18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 12. runde i Ligue 1 d. 21. – 23. oktober 2022

Le Classique mod hadefjende Marseille endte med sejr til PSG der fører ligaen, men sæsonoverraskelse Lorient er kun tre point efter. I denne runde skal forsvarssvækkede PSG til Korsika og møde en formstærk oprykker, mens skadesramte Lorient skal til Champagneland og møde den formsvage danskerklub Troyes. Der er desuden fascinerende dynamitopgør mellem Marseille og Lens, samt Lille og Monaco. Læs alle 10 kampanalyser i nedenstående optakt. Og lad os se om der kommer flere trænerfyringer til; der var fire i sidste uge, foreløbigt een i denne.

Disclaimer: Optaktens tip, “Bøyes bud” der fremgår under hver kampanalyse, er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud (dog ikke over de medfølgende ciffertip). Seneste rundeoptakt i denne sæson gav et overskud på 2,87 enheder. Det giver en samlet balance på -1,16 og en tilbagebetaling på 99% for i alt 111 tip (flatbetting). De deciderede eksperttip (unitbetting) var der ingen af i seneste runde. I alt i denne sæson: 22 eksperttip med balance på +10,45 units (samlet indsats 101 units). Tilbagebetaling 110%.

Jens Bøye

Jens Bøye Ligue 1

Jens Bøye

Fredag: Ajaccio – PSG 2 (2-3)

Hvis pariserstjernerne tror de bare skal på ferie på smukke Korsika, kan de få sig en fæl overraskelse. Stade Francois Coty er lille og intimt, og de lokale fans meget entusiastiske. Alligevel har Ajaccio tabt de seneste fire hjemmekampe, men lige nu står korsikanerne med to vundne opgør (begge ude) i træk, gode indsatser, og de kan meget vel tage formen med sig hjem til dysten mod forsvarssvækkede PSG.

Ajaccio (nr 18) spillede 1-1 i Troyes. Stærkt uheldigt, for korsikanerne var klart bedst og burde have vundet 0-2 (brændte bl.a. straffe). Men altså, godt spil for anden runde i træk inkl den lidt heldige, men godt tilkæmpede 1-2-sejr i Marseille.

Som i Marseille spillede korsikanerne direkte, og de var meget mere farlige end Troyes. Der heldigt kom foran, men den sene Ajaccio-indskifter, den nytilkomne kreatør Belaili, gav sit hold ny inspiration. God debut.

Ajaccio har to mand tilbage fra karantæne, venstreback Diallo og højrefløj Bayala. Fortsat skadestvivl om angriber Hamouma (og afløser Touzghar) og midterforsvarer Mayembo der har misset de seneste runder.

PSG (nr 1) vandt Le Classique mod ærkerival Marseille med 1-0. Var klart bedst mod en modstander der pressede højt, men ikke turde give angreb og kontraangreb tyngde. Pariserne burde have vundet større, især efter Marseille-rødt halvvejs i kampen, men var nok – som hadefjenden – lidt træt efter CL i midtugen. Desuden stod Marseilles målmand en flot kamp.

Målet sat ind af formstærke Neymar, uselvisk assisteret af Mbappé der demonstrerede at snakken om hans påståede ønske om at forlade Paris i januar nok er medie-hysteri. Han vil gerne have en decideret targetman ved siden sig i angrebet, men selv om de af og til skændes, fx om et straffe, værdsætter han Neymars kvaliteter. Og Messis, naturligvis.

PSG-træner Galtier, der ellers har spillet 3-4-1-2/3-4-2-1 i sæsonstarten, valgte i øvrigt mod Marseille at spille 4-3-3. For at prøve noget nyt/overraske modstanderen og som våben mod Marseilles højpres (dvs give flere midtbane-spilmuligheder), sagde han bagefter. Formationsændringen betød startplads til sommertilgang Fabian Ruiz på midtbanen, og han greb chancen. Stærk indsats.

