18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bøye: Tips til 10. runde i Ligue 1 d. 7. – 9. oktober 2022

Lokalderby-tid i Frankrig: Den kommende rundes 10 kampe byder på ikke færre end fire lokalbrag: Middelhavsderby mellem Marseille og Ajaccio, den nordfranske dyst mellem Lille og Lens samt de to Bretagne-opgør Rennes-Nantes og Brest-Lorient. Spændende kampe og interessante spilobjekter. Læs alle 10 kampanalyser i nedenstående optakt.

Disclaimer: Optaktens tip, “Bøyes bud” der fremgår under hver kampanalyse, er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg også bettet som eksperttip. Men statistik fører vi skam over Bøyes bud (dog ikke over de medfølgende ciffertip). Niende rundeoptakt i denne sæson gav et underskud på 1,04 enheder. Det giver en samlet balance på -6,46 og en tilbagebetaling på 92,90% for i alt 91 tip (flatbetting). De deciderede eksperttip (unitbetting) gav et underskud på 5 units i 9. runde. I alt i denne sæson: 20 eksperttip med balance på +10,9 units (samlet indsats 91 units). Tilbagebetaling 112%.

Jens Bøye

Jens Bøye Ligue 1

Jens Bøye

Fredag: Lyon – Toulouse 1 (3-1)

Lyon-offensiven bør se klart stærkere ud end i nederlaget i Lens, mens forsvaret stadig er svækket. Danskerklubben Toulouse er også svækket i forsvaret, og det lugter af mål.

Lyon (nr 7) tabte senest 1-0 i Lens. Elendigt spil, både defensivt og offensivt, og nederlaget var blevet klart større hvis Lopes ikke havde leveret mirakler mellem stængerne.

Det var fjerde nederlag i træk til Les Gones, og sædet under træner Bosz er brandvarmt. Men det skal med at Lyon var mandefaldsramt, og det bør se bedre ud mod Toulouse. Højreback Gusto (vikar mod Lens var venstreback-afløser Henrique), midtbanemand Tolisso samt offensivafløsere Faivre og Dembélé har gode chancer for at blive klar efter at have misset seneste runde pga småskader.

Men stortalentet i venstresiden af midterforsvaret, angrebsdygtige Lukeba, er fortsat ude, og det er et problem. Afløser mod Lens var Diomandé, og han var åbenlyst ude af trit; det var hans første Lyon-kamp i næsten et år. Der er også de erfarne folk Boateng og Da Silva, men de er dels over-the-hill, dels bedst til højre. Hvor Mendes i øvrigt, efter at have været god mod PSG i forrige runde, mod Lens var tilbage i sæsonstartens elendighed.

Toulouse (nr 12) vandt 4-2 over Montpellier trods bagud 0-1 efter få minutter. Effektiv indsats hvor danskerklubben udnyttede Montpelliers skader der bl.a. betød en højreback på venstre back.

Efter nogle kampe med tremandsmidterforsvar var oprykkerholdet tilbage i en 4-3-3-formation, og det gavnede offensiven.

Nu er der karantæne til den danske højreback Desler (mindst 79 minutter i hver kamp i de første otte runder) der blev udvist i 60. mod Montpellier. Ude med skader er fortsat angrebsindskifter Healey og nok også fløjspiller Ratao. Sidstnævntes offensivtolle udfyldes dog på glimrende vis af talentfulde Chaibi der scorede et flot mål mod Montpellier.

Bøyes bud: Over 3 mål til odds 1,70 – SPIL HER >>*


Lørdag: Marseille – Ajaccio 1 (3-0)

Marseille har fokus på CL i disse dage, men har en bred trup, og afløserne er målfarlige. Det bør være nok til at vinde dette Middelhavsderby mod de begrænsede oprykkere fra Korsika.

Marseille (nr 2) vandt 0-3 i Angers i seneste L1-runde (fredag). Et turnover-præget hold (seks afløsere) var bestemt ikke overlegen spillemæssigt, men var vældigt effektivt foran målet på dagen. Og heldigt med ikke at indkassere.

