18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 11. runde i Ligue 1 d. 14. – 16. oktober 2022

Lokalderbies ad libitum var på menuen i seneste runde i Frankrig. Denne gang serverer vi også derby. Ikke et lokalderby, men den fascinerende dyst mellem ærkerivalerne PSG og Marseille: Le Classique spilles søndag aften. Nedenstående optakt dækker naturligvis hadets kamp i Paris samt rundens øvrige ni kampe. Bemærk i øvrigt de to nylige trænerfyringer, i Lyon og Brest. Hav dem med i overvejelserne før du sætter din kupon.

Disclaimer: Optaktens tip, “Bøyes bud” der fremgår under hver kampanalyse, er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud (dog ikke over de medfølgende ciffertip). Seneste rundeoptakt i denne sæson gav et overskud på 2,43 enheder. Det giver en samlet balance på -4,03 og en tilbagebetaling på 96% for i alt 101 tip (flatbetting). De deciderede eksperttip (unitbetting) gav et underskud på 0,45 units i 10. runde. I alt i denne sæson: 22 eksperttip med balance på +10,45 units (samlet indsats 101 units). Tilbagebetaling 110%.

Fredag: Strasbourg – Lille 2 (0-1)

Strasbourg vandt endelig i seneste runde (fik to mål foræret), men har skadestvivl i angrebet, og det tunge forsvar bør få det svært mod Lille der tankede selvtillid med sejr og flot anden halvleg mod stærke Lens.

Strasbourg (nr 14) vandt 2-3 i Angers. Alsacianernes første sejr i denne sæson der ellers har været vældigt tung i forhold til de flotte indsatser i 21/22.

Bevares, der skulle held til: Angers forærede to mål væk, selvmål og målmandsdrop. Men Strasbourg kreerede en del chancer, og sejren var fortjent. Opmuntrende, for offensiven har ellers været uopfindsom, udirekte og ineffektiv i dette efterår.

Forsvaret var dog igen usikkert – som i forrige runders 2-1-nederlag i Montpellier og 1-3 hjemme mod Rennes.

Midterforsvarer Nyamsi (stor og tung) er tilbage fra karantæne og erstatter nok Perrin der var holdets svageste mod Angers. Fortsat skadestvivl om angrebs-indskifterne Ajorque og Mothiba. Og nu også om angriber Gameiro der udgik halvvejs i kampen mod Angers efter at have scoret et flot flugtmål. Skaden er næppe alvorlig, men bliver han klar til fredag?

Lille (nr 7) vandt 1-0 hjemme mod lokalrival Lens. Dermed fortsatte Les Dogues mønstret der nu har været der i otte runder i træk: nederlag fulgt af sejr fulgt af nederlag fulgt af sejr… Dvs tid til nederlag nu?

Måske, men selv om sejren mod stærke Lens var heldig – Lille blev udspillet i første halvleg hvor Lens bl.a. brændte straffespark (flot redning af den unge keeper Chevalier der i det hele taget stod en brandkamp) – så var Lille-indsatsen i anden halvleg (efter en heldig føring i 44.) så god at det må give selvtillid. Effektivt højpres og genpres gjorde det svært for Lens at blive farlig. Lilles bedste indsats hidtil i denne sæson.

I forsvaret var den langsomme styrmand Fonté i problemer, men blev hjulpet af sine kollegaer og af en stærk defensivmidtbane. Og når Lille fik bolden, var kantspillerne Ounas og Bamba i hopla; udfordrende og kreative. Desværre var centralkreatør Angel Gomes ikke i samme spilhumør. Men nu er han i karantæne, og det bør betyde start til dygtige Cabella der har været bænkevarmer på det seneste efter en skadespause.

