Bøye: Tips til 12. runde i Ligue 1 d. 22/11 – 24/11
Sydfranske danskerklubber på svære Nord-besøg; Toulouse hos ligaetter PSG, Marseille hos fantunge Lens. En tredje danskerklub, bretonske Rennes, skal også nordpå, til Lille. Og det er blot tre af ni spændende kampe. Tjek alle analyser og spilforslag herunder.
Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 24/25: Seneste optakt gav et underskud på 1,92 units (flatbetting). Efter 11 rundeoptakter: 99 tips, balance -8, tilbagebetaling 92%. Bemærk: I denne sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting) i 24/25: 24 tips, indsats 117 units, balance +26,48, tilbagebetaling 123,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.
Monaco – Brest: 1 (2-1)
Fredag d. 22. november. Kl. 19:00
Ligatoer Monaco er naturlig favorit mod Brest der vandt bronze i seneste sæson, men som i denne døjer med at håndtere både L1 og CL. Men bretonerne er farlige hvis de stiller i stærkeste og har fuldt fokus. Barcelona venter i næste uge, men Brest har allerede mange CL-point og er nødt til at også at præstere i Ligue 1. Med andre ord: Monaco vinder nok, men nemt bliver det ikke nødvendigvist.
Monaco (nr 2) vandt 1-3 i Strasbourg i seneste runde og rejste sig dermed hurtigt efter to L1-nederlag i træk: 2-1 hos lokalrival Nice (Monaco i undertal i 45 min) og 0-1-tabet hjemme mod bund- og oprykkerklub Angers i det der var monegaskernes dårligste indsats i denne sæson: uinspireret og tandløs.
Indsatsen i Strasbourg var derimod stærk. Defensivt solid og offensivt slagkraftig. Og det endda blot fire dage efter en CL-dyst i Bologna (hvor Monaco vandt 0-1).
Bemærk: Mod Angers stillede Monaco i en 4-1-3-2-formation. Balancen manglede. Mod Bologna og Strasbourg var det derimod 4-2-3-1, og med talentfulde Ben Seghir (to mål i Strasbourg) tilbage i startopstillingen efter nogle kampe som indskifter.
Bemærk også: Monaco skal spille CL, hjemme mod Benfica, næste onsdag.
Monaco mangler stadig angriber Balogun, mens der fortsat er tvivl om kreatør Golovin, og midtbaneafløser Diop. Nyt fravær i midtbanemand Camara (karantæne). Til gengæld er kollega Zakari nok klar efter skadespause.
Meget muligt at højreback Vanderson spares efter landsholdstjeneste for Brasilien, men afløser Teze er også glimrende. Andet: Angrebsafløser Ilenikhena blev forleden udsat for væbnet gaderøveri.
Brest (nr 12) tabte 3-1 i Montpellier i seneste runde. Fortjent nederlag; pinlig indsats mod rækkens agterlanterne der endda brændte straffe. Bretonerne (der vandt bronze i 23/24) demonstrerede igen at det kniber for truppen med at håndtere både Ligue 1 og Champions League.
Det var andet L1-nederlag i træk til Brest der i seneste hjemmekamp tabte (også fortjent) 0-1 til Nice. Ind i mellem vandt bretonerne derimod 1-2 hos Sparta Prag i CL hvor de imponerende nok har 10 point efter fire runder. På tirsdag gælder det en udekamp mod selveste Barcelona.
Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,80 – SPIL HER >>*
PSG – Toulouse: X (2-2)
Fredag d. 22. november. Kl. 21:00
PSG sprudlede i seneste runde, men nu kan parisernes fokus meget vel være på CL hvor de er i pointnød. Det (samt landsholdstræthed) kan betyde turnover mod velkørende Toulouse.
PSG (nr 1) vandt 2-4 hos Angers i seneste runde – sprudlende pariserindsats med to angevinske trøstmål i de døende minutter – og noterede sig dermed for den tredje L1-sejr i streg, inkl 1-0 hjemme mod Lens. Pariserne er 9-2-0 efter de første 11 runder og har seks point ned til nærmeste forfølger.
Man kan derfor dårligt fortænke træner Enrique i at have fokus på den kommende tirsdags CL-dyst hos Bayern München. PSG har nemlig fået en skidt start på CL-gruppespillet med blot fire point i fire kampe. 1-2-tab hjemme mod Atlético i seneste ombæring.