Dermed er Marseille stadig ubesejret i L1 i denne sæson; har derimod tabt begge sine CL-kampe. Derfor turnover mod Angers. For denne tirsdag er der en vigtig CL-kamp hjemme mod Sporting.

Her starter Marseille med denne opstilling: Lopez – Mbemba, Balerdi, Bailly – Clauss, Veretout, Guendouzi, Tavares – Ünder, Harit – Sanchez

Marseille har også CL i næste midtuge, så der sker nok også turnover mod Ajaccio. Måske får angriber Suarez en ny start; han gjorde det godt som Alexis Sanchez-vikar mod Angers.

Tavares havde karantæne mod Angers hvor højre-wingback Clauss udfyldte venstrerollen på fremragende vis: et mål og to assists. Træner Tudor havde også karantæne mod det vestfranske hold. Begge er karantænefrie nu. Forsvarsafløser Kolasinac blev skadet før Angers og er ude de næste tre uger.

Ajaccio (nr 20) tabte hjemmekampen mod Clermont med 1-3. En temmelig lige kamp, men Clermont snuppede sejren via to mål kort før tid. Dermed lykkedes det ikke for Ajaccio at følge op på ottende rundes 0-1-sejr hos bundholdskollega Brest – sæsonens første gevinst for de korsikanske oprykkere.

To af Clermonts mål blev sat ind via dødbolde, i øvrigt. Skidt af Ajaccios forsvar, samtidig med at offensiven manglede inspiration.

Skadestvivl om venstrefløj Spadanuda, der missede Brest og kun var med i første halvleg mod Clermont, om angriber Hamouma der missede Clermont, samt om midterforsvarer Mayembo, ude siden 3. runde. Han mangler nok stadig. Derimod bør førstekeeper Leroy være tilbage efter at have misset Clermont pga hjernerystelse. I givet fald en klar forstærkning; afløser Sollocaro så skidt ud mod Clermont.

Bøyes bud: Marseille -1,25 asian handicap til odds 1,90 – SPIL HER >>*


Reims – PSG 2 (0-2)

PSG overbeviste ikke mod Nice (vandt alligevel) og kan også køre turnover her, men Reims må undvære vigtige Ito i angrebet, har problemer på målmandsposten og tendens til at se rødt.

Reims (nr 17) spillede 2-2 i lokalderbyet i Troyes. Spillede ellers godt, men blev igen-igen ramt af en udvisning og var desuden hæmmet af ekstremt dårligt spil af målmand Diouf (ellers ganske god) der forærede 1-1-målet væk og derefter, tydeligt nervøs efter droppet, havde flere usikre indgreb og udspil. Går startpladsen mon nu tilbage til Pentz selv om østrigeren blev sat af efter dårlige indsatser?

Det var fjerde Reims-kamp i træk uden sejr. I seneste hjemmekamp åbnede Champagne-klubben også opgøret på stærk vis, men tabte 0-3 til Monaco – bl.a. pga rødt kort.

Nu har Reims højre wingback Busi samt midtbanefolk Lopy og Munetsi klar efter karantæne, men angriber Ito (assist mod Troyes og i det hele taget stærk sæsonstart sammen med makker Balogun) er ny mand i skammekrogen. Markant svækkelse af offensiven.

PSG (nr 1) vandt 2-1 over Nice i seneste weekend. Syvende sejr i træk inkl to CL-gevinster.

Spillet var ikke just overbevisende, Nice var godt med, men et smukt frisparks-mål af Messi samt godt pres til sidst gav sejren. Det skal dog med at PSG startsparede angriberMbappé (han kom ind og scorede) og venstre wingback Mendes. Desuden manglede spilfordeler Verratti pga karantæne. Endelig var der nok en del træthed efter landskampene, fx havde Messi været på den anden side af Atlanten.

Turnover skete med henblik på denne onsdags CL-kamp hos Benfica. Kan der også ske turnover i Reims? Bestemt en mulighed. PSG har også CL i næste midtuge.

Ude med skade er fortsat venstre-midterforsvarer Kimpembé, men det er værd at bemærke at erfarne Ramos, efter en skidt sæsonstart i højresiden af midterforsvaret, gjorde det godt som Kimpembés afløser til venstre mod Nice, mens afløser Mukiele glimrede til højre (med Marquinhos som centralspiller i tremandsmidterforsvaret).

