Bøye: Tips til 1. runde i Ligue 1 d. 21/8 – 23/8
Vi er tilbage med fransk fodbold til folket! Nu med endnu flere danskere… Tjek første rundes ni kampanalyser og de medfølgende spilforslag herunder. Tjek desuden sæsonoptakten.



Runde 1 i Ligue 1
25/26 gik som det plejer i Ligue 1: PSG tog mesterskabet. Men ikke uden sværdslag, for Lens var faktisk, rent spillemæssigt i hvert fald, det bedste hold i sæsonen. Lad os se hvem der driller pariserne i 26/27. Det kunne fx være Rennes der er vært for PSG i første spillerunde. Bemærk også fx danskerklub-dysterne Marseille-Strasbourg og Toulouse-Lyon. Hold også øje med de to oprykkere, Troyes og Le Mans. Sidstnævnte er vært for Brest, førstnævnte for Paris FC.
Spil på Ligue 1 hos Betinia
Marseille – Strasbourg: X (1-1)
Fredag d. 21. august. Kl. 20:45
Danskerdyst samt Syd mod Nord. Anførerbindet flået af Højbjerg, som søges solgt, men den nye Marseille-træner Genesio bruger nok alligevel DK-midtbanemanden fra start her for hjemmeholdet der har karantæne- og skadesproblemer på midtbanen (og i midterforsvaret). Strasbourg er også ændret markant i forhold til sidste sæsons idealopstilling, og det varer nok et stykke tid før det for alvor klikker, men den nye træner Oliveira vil nok alligevel insistere på boldbesiddelse og pasnings-opspil, inkl en vigtig boldførende rolle til den danske målmand Jörgensen, hentet i Chelsea. Dreng eller pige, denne kamp? Den kan blive rodet, men også underholdende, for Genesio ynder højpres, og det bør blive interessant mod Strasbourgs opspil.
For storklubben Marseille var sidste sæsons femteplads en pinlighed, men det ser endnu tungere ud nu, for økonomien skranter gevaldigt i Middelhavsklubben der har sagt farvel til fire stamspillere, og flere er nok på vej ud.
Ikke desto mindre gjorde Marseille gjorde det såmænd nydeligt i sommerens træningskampe. Indledte med et tungt tab mod lokalrival Nice, men tog så tre sejre i træk, inkl mod Athletic Bilbao, før det sidste fredag blev til et hæderligt 1-2-tab mod stærke Atlético Madrid. Her spillede Marseille ok – undtagen midterforsvarer Balerdi og målmand De Lange der har fået førstekeeper-tjansen efter afgang af dygtige Rulli.
Pierre-Emile Højbjerg er blandt de nøglespillere som Marseille ønsker at afhænde for at få flere penge i den slunkne pung. Men danskeren har sagt nej til Newcastle, og det har fået klubledelsen til at tage anførerbindet fra ham (bind i stedet givet til wingback Weah). Ryger startpladsen mon også? Måske, men to ting. For det første var det ikke den nye træner, erfarne Genesio, der hev anførerbindet af danskeren; faktisk har Genesio meldt ud at han IKKE bifalder beslutningen. For det andet er der problemer på midtbanen, så det kan simpelthen være meget svært at måtte undvære danskeren mod Strasbourg.
Højbjerg startede inde (og gjorde det ok) mod Atlético og spiller nok også fredag. Midtbanekollega Timber har karantæne i første spillerunde, og der er skadestvivl om den erfarne ditto Kondogbia (samt om midterforsvarer Balerdi). En mulig starter ved siden af Højbjerg på den bageste midtbane kunne fx være teknisk stærke Gomes, tilbage fra lejeophold. Gomes er egentlig offensiv-midtbanemand – fin kreatør – men han KAN fungere på den bageste midtbane; det gjorde han ind i mellem i sin tid i Lille. Samme med Abdelli, en anden kreatør der kan agere defensivt. Abdelli var faktisk makker med Højbjerg mod Atlético.