Turnover mod Toulouse gøres ekstra sandsynlig af at to parisere har været i landsholdstjeneste på den anden side af Atlanten. Midterforsvarer Marquinhos spillede 90 minutter for Brasilien natten til onsdag, kollega Pacho gjorde det samme for Ecuador. Det ligner derfor en start til afløsere Skriniar og Beraldo.
Midterforsvarer Hernandez er tilbage i normal træning (mens den ligeledes langtidsskadede kollega Kimpembé stadig specialtræner, men gør fremskridt), men efter et halvt års skadespause, er han næppe klar til at spille endnu, i hvert fald næppe til at starte endnu. Det samme må siges om angriber Ramos, tilbage i træning efter tre måneder i lazarettet. Ramos er nok klar om et par uger. Hernandez? Måske først i 2025, men med lidt held i december.
Toulouse (nr 10) vandt 0-2 i Rennes i seneste runde. Fortjent.
Tredje sejr uden modscoring i træk til Le TéFéCé, inkl 1-0 over Reims i seneste hjemmekamp. Dette efter fire uheldige resultater i træk; tre nederlag og en uafgjort, alle kampe hvor Toulouse burde have fået mere ud af det.
Formen var med andre ord rigtigt god før landskampspausen.
Forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen har manglet de seneste tre runder, og danskeren er fortsat tvivlsom, men defensiven – med den erfarne højreback Sidibé rykket ind som højremand i et tremandsmidterforsvar – har været solid alligevel. Nu skal Toulouse-forsvaret dog også håndtere at midterforsvarer McKenzie har været i USA for at spille landsholdsbold; han spillede natten til tirsdag mod Jamaica. Og at venstreback Suazo spillede natten til onsdag i Chile-Venezuela.
Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,76 – SPIL HER >>*
Lens – Marseille: 1 (2-1)
Lørdag d. 23. november. Kl. 17:00
Hvis Greenwood er i hopla, kan han gøre ondt på Lens (den tidligere Lens-angriber Wahi kan desuden være ekstra opsat hos udeholdet), men holdmæssigt står Lens mere solidt end ustabile og flagrende Marseille med det høje, satsende forsvar. Det ser 1X2- og handicapoddsene dog også ud til at tage højde for, så vi går efter mål.
Lens (nr 8) vandt 3-2 over Nantes i seneste rundes hjemmekamp og fandt dermed tilbage til sporet efter to fortjente nederlag i træk (mod stærke modstandere): 0-2 hjemme mod Lille og 1-0 hos PSG.
Sejren over Nantes var vældigt fortjent (selv om Lens var bagud 1-2 indtil 86.) og kunne også have lydt 4-1. Første gang i lang tid at Lens formåede at skabe mange chancer. Og det trods mange offensive fravær/tvivl, eller – hvem ved? – på grund af dem? Træner Still var tvunget til at eksperimentere med en ung (snitalder knapt 22) fronttrio bestående af angriber Labeau (normalt indskifter) med kreatør da Costa (hans blot anden L1-start i denne sæson) og midtbanemand Diouf lige bagved. Det gik strygende.
Midterforsvarer Gradit er nyt fravær pga karantæne (det samme er træner Still), og da afløser Khusanov stadig er i skammekrogen, efterlader det umiddelbart et hul i defensiven. Men det kan give startchancen til talentfulde Ojediran der scorede som indskifter mod Nantes. Tilbage fra karantæne er angriber N’Zola. Fortsat skadestvivl om højre wingback-afløser Aguilar og angriber Said (mens angrebs-afløser Satriano er ude til 2025).
Marseille (nr 3) tabte 1-3 i seneste rundes hjemmekamp mod oprykkerklubben Auxerre. Steril bolddominans gav få klare chancer til den sydfranske storklub, og samtidig var forsvaret pivåbent mod lynhurtige kontraangreb. Ydmygelse. Dog opportunistisk trøstmål af holdftopscorer Greenwood.
Dermed har Marseille i seneste otte runder kun leveret een god indsats, i sejren over agterlanterne Montpellier (dvs billig baggrund). De otte runder har også givet sejre over Nice, Lyon og i seneste udekamp Nantes, men det var heldige resultater; ufortjente.
