Bøye: Tips til 11. runde i Ligue 1 d. 1/11 – 2/11
Novemberregn i Paris hvor PSG lørdag er vært for formstærke Nice. Tjek rundens ni kampanalyser (med spilforslag) i denne optakt.



Disclaimer: Optaktens spilforslag er skud fra hoften. Hvis overbevist om værdien, og tiden er der, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud: 25/26: Seneste optakt gav et underskud på 4,43 units. I alt ni optakter, balance -9,22 (flatbetting). Bemærk: Som i sidste sæson leveres optaktens odds af sponsoren Betinia. 24/25 (34 rundeoptakter a ni tip; ) gav et stort underskud på 45,38 units (flatbetting), tilbagebetaling pinlige 85,5%. 23/24: 34 rundeoptakter: 306 tip, balance -1,75. Deciderede eksperttips (unitbetting). 25/26: 5 tip. Balance -11,3. 24/25: 38 tips, indsats 180 units, balance +24,5, tilbagebetaling 113,6%. 23/24: 30 franske tip, indsats 139 units, balance +31,89, tilbagebetaling 123%.
Spil på Ligue 1 hos Betinia
Uafgjort
MarseilleBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
StrasbourgBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
MonacoBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Paris SG – Nice: X (1-1)
Lørdag d. 1. november. Kl. 17:00
To klubber der begge stiller med mange reserver i denne kamp. PSG pga CL-kamp mod Bayern på tirsdag, Nice pga skader og sygdom. Parisertruppen klart bredere, men Nice har vundet tre L1-kampe i træk og kan meget vel drille i novemberregnen i Paris.
Mesterhold PSG (nr 1) spillede 1-1 i Lorient onsdag. Ret så uheldigt, for xG sagde 0,23-1,49, men stadig utilfredsstillende for den stenrige klub. Der stillede med seks reserver i startopstillingen, men sådan har det set ud længe, også i sidste weekends 0-3-sejr i Brest. Træner Enrique elsker at spille med trupmusklerne.
Bemærk at PSG skal spille Champions League på tirsdag, hjemme mod farlige Bayern München, så Enrigue sparer nok også diverse idealstartere mod Nice.
Men højreback Hakimi, der fik tre dages træningsfri i starten af ugen og lov til at sidde over mod Lorient, er nok tilbage nu. Det kan midtbanemand Ruiz også være, efter en måneds skadespause. Men han starter næppe. Kollega Neves har også været ukampdygtig, men var tilbage mod Lorient. Som indskifter, og det kan også meget vel være tilfældet mod Nice – med henblik på en start mod Bayern. I stedet kunne der være en start til afløser Kang, klar efter sygdom. Midterforsvarer Zarbanyi har karantæne mod Bayern, så han starter nok inde mod Nice i stedet for forsvarsstyrmand Marquinhos.
Nyt fravær i fløjspiller Doué der blev skadet mod Lorient og ser ud til at gå glip af resten af 2025. Desuden lidt tvivl om angriber Dembélé, så mon ikke han startspares mod Nice. Det ligner denne frontkæde, så: Kvaratskhelia, Ramos, Barcola…
Nice (nr 8) vandt 2-0 hjemme mod Lille i onsdagens runde. Tredje L1-sejr i træk, inkl 3-2 hjemme mod Lyon og 1-2 hos Rennes. Og hvor de to gevinster var ufortjente (overeffektive), var sejren over Lille ganske fortjent (om end Lille burde have nettet). Spilkvaliteten indhentede effektiviteten, så at sige.
Endnu et mål (dog på straffe), i øvrigt, af venstre-offensivmand Diop der nu har nettet (seks gange) i seneste fem L1-runder. Desværre er Diop tvivlsom mod PSG pga sygdom. Desuden skadestvivl om defmidtbane-parret fra startopstillingen mod Lille: Samed og Vanhoute. Kollega Boudaoui var dog tilbage som indskifter mod Lille efter skadespause og er nok startklar.
Desuden tvivl om højre-wingback Clauss der scorede mod Rennes, men også blev skadet og derfor missede Lille. Han er tilbage i træning, men ligger i krig med klubledelsen (og træner Haise) pga en markant udlængsel. Kan meget vel være at han ikke spiller mod PSG.
Sandsynligvis stadig ukampdygtige: forsvarsstyrmand Dante (tre kampes skadespause) og angriber Cho (missede Lille). Der er desuden de langtidsskadede: midterforsvarer Ndayishimiye plus afløsere Abdelmonem og Bombito, samt angrebsafløser Moffi.
