18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Bøye: Tips til 10. runde i Ligue 1 d. 15. – 17. oktober 2021

Vi ser frem mod 10. runde der spilles efter to ugers landskampspause – noget der meget vel kan sætte et markant præg på de franske ligaopgør. Fx må PSG undvære Messi og Neymar. Læs mere herunder – og kom gerne med kommentarer/spørgsmål.

Husk at optaktens tip (“Bøyes bud”) er skud fra hoften der ikke nødvendigvis holder værdi. Hvis jeg er overbevist om værdien, smider jeg dem også som eksperttip. Men statistik skal der da føres (over Bøyes bud; ikke ciffertippene). Efter et overskud på 3,21 units i seneste rundeoptakt, lyder det samlede resultat på: +2,51. Dette efter fem rundeoptakter og i alt 50 Bøye-bud til 1 unit per tip.

Jens Bøye

Jens Bøye Ligue 1

Jens Bøye

PSG – Angers 1 (1-0)

Kan Angers udfordre ligaetter PSG? Den vestfranske klub har en dynamisk 3-4-2-1-formation med kvikke wingbacks (især Cabot til højre), driblestærke kreatører og en lynhurtig angriber. Svaghed: Temmelig tungt midterforsvar. PSGs problem: Landskampstjeneste (Messi & Co når ikke tilbage fra Sydamerika til denne kamp) og CL. Angers-angriberne kan også have tunge ben.

PSG er stadig suverænt førerhold, men maksimumpoint har pariserne ikke længere efter 2-0-nederlaget i Rennes. Offensiven med Messi, Mbappé og Neymar skabte sådan set pænt med chancer – cirka lige så mange som PSG har gjort i de hidtidige udekampe – men de blev brændt. Defensiven var ikke nær så solid som mod Montpellier i forrige runde (nok også fordi der blev stillet ekstra offensivt op i en 4-2-3-1-formation med kreative Verratti på den bageste midtbane) og havde det svært mod de hurtige bretonske kontrangreb. To mål imod var dog lidt uheldigt.

Nu må PSG undvære (de fleste af) sine sydamerikanske stjerner: Messi, Neymar, Marquinhos, Paredes, Di Maria… De skal nemlig spille landskamp (for Argentina og Brasilien) samme dag som Angers-opgøret. Målmand Navas får også svært ved at nå frem; USA-Costa Rica spilles dagen inden. Europæerne kan nok spille mod Angers, men de kan have trætte ben: Kehrer (Nordmakedonien-Tyskland 11/10), Danilo og Mendes (Luxembourg-Portugal 12/10). Og så er der afrikanerne: Hakimi (Guinea-Marokko 12/10), Diallo og Gueye (Namibia-Senegal 12/10).

Til gengæld har Mbappé, Kimpembé, Icardi, Donnarumma, Draxler, Herrera og Verratti nogenlunde friske ben; de spiller ikke landskamp i ugen op til Angers. Men tirsdagen efter dén kamp venter et CL-opgør mod Leipzig.

Angers har også folk i landsholdstjeneste, men ikke nær så mange: Angriberne Cho (Serbien-Frankrig U21 12/10), Boufal (Guinea-Marokko 12/10) og Bahoken (Mozambique-Cameroun 11/10).

Angers åbnede sæsonen på flyvende vis, havde så en bølgedal i fire kampe fra midt-september, men var tilbage i form i 3/10-hjemmekampen mod Metz. Snæver 3-2-sejr efter to gange bagud og et sejrsmål i overtiden, men angevinerne var klart bedst og indkasserede bl.a. pga en sjælden fejl af målmand Bernardoni (fremragende shotstopper, men ind i mellem begår han udspilsfejl).

Bøyes bud: Under 3,5 mål til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Clermont – Lille X (1-1)

Oprykker uden sejr i seneste syv runder mod mesterhold med tre ligasejre i træk. Men Lille er markant angrebssvækket her; kan Clermont udnytte det?