Hvad så med midterforsvaret der mod Atlético bestod af Balerdi og fleksible Kondogbia? Hvis de to ikke kan spille (og hvis erfarne Aguerd, for nyligt tilbage efter skade, ikke er 100%), kan Genesio fx ty til Riley (afløser i sidste sæson) og Meïté (tilbage fra lejeophold). Dog et usammenspillet makkerpar, i givet fald. Bemærk i øvrigt at Marseilles fans piftede ad Balerdi under Atlético-kampen. Alt er bestemt ikke fryd og gammen i Middelhavsklubben.
Strasbourg (nr 8 i 25/26) har også skiftet træner denne sommer hvor portugisiske Oliveira er kommet til med ambitioner om at styre spillet.
Det inkluderer en boldspillende målmand, og det er den danske Chelsea-reserve Filip Jörgensen der skal udfylde rollen. Danskeren nåede kun med i sommerens sidste træningskamp, men her gik det fint. Strasbourg havde haft en elendig træningssommer med fem nederlag i fem kampe (og mange mål imod), men sluttede af 1-1 hos Newcastle og triumf i straffesparkskonkurrencen. Med Jörgensen som anfører og straffehelt (snuppede eet og tvang to til at sparke over).
Strasbourgs anden dansker, midterforsvarer Høgsberg (der kom til sidste sommer), fik ikke spilletid mod Newcastle og er umiddelbart et stykke nede i hierakiet. Lad os håbe det ændrer sig.
Op til Marseille-kampen har Alsace-klubben tvivl om venstreback Chilwell. Fortsat langtidsskadet: sidste sæsons førsteangriber topscorer Panichelli. Og bemærk at sidste sæsons frontløber-arvtager Enciso er solgt.
Bøyes bud: X til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Lens –Auxerre: 1 (1-0)
Lørdag d. 22. august. Kl. 17:15
Med nytilkomne Toppmöller i trænersædet slog sølvvinder Lens PSG i Supercuppen og er klar favorit hjemme mod upåagtede Auxerre, men udeholdet vandt forleden 0-1 hos Werder, og udeholdets nye træner, WIll Still, kender Lens (hvor han var i 24/25). Det kan blive en låst affære.
Sølvvinder Lens tyvstartede den nye sæson med søndagens supercup-match mod mesterhold PSG. Lens vandt på flot vis 1-0 trods rødt i 39. (Antonio) efter mål i 32. af Thauvin. Skal med at PSG stillede reservepræget (cirka fem afløsere på banen fra start) og alligevel burde have vundet, jvf xG (1-2). Dog langt fra sikkert xG-tal ville se sådan ud hvis Lens var 11 mod 11. Lens burde have fået fire point i de to PSG-kampe i 25/26 (fik 0).
Den nytilkomne venstrekantsmand Hazard havde karantæne mod PSG og havde det egentlig også mod Auxerre som følge af den todages-suspension han pådrog sig i Anderlecht i slutningen af 25/26, men det er blevet ændret til een kampdag, så han kan altså være med mod Auxerre.
Angriber Edouard – holdtopscorer i sidste sæson – missede PSG, men meldes klar mod Auxerre. Fortsat tvivl om højreback Abdelhamid. Alternativ er erfarne Aguilar, men ham kan der meget vel være brug for som højremand i tremands-midterforsvaret. Ukampdygtige er fortsat midterforsvarere Gradit og Baidoo plus midterforsvarsafløser Celik (samt venstreback-afløser Chavez), og kollega Sarr forlod klubben i midtjuli.Dertil kommer nu at kollega Antonio har karantæne efter sit røde kort mod PSG. Lens’ nye cheftræner, Toppmöller, stiller derfor nok med Aguilar, Ganiou og nytilkomne Nawrocki i en center-trio. Ganiou og især Nawrocki var gode mod PSG, og det var Aguilar også da han blev skiftet ind efter Antonios udvisning.
Auxerre (nr 15 i 25/26) sluttede sommerens træningskampe med en 0-1-sejr hos tyske Werder Bremen.
Her var offensivmand Bair med, men han har karantæne i første runde. Lejesvends-angriber Lascary er heller ikke med mod Lens som ejer ham. Tvivl om venstreback Oppegaard, offensivmand Namaso og midterforsvarsafløser Makasso. Offensivafløsere Coulibaly og Casimir er tilbage efter skader, men er ikke 100%. Fortsat ukampdygtige: midterforsvarer Okoh, højreback Senaya, defmidtbane-afløser Diousse, venstreback-afløser Fofana og midterforsvars-afløser Siwe.