Højreback Diakité er også i karantæne, dvs sandsynlig start til afløser Zedadka selv om han så skidt ud efter indskiftning i forrige rundes nederlag i Lorient. Strasbourg har dog ikke på samme måde en lynhurtig venstrefløj (om end wingbacks er aktive fremad), så Zedadka – en glimrende back – bør have bedre vilkår denne gang.

Bøyes bud: Lille +0 til odds 1,81 – SPIL HER >>*


Lørdag: Lorient – Reims X (0-0)

To gode forsvar og målmænd. Lorient har også imponeret offensivt, men kan få svært ved at løbe kontra mod forsigtige Reims. Som fortsat er svækket i angrebet uden Ito og kan døje med at udnytte at Lorient er svækket defensivt. Det lugter målfattigt.

Lorient (nr 2) vandt 1-2 hos lokalrival Brest og snuppede andenpladsen. Det var en ret tæt kamp, bundholdet Brest bed fra sig, men Lorient havde momentum fra en flot sæsonstart og udnyttede det. To mål af angriber Moffi.

Det var bretonernes sjette sejr i træk, og holdet – normalt i den tunge ende – er som forvandlet i denne sæson under sommeransatte Le Bris der får sine spillere til at arbejde hårdt og søge målet med hurtigt, direkte spil.

Når spillet ikke helt var på højde med Lorients forrige opgør, hang det nok sammen med fravær. I angrebet manglede Ouattara, næsttopscorer og bedste oplægger, på midtbanen udgik defensivmand Abergel hurtigt pga en skade (afløser Boisgaard gjorde det nydeligt, men ikke med helt samme defensive stabilitet), og fløj-afløser Le Bris (trænerens nevø) måtte vikariere på højre back runden efter, som venstrekants-indskifter, at have scoret et fremragende mål i sejren over Lille. Ungersvenden gjorde det pænt, men det var ret tydeligt at han ikke er back.

Nu er Ouattara tilbage fra karantæne, men Abergel må stå over pga en brækket arm. Fortsat tvivl om højrebacks Kalulu og Silva. Dog pænt håb om at Kalulu er tilbage.

Reims (nr 15) spillede 0-0 hjemme mod ligaetter PSG. Glimrende resultat, umiddelbart, men det skal med at PSG var markant svækket (uden bl.a. Messi) og desuden så rødt i 41.

Det var Reims’ femte kamp i træk uden sejr, men anden i træk uden tab, inkl den velspillede, uheldige 2-2 i Troyes i forrige runde. Hvor målmand Diouf var uhyggeligt (og udsædvanligt) elendig; han tog revanche mod PSG med en stærk indsats.

Den vigtige angriber Ito har karantæne for anden kampdag i træk. Men træner Garcia er nok tilbage på sidelinjen efter at have misset PSG.

Skadestvivl om højre wingback Busi og midtbanemand Cajuste der missede PSG. Højre wingback Foket er fortsat ukampdygtig. Alternativet på pladsen, kantspiller Flips, gjorde det dog godt mod pariserne.

Bøyes bud: Under 2 mål til odds 2,75 – SPIL HER >>*


Lens – Montpellier 1 (3-2)

Hjemmestærke Lens vil fremad; Montpellier har svært ved at holde tæt og er selv offensivt farlig.

Lens (nr 4) tabte 1-0 hos lokalrival Lille og kan ikke længere kalde sig ubesejret.

Dynamiske Lens startede ellers kampen på flyvende vis og burde have ført med et par mål ved pausen, men brændte (inkl et Sotoca-straffespark) på Lilles fantommålmand. I stedet var det Lille der heldigt kom foran lige før pausen; et selvtillidsboost der betød at Lille i anden halvleg pludselig var fremragende spillende med effektivt pres og genpres. Lens forsøgte skam, men lykkedes altså ikke.

Sur dag for Lens, men det bør ikke knække holdet. Især ikke fordi det nu er hjemme foran de mange entusiatiske fans hvor det er blevet til fem sejre i træk i denne sæson.