Efter to tunge nederlag kom Clermont tilbage på pointhesten med 1-1 i Lorient. I en chancefattig kamp var oprykkerklubben bedst, men hjemmeholdet fik udlignet Bayos føringsmål via en dødbold. Opmuntrende for Clermont at det ofte usikre forsvar lukkede godt af, men ud over den evigt farlige angriber Bayo var den ellers sprælske offensiv skuffende.

Bayo scorede ligeledes da han 6/10 spillede landskamp for Guinea. Han var også i aktion for sit land lørdag og skal spille mod Marokko tirsdag. Højrefløj Dossou og midterforsvarer Houtondji spiller for Benin mandag, venstrefløj Rashani for Kosovo tirsdag. Clermont skal håbe at sidstnævnte ikke skades, for afløser Allevinah er ukampdygtig til slut-oktober.

Mesterhold Lille revancherede sig efter den dårlige CL-indsats i Salzburg med en særdeles fortjent 2-0-sejr over Marseille. Der var svækket uden kreatør Payet, men alligevel: Solidt af Lille (undtagen venstreback Reinildo og angriber Yilmaz). Onana, det unge sommerindkøb til defensiv-midtbanen, imponerede med mange bolderobringer.

Nu må Lille undvære angriber Yilmaz (karantæne), men veteranen har ikke rigtigt ramt form i denne sæson, så at fx Weah skal vikariere, er ingen synderlig svækkelse. Eller, det ville ikke have været en svækkelse hvis det ikke lige havde været for det faktum at Weah skal spille i USA-Costa Rica 14/10. Topscorer David er i samme situation; skal spille Canada-Panama 14/10. Det levner d’herrer to en halv dag til at flyve tilbage over Atlanten og blive friske til Clermont-kampen.

Der er diverse andre Lille-folk i landsholdstjeneste; dog uden at være lige så tidspressede. Onana spiller tirsdag for det belgiske U21-landshold mod Danmark. Derudover: midterforsvarer Botman (Hollands U21), højreback Celik og offensivmand Yazici (mandag for Tyrkiet), højreback-afløser Djalo (tirsdag for Portugals U21), venstreback Reinildo (mandag for Mozambique), midterforsvarer Fonte (tirsdag for Portugal) og målmand Grbic (mandag for Serbien). De to sidstnævnte skal dog nok bare være bænkevarmere for landsholdet.

Bemærk i øvrigt at Lille må undvære fans i alle udekampe i dette efterår efter uroligheder i lokalderbyet i Lens.

Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 1,88 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet til kampen

Lyon – Monaco X (1-1)

Dyst mellem to storklubber der er på vej opad efter en tung sæsonstart. Begge hold må desværre undvære vigtige profiler i denne kamp. Og begge har EL-gruppespilskamp den føgende torsdag, Lyon hos Sparta Prag, Monaco hos PSV.

Lyon har i seneste ni kampe kun tabt een (og det mod PSG), men fik senest kun 1-1 i lokalderbyet hos bundholdet Saint-Étienne i en kamp præget af snævre offside-kendelser (tre annullerede mål; to til Lyon), dårligt forsvarsspil og ditto afslutninger. Les Gones spillede bedst og havde flest chancer, men dumme boldtab åbnede for farlige kontraløb. I 74. minut blev målmand Lopes udvist, og i overtiden kunne SE udligne på straffespark.

Nu har Lopes karantæne, og reserven Pollersbeck (nydelig kampafslutning mod SE) må tage over. Til gengæld er venstreback Emerson tilbage fra sin tur i skammekrogen. Angriber Dembélé er nok stadig ukampdygtig, men kollega Slimani vender tilbage efter at have misset de seneste to kampe.

Samme Slimani misser dog en del af fællestræningen op til Monaco-kampen; han er med det algeriske landshold der spiller 8/10 og 12/10 (i Niger).  Kollega Ekambi er med Mozambique der spiller sidste kamp 11/10, og def-midtbanemand Caqueret med det franske U21-hold (12/10). Værst er det for kreatør og delt topscorer Paqueta; Brasilien spiller i Venezuela sådan cirka 40 timer før Monaco. Han når næppe tilbage i tide.