Det med højpresset er ikke umiddelbart en faktor mod Ajaccio der næppe gør det konstant som Marseille, men tomandsmidterforsvar virker alligevel sandsynligt på Korsika. Midterforsvarer Ramos er fortsat i karantæne. Kollega Kimpembé er med al sandsynlighed stadig ukampdygtig. Danilo, midtbanemanden, der er en kompetent midterforsvarsvikar, startede inde mod Marseille som Marquinhos’ makker, men blev skadet og er ude indtil november. Det efterlader den purunge reserve Bitshiabu samt den fleksible højreback Mukiele. Sidstnævnte blev skiftet ind for Danilo og gjorde det nydeligt, så selv om han ikke er vant til at spille tomands-midterforsvar (derimod tremands-), så er det nok ham der igen danner makkerpar med Marquinhos.

Fortsat ukampdygtig: Den dygtige venstre-wingback Mendes. Erfarne Bernat er en habil erstatning, men har ikke samme speed og dynamik. Bemærk at PSG tirsdagen efter denne kamp skal spille CL. Det er dog hjemme mod Maccabi Haifa; næppe en kamp der frygtes af pariserne.

Ah ja, det skal lige nævnes at Neymar er i skatteproblemer i Spanien – men det er jo ikke just første gang en fodboldspiller tages med rod i regnskaberne.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 2,38 – SPIL HER >>*


Lørdag: Montpellier – Lyon X (1-1)

Det kommer nok til at tage tid før Blanc får sat skik på Lyon – også fordi der er store problemer i forsvaret. Montpellier har også skiftet træner for nyligt og er heller ikke just godt kørende, men defensiven var pænt solid mod Lens, og midtbanen styrkes med Ferri (ex-Lyon) klar efter karantæne.

Montpellier (nr 11) tabte 1-0 i Lens. Solid defensiv indsats – bortset fra spilfordeler Savaniers dårlige tilbagelægning der kostede et mål – men offensiven var bleg. Mærkeligt, for Savanier er kreativ og dynamisk, og han har hurtige spillere omkring sig.

Det var Montpelliers tredje nederlag i træk (og nr fem i seneste seks runder), og det kostede træner Dall’Oglio jobbet der indtil videre varetages af assistent Piteau.

La Paillade har den erfarne defmidtbanemand Ferri tilbage fra karantæne. Ukampdygtige er fortsat venstreback Sainte-Luce (savnes offensivt) og midterforsvarer Mendes (han har været ude i lang tid). Tvivl om den erfarne midterforsvarer Sakho der har misset de seneste par kampe, men i store Jullien og talentfulde Esteve har holdet et glimrende makkerpar, og den fleksible venstreback Cozza kan vikariere hvis det skal være; Maouassa kan så tage backen.

Lyon (nr 10) tabte 3-2 i Rennes og kom op på seks kampe i træk uden sejr; fem nederlag.

I Laurent Blancs første kamp i Les Gones’ trænersæde (efter fyring af Peter Bosz), forsøgte den gamle landsholdskæmpe uden held at stabilisere den vakkelvorne defensiv ved at stille med et tremandsmidterforsvar (3-4-1-2). Han hev udefrosne Boateng ind fra kulden og satte ham som ankermand, men den gamle tysker var alt for langsom for den kvikke Rennes-offensiv. En anden kamptræningstynd midterforsvarer, Diomandé, skuffede til højre, mens stortalent Lukeba – normalt vældigt god – til venstre blev trukket ned i niveau af sine kollegaer.

Der var lidt mere glid i offensiven hvor angriber Lacazette viste giftighed, makker Dembélë fight. Og hvor kreatør Aouar – også han hentet ind fra Bosz-kulden – viste pæne takter. Men også en del fejl, tydeligvis pga manglende spilrytme.

Desværre for Lyon blev boks til boks-mand Tolisso skadet og mangler nok nu.

Bøyes bud: Montpellier +0,75 asian handicap til odds 1,75 – SPIL HER >>*


Marseille – Lens X (2-2)

To af sæsonstartens allerbedst spillende hold. Marseille har set tung ud i seneste par runder, men programmet var også hårdt. Turnover er en mulighed her (CL i næste midtuge), men træthed bør der ikke være efter en lille uges pause. Marseilles højpres og Lens’ dynamik bør sikre en underholdende kamp med mange afslutninger.

