18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

SpilXperten interview: Lee Sharpe om Christian Eriksen

Et skifte til Manchester United for Christian Eriksen virker uundgåeligt efter flere kilder melder, at den 30-årige fynbo og ‘De Røde Djævle’ skulle have indgået en tre-årig lang aftale. SpilXperten tog i den forbindelse fat i den tidligere Manchester United kant-spiller, Lee Sharpe. Englænderen har tre engelske mesterskaber og en række pokalturneringer på CV’et fra sin tid i Manchester.

Vi spurgte Lee Sharpe, hvordan han mener, at Christian Eriksen og Manchester United passer sammen.

Christian Eriksen skulle have accepteret et skifte til Manchester United. Tror du, at han bliver en god forstærkning af den klub og det hold?

“Jeg synes, at han er en god tilføjelse. Jeg tror, at han kommer til at tilføre masser af kreativitet, et par mål, en masse erfaring, og han vil være en god tilføjelse til truppen.” 

Foto: Bildbyrån

Hvordan kan både Christian Eriksen og Man Utd få det bedste ud af hinanden?

“I min optik er Christian Eriksen den slags spiller, som man skal give en lille smule frihed til. Han er en meget dygtigt og utroligt begavet spiller.” 

“Jeg tror, at for United kommer det til at handle om, at få bolden i hans fødder på de rigtige steder på banen. De skal sørge for, at han får den i de rigtige områder på banen og højt nok oppe til, at han kan få indflydelse i kampene.” 

“Han bringer en hel del kreativitet med sig, og jeg er sikker på, at han vil skabe chancer for Manchester United. Han kommer også selv til at score en del mål.” 

“Det handler bare om at give ham bolden de rigtige steder på banen.”

“Jeg synes, at Manchester United har en stærk midtbane, og at Christian Eriksen virkelig er ‘the cherry on top’. Han kan skabe magien for dem. Så længe han får bolden i den rigtige områder.”

“Det er klart, at Manchester United havde en skuffende sæson sidste år, og mange af spillerne vil gerne rette op på det hurtigt i den nye sæson. Men jeg synes ikke, at Manchester United er en million kilometer væk og jeg synes, at de stadig har nogle gode spillere.” 

“De har (Scott) McTominay og Fred, og de vil også hente et par andre.”

Skriv første kommentar

Skriv et svar