Især på eget græs har det knebet. Spillet har hellet ikke været godt på udebane, men her har Marseilles egne hurtige kontrafolk gerne lidt bedre betingelser end hjemme i Velodromen. Uanset: Træner De Zerbi er presset og særdeles utilfreds. Men han bærer selv en del af skylden. Han insisterer på et meget højtstående forsvar, men døjer med at identificere spillere der kan håndtere opgaven. Efter lidet succesrige forsøg med midtbanemand Kondogbia som midterforsvarer, var han bænket til fordel for midterforsvarer Brassier mod Auxerre, men den tunge forsvarer kvitterede med en gumpetung indsats og kostede bl.a. Auxerres føringsmål.
Offensiven har også problemer – trods mange gode navne, såsom Greenwood, Rowe, Maupay of Wahi. Mod både Nantes og Auxerre manglede kreatørerne Carboni og Harit. Mod Nantes fik midtbanemand Koné startchancen som centralkreatør og dumpede. Mod Auxerre var det et underligt miskmask. Nominelt var det nok højrefløj Greenwood der havde rollen, men han lå mest på højrekanten sammen med en anden fløjspiller, Henrique. Da midtbanemand Rabiot også havde tendens til at trækker derover, var der for mange kokke på et lille område. Og så var midtbanemand Højbjerg ene midtbanemand i et desperat forsøg på at dæmme op for Auxerres farlige kontraer, for genpresset virkede ikke. Bl.a. fordi Rabiot er langsom på de første meter og ikke super-interesseret i at bruge for meget energi på at rydde op. Rabiot scorede to mål for Frankrig i søndags, men i Marseille mangler han (der kom til i slutseptember) at vise sin klasse.
Kreatør Carboni mangler fortsat, og der er stadig tvivl om kollega Harit. Bemærk desuden at førstekeeper Rullu har været i argentinsk landsholdstjeneste (var på bænken i Argentina-Peru natten til onsdag), og andenkeeper Blanco er nok stadig skadet. Midterforsvarer Balerdi var i aktion for Argentina (90 min) mod Peru, og der er stadig skadestvivl om kollega Cornelius. Endelig spillede midtbane-afløser Koné for Canada natten til onsdag.
Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,76 – SPIL HER >>*
Saint-Étienne – Montpellier: X (2-2)
Lørdag d. 23. november. Kl. 19:00
Saint-Étienne skabte for lidt i seneste runde, men er nu hjemme på eget græs hvor helgenklubben var stærk mod Strasbourg i forrige runde. Det bør give mål mod defensivt svage Montpellier. Men Montpellier viste godt offensivt spil i seneste runde og har nu kreatør Savanier tilbage fra karantæne. Saint-Étienne er svækket i forsvaret, så udeholdet bør også kunne bidrage til underholdningen.
Saint-Étienne (nr 16) tabte 1-0 i Lyon i seneste rundes lokalderby. Fortjent nederlag i en kamp hvor helgenklubben forgæves forsøgte at snige sig til et resultat. Lidt ærgerligt at der ikke var mod til at satse mere. Især efter forrige rundes fine indsats i 2-0-hjemmesejren over Strasbourg. Men Saint-Étienne ser ud til at være klart ringere ude (0-1-5) end på eget græs.
Nu må Saint-Étienne undvære midterforsvarer Nadé, skadet de næste fire ugers tid. Og det er et problem, for hvem skal afløse? 37-årige Abdelhamid der er klart over-the-hill?
Fortsat tvivl om fløjspiller Old der har misset de seneste fire runder, men fløjafløser Cafaro er klar efter karantæne. Sandsynligvis stadig ukampdygtige: midterforsvarer Briancon og defmidtbane-afløser Monconduit; begge ude siden sæsonstart.
Montpellier (18) vandt 3-1 over Brest i seneste rundes hjemmekamp og noterede sig dermed for den første sejr siden 22. september. Fem nederlag i træk ind i mellem. Og fem elendige indsatser (to af dem efter trænerskifte fra Der Zakarian til Gasset). Inkl 1-0-tabet i Le Havre i seneste udekamp. Men mod Brest spillede Montpellier endelig en god kamp.
Ikke så meget defensivt hvor det fraværsramte forsvar igen var pivåbent (og heldig med kun at indkassere een gang). Men offensivt klikkede det endelig, reelt for første gang i sæsonen (septembersejrens tre mål var overeffektivt). Fire mål havde faktisk været rimeligt (også fordi Montpellier tillod sig at brænde straffespark).
En 4-2-3-1-formation, med Khazri som hængende angriber med de hurtige, udfordrende fløje Nordin og Tamari ved siden af sig, gav pote. Og det selv om centreforward Adams igen-igen leverede en sløj indsats før han blev skadet og udgik kort før pausen.