Marseille (nr 4) tabte 1-0 i Paris til arvefjenden PSG. Andet liganederlag i træk, inkl pinlige 1-2 hjemme mod bundhold Ajaccio, og den sydfranske storklub er nu nede på fjerdepladsen.

Forsvaret var pænt solidt – også efter Bailly blev skadet, og indskifter Gigot blev udvist. Men det normalt så fremadstræbende hold var overforsigtigt mod farlige PSG. Pressede højt, men kontraangreb og angreb ikke med normal tyngde. Den parisiske sejr var meget fortjent og havde været større uden flotte redninger af målmand Lopez.

Onsdagen efter Lens-opgøret skal Marseille spille vigtigt CL-opgør i Frankfurt, og turnover-glade Tudor kan sagtens kan finde på at spare nogle af sine idealstartere mod Lens, fx topscorer Sanchez. Et reservepræget Marseille-hold kan stadig være slagkraftigt – vandt fx 0-3 i Angers – men kan også dumpe fælt, som mod Ajaccio.

Hvorom alting er: Midterforsvarer Bailly er skadestvivlsom, og kollega Gigot har karantæne mod Lens. Fortsat tvivl om forsvarsafløser Kolasinac (venstreback/midterforsvar). Det kan betyde start til det 19-årige fyrtårn Touré (tre indskiftninger) i midterforsvaret.

Dynamiske Lens (nr 3) vandt 1-0 over Montpellier og kom dermed hurtigt tilbage på sporet efter nederlaget (sæsonens første) hos lokalrival Lille.

Målet faldt efter en modstanderforæring, men fortjent sejr; Lens kreerede godt med chancer og holdt i det store og hele Montpellier fra samme. På en dag med en generelt god indsats skuffede offensiven dog en del; især angriber Openda (kan meget vel tabe startpladsen til konkurrent Said der kom ind og scorede) og kreatør Claude-Maurice (han mister nok påny pladsen til normalstarter Pereira), men angriber Sotoca var heller ikke på toppen; nok stadig mærket af sit brændte straffespark mod Lille.

Nyt fravær er den hurtige højre-wingback Cabot. Et markant tab selv om han kun var indskifter mod Montpellier. Pladskonkurrent Frankowski (normalt god) havde en skidt dag, og det er vigtigt for Lens at der er god konkurrence på de vigtige wingback-positioner.

Fortsat ude er midterforsvarer Gradit. Afløser Haidara har generelt været fortrinlig; mod Lille begik han et tåbeligt straffespark, men mod Montpellier genfandt han det gode spil.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,93 – SPIL HER >>*


Søndag: Angers – Rennes 2 (1-2)

Angers-offensiven er farlig, men forsvaret er hullet som en si. Velkombinerende og kvikke Rennes bør kunne kreere og måske også score efter behag i dette vestfranske opgør. Rennes-defensiven er svækket, men den gamle klassekeeper Mandanda leverer næppe drop i to kampe i træk.

Angers (nr 19) tabte 3-2 i Toulouse; tredje nederlag i træk, og angevinerne har lukket tre mål ind i alle tre.

Forsvaret er altså stadig et stort problem; der tillades alt for mange chancer. Til gengæld er der grøde i offensiven.

Højreback Sabanovic har misset de seneste fem kampe – uvist om han er tilbage nu. Alternativ Valery har været skidt/halvskidt kørende i seneste tre kampe. Angrebsindskifter Diony mangler fortsat.

Rennes (nr 5) vandt 3-2 over Lyon. Femte sejr i træk (inkl EL-gevinster), og bretonerne er uden nederlag siden august.

Offensiven nærmer sig sidste sæsons høje niveau; hurtig, velkombinerende og effektiv. Især venstrekants-angriber Terrier viser storform. Derimod havde midterforsvaret en del problemer mod Lyon (der dog også har en god offensiv), og den erfarne målmand Mandanda havde en tung dag med et målkostende drop.