Fortsat ude er midterforsvarer Gradit. Afløser Haidara har generelt været fortrinlig, men mod Lille begik han et tåbeligt straffespark.

Montpellier (nr 10) tabte 0-2 hjemme mod Monaco.

Som i 4-2-nederlaget i Toulouse i seneste udekamp lyver cifrene en smule. Montpeller var spillemæssigt godt med; var bare ikke helt så solid og effektiv som modstanderen. Dog mere solid end mod Toulouse, men havde også markant færre fravær end i dén kamp.

Nu må La Paillade undvære den erfarne defmidtbanemand Ferri. Har lovende talenter der kan tage over som makker til velspillende Chotard, men Ferri rutine vil nok være savnet.

Ukampdygtige er fortsat venstreback Sainte-Luce og midterforsvarer Mendes (han har været ude i lang tid). Tvivl om den erfarne midterforsvarer Sakho der missede Monaco, men i store Jullien og talentfulde Esteve har holdet et glimrende makkerpar, og den fleksible venstreback Cozza kan vikariere hvis det skal være; Maouassa kan så tage backen.

Bøyes bud: Begge Hold Scorer til odds 1,77 – SPIL HER >>*


Søndag: Toulouse – Angers 1 (2-1)

Toulouse viser god form og styrkes på højre back (danske Desler er tilbage). Angers har farlige offensivfolk, men har tabt to i træk pga et pivåbent forsvar (og dumme fejl).

Toulouse (nr 11) spillede 1-1 i Lyon trods bagud i 2. minut og fulgte dermed nydeligt op på forrige rundes 4-2-hjemmesejr over Montpellier.

Igen var kantspillerne Chaibi og Aboukhlal pågående, og de deltog desuden, sammen med midtbanen, i glimrende højpres der stressede Lyon-forsvaret. Angriber Dallinga havde en mindre god dag, men ind kom så fløjspiller Ratao, tilbage efter skadespause, og viste med sen udligning at han også kan løfte målscoreransvar.

Den utrættelige danske højreback Desler er klar efter karantæne og får nok sin startplads tilbage fra purunge Keben der var svageste Toulouse-mand mod Lyon. Ukampdygtig er fortsat angrebsindskifter Healey.

Angers (nr 17) tabte 2-3 hjemme mod Strasbourg i en skør kamp hvor angevinerne forærede to mål væk, et dumt selvmål og et stort målmandsdrop.

Men nederlaget var skam fortjent nok; Angers-forsvaret var pivåbent og tillod mange chancer. I den anden ende var offensiven veloplagt, især Boufal og Hunou (smukt flugtmål), men det rakte altså ikke til point.

Det var andet nederlag i træk, inkl uheldige 0-3 hjemme mod turnover-prægede Marseille i forrige runde.

Spørgsmålet er om unge Fofana mister sin startplads i målet efter sin pinlige fejl mod Strasbourg. Jeg tvivler; træner Baticles synes indstillet på at satse på den talentfulde keeper. Højreback Sabanovic har misset de seneste fire kampe – uvist om han er tilbage nu. Alternativ Valery var elendig mod Marseille det sydfranske hold, op og ned mod Strasbourg. Angrebsindskifter Diony mangler fortsat.

Bøyes bud: 1-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Få op til 1.000 kr. som freebet
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår


Auxerre – Nice 2 (1-2)

Auxerre viste direkte offensivspil i seneste hjemmekamp, og de sejsrshungrende oprykkere (med det usikre forsvar) bør også søge fremad her. Nice kommer til at have en torsdagskamp i benene, men den stærke offensiv vågnede endelig i seneste ligarunde, og forsvaret er svækket. Det lugter af mål.

Auxerre (nr 16) tabte fortjent 2-1 i Clermont.