Bøyes bud: Nice +2 asian handicap til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Monaco – Paris FC: 1 (3-1)
Lørdag d. 1. november. Kl. 19:00
Monaco genfandt målformen onsdag, og da PFC gerne spiller bold, ligner det en underholdende kamp.
Så kom klikket vist for Monaco efter trænerskiftet for tre uger siden. Onsdag vandt monegaskerne 3-5 hos Nantes efter en sprudlende indsats. xG sagde 1,62-4,32, så man kan brokke sig over at forsvaret tillod en del chancer (og lukkede tre mål ind), men det primære: offensiven både skabte mange chancer og scorede også på dem. Inkl to mål af den indskiftede offensivmand Golovin.
Manager Pocognoli, der tog over fra fyrede Hütter, lagde ud med en tung 1-1 i Angers for så at følge op med chanceskabende, men ineffektive, indsatser i to hjemmekampe: 0-0 mod Tottenham i CL og 1-0-sejr over Toulouse. Men mod Nantes kom der altså hul på målbylden. Og det trods stort (fortsat) mandefald.
Monaco har nyt fravær i midterforsvarer Mawissa. Og må fortsat undvære midtbanefolk Zakaria og Camara (men højreback-afløser Teze og især den unge reserve Coulibaly var gode på midtbanen mod Nantes). Ude er nok også stadig midterforsvarer Dier, højreback Vanderson, venstreback Caio samt målmand Hradecky. Ukampdygtig er desuden fortsat sommertilgang Paul Pogba, 2018-verdensmesteren der er spilleberettiget efter sin dopingkarantæne, men naturligvis lige skal træne sig i form. Hans Monaco-debut nærmer sig, men lige nu døjer han med en mindre skade.
Desværre for den danske angriber Mika Biereth, er han rutsjet ned i hierakiet. Foran ham er bl.a. Balogun der gjorde det flot mod Nantes.
Bemærk: På tirsdag skal Monaco spille Champions League hos norske Bodø.
Paris FC (nr 12) spillede 3-3 mod Lyon i onsdagens hjemmekamp. Vanvittigt opgør med to røde kort og en stor overeffektivitet fra begge hold; især fra parisernes side (flot af offensivmand Kebal, det modsatte af målmand Nkambadio). xG sagde 0,62-1,25. Men hamrende godt comeback af PFC der var bagud 0-3, men fik en livline da Lyon så rødt. Kort efter, ved 1-3, blev pariserne OGSÅ reduceret til 10 mand, men alligevel fik de pointdelingen i hus.
Det tror jeg de er glade for hos Paris FC der havde tabt to i træk, fortjent 2-1 i Lens og så uheldigt 1-2 hjemme mod Nantes.
Nyt fravær i venstreback De Smet (karantæne). Nok fortsat ukampdygtige: offensiv-afløsere Hamel og Cafaro. Tvivl om højrefløjs-afløser Ikoné.
Bøyes bud: Over 3 mål (asian) til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Auxerre – Marseille: X (2-2)
Lørdag d. 1. november. Kl. 21:05
Auxerre viser skidt form, men det kontragiftige hold elsker at spille mod Marseille (sejre i begge indbyrdes kampe i sidste sæson). Marseille også i krise lige nu, senest med 2-2 hjemme mod Angers.
Auxerre (nr 17) tabte 3-0 i Strasbourg og kunne have tabt endnu større i et opgør hvor Bourgogne-klubben var elendig både defensivt og offensivt.
Andet nederlag i træk, inkl 0-1 hjemme mod Le Havre sidste søndag, og femte dårlige indsats i træk.
Auxerre kan byde velkommen tilbage til angriber Mara (stod over mod Strasbourg der ejer ham) og nok også venstreback Mensah (missede Strasbourg pga fødsel). Midterforsvarer Siwe er fortsat ukampdygtig. Tvivl om defmidtbane-afløser El Azzouzi.
Sølvvinder Marseille (nr 3) spillede 2-2 mod Angers i onsdags. Lidt uheldigt – xG sagde 1,33-1,04, og Angers udlignede i 96. – men tung indsats mod en dårlig modstander. Med den indskiftede angriber Vaz som markant undtagelse: to mål. Skidt af den sydfranske storklub der efter en stærk start på sæsonen nu er i noget der ligner en krise.
Tredje dårlige resultat i træk, inkl 2-1-tab hos Sporting i Champions League (Marseille var 10 mod 11 i det meste af kampen) og lørdagens fortjente 2-1-tab i Lens. De to nederlag faldt på udebane; pointtabet mod Angers skete på eget græs i Velodromen hvor Marseille ellers var 5-0-0 med en række storsejre.
