men det ligner en bænkplads, for vikar Diallo var aldeles fremragende mod Lorient og dannede en uhyggelig duo med kæmpestore Ajorque.

Bøyes bud: Strssbourg med asian handicap +0,25 til odds 1,85 – SPIL HER >>*


Reims – Monaco X (1-1)

Reims har tabt to i træk, men vist stærkt spil og forstærkes nu i forsvaret. Monaco har højt topniveau, men spillede elendigt mod Brest og kommer til at have en torsdagskamp i benene.

Hvis champagnen i Reims smager lidt udvandet i disse dage, er det nok fordi de lokale græder. Det har de i hvert fald grund til. Godt spil i Brest, uheldig 1-1. Stærkt spil mod lokalrival Troyes, uheldigt 1-2-tab. Stærkt spil i 65 minutter mod Bordeuax, uheldigt 2-3-tab. Sidste mål indkasseret på straffe i 95. minut. Suk.

I fraværet af karantæneramte Gravillon sadlede træner Garcia om fra tremands- til tomands-midterforsvar. Desuden blev den driblestærke offensivmand Kebbal (flot sæson) overraskende bænket fra start, det samme med højreback Foket, ellers klar efter skade. Alligevel åbnede Reims kampen på stærk vis og bragte sig foran med 2-0, mål i 1. og 2. halvleg. Anført af de veloplagte angribere Ekitike, tilbage fra karantæne, og Touré, men hele holdet fungerede glimrende.

Men så gik det galt. Bordeaux scorede i 73., 78. og 95 minut. Hvordan i alverden? En blanding af gode Bordeaux-indskiftninger, voksende Reims-usikkerhed og uheld.

Nu er midterforsvarer Gravillon tilbage, hvilket bør gøre forsvaret mere solidt. Der er tvivl om midtbanemand Munetsi, samt offensivfolk van Bergen, Cafaro og Hornby: Tilbage eller stadig skadede? Men spillet har faktisk fungeret glimrende uden dem.

Efter to gode kampe i træk, 1-2-sejr hos PSV i EL samt 3-1 over Montpellier, havde Monaco en grum offday i Brest der fortjent vandt 2-0 – bretonernes første sejr i denne sæson. Monegaskerne havde næsten ingenting at byde på i offensiven; havde bolden meget, men uden at være farlig, og samtidig var der skrøbelighed i forsvaret der indkasserede på dødbold samt hurtigt kontrastød.

Tvivl om kreatør Golovin: er han tilbage eller fortsat ukampdygtig? Afløser Diop gør det som regel godt, men var elendig mod Brest. Bemærk også: Monaco spiller EL-hjemmekamp mod PSV om torsdagen før Reims-opgøret.

Bøyes bud: Reims +0,5 til odds 2,00 – SPIL HER >>*


Saint-Étienne – Clermont X (1-1)

Saint-Étienne har hævet spilkvaliteten, men er stadig uden sejr. Oprykker Clermont tabte til Marseille, men stiller nok en del stærkere i dette lokalderby.

Saint-Étienne spillede 1-1 hos bundholdskollega Metz i en chancefattig affære præget af to flotte spark fra distancen (hjulpet af tvivlsomt målmandspil i situationerne), for helgenklubben var det angriber Khazri der sendte et lob i kassen – fra egen banehalvdel (et stykke nede, faktisk; 68 meter var der til målstregen). SE ville mest i kampen; pressede højt og turde at satse til sidst, men det forblev ved eet point.

Dermed er Saint-Étienne stadig uden sejr i denne sæson. Men som mod Angers i forrige runde var indsatsen nydelig. Offensiven knapt så stærk som sidst, til gengæld var forsvaret mere solidt.

Hjemmeholdet har tvivl om midtbanemand Neyou og back Macon (venstreback mod Metz), der begge blev skadet mod Metz, samt om midterforsvarer Moukoudi og venstreback Trauco der missede kampen. Skal det være, er der dog i Silva en ok afløser på venstrebacken, og unge Sow samt ditto Mouffek gjorde det glimrende som vikarer for Moukoudi og Neyou mod Metz.

Clermont tabte 0-1 til Marseille i en dårligtspillet kamp hvor udeholdet var mindst ringe. Det var oprykkerklubbens andet nederlag i træk, inkl 2-1-tabet i Nantes, efter den flotte 1-0-sejr over Lille.

Det skal med at både Clermont og Marseille startede uden en række profiler, og så var den fattige oprykker naturligt underlegen mod en storklub med bred trup.

Da offensivprofilerne Bayo, Berthomier og Dossou kom ind i den sidste halve time, blev Clermont straks meget farligere, og det var tæt på at give mål (omend 1-2 så nok ville have været det rimelige resultat).

Mon ikke de starter inde denne gang. Bayo startede ude pga sin spritkørselssag, men jeg tror ikke Clermont vil gøre mere ud af det (indtil han får sin dom næste sommer). Ude er dog fortsat den vigtige midtbanemand Gastien.