Bemærk at Rennes har EL-kamp torsdag i næste uge, dvs fire dage efter Angers-opgøret.

Rennes må stadig undvære defensivmidtbanemand Santamaria, skadet 11/9. Nytilkomne Xeka er dog en habil erstatning (om end han havde en del problemer mod Lyon). I midterforsvaret er talentfulde Omari næppe startklar endnu efter sin lange skadespause, og det er et problem, for sommertilgang Rodon, der har spillet sig op eftet en tung sæsonstart, har karantæne for anden kamp i træk. Reserven Wooh har gjort det godt i EL, men var ringe mod Lyon. Højreback Traoré er tilbage fra karantæne, men afløser Assignon gjorde det godt mod Lyon. Fortsat skadestvivl om fløjdribler Doku (indskifter).

Bøyes bud: 2-tallet til odds 1,86 – SPIL HER >>*

100 % bonus på op til 1.000 kroner
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår


Clermont – Brest 1 (2-1)

Formen peger klart på Clermont. Trænerfyring gav ikke pote med det samme i Brest der fik tæv i Nantes. Nu er styrmand Chardonnet tilbage, men forsvaret var også usikkert før hans karantæne.

Clermont (nr 8) spillede 1-1 hos storklubben Monaco og har dermed fået point i tre kampe i træk (to sejre).

Den lille klub ærgrede sig endda efter opgøret, for spillet var glimrende fra start, og i 18. minut så Monaco rødt. Fraset nogle kontrangreb (der gav et heldigt straffe) havde monegaskerne ikke ret meget, og Clermont udnyttede fint overtallet til at sætte sig på kampen. Men fik altså ikke fuldt udbytte. Manglede effektivitet i afslutningerne.

Det gode spil var en overraskelse, for Clermont stillede uden sin sædvanlige midtbane, erfarne Gastien og Gonalons. Afløserne, teknisk gode Khaoui og Magnin, gjorde det flot. Men mon dog ikke Gastien (klar efter karantæne) og Gonalons (nok klar efter sygdom) får deres pladser tilbage nu.

Fortsat skadestvivl om højrewingbacks Zeffane og Bela, men midtbanemand Magnin har gjort det godt som vikar, og mod Monaco, hvor Magnin var optaget andetsteds,  viste venstrefløj Rashani sin fleksibilitet (og han er faktisk venstrebenet) ved at udfylde højre wingback-pladsen på glimrende vis.

Bundskraber Brest (nr 20) tabte 4-1 i Nantes. Kom foran tidligt, men var underlegen og fik prygl. Planløst spil, erkendte offensivmand Honorat bagefter.

Det var ottende runde i træk uden Brest-sejr (seks nederlag og kun fem scorede mål) og en skidt chefdebut for reserveholdstræner Grougi der fik førsteholdsansvaret ovenpå fyringen af Der Zakarian efter forriges rundes 1-2-tab mod Lorient.

Det skal dog med at Brest var markant svækket i forsvaret. Nu er styrmand og anfører Chardonnet tilbage fra karantæne, men makker Hérelle (først sat af, så skadet) er fortsat skadestvivlsom, og de unge afløsere har ikke vist sig modne. Ukampdygtig er nok fortsat angriber Mounié (han har manglet siden sæsonstart).

Bøyes bud: 1-tallet til odds 2,45 – SPIL HER >>*


Reims – Auxerre X (2-2)

To målfattige hold, men Reims er markant svækket i forsvaret og får samtidig en vigtig angriber tilbage fra karantæne. Desuden er Auxerre begyndt at spille mere direkte.

Reims (nr 15) spillede 0-0 i Lorient. Tredje uafgjorte i træk, og anden nullert i træk.

Hvor Reims var i overtal mod PSG i forrige rundes 0-0, var det denne gang Champagne-klubbens tur til at være i undertal: 10 mod 11 i næsten hele anden halvleg og 9 mod 11 i de sidste to minutter. På den baggrund: En stærk indsats, også fordi Lorient mødte med seks sejre i træk. Solid indsats af Reims-defensiven.