Som mod Angers må Marseille undvære forsvarsstyrmand/anfører Balerdi og kantspiller-afløser Weah. Ude er desuden nok fortsat midterforsvarere Medina og Kondogbia, angriber Gouiri og fløjafløser Traoré. Nok også ude: midtbane-indskifter Nadir der kollapsede og udgik mod Angers. Truppen er bred, men det er mange fravær, og Auxerre-opgøret er Marseilles femte kamp på blot 18 dage.
Og på onsdag venter den sjette kamp på 22 dage: en CL-hjemmekamp mod Atalanta.
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Rennes – Strasbourg: X (2-2)
Søndag d. 2. november. Kl. 15:00
To målrige mandskaber.
Rennes (nr 10) spillede 2-2 hos Toulouse i onsdags. Kom foran 0-2, men blev indhentet (trods alt fair nok: xG 1,55-1,58). Typisk for et hold med selvtillidsproblemer. Dette var sjette kamp i træk uden sejr til Bretagne-klubben.
Og NU må manager Beye da være fortid i Rennes… Hans job hang i en tråd før niende rundes 1-2-tab hjemme mod Nice, men da spillet var ok, fik han een chance mere: Vind i Toulouse eller forsvind, lød det, ifølge franske medier, fra Rennes-ledelsen.
Men Beye er der huleme endnu… Klubledelsen tøver. Man må formode at de er på jagt efter en ny træner, men ikke mener at fx en assistent lige nu kan gøre det bedre end Beye. Tjah.
Det er jeg ikke enig i. Beye valgte fx at sætte offensivfolk Blas og Fofana (henholdsvis kampens bedste og målscorer i ottende rundes uheldige 2-2 hjemme mod Auxerre) af før Toulouse-kampen. Især Blas var savnet i Toulouse. Men det skal med at fløjspiller Al-Tamari, der fik en sjælden startchance mod Toulouse, som venstre-wingback, gjorde det godt og scorede.
Er Blas og Fofana mon tilbage i truppen nu? Endnu uvist.
Strasbourg (nr 4) vandt 3-0 over Auxerre i onsdagens hjemmekamp og kunne have vundet endnu større. Stærk indsats og en oprejsning i forhold til sidste søndags fortjente 2-1-nederlag i Lyon.
Eet af målene mod Auxerre? Naturligvis sat ind af angriber Panichelli der har scoret (syv mål) i seneste fem kampe.
Strasbourg må for anden kamp i træk undvære den karantæneramte midterforsvarer Doukouré, og spørgsmålet er om kollega Lucas Høgsberg er tilbage efter begravelse hjemme i Danmark holddt ham ude af Auxerre-kampen. Ukampdygtige er desuden nok stadig anfører/angriber Emegha (24/25-holdtopscorer) og defmidtbane-afløser Oyedele (samt den langtidsskadede midterforsvarer Sow og målmandsafløser Johnsson).
Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Lens – Lorient: 1 (3-1)
Søndag d. 2. november. Kl. 17:15
Lens choktabte hos agterlanterne Metz, men det lignede en offday; den nordfranske klub har ellers spillet stabilt godt i denne sæson. Lorient var heldig med uafgjort mod PSG og klarer den næppe her.
Lens (nr 6) tabte 2-0 i Metz i onsdags. Nederlag hos rækkens suveræne agterlanterne! Blot fire dage efter Lens fortjent havde vundet 2-1 hjemme mod ligaetter Marseille (tredje sejr i træk, inkl 1-2-gevinsten i forrige udekamp, hos Auxerre). Og efter en i det hele taget stærk sæsonstart hvor den nordfranske klub konsekvent og stabilt havde leveret gode indsatser.
Men i Metz? Total offday af Lens. Holdet var uigenkendeligt. Nu skal Sage have banket ny selvtillid ind i truppen.
Lorient (nr 16) spillede 1-1 hjemme mod PSG i onsdagens runde. Temmelig heldigt, for bretonerne skabte meget lidt (xG 0,23). Det var ikke fordi pariserne (seks reserver fra start) sprudlede, men de burde have vundet.
Lorient havde dermed det held der manglede sidste søndag hvor det blev til 2-0-tab i Angers (xG 0,93-1,99 til Lorient).