Bøyes bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*


Nice – Montpellier 1 (3-1)

Nice bør gå sejrrigt ud af denne sydfranske affære. Hjemmeholdet kan levere det intense pres som udeholdet har svært ved at håndtere. Montpellier er desuden markant svækket uden kreatør & frisparksspecialist Savanier.

Nice vandt 1-2 i Angers i et opgør der var fattigt på store chancer, men Nice turde mest og vandt fortjent. Som i weekenden forinden (0-2 mod Lyon blev til 3-2-sejr) var der tale om et godt comeback; Angers var foran 1-0.

Atal var igen initiativrig som offensiv højreback.

Der er tvivl om DK-angriber Kasper Dolberg der har misset de seneste to kampe pga personlige problemer, men Gouiri (assist) og Delort (2 mål) gjorde det godt mod Angers. Også tvivl om fløjspillere Kluivert og Stengs samt angrebsreserve Guessand: Tilbage eller stadig ukampdygtige? Men også på fløjene er Nice velekviperet; har også Da Cunha, Boudaoui og Kamara. Atal kan også indtage en fløj.

Montpellier rejste sig efter 3-1-nederlaget i Monaco: 2-0 hjemme over Nantes. Hjulpet af def-midtbanemand Ferri, tilbage fra karantæne, samt storspil af målmand Omlin og kreatør & frisparksspecialist Savanier.

Montpellier åbnede kampen på usikker vis, stresset af intenst Nantes-pres, men det offensivt svækkede udehold formåede ikke at udnytte det, og i anden halvleg satte Savanier & Co sig på opgøret.

Nu må Savanier imidlertid se til fra lægterne; han har karantæne. Stor svækkelse. Mollet (mest højrekant i denne sæson) kan overtage den centrale dirigentstok og også levere glimrende dødbolde, men han har ikke Savaniers gejst og vildskab, ej heller helt hans kreative inspiration.

Midterforsvarer Thuler er muligvis tilbage efter godt og vel en måneds skadespause, men unge Esteve har generelt gjort det glimrende (dog dårlig mod Monaco).

Bøyes bud: Nice med asian handicap -1 til odds 2,13 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet


Rennes – Lyon X (2-2)

Interessant dyst mellem to af ligaens pt bedste offensiver. Begge hold kommer desværre til at have en europæisk torsdagskamp i benene; dog hjemme i Frankrig. Rennes mod slovenske Mura, Lyon mod Sparta Prag.

Rennes måtte senest  nøjes med 2-2 hos oprykker Troyes. Skuffende efter fem sejre i træk, men det kunne såmænd være gået endnu værre.

Efter fortjent tidlig føring tog Rennes foden af gaspedalen og gav hjemmeholdet chancen for at mose sig tilbage i kampen og bringe sig foran  med 2-1 kort før pausen. Dumt at afgive initativet. I anden halvleg vågnede bretonerne igen, satte sig på spillet (afgav dog nogle kontrachancer) og fik udlignet ved Terrier i 81. plus tilspillet sig en kæmpechance til sidst. Brændt, også af Terrier.

Kreative Majer gjorde det nydeligt som indskifter i 63. (for en skuffende Sulemana); fordelte spillet og fastholdt presset. Desværre for Rennes må holdet fortsat undvære balancemand Martin. Afløser Santamaria gjorde det skidt mod Troyes. Ude er også fortsat den hurtige højrefløj Doku.

Efter det uheldige 2-3-nederlag mod Nice tog Lyon revanche med en heldig 2-1-sejr over Lens. Et højt Lyon-pres var effektivt i begyndelsen af kampen, men dynamiske Lens spillede sig hurtigt ind i kampen og burde reelt have vundet. Og det var ellers ikke fordi Lyon spillede dårligt (bortset fra højrefløj Shaqiri og de to backs), fx var midterforsvaret med Boateng og Denayer bundsolidt, men Lens’ wingbacks og generelle fremdrev var ikke nemme at tøjle. Superkamp af Lyon-keeper Lopes.

Offensivmand Kadewere (ellers et alternativ til Shaqiri) har stadig karantæne, og angriber Dembélé (truppens bedste frontløber), er nok stadig ukampdygtig. Tvivl om midtbanemand Guimaraes der blev skadet til sidst mod Lens. Dog næppe alvorligt.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,74 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


12 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    Reims-Monaco (i dag kl 15): Reims har midterforsvarer Gravillon tilbage, dvs nok mere solid defensiv end i seneste rundes 3-2-tab i Bordeaux, men champagne-klubben spiller generelt positivt fodbold. Så hvis Monaco, som de franske medier forventer, i dag går tilbage til 4-4-2 efter nogle spage kampe med tremandsmidterforsvar, så kan det blive en frisk kamp med en del chancer. Muligvis værdi i et over-spil. Lige nu odds 1,65 for Over 2 mål hos Marathonbet.

  2. Jens Bøye

    Rennes-Lyon (i dag kl 20:45): Hold øje med startopstillingerne. Rennes, der fortsat mangler balancemand Martin, starter muligvis med to kreatører, Tait og Majer, på midtbanen i 4-4-2-formationen. Hvis det sker, bør det blive en interessant kamp mellem to fremadrettede hold. Det sandsynligste er dog at der startes med defensive Santamaria på een af de to midtbanepladser. Men lad os se hvad træner Genesio vælger.