Det var oprykkernes sjette runde i træk uden sejr (fem nederlag). Pointet kom i seneste hjemmekamp mod bundhold Brest hvor Auxerre var 10 mod 11 i 40 mins og alligevel formåede at vise farlighed via direkte spil. Men gejsten fra dén kamp formåede Auxerre altså ikke at tage med til Clermont.

Ude med skader er fortsat midterforsvarer Pellenard og nok også stadig angriber Charbonnier (holdets topscorer med 17 mål i 21/22). Begge savnes. Pellenards afløser Jeanvier er tilbage efter karantæne, men har ikke just udstrålet sikkerhed. Ny mand i skammekrogen er træner Furlan efter at have givet fingeren til Clermonts fans.

Nice (nr 13) vandt 3-2 over Troyes i seneste weekend. Første Nice-hjemmesejr i denne L1-sæson, første kamp med flere end to Nice-scoringer, og første kamp hvor offensiven virkelig klikkede med fløj-sommertilgangene Diop og Pepe i hopla.

Midtbanen med Thuram og Lemina gjorde det også godt. Samme med forsvaret (med tremands-midterforsvar og wingbacks for første gang siden august) indtil til sidst hvor to modmål skæmmede den flotte 3-0-føring. Dette efter udskiftning af Lemina og den hurtige højre-wingback Atal. Peter Schmeicel? Den danske målmand, stærkt kritiseret i sæsonstarten, spillede sin hidtil bedste kamp for Nice efter sit sommerskifte fra Leicester og kunne ikke lastes for de to Troyes-scoringer. Der har været snak om at Schmeicel ikke føler sig hjemme i Nice eller i klubben (efter sigende uenighed om træningsmetoder, bl.a.), men det virker mest som medie-overdrivelser.

Schmeichel står nok også mod Auxerre, men det kan meget vel være at den talentfulde afløser Bulka får lov til at stå i denne torsdags Conference League-kamp, hjemme mod tjekkiske Slovacko – som han gjorde i seneste midtuges udekamp (0-1-sejr) mod samme modstander. Der vil nok være yderligere turnover, fx en start til angriber Laborde (god da han kom ind mod Troyes) og offensivmand Barkley.

Nok også Europa-start til højreback Lotomba, for Atal blev udskiftet pga en gene mod Troyes og spares nok. Atal er forhåbentligt klar til kamp mod Auxerre, men det er endnu uvist. Skidt hvis ikke, for han er langt bedre end Lotomba. Også skadestvivl om midtbanemand Ramsey der missede Troyes. Endelig har midterforsvarer Dante karantæne mod Auxerre. Går træner Favre mon så tilbage til tomands-midterforsvar – med Todibo og Viti som makkerpar – eller bringer han reserven Mads Sørensen ind i startopstillingen? Mod taler at danskeren end ikke var i truppen mod Troyes, for taler at Viti er bedst i et tremandsmidterforsvar.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,97 – SPIL HER >>*


Nantes – Brest 1 (2-1)

Bund- og lokaldyst i Bretagne hvor begge hold er kriseramte. Nantes skal endda bruge kræfter på Europa League. Alligevel forventer jeg mål her: Nantes-forsvaret er formsvagt, og der er mange gode offensivfolk. De mangler en god basis, men tørster efter mål. Brest har på det seneste øget fokus på offensiven efter en impotent sæsonstart; samtidig er forsvaret svækket. Trænerskifte i midtugen er en faktor der måske øger forsigtigheden, men Brest kan næppe lukke helt af.

Nantes (nr 19) tabte 3-0 hos lokalrival Rennes i seneste weekend. Tredje klare nederlag i træk, inkl seneste torsdags 2-0-tab i Freiburg i EL, og sjette kamp i træk uden sejr; fem tab. Resultat: En pinlig andensidsteplads til seneste sæsons pokalvinder og nr 9.

Som i 4-1-nederlaget i Monaco i forrige L1-runde var det en jammerligt indsats af Nantes, også af midtbanemand Sissoko – den eneste der viste fight og godt spil i Monaco – selv om den 33-årige ex-landsholdsspiller blev startsparet mod Freiburg.