Bøyes bud: PSG -1,5 til odds 1,77 – SPIL HER >>*


Søndag: Montpellier – Monaco 2 (1-3)

Ustabile Montpellier lukker generelt mange mål ind. Monaco er stærk både offensivt og defensivt. Spiller også EL, men Ben Yedder har fundet formen, og der er nok energi til at sætte tingene på plads i dette sydopgør (dog ikke LOKALderby; 350 km mellem de to byer).

Montpellier (nr 10) tabte 4-2 i Toulouse. Cifrene lyver en smule, for SÅ mange klare chancer havde Toulouse egentlig ikke, men oprykkerholdet var effektivt i sin udnyttelse af Montpelliers mange skader.

Efter 2-1-sejren over Strasbourg i seneste hjemmekamp havde Montpelliers fans forventet point i Toulouse, og desværre reagerede de på modgangen med optøjer som politiet tyede til tåregas for at bremse. Så meget tåregas at kampen kortvarigt måtte afbrydes. Det kommer nok til at koste Montpellier, men en straf når næppe at træde i kraft før Monaco-dysten.

Montpellier har defmidtbane-afløser Fayad klar efter karantæne. Midterforsvarer Sakho og venstrefløj Mavividi kan desuden være startklare efter at have været bænkevarmere mod Toulouse efter skadespause. Stadig skadestvivl om målmand Omlin, midterforsvarer Esteve og venstreback/venstrefløj Maouassa der alle missede Toulouse. Endelig mangler fortsat venstreback Sainte-Luce og midterforsvarer Mendes (været ude i lang tid).

Hvis Sahko (eller Esteve) er klar, kan Cozza, der mod Toulouse vikarierede i midterforsvaret, rykkes tilbage på sin venstreback-plads som senest blev udfyldt af højreback-afløser Tchato (som kostede et par mål).

Monaco (nr 5) vandt 4-1 over Nantes i seneste runde. Var foran 2-0 efter seks minutter og var i det hele taget overlegen. Indkasserede et mål, ja, men det på et komisk selvmål af den ellers velspillende venstreback Caio der fuldstændigt upresset sendte bolden i nettet med et knæ.

Det var fjerde L1-sejr i træk til monegaskerne, men mere end dét var det kampen hvor normaltopscorer Ben Yedder endelig trådte i karakter i denne sæson med flot spil og hattrick. Lækre mål, i øvrigt.

Spændende at se om han startspares i denne torsdags EL-hjemmekamp mod Trabzonspor, eller om træner Clément satser på momentum. Ben Yedder og Embolo var fortrinlige sammen i første halvleg mod Nantes. Men alternativ Volland vendte tilbage (blev skiftet ind) efter skadespause, og en EL-start til ham virker oplagt.

Sidst monegaskerne havde spillet EL i midtugen (15/9: uheldigt 0-1-tab mod Ferencvaros) fulgte de op med 0-3-sejr i Reims (dog hjulpet af rødt til hjemmeholdet). Men det skal med at Monaco også har EL i næste midtuge.

Fortsat skadestvivl om højreback Aguilar, ude siden 18/9. Og nok også tvivl om pladskonkurrent Vanderson der fik is på knæet efter udskiftning mod Nantes.

Bøyes bud: Monaco -1 asian handicap til odds 2,60 – SPIL HER >>*

100 % bonus på op til 1.000 kroner
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår


Angers – Strasbourg X (2-2)

To hold der begge var uheldige i seneste runde og må være opsatte på at vise hvad de kan. Det bør blive underholdende.

Angers (nr 15) tabte 0-3 hjemme mod Marseille i seneste runde. En temmelig lige kamp, spillemæssigt, men trods stort turnover; seks afløsere startede inde, var ligatoeren meget mere effektiv end hjemmeholdet.

Angevinerne må dog siges at være klart bedre end i den svage sæsonstart. Forrige runde gav 0-1-sejr i Nice, og før det blev det 2-1 hjemme over Montpellier.