    Noget andet er i øvrigt midterforsvaret hvor Omari i de seneste mange ligakampe har siddet på højrepladsen med det dyre sommerindkøb Badé som bænkevarmer. I torsdagens Conference League-opgør fik Badé en sjælden chance og kvitterede ved at score kampens eneste mål. Giver det ham mon en startplads i dag?

  3. Jens Bøye

    Tip udlagt til Lorient-Brest. Ved en fejl står det som “Lorient +0,25”. Tippet går på Brest +0,25: https://www.spilxperten.com/tips/lorient-brest-jens-boeye/

    In other news har jeg ramt tre ud af de tre første tip i denne rundeoptakt: Over 2,5 mål i Lens-Troyes, X i Lille-Angers og Over 3 mål i Bordeaux-PSG. I de to sidstnævnte er der også ramt plet med ciffertippet: 1-1 og 2-3. Sidstnævnte med odds cirka 20…

    Malurt i bægeret: Jeg udlagde, efter optakten, et eksperttip til Lille-Angers: Lille -1AH. Lille var foran indtil 84. minut.

  4. Jens Bøye

    Lorient-Brest (søndag): Skadespræget bretonerderby. Lorient må undvære angriber Laurienté og afløser Diarra. Grbic og Moffi kan danne et ok angrebspar, men der er meget mindre speed. I tremandmidterforsvaret mangler Laporte og Jenz. I Fontaine og Morel er der rutinerede afløsere, men begge er venstrebenede, og kampform næppe i top. Endelig mangler nok den erfarne def-midtbanemand Lemoine. Fx Monconduit er habil afløser, men har ikke Lemoines stædighed og rutine.

    Brest også svækket: Anfører Chardonnet mangler i midterforsvaret, og makker Hérelle sandsynligvis også. Afløsere er nok Duverne og Brassier. Duverne har spillet venstreback i seneste kampe, men her kan Uronen gå ind. Ser egentlig ok ud, men Duverne er satset, Brassier ung og urutineret, så det er næppe verdens mest solide makkerpar.

  5. Jens Bøye

    Bordeaux-PSG (i aften kl 21): PSG må ikke bare undvære Kimpembé; hans forventede afløser, Diallo, er nu også ude. Pga COVID. Da Ramos fortsat er ukampdygtig, giver det nok en startplads til Kehrer som makker til Marquinhos i det parisiske midterforsvar. Tyskeren er temmelig hurtig og aggressiv, men har det med at begå dumme fejl.

    Et alternativ er midtbanemand Danilo der før har vikarieret i midterforsvaret.

  6. Jens Bøye

    Bordeaux-PSG: Messi, der gik glip af Leipzig, misser også lørdagens ligakamp. Midterforsvarer Kimpembé er nyt fravær.

  7. Jens Bøye

    Bordeaux-PSG (lørdag): PSG spillede 2-2 i Leipzig i onsdagens CL-opgør. Pariserne åbnede kampen rystende svagt, kom bagud 1-0 i 8. og var tæt på 2-0 i 12. hvor Donnarumma snuppede Silvas straffespark. Efter de første 20 minutter spillede franskmændene bedre og kom foran 1-2 på to mål af Wijnaldum (hvis spil stadig ikke er i top, men selvtilliden er stigende), men især pga elendigt spil af Kimpembé tillod de for mange Leipzig-chancer, og i 92. minut faldt udligningen, på endnu et straffe. Fuldt fortjent at tyskerne fik point.

    Ud over Kimpembé tung dag for midtbanefolk Gueye og Danilo samt højreback Hakimi. Angriber Mbappé havde heller ikke en god dag, men leverede dog assist.

  8. Jens Bøye

    Lille-Angers (lørdag): Lille vandt 1-2 i Sevilla i tirsdagens CL-kamp. Imponerende resultat – og fortjent. Stærkt spil af det nordfranske hold, bl.a. af de to fløje Ikoné og Bamba der har ledt efter deres gamle form.

    I forhold til Angers-opgøret er det dog også værd at bemærke at Lille stillede i stærkeste i Sevilla, bortset fra angriber Yilmaz der blev sparet pga en skade (han er tvivlsom til lørdagens kampe). Der kan være træthed at spore mod Angers.

  9. Jens Bøye

    Bordeaux-PSG (lørdag): Messi meldt ude af onsdagens CL-kamp mod Leipzig. Endnu uvist om han bliver klar til ligakampen lørdag.

  10. Jens Bøye

    Saint-Étienne – Clermont (søndag): Kampen spilles uden tilskuere. Straf for uroligheder under SE-Angers 22/10.

  11. Jens Bøye

    Lille-Angers (lørdag): Lille ventes at spare angriber Yilmaz, der døjer med et skrub, i tirsdagens CL-kamp i Sevilla. Den rutinerede tyrker har altså friske ben lørdag – hvis han, som forventet, kommer sig over skaden.