Kreatør Blas startede inde efter en ydmygende bænkning mod Monaco og var tæt på at score med gode spark, men bragte ikke rigtigt sine medspillere i scene. Nantes spillede i øvrigt 4-3-3 mod Rennes efter tremandsmidterforsvar mod Monaco og Freiburg, men det hjalp ikke. Forsvaret, hvor Girotto var bænket selv om kollega Castelletto har været endnu dårligere spillende, var stadig usikkert (om end styrmand Pallois havde mange gode indgreb), og offensiven ikke mere potent.

Denne torsdag skal Nantes spille hjemme mod Freiburg. Spændende hvordan træner Kombouaré stiller op i den kamp. Han har diverse gode offensivfolk, men så længe defensiven ikke fungerer, mangler angrebet en god basis.

Fortsat skadestvivl om back/wingback Fabio. Ude er stadig både back/wingback Traoré og ditto Centonze der blev hentet ind som skadesjoker, men så selv blev skadet.

Brest (nr 20) tabte 1-2 til lokalrival Lorient og rutsjede ned på ligaens sidsteplads.

Det var syvende runde i træk uden Brest-sejr (fem nederlag og kun fire scorede mål), men indsatsen var faktisk glimrende – i hvert fald bedre end i forrige rundes 1-1 i Auxerre hvor Brest var 11 mod 10 i 40 minutter. Som mod Auxerre stillede Brest i en pænt offensiv 4-4-2-opstilling mod Lorient, og attituden virkede positiv og fremadrettet. Fart på kanterne, fx. Men der manglede kreativitet på midtbanen, og forsvaret var igen usikkert. På trods af eller på grund af den erfarne træner Der Zakarians desperationsnørklerier. Der var tre udskiftninger i forsvaret i forhold til Auxerre-kampen.

Der Zakarian blev fyret efter weekenden. Endnu uklart hvem der tager; i første omgang nok en caretaker fra klubben, en assistenttræner fx.

Mod Nantes må Brest-defensiven  undvære sin mest solide bestanddel, midterforsvarskrumtap og anfører Chardonnet (karantæne). Fortsat skadestvivl om angriber Mounié, defmidtbaneafløser Magnetti og offensivafløser Cardona. De mangler nok stadig. Men midtbanemand Lees-Melou (ret kreativ) er nok tilbage efter at have misset Lorient af personlige årsager.

Bøyes bud: Over 2 mål til odds 1,53 – SPIL HER >>*


Rennes – Lyon X (2-2)

Rennes har midtugekamp i benene, kriseramte Lyon lige skiftet træner. Men de to faktorer ændrer ikke ved at Rennes er offensivt formstærk og samtidig fraværsramt i forsvaret. Eller på at Lyon-offensiven har stort potentiale, og at forsvaret har problemer. Som nytilkomne Blanc næppe løser fra dag 1.

Rennes (nr 6) vandt 3-0 over lokalrival Nantes i seneste weekend. Tredje sejr i træk (inkl seneste torsdags 2-1 over Dynamo Kyiv i EL), og bretonerne er uden nederlag siden august.

Offensiven nærmer sig sidste sæsons høje niveau; hurtig, velkombinerende og effektiv.

Denne torsdag skal Rennes spille på udebane mod Dynamo Kyiv (kampen spilles i Polen), og det giver træner Genesio mulighed for at give spilletid til offensivfolk som Majer, Kamaldeen og Doué (flot mål som indskifter mod Nantes) der er fremragende spillere, men som har svært ved at tilspille sig en fast startplads i den brede trup. Desuden til den unge def-midtbanemand Ugochukwu der var første-vikar for langtidsskadede Santamaria, men mod Nantes måtte se erfarne Xeka, hentet til som skadesjoker, starte inde og gøre det hamrende flot som debutant.