Ude for tredje runde i træk er midterforsvarer Faye. Ukampdygtige er desuden nok stadig højrekantsmand Katseris, midtbane-afløser Fadiga, angrebs-afløser Dieng samt sommertilgang-midterforsvarer Touré (midterforsvar).
Bøyes bud: Lens -1 asian handicap til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Lille – Angers: X (1-1)
Søndag d. 2. november. Kl. 17:15
Angers har fået point mod Monaco og Marseille i seneste tre runder (med en sejr ind i mellem). Den lille vestfranske klub viser tænder lige nu. Lille tævede Metz i seneste hjemmekamp, men er op og ned og synes at have problemer med et tæt kampprogram.
Lille (nr 7) tabte 2-0 i Nice i onsdags. Fortjent nederlag, om end Les Dogues burde have nettet. Der manglede skarphed i front (måske fordi den gamle målræv Giroud kun var sen indskifter efter skadespause), men defensiven så heller ikke godt ud.
Lille-spillet var helt anderledes end i sidste weekends 6-1-hjemmesejr over agterlanterne Metz, men den primære svaghed mod Nice var målmand Bodart – banens dårligste – der vogtede stængerne i stedet for normalstarter Özer, ude pga sygdom.
Spørgsmålet er om den tyrkiske keeper er klar til weekendens kamp. Også fortsat tvivl om offensiv-indskifter Mbappé. Fortsat ude er nok midterforsvarer Alexsandro samt højreback Santos.
Bemærk at Lille på torsdag skal spille Europa League hos serbiske Røde Stjerne.
Angers (nr 13) fik 2-2 hos storklub Marseille i onsdagens runde. Lidt heldigt – xG sagde 1,33-1,04, og Angers udlignede i 96. – men godt kæmpet af den lille vestfranske klub der i forrige udekamp fik en lussing på 5-0 i Strasbourg.
TREDJE positive resultat i træk til angevinerne, inkl 1-1 hjemme mod Monaco (fortjent) og 2-0 hjemme mod Lorient (derimod heldigt). Dermed har de fået lige så mange point i seneste tre runder som i de første syv.
Som mod Marseille må Angers nok undvære angriber Peter der scorede mod Lorient. Ude er nok også stadig fløjspiller Allevinah og midterforsvarer Biumla.
Bøyes bud: Angers +2 asian handicap til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Nantes – Metz: X (1-1)
Søndag d. 2. november. Kl. 17:15
Metz tog sæsonens første sejr onsdag, men bundholdet må undvære onsdags-tomålsskytten Hein. Nantes er også mandefaldsramt og har det bedst mod hold der vil have bolden.
Nantes (nr 15) tabte 3-5 til Monaco i onsdagens hjemmekamp. Fortjent nederlag. Efter sidste søndags snedige 1-2-gevinst hos Paris FC hvor bretonerne spillede kompakt-defensivt og bed fra sig med hurtige kontraløb, blev de mod monegaskerne tvunget ud i en hæsblæsende, åben kamp – kom bagud allerede efter ni minutter – og selv om det fik offensiven til at træde i karaktér, viste det også midtbanens og defensivens svagheder. De kunne simpelthen ikke følge med modstanderen.
Ukampdygtige er nok stadig højrefløj Lahdo (offensivens bedste i september), samt midtbanefolk Hong, Lepenant og Coquelin.
Metz (nr 18) vandt 2-0 i onsdagens hjemmekamp mod Lens, og oprykkerklubben tog dermed sin første sejr i denne sæson!
En choksejr. Dels fordi Lens har været stabilt god i 25/26 og har en klart bedre trup end lille Metz. Dels fordi messinerne (generelt elendige i sæsonstarten) havde lidt tre store nederlag i træk op til onsdagens runde (inkl 0-3 mod Marseille i forrige hjemmekamp), senest en 6-1-lussing i Lille.
Jamen, var det så en heldig sejr Metz fik sig mod Lens? Nej, sgu. Helt fortjent. Fremragende indsats. xG 3,42-1,32. Dvs, lidt heldig at undgå modscoring (desuden: den danske målmand Fischer var veloplagt), men selve sejren: Helt på sin plads.
Svært at foklare hvorfor. Måske så simpelt som: Metz ramte simpelthen dagen, Lens det modsatte. Men det må være gejstgivende for messinerne.
Desværre var der alvorlig malurt i bægeret. Anfører & tomålsskytte Hein blev udvist i overtiden, kort efter sit andet mål, og han har nu karantæne. Slutter sig dermed i skammekrogen til midterforsvarer Sané der afsoner kampdag nr 3 mod Nantes.