Adams er tvivlsom nu. Men kreatør, midtbanekæmper & frisparksspecialist Savanier er tilbage efter to kampdages karantæne (samme med defensiv-afløser Dzodic). Spørgsmålet er nu om Gasset sætter Savanier ind som centralkreatør (med Khazri som frontløber i stedet for Adams) eller på den bageste midtbane. Her har Ferri nemlig karantæne nu.
Fortsat skadestvivl om midterforsvarerne Omeragic, Kouyaté og Jullien. Desuden stadig tvivl om den stærke defmidtbanemand Chotard, venstreback-afløsere Mincarelli og Sainte-Luce, samt offensivafløsere Fayad, Maama og Issoufou.
Den erfarne defensivmand Maksimovic, hyret (klubløs) 31. oktober, fik en tung debut i midterforsvaret mod Le Havre. Han spillede bedre mod Brest, men begik en målkostende fejl.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Reims – Lyon: X (1-1)
Lørdag d. 23. november. Kl. 21:00
Kan Lyon-spillerne abstrahere fra klubbens økonomiske problemer? Hvis ja, er der tale om et stærkt hold der er inde i en god resultatstime. Men Reims kan også bide fra sig, og Lyon-defensiven er langt fra dirkefri.
Reims (nr 7) vandt 0-3 i Le Havre i seneste runde. Fortjent gevinst – om end sejren nok burde have lydt 1-3 – og en velkommen triumf for Champagne-drengene efter tre nederlag i træk, inkl seneste hjemmekamps (ret uheldige) 0-1 mod Toulouse.
Tvivl om højreback Buta der blev skadet mod Le Havre. Den danske offensivmand Daramy og midtbaneindskifter Khadra er fortsat ukampdygtige. Bemærk i øvrigt at den purunge sommertilgang Moscardo, 19-årig defensiv-midtbanemand, markerede sig i en træningskamp (scorede, bl.a.) i landsholdspausen, og brasilianeren, der endnu ikke har fået L1-spilletid, kan meget vel komme på banen mod Lyon.
Lyon (nr 5) vandt 1-0 hjemme i seneste rundes lokalderby mod Saint-Étienne. Fortjent gevinst i en kamp hvor Lyon ville og kunne mest.
Dermed er Les Gones 4-2-0 i seneste seks L1-runder, inkl 1-1 mod stærke Lille i seneste udekamp. Men det var første sejr i seneste fem opgør, inkl to i EL hvor det senest blev 2-2 hos Hoffenheim. Lyon har dog alt syv point for fire EL-gruppekampe, så helt skidt er det ikke ude i Europa.
Næste torsdag gælder det en udekamp mod Qarabag i Aserbajdsjan. Men først venter altså Reims.
Mens den sportslige succes lige nu er nydelig i Lyon, er klubben dog plaget af økonomisk uro. Gælden er i omegnen af 500 mio euro. Så grelt at klubben nu har fået forbud mod at hente spillere i januar. Tværtimod er Lyon nødt til at skille sig af med spillere for at undgå tvangsnedrykning til næste sommer. I hvert 100 mio euro skal hentes på den måde.
Bemærk i øvrigt at en del Lyon-spillere har været i landsholdstjeneste på fjerne adresser. Midtbanemand Tessmann i USA (spillede natten til tirsdag), venstreback Tagliafico i Argentina (natten til onsdag), pladskonkurrent Abner i Brasilien (ditto).
Bøyes bud: X til odds 3,75 – SPIL HER >>*
Lille – Rennes: 1 (1-0)
Søndag d. 24. november. Kl. 15:00
Lille har gjort det klart bedre end Rennes i denne sæson. Nu har bretonerne fået Sampaoli på trænerbænken, men den erfarne argentiner skal nok bruge lidt mere tid før han for alvor kan sætte sit aftryk.
Lille (nr 4) spillede 2-2 i Nice i seneste runde. Underholdende og chancerig affære, men også jævnbyrdig. Rimeligt resultat trods to Lille-føringer. Træner Genesio var dog træt af at indkassere et mål i 96. minut…
Lille er ubesejret i seneste syv L1-runder: 3-4-0. Inkl seneste hjemmekamps 1-1 mod Lyon. Uafgjort i seneste to runder, men stærke modstandere.
Faktisk er Lille trods mange skader ubesejret i seneste TI opgør (5-5-0), inkl tre i Champions League hvor det senest blev 1-1 hjemme mod Juventus. Næste onsdag venter en CL-udekamp mod Bologna.