Bourgogne-klubben med ny træner denne sommer: Will Still der i 24/25 var i Lens. Kun seks spillere fra dengang er stadig i Lens, men stadig en faktor: Still kender Lens.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,16 – SPIL HER >>*
Le Mans – Brest: X (2-2)
Lørdag d. 22. august. Kl. 20:45
Oprykker Le Mans vil gerne højpresse, og hvis det kikser, kan de snu Brest-offensivfolk udnytte det. Begge hold er defensivt svækkede, og det lugter pænt af mål.
Oprykker Le Mans gjorde det generelt glimrende i sommerens træningskampe, men mest mod sekundaklubber; sluttede med at tabe 0-1 til Le Havre.
Lad os se om træner Videira i L1-premieren har held med at implementere sin energiske spillestil med højpres og genpres.
Ingen skader hos Les Mans, men midterforsvarer Voyer har karantæne.
Brest (nr 12 i 25/26): Træner Roy døde tidligere på sommeren. Assistent Lachuer har overtaget chefansvaret for en trup præget af klubbens skrantende økonomi. Transfervinduet har betydet farvel til 3-4 normalstartere. Nye folk er kommet til, men nok kun to der går ind i startopstillingen, målmand Selvik og midterforsvarer Lloris.
Kun een sejr i seks træningskampe. Senest 2-0-tab hos Nottingham Forest.
Brest åbner med al sandsynlighed den nye sæson med forsvarsstyrmand Chardonnet på sidelinjen; han er skadet. Et problem, for bretonerne har sagt farvel til nogle midterforsvarere i sommerferien. Til er kommet ganske solide Lloris, men han er helt ny i klubben. Det kan betyde genvalg af makkerparret fra Forest-kampen: Guen, reserve i seneste sæson, og den erfarne defmidtbanemand Tousart.
Desuden tvivl om defmidtbanemand Magnetti der missede kampen mod Forest. Hvor Lachuer stillede med en 4-2-3-1-formation (med nytilkomne Nonge som makker til Chotard på den bageste midtbane). Han ville muligvis have brugt en mere solid 4-3-3, men Magnettis fravær og behovet for Tousart i forsvaret gjorde det nok svært.
Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Uafgjort
LilleBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
AuxerreBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
MonacoBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Nice – Lorient: X (0-0)
Lørdag d. 22. august. Kl. 20:45
Interessant match hos Nice der har fisket træner Pantaloni og defmidtbanemand Abergel i netop Lorient. Abergel er dog skadet, så han mangler hos begge hold… Nice er favorit, men sluttede sommeren uden at score i tre træningskampe i træk.
Ny træner og styrket trup i Nice der skuffede i 25/26 (måtte ud i nedryknings-playoff for at blive i ligaen). Men efter en god start på sommerens træningskampe med klare sejre over lokalrivaler Nîmes og Marseille, gik Riviera-drengene målløse fra banen tre gange i træk. Senest 0-0 hos Hull.
Den nye træner, Pantaloni fra Lorient (sjovt nok), tog den dygtige defensivmidtbanemand Abergel med sig fra Bretagne, men Abergel pådrog sig en alvorlig skade i een af træningskampene. I stedet har Nice så hyret supererfarne Aksel Witsel. Han er dog helt ny i klubben (og 37 år), så en start mod Lorient er ikke oplagt.
Bemærk desuden at Nice har mistet topscorer Wahi, og angriber Moffi, tilbage fra lejeophold, meldes på vej væk. Det samme gør midtbanefolk Boudaoui og Samed. De tre er næppe med her. Midterforsvarer Oppong (starter/afløser) har karantæne, og venstreback-afløser Abdi er skadet.
Lorient (nr 10 i sidste sæson) har i sagens natur også skiftet træner; Dujeux er kommet til fra Angers. Derudover ser truppen svækket ud efter afgang af fx defmidtbanemand Abergel, topscorer Pagis og midterforsvarer Meïté.
Jeg tror Lorient, der sluttede sommerens træningskampe med to tab i træk, griber denne opgave (mod holdets ex-træner Pantaloni) forsigtigt an.