Men altså to udvisninger (hvormed Reims er oppe på OTTE røde i denne sæson!) der betyder at midterforsvarer Agbadou og def-midtbanemand Lopy har karantæne. I skammekrogen er også midterforsvarer Gravillon, pga gul-akkumulation, og det efterlader Reims-truppen med kun een decideret midterforsvarer: Erfarne Abdelhamid. Midtbanemand Munetsi har før vikarieret i forsvaret, men da Reims normalt spiller med tre midterforsvarere, er der et problem med den sidste plads. Højreback Foket kunne være en mulighed, men han er nok fortsat ukampdygtig pga en skade. I øvrigt er der også tvivl om Munetsi der blev skadet mod Lorient, og så begynder det altså at se MEGET tyndt ud i midterforsvaret.

Der blev også spillet med tre midterforsvarere mod Lorient; første opgør med assistent Still som ansvarlig efter suspensionen af cheftræner Garcia der af personlige årsager tilbragte for meget tid i Spanien til at kunne udfylde sit job i Reims, mente ledelsen.

Til gengæld er offensiven styrket: dygtige Ito – holdets næsttopscorer og bedste oplægger – er tilbage efter to kampes karantæne. Gode nyheder for angriber/topscorer Balugun der har savnet sin legekammerat.

Auxerre (nr 16) spillede 1-1 hjemme mod Nice i en chancefattig affære. Flest muligheder til Nice.

Det var oprykkernes syvende runde i træk uden sejr (fem nederlag), og seneste tre udekampe er tabt. Men altså et point i første kamp efter fyringen af træner Furlan. Assistent Padovani er caretaker, og han ser ud til at forsøge det samme som Furlan gjorde i sine sidste kampe; gå efter at spille mere direkte. Som under Furlan kneb det dog mod Nice med at kreere noget brugbart.

Angriber Charbonnier (holdets topscorer med 17 mål i 21/22) er tilbage i træning efter to måneders skadespause; var ikke klar til at spille mod Nice, men er muligvis med nu. Da Costa gør det dog nydeligt som spydspids og scorede målet mod Nice. Ude med skade er fortsat midterforsvarer Pellenard der savnes; afløser Jeanvier er ofte det svage led. Tvivl om midtbaneafløser Mchangma og højreback-afløser der begge missede Nice.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,99 – SPIL HER >>*


Toulouse – Strasbourg X (1-1)

Sydvest mod nordøst – med det formstærke hjemmehold som favorit mod alsacianerne der har fået en tung sæsonstart. Men Strasbourg har et glimrende hold og vandt seneste udekamp.

Toulouse (nr 9) vandt fortjent 3-2 over Angers og er dermed oppe på syv point i seneste tre runder, to hjemmesejre plus forrige rundes 1-1 i Lyon.

Oprykkerklubbens form er god. Det skal dog med at den danske midterforsvarer Rasmus Nicolaisen begik en del fejl og var holdets svageste mod Angers. Landsmand Desler, tilbage efter karantæne, gjorde det derimod godt på højrebacken.

Angrebsindskifter Healey er fortsat skadet. Og normalstarteren i angrebet, Dallinga, har karantæne mod Strasbourg. Den erfarne træner Montanier benyttede dog Angers-kampen (Dallinga kun indskifter) til at afprøve offensiv-midtbanemand Chaibi som frontløber (falsk nier), og det gik glimrende: to assists.

Strasbourg (nr 17) tabte 0-3 til Lille og røg dermed hurtigt tilbage i hullet efter 2-3-sejren i Angers, sæsonens første gevinst til alsacianerne der imponerede i 21/22, men i 22/23 har været en skygge af sig selv.