Bemærk at angriber/topscorer David natten til onsdag spillede for Canada (scorede mod Surinam) på den anden side af Atlanten.
Fortsat skadestvivl om højreback Meunier, def-midtbanemand André Gomes, venstreback Ismaily, midterforsvarsafløser Fernandes og kreatør-afløser Cabella. Ukampdygtige skulle fortsat være kreatør Haraldsson, den dybtliggende spilfordeler Bentaleb, højreback-afløser Santos, offensiv-afløser Mbappé og midterforsvarsafløser Umtiti. Mange skader, men truppen er bred og har gjort det flot.
Rennes (nr 13) tabte 0-2 til Toulouse i seneste rundes hjemmekamp. Andet nederlag i træk inkl 4-0-lussingen i Auxerre i seneste udekamp.
Forsvaret var knapt så rædderligt som mod Auxerre, men offensiven var igen pinligt bleg. Efter fyringen af træner Stéphan var det interim-mand Tambouret (hentet op fra andetholdet) der skulle forsøge sig, men det lykkedes ham ikke at animere tropperne. Nu er ansvaret så givet til Jorge Sampaoli, den erfarne og navnkundige, argentinske hidsigprop der dermed er tilbage i Frankrig to et halvt år efter at have smækket med døren i Marseille pga uenighed med klubledelsen (der ikke ville investerer hvad han mente var nødvendigt for en topklub).
Kan Sampaoli få noget ud af Rennes? Talentet er der, i hvert fald, i den bretonske klub. Inkl danske Grønbæk der åbnede sæsonen på fin vis, men i seneste runder har været marginalmand.
Men mod Lille må Sampaoli nok undvære den fodkvikke forsvarer Seidu der pådrog sig en skade under landsholdstjeneste for Ghana. Ukampdygtig er stadig målmand Alemdar (savnes, for veteran Mandanda har vist masser af usikkerhed).
Bøyes bud: Lille vinder til odds 1,93 – SPIL HER >>*
Auxerre – Angers: X (1-1)
Søndag d. 24. november. Kl. 17:00
To oprykkerklubber der begge viste opadgående form før landskampspausen, og som nu meget vel kan dele i porten.
Auxerre (nr 9) vandt 1-3 i Marseille i seneste runde og er nu 3-1-0 i seneste fire runder (og 4-1-1 i seneste seks), inkl seneste hjemmekamps 4-0 over Rennes. Fanme flot af oprykkerklubben. Opadgående form.
Auxerre var ret heldig med kun at indkassere eet mål i Marseille, men stod temmelig godt med en lavkompakt defensiv. Med eksplosive kontraer hvor en masse spillere lynhurtigt stomede frem mod Marseille-målet. Det betød en 0-3-føring ved pausen mens der i anden halvleg blev fokuseret på at holde fast.
Ganske som mod Rennes havde Auxerre bolden klart mindst, men var klart mere effektiv end modstanderen via direkte omstillinger.
Fortsat skadestvivl om højreback-afløsere Joly og N’Gatta, samt midterforsvars-afløser Ahouzoul. Auxerre må stadig undvære fløjspiller Coulibaly, sommertilgang fra FCN/Randers der scorede i sin debut i sæsonpremieren, men blev skadet i 2. runde; indskifter i begge kampe.
Angers (nr 15) tabte 2-4 til PSG i seneste rundes hjemmekamp. Angevinerne havde håbet på mere efter forrige rundes lidt heldige, men flotte, 0-1-sejr hos ligatoer Monaco, men ligaens parisiske førerhold var alligevel for stærkt for oprykkerholdet. PSG sprudlede, overløb den ellers pænt solide angevinerdefensiv og førte 0-4 før Angers fik to trøstmål i de døende minutter.
Tvivl om midtbane-indskifter Belkhdim. Sandsynligvis stadig ukampdygtige: fløjafløser Ferhat, midterforsvarsafløser Hountondji, samt angrebsafløsere Chérif og Kalumba.
Bøyes bud: X til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Nantes – Le Havre: 1 (2-0)
Søndag d. 24. november. Kl. 17:00
Nantes har tvivl om to dygtige spillere, men bør uanset være for stærk for Le Havre der har tabt otte af 11 runder.
Nantes (nr 14) tabte 3-2 i Lens i seneste runde. Var foran 1-2 indtil 86., men nederlaget var fortjent og kunne endda have lydt 4-1. Dog god kamp af venstreback Cozza der både scorede og fremtvang straffe.