Bøyes bud: Under 2,5 mål til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Toulouse – Lyon: X (1-1)
Lørdag d. 22. august. Kl. 20:45
Lyon var forsigtig i tirsdagens CL-udekamp mod stærke Fenerbahce (og fik fult fortjent 1-1), men skruer nok lidt op for det offensive mod i Toulouse hvor hjemmeholdet har fået ny træner (en dansker!) der sluttede sommerens træningskampe med to nederlag og fem mål imod.
Toulouse (nr 9 i 25/26) har hyret den spændende danske træner Jens Berthel Askou og samtidig rystet trupposen. Senest er den talentfulde midtbanemand Thomas Christensen hentet i Viborg. Han starter dog næppe mod Lyon, i modsætning til landsmand Rasmus Nicolaisen der har været forsvarsstyrmand i den sydfranske klub. To mand i karantæne: venstreback Methalie (desuden skadet/på vej væk) og midtbane-afløser Vossah. Venstreback-posten går nok til Tapé, hentet i Horsens.
Det kan tage tid før Askous taktik (der bl.a. medfører tomands-midterforsvar hvor forgængeren foretrak tremands) klikker, men underholdende bør det blive, både før og efter.
Lyon (nr 4 i 25/26) har allerede spillet tre kampe i den nye sæson pga Champions League-kvalifikationen. Her eliminerede Les Gones tjekkiske Sparta Prag (uheldigt 2-1-tab ude, 3-0-sejr hjemme), og rundt om Toulouse-opgøret gælder det den tyrkiske storklub Fenerbahce. Udekampen denne tirsdag endte 1-1 (fortjent: faktisk var Lyon bedst i en chancefattig affære); hjemmekamp onsdag i næste uge.
I CL-kampene har Lyon manglede offensivmand Sulc (delt holdtopscorer i 25/26) og venstreback Tagliafico. De mangler nok også mod Toulouse. Den danske midtbanemand Mads Bidstrup fik debut mod Fenerbahce som indskifter i 86. Mulig start nu hvor træner Fonseca nok roterer lidt i startopstillingen.
Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 1,61 – SPIL HER >>*
Troyes – Paris FC: X (1-1)
Lørdag d. 22. august. Kl. 20:45
Paris FC har en klart bedre trup end oprykker Troyes, men har haft en tung træningssommer med en ny træner ved roret.
Oprykker Troyes har indtil videre en svækket trup i forhold til sidste sæsons Ligue 2-mesterskab – bl.a. har topscorer Bentayeb forladt klubben – men har alligevel gjort det godt i sommerens træningskampe: 4-2-0. Mest mod sekundaklubber, men dog 1-1 hos L1-klubben Auxerre.
Troyes må undvære venstreback Boura.
Paris FC (nr 11 i sidste sæson, som oprykker) har et fint budget og en ditto trup, men bekymrende træningskamps-resultater for den nye træner (talentfulde Rosenior): Kun een sejr i fem kampe, og senest 4-0-tab hos tyske Mainz og 3-2 hos Angers.
Umiddelbart ingen skader, men midterforsvarer Mbow har karantæne.
Bøyes bud: X til odds 3,33 – SPIL HER >>*
Angers – Lille: 2 (1-2)
Søndag d. 23. august. Kl. 15:00
To klubber der begge har skiftet træner i sommerpausen og går ind til den nye sæson med ambitioner, bl.a. om flot angrebsspil. Storklubben Lille med topambitioner (bette Angers er mere ydmyg), men Les Dogues åbner 26/27 med store problemer på frontløber-pladsen. Haraldsson & Co bør dog alligevel score mod et hjemmehold der har defensive skader.
Angers skabte få chancer i sidste sæson, men har skiftet træner og styrket truppen med ønske om at spille mere offensivt. Sommerens fem træningskampe (fire sejre) gik alle over 2,5 mål og indeholdt scoring fra begge hold. Inkl 3-2-gevinsten mod Paris FC der har en del flere økonomiske muskler end den vestfranske klub.
Angevinerne må åbne den nye sæson uden anfører Belkebla på den defensive midtbane og med tvivl om venstreback Ekomie. Derimod skulle angriber Peter være klar efter skadesbesvær tidligere på sommeren.