Forsvaret var igen usikkert (målmand Sels dog god), og offensiven igen bleg efter den korte opblomstring mod Angers’ elendige forsvar. Nok bl.a. fordi træner Stéphan – tydeligt febrilsk i modgangen – valgte at starte med kreatør Thomasson på bænken til fordel for to defensive midtbanefolk. De to wingbacks er aktive – Dagba havde dog en dårlig dag til højre; bedre med Delaine til venstre – men der skal også midtbanekreativitet til. Tekniker Bellegarde arbejder hårdt, men er for alene uden Thomasson.

Fortsat skadestvivl om den tårnhøje angrebs-indskifter Ajorque.

Bøyes bud: X’et til odds 3,70 – SPIL HER >>*


Troyes – Lorient 2 (1-2)

Skader har bremset Lorient der ellers var højtflyvende, men bretonerne har stadig en hurtig offensiv der meget vel kan gøre det onde ved formsvage Troyes.

Troyes (nr 12) spillede 1-1 hjemme mod oprykker Ajaccio. Desværre for Champagne-klubben var indsatsen elendig for tredje runde i træk.

Som i den heldige 2-2 mod Reims og 3-2-tabet i Nice tillod Troyes mange chancer og burde have tabt mod direkte spillende Ajaccio. Holdets bedste var målmand Lis, sommertilgang der endelig fik sin debut mens den normale førstekeeper Gallon var bænket.

Den danske højre-wingback Andreas Bruus, var også bænket – kom ind i 65. Ærgerligt, for danskeren slår gode indlæg og er typisk mere modig fremad end konkurrent Thierno Baldé.

Troyes får midterforsvarer Salmier tilbage fra karantæne. Ude er stadig den langtidsskadede kollega Azamoum. Fortsat skadestvivl om defmidtbaneafløser Agoumé.

Lorient (nr 2) spillede 0-0 hjemme mod Reims og blev dermed bremset efter seks sejre i træk. Reims spillede endda med 10 mand i halvdelen af kampen (og ni mand i de sidste to minutter), men bretonerne kunne ikke dirke låsen op.

Det var dog også svært mod en defensiv (og solid) modstander der undlod at give de hurtige Lorient-offensivfolk ret mange muligheder for løbedueller. Desuden var underlaget svært at spille på; meget regntungt.

Endelig skal det med at Lorient var fraværsramt uden defmidtbanemand Abergel og højreback Kalulu – og angriber/topscorer Moffi måtte udgå efter blot 25 minutter.

Abergel er fortsat ude, Kalulu er fortsat tvivlsom, og Moffi er med al sandsynlighed også ukampdygtig. Der er sådan set glimrende afløsere – inkl fløjstortalent Le Bris på højreback; markerer sig med sin speed og teknik – men helt det samme er det jo ikke.

Bøyes bud: Lorient +0 asian handicap til odds 2,10 – SPIL HER >>*


Nice – Nantes 2 (0-1)

Alle problemer er næppe løst i Nantes – forsvaret kan stadig være tungt – men 4-1-sejren over Brest må have givet gejst. Nice døjer stadig med at komme op – og blive i – gear og risikerer at være markant svækket uden Atal og Delort.

Nice (nr 13) spillede 1-1 i Auxerre. Kom foran tidligt (og fortjent) efter flot dribletur og assist af Thuram, men så blev målscorer Delort skadet og udgik, og det slog tilsyneladende holdet ud af kurs. Træthed efter Europa-torsdagskamp kan også have spillet ind.

Offensiven var langt fra det niveau der blev lagt for dagen i forrige rundes 3-2 over Troyes. Til gengæld var forsvaret mere solidt selv om defmidtbanemand Rosario måtte vikariere (gjorde det pænt) i midterforsvaret i styrmand Dantes fravær. Kasper Schmeichel havde ikke ret meget at lave i Nice-buret og kunne intet gøre ved Auxerres udligning.

Nu er supererfarne (og ret langsomme) Dante tilbage. Men der er tvivl om angriber/topscorer Delort, samt om den ligeledes vigtige højreback Atal, midtbane-/kantmand Boudaoui samt venstrekant/kreatør Diop, tre startkandidater der alle missede Auxerre. I hvert fald Atal og Diop ville nok være startet inde hvis klar.