Rennes må stadig undvære defensivmidtbanemand Santamaria, skadet 11/9. I midterforsvaret er talentfulde Omari næppe startklar endnu efter sin lange skadespause, og det er et problem fordi sommertilgang Rodon har karantæne efter sin sene udvisning mod Nantes (efter en dum fejl af waliseren). En mulighed er at sætte fleksible Xeka ned i midterforsvaret.

Fortsat skadestvivl om fløjdribler Doku (indskifter) der missede Nantes.

Lyon (nr 9) spillede 1-1 hjemme mod oprykker Toulouse trods foran 1-0 i 2. minut. Et point efter fire nederlag i træk, men stadig skidt.

Pinligt af storklubben. Efter 4-2-3-1 i det fortjente 1-0-nederlag i Lens stillede træner Bosz i en 4-4-2-formation mod Toulouse, og der var da også fra kampstart lovende samspil mellem de to angribere, Lacazette og Dembélé, men det gik ret hurtigt over. Bl.a. fordi backs Gusto og Tagliafico, der begge normalt er meget offensive, ikke bød ind med ret meget fremad og samtidig havde defensive problemer mod de pågående Toulouse-kantspillere. Men Lyon-offensivfolkene virkede generelt forvirrede og inspirationsforladte. Havde diverse muligheder for at omstille hurtigt, men holdt for længe på bolden eller fejlafleverede.

Det dårlige Lyon-spil – den ringe udnyttelse af truppens stærke potentiale – har nu kostet træner Bosz (kunne hverken stabilisere defensiven eller gøre offensiven konstant giftig) jobbet der i stedet udfyldes af gode, gamle Laurent Blanc, tilbage i L1 efter seks års fravær. Blanc har ført både Bordeaux (2009) og PSG (2014, 2015 og 2016) til det franske mesterskab, så der er store forhåbninger til ham i Lyon. Han blev dog senest (i februar) fyret i Al-Rayyan i Qatar.

Lad os se hvad den gamle landsholdskæmpe finder på i gastronomiens højborg. Han skal bl.a. løse problemet i midterforsvaret hvor unge Lukeba er velspillende, men makker Mendes (egentlig midtbanemand) ofte er ringe, og afløserne har problemer: Diomandé er langt fra topformen efter lang skadespause, erfarne Boateng og Da Silva er over-the-hill. Men hvis nogen har forstand på midterforsvaret, er det vel Blanc…

Offensivafløser Favre er stadig skadestvivlsom.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,66 – SPIL HER >>*


Troyes – Ajaccio X (1-1)

Formsvage Troyes kan få det svært med at sætte sig igennem mod et oprykkerhold der vandt i Marseille. Ajaccio er dog ret begrænset offensivt, så pointdeling virker mere oplagt end udesejr.

Troyes (nr 12) tabte 3-2 i Nice. Som i forrige rundes heldige 2-2 mod Reims var Champagneklubben spillemæssigt underlegen og fik først reduceret fra 3-0 i de sidste 10 minutter hvor Nice-koncentrationen glippede.

Skidt indsats – om end indskiftere Conté (venstre-wingback) og Chavalerin (midtbane) skal have kredit for at bringe noget fight på banen. Det giver dem nok en start nu.

Den danske højre-wingback Andreas Bruus, normalt dygtig til at gå med frem og slå indlæg, bidrog med meget lidt fremad; blev som det øvrige Troyes-hold presset tilbage af den stærke Nice-offensiv.

Kreatør Lopes var indskifter mod Nice efter skadespause og kan meget vel starte inde nu. Tvivl om defmidtbanemand Agoumé (mest afløser) der missede Nice. Midterforsvarer Salmier har karantæne og afløses nok af Porozo, normalstarter der var bænket mod Nice. Helst ville træner Irles nok sætte Porozo ind i stedet for Palmer-Brown eller Rami der begge gjorde det skidt i tremandsmidterforsvaret mod Nice. Salmier var den bedste i trioen.