Højreback Sabanovic har misset de seneste tre kampe, men er tilbage i træning og starter evt inde nu. Alternativ Valery var nemlig elendig mod det sydfranske hold. Angrebsindskifter Diony mangler fortsat. Venstreback Doumbia og kreatør Ounahi missede tirsdagens træning, henholdsvis mavesmerter og familieårsager, men skulle være tilbage onsdag og være klar til kamp i weekenden.

Strasbourg (nr 19) tabte 1-3 mod Rennes i seneste weekend. Andet nederlag i træk inkl 2-1-tabet i Montpellier, og alsacianerne er fortsat uden sejr i denne sæson. Mærkeligt efter de mange gode indsatser i 21/22.

Men Strasbourg viste visse tegn på sidste sæsons direkte spil i begyndelsen af kampen mod Rennes; gode kontraangreb. Det var først da de blev reduceret til 10 mand i 28., at det for alvor var op ad bakke for alsacianerne.

Nu har midterforsvarer Nyamsi karantæne, men han kan erstattes af fx habile Perrin. Fortsat skadestvivl om kreatør Thomasson (han savnes), højre wingback-afløser Pierre-Gabriel, samt angrebs-indskifterne Ajorque og Mothiba.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 2,01 – SPIL HER >>*


Clermont – Auxerre 1 (2-1)

Pæne chancer for hjemmesejr mod fraværsramte Auxerre, men jeg aner bedre værdi i et Over-spil. Clermont virker målrig i begge ender.

Clermont (nr 9) vandt 1-3 i Ajaccio i seneste runde. Dette efter at have tabt med samme cifre i hjemmekampen mod Troyes.

Kampen på Korsika var ellers temmelig lige, men Clermont slog effektivt til på dødbolde. Desuden en god indsats af spilfordeler Gastien. Men målmand Diaw så skidt ud ved korsikanernes scoring.

Skadestvivl om højrewingback-afløser Bela, der missede Ajaccio (men alternativ Zeffane er klar efter skade), og fløjspiller Allevinah der har misset de seneste to kampe.

Auxerre (nr 14) spillede 1-1 hjemme mod Brest. Uden at være fantastisk var indsatsen bedre end i seneste runder der havde givet fire nederlag i træk, og det var opmuntrende for oprykkerklubben at det – helt fortjent – lykkedes at få uafgjort trods rødt kort i 54. ved 0-0.

Skadestvivl om midtbaneteknikerne Hein og Autret, der begge missede Brest, men i deres fravær spillede Auxerre mere direkte og hurtigt; slet ikke så dumt. Ude med skader er fortsat angriber Charbonnier (holdets topscorer med 17 mål i 21/22), samt midterforsvarer Pellenard. Begge savnes. Pellenards afløser Jeanvier, ude siden 3. runde, vendte tilbage mod Brest, men blev udvist og har karantæne nu. Dvs sandsynlig ny start til reserven Coeff trods diverse elendige indsatser.

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,98 – SPIL HER >>*


Nice – Troyes 1 (2-1)

Nice har tabt to i træk og skal jagte en sejr – europæisk midtugebold til trods. Troyes har scoret mange mål på udebane og bør komme frem til chancer mod et Nice-forsvar med visse problemer.

Nice (nr 13) tabte 2-1 i Paris til ligaetter PSG. Ærgerligt, for Riviera-drengene fulgte godt med og udlignede fortjent parisernes føring, men kort før tid lod Nice sig stresse af PSG-højpresset og forærede et mål væk.

Her så Kasper Schmeichel – ellers en solid kamp (og han kunne intet gøre ved Messis frisparksmål) – skidt ud. Han var ikke den eneste der så dårlig ud i situationen, det gjorde fx venstreback Bard også. Men den erfarne dansker burde have vidst bedre end at give den unge back en svær bold i hovedhøjde.

Det var Nices andet nederlag i træk, inkl 0-1 hjemme mod Angers i seneste hjemmekamp, men spillemæssigt var der absolut positive ting at tage med sig hjem fra Paris. Gode indsatser af højreback Atal, midtbanefolk Ramsey og Rosario, samt offensivfolk Diop og Laborde.