Monaco spillede endelig en gennemført god kamp da det blev 3-0 over Bordeaux. Angriber Ben Yedder og midtbanemand Tchoameni bekræftede deres gode form, men hele holdet spillede nydeligt.

Nu må monegaskerne dog undvære Tchouameni pga karantæne. Væk er med al sandsynlighed også midterforsvarer Maripan; det chilenske landshold skal spille 15/10. Kollega Badiashile er også i landskampstjeneste, men det er i Europa og allerede 12/10. Der er skadestvivl om kreative Golovin der blev skadet mod Bordeaux. I unge Diop er der en glimrende afløser, men han har karantæne. Endelig er der skadestvivl om højreback Sidibé der missede Bordeaux.

Bøyes bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Troyes – Nice 2 (1-2)

Troyes har nok færre fravær end i seneste runde, men er stadig mandefaldsramt. Spørgsmålet er om holdet tør presse lige så højt som mod Nantes: I givet fald kan det blive en sjov kamp mod fremadrettede Nice.

Trods mange fravær burde Troyes have bragt sig foran hos Nantes som blev mobbet med højpres og hurtige, direkte omstillinger. Uheldige/dårlige afslutninger betød dog 0 mål fra oprykkerklubben, og i anden halvleg kunne man godt se at truppen var trukket tynd; det kneb med kræfterne og dødbolds-organisationen. 2-0 til hjemmeholdet endte det. Hvormed Troyes er uden sejr i seneste fire kampe.

Nu må oprykkerne undvære den kvikke offensivmand Rodrigues, holdets bedste mod Nantes. Til gengæld er forsvarerne Biancone og Giraudon tilbage fra karantæne. Den sene transfer, den erfane midterforsvarer Rami, er muligvis også kampklar. Tvivl om def-midtbanemand Tardieu og angriber Touzghar: tilbage eller fortsat ukampdygtige? Ude er stadig forsvarer Azamoum.

Midtbanemand Kouamé og højre wingback Kaboré er med deres landshold, Burkina Faso og Mali, men sidste landskamp for dem er henholdsvis denne søndag og mandag, så de burde være klar til kamp mod Nice.

Nice har spillet forrygende i denne sæson og kun tabt een kamp (ufortjent). Senest blev det 2-1 over Brest i en kamp der snarere burde være endt 3-1 eller 3-0.

Riviera-klubben har mange spillere afsted med landshold, men de skulle nå tilbage i tide før Troyes- kampen, og det er værd at bemærke at Nice vandt 0-2 i Nantes efter seneste landskampsperiode i startseptember. Højreback Atal (i øvrigt klar efter karantæne afsonet mod Brest) spiller sidste landskamp for Algeriet tirsdag, det samme – for diverse A- og U-landshold – med venstrebacks Bard og Kamara, forsvarsafløser Daniliuc, midtbanefolk Thuram og Boudaoui samt angriberne Gouiri og Dolberg. Midtbanemand Lemina er i aktion denne mandag (for Gabon).

Fløjspiller Kluivert er nok stadig ukampdygtig pga en skade.

Bøyes bud: 2-tallet til odds 1,89 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink


Bordeaux – Nantes X (2-2)

Der ventes tæt på udsolgt (dvs cirka 40.000) i dette Derby de l’Atlantique. Bordeaux har haft en tung sæsonstart, men klubbens fans har ikke mistet håbet. Og der bør være chancer mod Nantes der har en farlig offensiv, men en tung centraldefensiv.

Efter heldige uafgjorte mod Montpellier og Rennes, gik den ikke længere for Bordeaux der tabte 3-0 i Monaco. Nu har midterforsvarer Gregersen karantæne, og der er tvivl om kollega Mexer. Mexer skulle have været med Mozambiques landshold, men er blevet i Bordeaux pga en skade.

Til gengæld bør forsvarsstyrmand Koscielny og den dygtige midtbanemand Onana være tilbage efter skadespause. Vigtige folk! Og måske bliver det til debut for angriber Niang der blev hyret i slutseptember.

Girondinerne må nok undvære fløj-indskifter Elis der skal spille for Honduras tre dage før Nantes-opgøret og skal flyve over Atlanten. Derimod bør angriber Hwang (landskamp 12/10) og venstreback Mensah (12/10) kunne være med.