Ajaccio (nr 18) vandt 1-2 i Marseille i lørdags. En choksejr til de korsikanske oprykkere der dermed sprang væk fra ligaens sidsteplads.

Der skal naturligvis held til (xG sagde 1,77-0,20, og sejrsmålet var et groteskt selvmål) for at opnå sådan et resultat i Velodromens heksekedel, men Ajaccio skal have ros for at hæve panden efter at være kommet bagud 1-0 i 15. minut, for ikke at være bange og for effektivt at udnytte at Marseille sparede en del idealstartere.

Fortsat skadestvivl om angriber Hamouma (og afløser Touzghar) og midterforsvarer Mayembo.

Bøyes bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*


Monaco – Clermont 1 (3-0)

Velspillende Monaco har momentum – medmindre torsdagens EL-kamp stikker en kæp i hjulet – og bør være overlegen mod Clermont der har vundet to i træk (sejre mod oprykkere), men må undvære sin bedste spiller, spilfordeler Gastien.

Monaco (nr 5) vandt 0-2 i Montpellier i seneste runde. Var egentlig ikke så overlegen spillemæssigt, men lukkede godt af og var samtidig effektiv fremme.

Denne torsdag skal monegaskerne spille EL-kamp hos Trabzonspor (de slog tyrkerne 3-1 på hjemmebane seneste torsdag). Her kunne jeg godt forestille mig at delt topscorer Ben Yedder spares, for han virkede lidt træt mod Monaco (har ellers været knaldgod på det seneste) efter at være startet inde mod Trabzonspor i seneste midtuge.

Fortsat skadestvivl om højreback Aguilar, ude siden 18/9. Alternativ Vanderson er dog også god. Også tvivl om angrebsafløser Volland der missede Montpellier.

Clermont (nr 8) vandt 2-1 hjemme over Auxerre. Fortjent sejr der var gevinst nr to (og begge mod en oprykker) i træk for den lille Rhône-Alpes-klub, inkl forrige rundes 1-3-sejr i Ajaccio.

Men nu må Clermont undvære den vigtige dybtliggende spilfordeler Gastien der dikterer sit holds spil. Desuden fortsat skadestvivl om højrewingbacks Zeffane og Bela. Midtbanemand Magin har gjort det godt på højre wingback-pladsen i seneste to kampe, men ham kan der være brug for på midtbanen nu hvor Gastien har karantæne.

Bøyes bud: Monaco -1,5 til odds 1,99 – SPIL HER >>*


PSG – Marseille 1 (3-1)

0 Marseille-fans lukkes ind på stadion til denne udgave af Le Classique. Marseille har pustet arvefjenden PSG i nakken i denne sæsonstart, men snublede fælt mod bundhold Ajaccio. Pga turnover. PSG snublede også, men pga mere tvungne fravær. I dette derby kan PSG nok stille i næsten stærkeste (hvis Messi altså er tilbage). Det kan Marseille nok også, men træner Tudor er MEGET turnover-glad, og der er jo også CL…

PSG (nr 1) spillede 0-0 i Reims i lørdags, parisernes blot andet pointtab i denne L1-sæson.

Det kunne såmænd sagtens være endt med nederlag, for PSG var ikke bare svækket med Messi skadet, Mbappé syg og Neymar startsparet; i 41. minut blev holdet reduceret til 10 mand da Ramos blev udvist for at fornærme dommeren.

Denne tirsdag gælder det en CL-hjemmekamp mod Benfica (som det blev 1-1 mod i seneste midtuge). Turnover i CL eller i arvefjendebraget mod Marseille? Tjah. Franske medier forventer en CL-opstilling uden turnover; kun uden de skadede.