Ikke så godt på de andre pladser, men her kan Nice rokere og forbedre sig. I midterforsvaret er dygtige Todibo klar efter karantæne (gamle Dante udgør dog stadig et svagt punkt), på højrefløj kan kvikke Pepe erstatte Barkley, og på midtbanen kan træner Favre overveje at stille med Rosario som balancemand i stedet for Lemina og indsætte en ekstra offensivmand, fx angriber Delort (hvis klar). Hvad så med målmandsposten? Tjah, det er bestemt en mulighed at tjansen går til unge Bulka. Jeg håber dog at Schmeichel holder fast og får lov til at falde til i sin nye klub.

Lad os se hvordan Nice stiller op i torsdagens Conference League-kamp hos Slovacki i Tjekkiet (og bemærk at der også spilles Europa-bold i næste midtuge). Fortsat skadestvivl om venstreback Bryan (han savnes som alternativ til Bard) og midtbane-/kant-afløser Boudaoui. Samt om angriber Delort der missede PSG og også misser Slovacki.

Troyes (nr 11) spillede 2-2 hjemme i lokalderbyet mod Reims. Var spillemæssigt underlegen, men fik uafgjort pga en Reims-udvisning, og fordi lokalrivalens målmand var hamrende usikker.

Men man skal ikke afskrive Troyes’ spillemæssige evner. Seneste udekamp gav en 1-3-sejr i Clermont hvor Champagnedistrikts-holdet på glimrende vis udnyttede hjemmeholdets skrøbelighed mod højpres.

I øvrigt værd at bemærke at træner Irles mod Reims nok begik en fejl ved at starte med en 5-3-2-formation med tre defensive midtbanefolk; 0 kreatører. Spillet blev bedre efter defmidtbanemand Agoumé udgik med skade og blev erstattet med offensivstortalent Odobert.

Desuden blev indlæggene bedre da Andreas Bruus kom ind på højre wingback i stedet for pladskonkurrent T. Baldé. Danskeren bør altså starte inde.

Fortsat skadestvivl om højre-kreatør Lopes der missede Reims, og nu også om defmidtbanemand Agoumé (mest afløser) der blev skadet senest. Venstre wingback Yade er tilbage fra karantæne.

Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 1,83 – SPIL HER >>*


Brest – Lorient 2 (0-2)

Lorient er flyvende i denne sæson og bør have gode chancer i dette Bretagne-lokalopgør trods fraværet af den dygtige offensivmand Ouattara. Brest er skidt kørende og må undvære en del fans.

Brest (nr 18) spillede 1-1 i Auxerre. Eet point skal man ikke kimse ad efter to nederlag uden modscoring i træk (og fem kampe i træk uden sejr), men det dårlige spil fra 0-1-tabet mod Ajaccio i 8. runde fortsatte. Brest var 11 mod 10 i de sidste 40 minutter, men måtte alligevel se det uimponerende oprykkerhold udligne. Skidt.

Eneste lyspunkt: Angriber Slimani kom endelig på scoringslisten (spillede ellers igen ringe). Men generelt var Brest, trods en offensiv 4-4-2-formation, igen uopfindsom og impotent. Og midterforsvarer Hérelle så skidt ud ved Auxerres udligning.

Højreback Fadiga er nok tilbage efter hjernerystelse holdt ham ude mod Auxerre. Fortsat skadestvivl om angriber Mounié og defmidtbaneafløser Magnetti.

Brest-tilhængerne må i øvrigt undvære fans på to tribuner der lukkes som straf for uroligheder under en hjemmekamp i sidste måned.

Lorient (nr 3) vandt 2-1 over Lille i seneste runde. God første halvleg og fortjent føring – om end det skete via et heldigt selvmål. Lille blev mere farlig efter rødt kort til Lorient i 62. og fik udlignet efter en del chancer, men Lorient snuppede en meriterende sejr via flot kontramål af den unge indskifter Le Bris (trænerens nevø).

Det var bretonernes femte sejr i træk, og holdet er som forvandlet i denne sæson under sommeransatte Le Bris der får sine spillere til at arbejde hårdt og søge målet med hurtigt, direkte spil.