Lille vandt bronze i 25/26 og går ind i den nye sæson med ambitioner, trænerskifte og styrket trup. Pæne træningskampsresultater; senest 3-6-sejr hos belgiske Leuven, 2-2 hos HSV og 1-1 hos Everton.
Men Les Dogues åbner den nye sæson med problemer på centreward-positionen. Giroud og Igamane er knæskadede (Igamane siden sidste efterår; Giroud siden sidste træningskamp), og Pardo vil væk (nægtede at deltage i sidste træningskamp). Pardo har i øvrigt karantæne i første runde. Det ligner derfor en start til store (men ikke synderligt mobile) Bayo, tilbage fra lejeophold (men nul spilletid i sommerens træningskamp) eller til et talent hentet op fra andetholdet.
Også karantæne: defmidtbanemand/anfører André.
Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 1,86 – SPIL HER >>*
Le Havre – Monaco: 2 (0-2)
Søndag d. 23. august. Kl. 17:15
Monaco har været ustabil i træningskampene, men topniveauet er altså højt (se sejr over Liverpool), og Biereth & Co bør åbne den nye sæson med sejr hos lille Le Havre.
Efter en generelt skidt træningssommer sluttede Le Havre (nr 14 i sidste sæson) glimrende af med en 0-1-sejr hos oprykker Le Mans. Normannerne trænes fortsat af Digard, men truppen ser svækket ud efter farvel til bl.a. topscorer Soumaré.
Ude med skader: Venstrefløj Mambimbi og den unge midterforsvars-afløser Zagadou
Storklubben Monaco skuffede med en syvendeplads i sidste sæson, men bør gøre det bedre denne gang.
Resultaterne af sommerens træningskampe har dog mildt sagt været svingende. Fra flot 2-3-sejr hos Liverpool til 2-0-tab i Coventry. Med danske Mika Biereth som starter i begge kampe, og han nettede mod The Reds.
Monegaskerne må undvære offensivfolk Fati og Minamino, samt forsvarere Mawissa (karantæne) og Salisu. Dog nok kun de to første der er idealstarter-bud.
Bemærk at Monaco spiller Conference League rundt om Le Havre-kampen, mod polske Gornij Zabrze. Udebane denne torsdag, hjemmebane næste dag.
Bøyes bud: Monaco til odds 1,81 – SPIL HER >>*
Rennes – Paris SG: 2 (1-2)
Søndag d. 23. august. Kl. 20:45
Denne kamp hed egentlig PSG-Rennes, men problemer med underlaget i Paris betyder at ligaen har valgt at bytte rundt på tingene, så kampen nu spilles i Bretagne (hvilket “returkampen” i marts næste år også skal). Nå, men: Fin chance for scoring fra begge hold. Det skete for kreative Rennes i alle sommerens træningskampe, og storklub PSG har åbnet sæsonen med mål imod i to supercup-kampe.
Rennes (nr 6 i sidste sæson) har en stærk trup; masser af kreativitet. Samt en dygtig træner i Franck Haise.
Bretonerne sluttede træningssommeren med to nederlag, men scorede i alle testkampe.
Karantæne: Midtbanemand Camara. Skadestvivl om bl.a. midterforsvarer Brassier. På vej væk: angrebsafløser Embolo.
Mesterhold PSG har allerede to kampe under bæltet i 26/27. Vandt 2-1 over Aston Villa i den europæiske supercup 12. august og tabte i søndags 1-0 til Lens i den franske supercup.
Det selv om Lens var 10 mod 11 fra 39. (indtil PSG også så rødt i 86.). Det skal med at PSG stillede reservepræget (cirka fem afløsere på banen fra start) og alligevel burde have vundet, jvf xG (1-2). Dog langt fra sikkert det ville være tilfældet hvis Lens var 11 mod 11.
Den hurtige venstreback Mendes har karantæne efter sin udvisning mod Lens; 25 minutter efter at være blevet skiftet ind. Så det ligner en ny start til erfarne Digné, hentet i Aston Villa.
Bøyes bud: Begge hold scorer til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.