Bordeaux har kun fået een sejr i ni forsøg. Ikke nok for en traditionsrig klub med ambitiøse Lopez som ejer og Petkovic som træner. Navnkundige folk. Bevares, der er tale om en overgangssæson efter mange sommerændringer i truppen (samt på trænerposten og i ejerkredsen), men alligevel; fans forlanger mere, og det gør klubben også.

Efter 3-1-nederlaget i Reims var Nantes tæt på at opleve cirka samme forløb mod Troyes; havde uhyre svært ved at håndtere pres og hurtige, direkte omstillinger. Men via defensivt held og offensiv effektivitet endte det med en 2-0-sejr.

Nu må bretonerne undvære midterforsvarer Castelletto. Girotto og Pallois kan i princippet danne et glimrende makkerpar, men sidstnævnte har problemer mod speed. Den bageste midtbane er heller ikke hurtigløbere.

Nantes har venstreback Traoré, venstrefløj Simon og angrebsindskifter Coulibaly i landskampstjeneste; de spiller dog allerede 10/10, så de burde kunne vende tilbage til Bretagne i tide.

Bøyes bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*

Brest – Reims X (1-1)

Sejrsløse Brest mod offensivt svækkede Reims.

Efter det uheldige nederlag mod Metz kunne Brest ikke brokke sig over 2-1-tabet i Nice. Bretonerne blev udspillet og kunne have tabt 4-0. Tredje nederlag i træk, og de har stadig ikke vundet i denne sæson.

Men i forhold til Nice-kampen er den hurtige midterforsvarer Brassier tilbage fra karantæne. Ny mand i skammekrogen er højreback Pierre-Gabriel, men afløser Faussurier er habil. Tvivl om venstreback Uronen og kantafløser Del Castillo; er de tilbage eller stadig ukampdygtige? Men Duverne er en ok afløser for Uronen.

Angriber Mounié er med Benins landshold, men spiller sidste landskamp denne søndag. Midtbanemand Belkebla er med Algeriet der spiller tirsdag.

Efter en flot 3-1-sejr over Nantes, tabte Reims 2-0 i Lens. Der stod 0-0 indtil angriber/topscorer Ekitike kort før pausen begik et klodset stempel-straffepark i hovedhøjde og blev udvist.

Nu har han karantæne, og Reims stiller næppe lige så offensivt (4-4-2 med fire deciderede offensivfolk) som holdet gjorde i Lens. Midterforsvarer Gravillon er klar efter karantæne, så træner Garcia går nok tilbage til den vante 3-4-3-formation. Tvivl om midtbane-indskifter Berisha samt offensivmand Carafo (han har været ude siden august).

Midtbanemand Munetsi er med Zimbabwes landshold der spiller tirsdag. Andre i landsholdstjeneste: venstre wingback Konan (mandag), højre wingback Foket (denne søndag), målmand Rajkovic (tirsdag).

Bøyes bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Metz – Rennes X (1-1)

PSG-dræber Rennes er favorit hos formsvage og karantæneramte Metz, men pas på landskampspausen der nok svækker udeholdet mere end hjemmeholdet.

Metz har haft en skidt sæsonstart. De to bedste indsatser har været mod mesterhold Lille (uheldig 3-3) og stjernerige PSG (uheldigt 1-2-tab); ellers har spillet været dårligt. Også i de seneste to runder der gav en heldig 1-2-sejr i Brest og et 3-2-nederlag i Angers; et tab der burde have været større. Det positive ved sidstnævnte kamp var at Boulaya, sidste sæsons bedste Metz-spiller, kom på scoringslisten (efter en stor målmandsfejl). Det kan give ham et boost efter en sæsonstart med liden spilletid efter salgsfiasko og skader. Det kan gøre offensiven interessant; i forvejen virker Gueye og Dé Preville veloplagte, og Nguette er nok snart startklar (indskiftning sidst, efter skadespause).