Nu har den stærke offensivmand Ouattara karantæne; Lorients næsttopscorer og bedste oplægger. Men man kan jo i stedet starte med unge Le Bris der viste stor speed og koldblodighed mod Lille.

Ude er fortsat offensivmidtbane-afløser Aouchiche samt nok også stadig højreback-afløser Silva.

Bøyes bud: Lorient +0 asian handicap til odds 2,10 – SPIL HER >>*


Rennes – Nantes 1 (3-1)

Velkombinerende Rennes bør  have gode chancer for at sætte lokalrivalen på plads i dette Derby de la Bretagne. Nantes har svækket sig selv ved at demotivere kreatør Blas og er uden sejr i seneste fem L1-runder.

Rennes (nr 6) vandt 1-3 i Strasbourg i seneste weekend og er uden nederlag siden august.

Det kneb dog i starten af opgøret i Alsace hvor hjemmeholdet var farligst via direkte kontraspil, men i 28. så Strasbourg rødt, og derefter var det relativt nemt for velkombinerende Rennes at trække sejren hjem. I øvrigt i en 4-4-2-formation. Træner Genesio spiller normalt 4-2-3-1 eller 4-3-3, men her var det med to angribere, kvikke Kalimuendo og Gouiri. Det gik nydeligt.

Som Nantes skal Rennes spille Europa-kamp (hjemme mod Dynamo Kiev) denne torsdag, tre dage før derbyet. Begge hold skal også i Europa-ilden i næste midtuge. Men her skal det bemærkes at Rennes har en bredere trup. Illustreret af at kreatør Majer og fløjspiller Doku pt ikke et at regne som idealstartere. To fremragende spillere.

Højreback Traoré og træner Genesio har karantæne mod Dynamo.

Rennes må stadig undvære defensivmidtbanemand Santamaria – sæsonstartens bedste Rennes-spiller, skadet 11/9. Den unge afløser Ugochukwu er ustabil, så Rennes håber snart at have erfarne Xeka, hentet som joker, klar til kamp. Det er han muligvis nu, men kampformen er næppe i top.

I midterforsvaret er talentfulde Omari næppe startklar endnu efter sin lange skadespause, dvs nok ny start til Rodon som højremand ved siden af stærke Theate. Waliseren var god i Marseille i forrige runde; knapt så god mod Strasbourg. Offeniv-midtbanemand Douré (mest afløser) er klar efter karantæne. Fortsat skadestvivl om fløjdribler Kamaldeen der missede Strasbourg. Og nu også tvivl om kollega Doku der fik et skrub mod Strasbourg og misser Dynamo.

Nantes (nr 16) tabte 4-1 i Monaco. Jammerligt indsats af alle på holdet undtagen den erfarne midtbanemand Sissoko der fightede for sagen.

Kreatør Blas startede ude, og noget er altså ikke helt som det skal være med ham i Nantes. Han ville vældigt gerne væk i sommertransfervinduet; blev i sidste ende, men motivationen virker ikke just i top.

Det var femte L1-runde i træk uden sejr, men det skal med at Nantes i forrige runde fik 0-0 (dog hjemme) mod dynamiske Lens trods træthed efter EL-tur til Aserbaidsjan. Ved at trække tempoet ud. Det kan Nantes måske også få held med i Rennes.

EL-træthed er også et tema her, for denne torsdag, dvs tre dage før Rennes-kampen, skal Nantes spille hos tyske Freiburg.

Midtbane-afløser Moutoussamy er klar efter karantæne mod Monaco. Fortsat skadestvivl om wingback Fabio. Hvis han er klar, går han nok ind på højre wingback hvor først Appiah og så Corchia dumpede mod Monaco. Ude er stadig både wingback Traoré og ditto Centonze der blev hentet ind som skadesjoker, men så selv blev skadet.

Bøyes bud: Rennes -1 asian handicap til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet


Lille – Lens 2 (1-2)

Efter nederlag i Lorient er turen sådan set kommet til sejr for mønsterfølgende Lille, men det bør blive svært i dette Nordfrankigs-derby mod velkørende og ubesejrede Lens der senest udspillede Lyon. Lens har døjet på udebane mod temposænkende modstandere, mens Lille byder næppe sine fans at grave sig ned mod lokalrivalen.