Dermed har bretonerne tabt tre runder i streg (og er 0-3-5 i seneste otte), inkl 1-2 mod Marseille i seneste hjemmekamp. Dét nederlag var dog ufortjent; Nantes afgav få chancer og burde allermindst have fået uafgjort.
Fortsat tvivl om to af Nantes’ bedste spillere i denne sæson, den hængende angriber Kadewere, der missede Lens, og den målfarlige midtbanemand Lepenant der er gået glip af seneste to runder. Nyt fravær i den erfarne midterforsvarer Pallois der har karantæne, men den talentfulde afløser Zeze er tilbage fra skammekrogen. Den 19-årige spillede i øvrigt 90 min for det franske U21-hold mod Tyskland denne tirsdag.
Le Havre (nr 17) tabte 0-3 til Reims i seneste rundes hjemmekamp og blev brutalt trukket ned på jorden igen efter forrige rundes 1-0-sejr (også hjemme) mod med-bundhold Montpellier. Soliditeten fra den kamp var helt væk, og nederlaget mod Reims var særdeles fortjent (burde dog have været 1-3).
Før Montpellier-sejren havde Le Havre tabt seks runder i træk, og nu er det altså tilbage i nederlagsmørket for normannerne.
Midterforsvarer Salmier er nyt fravær pga karantæne (jeg fik tildelt ham karantæne i seneste runde, men det er altså først nu den træder i kraft). Kollega (plus anfører) Sangante er fortsat skadestvivlsom: ude siden startoktober.
Bøyes bud: Nantes vinder til odds 1,88 – SPIL HER >>*
Nice – Strasbourg: 1 (1-0)
Søndag d. 24. november. Kl. 20:45
Nice uden to offensivt stærke wingbacks. Dynamiske Strasbourg med nedadgående form op til landskampspausen. Det kunne godt blive målfattigt.
Nice (nr 6) spillede 2-2 mod Lille i seneste rundes hjemmekamp. Fair resultat i en underholdende og jævnbyrdig affære hvor Riviera-drengene to gange var bagud og to gange formåede at udligne. Inkl et mål i 96. minut. Nice-forsvaret afgav flere chancer end længe (ikke set siden september), men Lille er en stærk modstander, så træner Haise kan nok leve med det.
Nice er ubesejret i seneste syv runder; tre sejre. I EL er Nice derimod uden sejr i de første fire grupperunder (to nederlag), senest 2-2 mod Twente, så næste torsdags hjemmekamp mod skotske Rangers ser vigtig ud. Men det samme er opgøret mod Strasbourg.
Desværre har Nice to nye, markante fravær i de offensivt fremragende wingbacks Clauss (højre) og Abdi (venstre). Men der er habile afløsere i Bard til venstre og Louchet (målscorer som indskifter mod Lille) til højre. Defmidtbanemand Rosario klar efter karantæne, og den erfarne og fleksible hollænder kan meget vel start-erstatte midterforsvarer Ndayishimiye der er skadestvivlsom. Fortsat skadestvivl om midtbanetekniker Boudaoui, midterforsvarer Abdelmonem og højreback-afløser Mendy. Ukampdygtige er desuden fortsat angriber Moffi og midtbanemand Sanson, begge ude siden sæsonstart.
Strasbourg (nr 11) tabte 1-3 til Monaco i seneste rundes hjemmekamp og har dermed tabt to i træk efter en ellers god og dynamisk sæsonstart med blot to tab i de første ni runder, og i begge tab var alsacianernes indsats glimrende.
Men i de seneste to runder har Strasbourgs form været rædderlig. Indsatsen i 2-0-nederlaget i Saint-Étienne i seneste udekamp var alsacianernes med afstand ringeste i denne sæsonstart, og de var lige så dårlige mod Monaco (trods tidligt føringsmål). Skabte for lidt og var pivåbne i forsvaret.
Midterforsvarer Sarr manglede mod Monaco og er tvivlsom nu. Desuden tvivl om højrekantsmand Bakwa der gik glip af Frankrigs U-landskampe pga en skade. Også tvivl om diverse marginalspillere. Førsteangriber Emegha bør være tilbage i truppen efter halvanden måneds skadespause, men han er nok allerhøjst indskiftningsjoker i denne omgang.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Tips fra Ligue 1
Tid
Tip
Ekspert
Odds