Truppens bedste centreforward Niane er dog tvivlsom efter at have pådraget sig en skade mod Angers. Det samme med midterforsvarsafløser Niakaté der startede inde i stedet for karantæneramte Kouyaté. Store Kouyaté er nu tilbage, men den erfarne kollega Bronn er ny mand i skammekrogen. Sammen med def-midtbanemand Maiga og højreback/wingback Centonze. Vigtige folk.

Det kan til gengæld være at venstreback/wingback Delaine og def-midtbanemand Delaine er tilbage efter deres skader, men sikkert er det ikke, og uanset hvordan man vender og drejer det, er Metz er stykke fra idealopstillingen.

Det skal også med at målmand Oukidja spiller landskamp for Algeriet i Niger 12/10, midtbanemand Sarr ditto for Senegal i Namibia.

Rennes viste forrygende form op til landskampspause med 10 point i fire kampe (og en målscore på 11-2), inkl seneste rundes flotte 2-0-sejr over PSG der ellers drog til Bretagne med maksimumpoint og en nylig CL-sejr over Man City i bagagen. Rennes var heldig ikke at indkassere mod Messi, Mbappé & Neymar, men tillod ikke mange store chancer og var samtidig farlig i den anden ende med hurtige kontraangreb.

Metz, der selv ynder at spille kontrabold, vil næppe afgive lige så mange omstillinger som offensive PSG, men Rennes har også våbnene til at åbne defensive modstandere. Problemet for den bretonske klub er landskampspausen der betyder at seks idealstartere kommer sent hjem. Fx målmand Gomis der 13/10 skal spille for Senegal mod Namibien. Dertil kommer at Rennes torsdagen efter Metz-opgøret skal spille Conference League-kamp hos slovenske Mura.

Hvordan gik det efter seneste landskampspause (og før en ConfLeague-runde) for en måned siden? Rennes tabte 0-2 til Reims.

Til gengæld har Rennes håb om comebacks til kreatør Majer og højrefløj Doku efter skader der i øvrigt betyder at de er blevet i Frankrig i stedet for at tage i landsholdstjeneste med Kroatien og Belgien.

Bøyes bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Strasbourg – Saint-Étienne 2 (1-2)

Strasbourg er svækket i både forsvar og angreb. Tid til sæsonens første sejr til helgenklubben Saint-Étienne?

Fysisk stærke Strasbourg gjorde det defensivt solidt i 1-1-kampen i Montpellier. Havde til gengæld – nok bl.a. pga fraværet af kreatør Thomasson – ret lidt at byde på fremad, men angriber Gameiro scorede dog et et godt mål.

Thomasson er fortsat i karantæne, og nu må alsacianerne også undvære deres bedste midterforsvarer, jernmanden Djiku. Spørgsmålet er om det betyder at tremandsmidterforsvaret reduceres til to. En mulighed er at sætte midtbanemand Sissoko derned, men så mangler han jo på midten af banen. Midterforsvarsreserve Perrin er dog også en mulighed.

Angriber Diallo (starter/indskifter) er med Senegals landshold der spiller tirsdag.

Saint-Étienne er stadig agterlanterne, men 1-1 i lokalderbyet mod Lyon via overtids-udligning på straffe (bevares, hjulpet af Lyon-rødt i 74.) må give et boost til selvtilliden. Også fordi spillet var ganske glimrende.

Midterforsvaret var igen hullet og heldigt med at Lyon kun scorede een gang (held + godt målmandsspil af Green), men midtbane og offensiv gjorde det bedre end længe. Bl.a. fordi venstrefods-tekniker Boudebouz endelig blev taget til nåde og fik lov at starte inde; god indsats som 10’er i en 4-2-3-1-formation.

Den hurtige højreback Macon er muligvis tilbage efter en måneds skadespause (er tilbage i normal træning), men ellers var midtbanemand Camara en god vikar mod Lyon. Venstreback Trauco er nok ude; han er med Perus landshold der spiller i Argentina fredag 15/10. Også dér er der en ok afløser i rutinerede og fleksible Kolodziejczak. Det betyder at unge Sow eller Nadé må tage en tørn i midterforsvaret ved siden af ”Sergenten”, bomstærke Moukoudi, men det er ingen større svækkelse. Faktisk vil jeg mene at Kolo er bedre på backen end i midterforsvaret.