Lille (nr 8) tabte 2-1 i Lorient i 9. runde. Dermed fortsatte Les Dogues mønstret der nu har været der i syv runder i træk: nederlag fulgt af sejr fulgt af nederlag… Dvs tid til sejr nu?

I seneste hjemmekamp vandt Lille 2-1 over oprykker Toulouse. Som i dén kamp kneb det længe med at skabe chancer mod Lorient; kun højrekreatør Ounas forsøgte at kreere. Det blev nemmere efter Lorient så rødt i 62. En række Lille-chancer gav udligning, men til sidst snuppede de 10 Lorient-spillere sejren via flot kontramål. Tung dag for Lille. Også for målmand Chevalier der så skidt ud ved Lorients første scoring.

Offensiven kan meget vel være bedre nu: Kreatør Cabella var indskifter mod Lorient efter skadespause og er nok startklar nu. Men det ret tunge midterforsvar kan få problemer mod den hurtige Lens-offensiv. Samme med højre back hvor først Diakité og så Zedadka havde det svært mod Lorient.

Lens (nr 4) vandt 1-0 hjemme over Lyon. Burde have scoret mindst tre mål, men var oppe mod en mirakelmager i Lyon-keeper Lopes.

Virkelig flot spil af Lens der fortsatte tendensen fra en stærk sæsonstart. Der dog har indeholdt tre lunkne indsatser, alle tre på udebane og alle tre med målfattige uafgjorte til følge. Mod Ajaccio (dårlig bane), Reims og Nantes. Modstandere der lykkedes med at trække tempoet ud af kampen og grave sig godt ned. Lens er 1-3-0 ude.

En udekamp mod lokalrival Lille er dog nok en lidt anden, dels fordi det er så tæt på, dels fordi – ja, fordi det er ærkerivalen man møder, og Lille går næppe ind til en hjemmekamp for at grave sig ned.

Fortsat ude er midterforsvarer Gradit, men afløser Haidara har været fortrinlig i seneste to kampe, så lige nu ligner det ikke en svækkelse.

Det skal med at Lens har sagt farvel til den dygtige sportschef Ghisolfi som Nice har snuppet. Trist for Lens, men uvist hvor meget spillerne lader sig mærke.

Bøyes bud: Lens +0.25 til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet

Odds på Ligue 1

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også:

4 kommentarer

  1. Marseille lever endnu i CL-gruppespillet. Efter nederlag i de første to runder vandt den sydfranske klub gårsdagens tredjerunde-kamp mod Sporting med 4-1. Kom bagud 0-1 i allerførste minut, men bragte sig foran 2-1 i 13. og 16. Få minutter senere så portugiserne rødt, og Marseille kunne cruise sejren i hus.

    Desværre blev den vigtige højre wingback Clauss skadet; udgik i 33. Endnu uvist hvor alvorlig skaden er.

  2. Forventet PSG-opstilling i dagens CL-kamp hos Benfica:

    3-4-1-2: Donnarumma – Ramos, Marquinhos, Danilo – Hakimi, Vitinha, Verratti, Nuno Mendes – Messi – Neymar , Mbappé

  3. PSG svækket før søndagens kamp i Reims: I onsdagens 1-1-opgør (CL) i Lissabon hos Benfica udgik den formstærke kreatør & målscorer Messi og venstre-wingback Nuno Mendes begge med skader. Mendes er nok ukampdygtig i ugevis. Messi er næppe alvorligt skadet, men det virker sandsynligt at han spares søndag.

  4. Lyon-Toulouse (fredag): Midterforsvarer Lukeba er tilbage i træning tidligere end ventet og kan meget vel blive klar til denne kamp. Klar forstærkning af forsvaret i forhold til Lyons nederlag i Lens. Nok også tilbage: højreback Gusto, midtbanemand Tolisso og angrebsafløser Dembélé. Markant forstærkning.

    I så fald lugter det af værdi i Lyon, synes jeg, hvis man kan få over 1,75 for asian -1

Skriv et svar