Bemærk at både Nice og Nante skal spille Europa-bold torsdag i næste uge, dvs fire dage efter søndagens møde.

Nantes (nr 14) vandt 4-1 over Brest. Brændte straffe og kom bagud tidligt, men var overlegen og vandt særdeles fortjent.

En velkommen sejr efter tre klare nederlag i træk. Hovedperson: Kreatør Blas der har haft en tung sæsonstart efter forfejlet sommertransfer (han ville væk), men nu trådte i karakter. Lod sig endda ikke gå på af at brænde straffe i 12. minut; blev ved med at dirigere og kreere.

Glimrende indsats af alle, også det ellers udskældte forsvar – bortset fra højreback Appiah der var holdets svageste. Et problem for Nantes der fortsat har skadestvivl om alternativer Centonze og Fabio (samt om venstreback Traoré). En mulighed er erfarne Corchia, men han virker langt fra topformen.

Fortsat skadestvivl om back/wingback Fabio. Ude er stadig både back/wingback Traoré og ditto Centonze der blev hentet ind som skadesjoker, men så selv blev skadet.

Bøyes bud: Nantes +0,25 asian handicap til odds 2,45 – SPIL HER >>*


Lille – Monaco X (2-2)

To ambitiøse hold der begge er defensivt svækkede i denne kamp.

Lille (nr 7) vandt 0-3 i Strasbourg og leverede en flot indsats. Fulgte dermed godt op på forrige rundes 1-0-hjemmesejr over den stærke lokalrival Lens (hvor første halvleg var problematisk, men anden halvleg var fortrinlig).

Kreatør Cabella startede inde – efter skadespause og nogle kampe på bænken – og virkelig god; samme med centreforward David. Men hele holdet glimrede.

Nu er kreatør-afløser Angel Gomes og højreback Diakité tilbage fra karantæne (afløser Zedadka var dog god mod Strasbourg), men midterforsvarer Fonte og den stærke defmidtbanemand André er nye i skammekrogen. Markante svækkelser. Den gamle portugiser Fonte er langsom og har begået en del fejl i denne sæson, men alligevel et tab, for den sandsynlige afløser Alexsandro der har haft uhyre svært ved at vænne sig til tempoet i den franske L1 efter 21/22 i den næstbedste række i Portugal. På midtbanen er der en erfaren afløser i Martin, men det bliver i givet fald kun sommertilgangens anden start for Lille; han er naturligvis ikke lige så indspillet som André.

Monaco (nr 6) fik kun 1-1 hjemme mod Clermont. Et hæderligt resultat i betragtning af at monegaskerne så rødt efter 18 minutter, men spillet var temmelig skidt fra kampstart. Dog var fx angriber Embolo i hopla; tog del i nogle gode kontraangreb og tilkæmpede sig straffe.

Derimod elendigt af def-midtbanemand Camara (ellers glimrende start på sæsonen) der blev udvist og mangler nu. Afløser Matazo er et talent, men er ung og uprøvet. Fortsat skadestvivl om højreback Aguilar, ude siden 18/9, og midterforsvarer Badiashile der missede Clermont.

Bemærk at Monaco torsdagen efter Lille-opgøret skal spille Europa League hos ungarske Ferencvaros. Jeg tror dog ikke træner Clermont kører turnover mod Lille.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,66 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også:

1 kommentar

  1. Ajaccio-PSG i dag: På een eller anden måde kom det ikke med i ovenstående optakt at PSG må undvære Neymar pga karantæne. Forventet opstilling:

    4-3-2-1: Donnarumma – Hakimi, Mukiele, Marquinhos, Bernat – Ruiz, Verratti, Sanches – Messi – Sarabia/Ekitike, Mbappé

    Hjemmeholdets forventede startellever:
    4-4-2: Leroy – Youssouf, Gonzalez, Vidal, Koné – Bayala, Coutadeur, Marchetti, Nouri – Moussiti-Oko, Belaïli

Skriv et svar