Venstreback Ballo-Touré og midterforsvars-afløser Mboula er nok stadig ukampdygtige. Men defmidtbanemand Traoré er tilbage efter at have misset seneste to kampe pga influenza, og kollega Stambouli er også tilbage.
Bøyes bud: X til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Toulouse – Le Havre: X (1-1)
Søndag d. 2. november. Kl. 17:15
Toulouse er ganske hjemmestærk, men er uden sejr i seneste to runder, mens Le Havre møder med to sejre i træk. Normannerne kan meget vel drille.
Toulouse (nr 9) spillede 2-2 hjemme mod Rennes i onsdagens runde. Kom bagud 0-2, men fik fortjent kæmpet sig tilbage. xG 1,55-1,58. Jævnbyrdig affære.
Bedre spil, helt klart, end sidste lørdags 1-0-tab i Monaco – hvor Toulouse ellers mødte med to sejre i træk. Desværre var forsvarsstyrmand Rasmus Nicolaisen nok dagens dårligste mod Rennes, men mon ikke den dygtige dansker rejser sig.
Angriber Emersonn, der startede inde mod Monaco, blev sparet mod Rennes pga ”ekstrem træthed”. Er han mon startklar nu?
Ukampdygtige er nok fortsat midtbane-afløsere Messali og Schmidt.
Le Havre (nr 11) vandt 1-0 i onsdagens hjemmekamp mod Brest. Fortjent gevinst. xG sagde 1,01-0,55.
Dermed tog normannerne sejr nr to i træk, inkl sidste søndags 0-1-gevinst i Auxerre. Også en chancefattig affære hvor Le Havre var bedst.
Normannerne må siges at have rejst sig efter syvende rundes 6-2-lussing i Marseille – hvor Le Havre dog var foran 0-1 indtil rødt i 34.
Bøyes bud: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Brest – Lyon: 2 (1-2)
Søndag d. 2. november. Kl. 20:45
Brest med to tab i træk og stadig skadessvækket. Lyon måtte onsdag nøjes med uafgjort hos PFC, men det var uheldigt.
Brest (nr 14) tabte 1-0 i Le Havre i onsdags. Andet nederlag i træk (og fjerde runde i streg uden sejr), inkl 0-3 hjemme mod PSG i sidste weekend. To fortjente tab, men hvor bretonerne burde have scoret mod pariserstjernerne (brændte bl.a. straffe), skabte de meget lidt i Normandiet. Elendig indsats af kreatør Del Castillo der vist lod sig gå på af sit brændte straffe mod PSG… Til gengæld godt spil af forsvarsstyrmand Chardonnet der ellers har haft en tung sæsonstart.
Fortsat tvivl om offensivfolk Lascary og offensivmand Doumbia der har misset de seneste par runder og virkelig savnes.
Lyon (nr 5) spillede 3-3 hos Paris FC i onsdagens runde. En rutsjebanetur af en kamp hvor Lyon kom foran efter fem minutter og førte 0-3 efter 58. Så så Les Gones rødt (i 61.), og kort efter, i 65. fik pariserne reduceret og lugtede blod. Men to minutter senere så hjemmeholdet OGSÅ rødt, og så skulle man tro at Lyon kunne køre sejren hvem, foran 1-3 og 10 mand mod 10. Men nej. PFC kørte på og fik pointdelingen i hus.
Absurd. Især fordi xG til sidst sagde 0,62-1,25. Så hvor hulen kom alle de mål fra? Sort uheld for Lyon der sådan set spillede glimrende, også målmand Greif. Men især den indskiftede offensiv-midtbanemand Sulc der scorede to gange.
Skuffende for Lyon der mødte med to fortjente sejre i træk, 2-0 hjemme mod Basel i EL og 2-1 samme sted mod Strasbourg. Les Gones har også EL i næste midtuge hvor det torsdag gælder en udekamp mod spanske Betis.
Målmand Descamps, der startede sæsonen som førstekeeper, kan være tilbage efter sin skadespause. Nyt fravær i venstrefløj-afløser Abner (karantæne). Venstrefløj Fofana, der missede PFC, går også glip af de resterende 2025-kampe, men afløser Moreira var god og scorede som indskifter mod Strasbourg og gjorde det også vældigt godt mod PFC. Derudover er der de langtidsskadede, midtbanemand Mangala og fløjspiller Nuamah. Ah ja, og træner Fonseca har som bekendt stadig karantæne (siden marts).
Bøyes bud: Lyon til odds 2,16 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.
