Forventet opstilling mod Benfica: Donnarumma – Ramos, Marquinhos, Pereira – Hakimi, Vitinha, Verratti, Bernat – Sarabia, Mbappé, Neymar

Kreatør Messi gik glip af Reims pga en mindre skade som nok også holder ham ude mod Benfica torsdag – men pæn chance for at han bliver klar til Marseille. Mbappé spillede mod Reims trods mavesyg. Han er nok ok nu; er nok også med mod Benfica, men bør under alle omstændigheder være sygdomsfri mod Marseille. Den unge franskmand med det kæmpestore talent har i øvrigt flere gange udtrykt utilfredshed med spilsystemet i PSG (3-4-2-1) hvor han som centreforward ofte agerer targetman. Det har han ikke lyst til; vil gerne have en angrebsmakker der kan udfylde dén rolle – som på landsholdet hvor Benzema eller Giroud gør det. Det kræver en vis arrogance at være utilfrreds med at danne offensiv med Neymar og Messi – de to leverer MANGE assists til Mbappé. Men fair nok, Mbappé vil nok sige: Giv mig Messi, Neymar OG en targetman… Det ville dog betyde farvel til wingbacks.

Midterforsvarer Ramos kan være med i CL, men misser Marseille pga karantæne, og kollega Kimpembé er nok fortsat ukampdygtig, men i Mukiele og Danilo er der nydelige erstatninger til at flankere styrmand Marquinhos i tremandsforsvaret. De er ikke deciderede midterforsvarere, men gør det typisk godt som vikarer. Fortsat ude pga skade: Den dygtige venstre-wingback Mendes. Erfarne Bernat er dog en habil erstatning.

Marseille (nr 3) tabte 1-2 hjemme mod Ajaccio i lørdags og er dermed ikke længere ubesejret i denne sæson. Klubbens andenplads blev desuden snuppet af Lorient.

Hvordan i alverden kunne storklubben tabe på eget græs mod en lille korsikaner-oprykkerklub der var rækkens agterlanterne indtil sejren i Velodromen? Tjah. Dels pga uheld (xG sagde 1,77-0,20). Men også pga de mange ændringer i startopstillingen træner Tudor foretager pga CL. Det var også tilfældet i forrige ligarunde hvor det blev til 0-3-sejr i Angers, men spillet imponerede absolut ikke.

Marseille vandt i seneste midtuge 4-1 over Sporting, og denne onsdag gælder det en udekamp mod samme portugiserklub. Så: Idealopstilling i Portugal eller i ærkerival-dysten mod PSG? Mit gæt lyder: I CL. Dér har Marseille nemlig kun tre point efter tre runder. Det betyder ikke at holdet der møder PSG er svagt – folk som Payet og Gerson kan være knalddygtige. Men de var godt nok ringe i lørdags; befinder sig åbenlyst dårligt med ikke at være idealstartere i denne sæson.

Uanset: Jeg tror ikke Marseiller stiller med syv reserver i Paris. Men stærkeste? Næppe.

Mod Ajaccio stillede Marseille uden syv idealstartere, og det kom til at koste. Højre wingback Clauss (afløser Kaboré elendig mod korsikanerne) og midtbanemand Guendouzi (samt forsvarsafløser Kolasinac) var ude pga skader og er tvivlsomme nu. Derudover startsparedes målmand Lopez, midterforsvarer Bailly, midtbanemand Veretout, offensivfolk Ünder og Harit.

Bøyes bud: PSG -1,5 til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også:

2 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    Ah ja, og Reims har suspenderet deres træner, Oscar Garcia. Han var fraværende i klubbens seneste kamp, 0-0 hjemme mod PSG.

  2. Jens Bøye

    Så kom der minsæl endnu en trænerfyring: Auxerre har smidt Furlan på porten. Dette efter en tung sæsonstart for oprykkerklubben der kun har otte point efter 10 runder. Senest 2-1-nederlag i Clermont hvor Furlan så rødt for at give fingeren til hjemmeholdets fans.