En håndfuld yderligere SE-spillere er i landskampstjeneste, men i Afrika/Europa, og ingen af dem spiller senere end mandag, så de bør have tid til at blive klar til Strasbourg.

Bøyes bud: X2 til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Se også eksperttippet til kampen

Montpellier – Lens X (1-1)

Montpellier leverede en nydelig indsats mod Strasbourg, men fik kun 1-1. Der var lukket godt af i forsvaret, anført af Sakho der har fundet formen, men eet mål blev, ret uheldigt, lukket ind. I den anden ende var kreationskæden med Mavididi, Savanier og Mollet flittig, men centreforward Germain var ikke helt på dupperne.

Selv om meget få chancer blev tilladt af defensiven, var træner Dell’Oglio ikke helt tilfreds; han syntes at den defensive midtbane havde været for offensiv. Han forlanger bedre balance, så det kan godt være at Montpellier vil være mindre spændende at se på mod Lens.

Midterforsvarer Thuler er stadig ukampdygtig, men unge Esteve har gjort det nydeligt. Målmand Omlin og venstreback Ristic er med deres landshold, Schweiz og Serbien, der begge skal i aktion tirsdag.

Med 2-0-hjemmesejren over Reims (fortjent trods heldigt straffespark og Reims-rødt) er Lens oppe op fem sejre og kun eet nederlag.

Det dynamiske hold har skadestvivl om kreatør Kakuta. Midtbanemand Fofana er normalt en fuldgod erstatning på posten, men spørgsmålet er hvem der i givet fald skal udfylde hans plads på den bageste tomands-midtbane hvor der er skadestvivl om makker Doucouré. Lens må desuden undvære midterforsvarer Medina.

Lens har en del spillere i landskampstjeneste, inkl midterforsvarer Danso (Østrig spiller tirsdag), venstre wingback Frankowski (Polen, tirsdag) samt angriberne Kalimuendo og Ganago (Frankrigs U21 og Cameroun, henholdsvis tirsdag og mandag).

Bøyes bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Marseille – Lorient 1 (2-1)

Offensive Marseille håber at kunne genfinde den tabte form med Payet og Milik som bannerførere. Lorient er defensivt solid (og kontrastærk), men må undvære en vigtig defensivmand.

Med det fortjente 2-0-nederlag hos Lille er Marseille oppe på fire kampe (inkl en EL-kamp) uden sejr. Markant formbølgedal efter en ellers flot sæsonstart.

Nu bør holdet dog være markant forstærket; kreatør Payet er nok tilbage efter skadespause. Det lugter også af en start til klasseangriber Milik der blev indskiftet mod Galatasaray i EL samt mod Lille; hans første indsatser efter langvarig skade. Samt til den vigtige balancemand Kamara der kun var indskifter mod Lille. Marseille må dog undvære den stærke højrefløj Ünder. Ude er nok også midtbanemand Gerson. Han er med det brasilianske landshold der spiller fredag.

Midterforsvarer Saliba er med Frankrigs U21-hold, og angriber/fløj Dieng med Senegal; begge med kamp tirsdag. Derimod er den amerikanske venstrefløj de la Fuente blevet i Marseille i denne omgang; er ikke taget til USA.

Bemærk at Marseille skal spille Europa League torsdagen efter dette opgør.

Lorient er ubesejret i seneste seks runder. Bretonerne skuffede dog i seneste rundes 1-1 mod oprykker Clermont der var bedst i en chancefattig kamp. Men kontrastærke Lorient håber nok på flere omstillinger mod offensive Marseille.

Udeholdet har tvivl om angriber Moffi, kollega (afløser) Grbic og midtbanemand Le Fée der alle har misset træningerne i denne uge. De ventes dog at kunne komme i gang igen i begyndelsen af den kommende uge og blive klar til kampen. Ude er helt sikkert den erfarne def-midtbanemand Lemoine; vigtig spiller der har karantæne. Ukampdygtig er med al sandsynlighed stadig venstre-midterforsvarer Morel (Jenz har dog gjort det nydeligt på pladsen).

Bøyes bud: Over 2,5 mål til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Odds på Ligue 1

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

8 kommentarer

  1. PSG-Angers (fredag): Hjemmeholdet, der jo må undvære Messi, Paredes, Di Maria, Neymar, Marquinhos pga landskampstjeneste i Sydamerika (samt de skadede Navas og Ramos), ventes at stille således:

    4-3-3: Donnarumma – Dagba, Kehrer, Kimpembe, Diallo (evt Kurzawa) – Verratti, Herrera, Rafinha – Draxler, Icardi, Mbappé

  2. Bordeaux-Nantes (søndag): Hjemmeholdet har forsvarsstyrmand Koscielny og den stærke midtbanemand Onana (holdets bedste i sæsonstarten) tilbage fra skader. Tilbage er også angriber Maja; han har været ukampdygtig siden sommerferien. Han starter næppe i dette Derby de l’Atlantique, men er måske indskiftningsjoker.

  3. PSG-Angers (i aften): Forventede opstillinger:

    Paris SG: 4-3-3: Donnarumma – Dagba, Kehrer, Kimpembe, Diallo – Herrera, Danilo, Verratti – Draxler, Icardi, Mbappé

    Angers : 3-4-1-2: Bernardoni – Manceau, Traoré, Thomas – Cabot, Mendy, Mangani, Ebosse – Boufal – Fulgini, Cho

  4. Lyon-Monaco (lørdag): I modsætning til hvad jeg skrev i optakten, mangler Lyon stadig angriber Slimani. Kollega Dembélé er også stadig ukampdygtig. Kreatør (og delt topscorer) Paqueta er med i truppen, men starter næppe efter at have spillet 61 minutter i Brasilian-Uruguay fredag morgen. Spørgsmålet er om Lyon, der normalt spiller 4-2-3-1 vil gøre det samme – fx ved at starte med stortalent Cherki sammen med Shaqiri, Aouar og Ekambi – eller om det bliver en 4-3-3.

    Hos Monaco mangler fortsat højreback Sidibé. Midtbanemand Tchouameni samt kreatørerne Golovin og Diop er nye fravær.

  5. Lyon-Monaco: Franske medier forventer en Lyon-opstilling med Cherki (samt naturligvis, som nævnt i optakten, uden den karantæneramte førstekeeper Lopes). Hos Monaco er midterforsvarer Maripan med i truppen, men han spillede 90 min for Peru mod Venezuela fredag morgen, så han starter næppe. Bemærk i øvrigt at franske medier forventer at Monaco stiller i en 3-4-3 med højreback Aguilar som højre-midterforsvarer, Martins som højre wing-back og midtbanemand Lucas i offensiven. Umiddelbart på højrekanten, men jeg tror han kommer til at ligge mere centralt. Dels fordi han ikke er fløjmand, dels fordi Martins nok skal operere langs den linje.

    Forventede opstillinger:

    Lyon: 4-2-3-1: Pollersbeck – Dubois, Boateng, Denayer, Emerson – Caqueret, Guimaraes – Shaqiri, Aouar, Toko-Ekambi – Cherki

    Monaco: 3-4-3: Nübel – Aguilar, Disasi, Badiashile – Martins, Fofana, Matazo, Henrique – Lucas, Ben Yedder, Volland

  6. Montpellier-Lens (søndag): Hjemmeholdets forsvarsstyrmand Sakho er nyt fravær, og makker Thuler mangler stadig. Sidst begge manglede, spillede Montpellier 3-3 mod Bordeaux.

    Lens har nyt fravær i kreatør Kakuta. Fremdrivende Fofana er normalt en fuldgod erstatning, men den bageste midtbane (nok Doucouré, med i truppen efter skadestvivl, og erfarne Cahuzac) er mere defensiv uden Fofana.

  7. Spørgsmålet er om der er værdi i Over 2,5 mål til cirka 1,7? Måske en smule.

  8. Bah. Forkert information i Montpellier-Lens – beklager. Hjemmeholdets forsvarsstyrmand Sakho ER med i truppen.

Skriv et svar