Det endte med avancement for Real Betis i weekendens skandalekamp mod lokalrivalerne fra Sevilla i Copa del Rey, og allerede tirsdag går det løs igen, når de tager imod Alaves i La Liga. Er værterne klar til endnu en sejr? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Real Betis – Alaves. Der er kampstart tirsdag d. 18. januar 2022 kl. 20:00. Se kampen på TV2 Play.
GÅ TIL
Real Betis – Alaves: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: Estadio Benito Villamarin, Sevilla
Vejret: 11°, svag vind
Optakt til Real Betis – Alaves: Skader, karantæner og startopstillinger
Der var dramatik for alle pengene, da Real Betis tog imod lokalrivalerne fra Sevilla lørdag aften i Copa del Rey. Fem minutter før halvleg ved stillingen 1-1, blev gæsternes Jordan ramt af en genstand fra tilskuerrækkerne, og kampens dommer så sig nødsaget til at blæse opgøret af. Derfor måtte de to rivaler også i aktion søndag eftermiddag for at finde en vinder, og her trak Betis det længste strå med Canales’ scoring et kvarter før tid. En hektisk weekend for hjemmeholdet, som dog endte på bedst mulige vis!
I La Liga ligger Real Betis længere fremme end vi er vant til at se dem, de har nemlig sneget sig helt op på tabellens 3.plads. Der er et godt stykke op til Real Madrid og Sevilla på de to øverste positioner, men som det ser ud nu, så er en top-4 placering helt sikkert realistisk. Det nye år er dog ikke startet ud på bedste vis for værterne, som kun har snuppet 1 point i årets to første ligakampe mod henholdsvis Celta Vigo og Rayo Vallecano. Hvis benene ikke er for trætte ovenpå weekendens kamp mod Sevilla, bør der dog være gode muligheder for 3 point her mod bundholdet fra Alaves.
Gæsterne indtager pt. pladsen lige under nedrykningsstregen i La Liga, hvorfra der er 1 point op til Getafe på den rigtige side af stregen. Alaves er startet 2022 ud med to hjemmekampe i ligaen, hvor det er blevet til uafgjort mod både Athletic Club og Real Sociedad, bestemt godkendte point taget den ellers svingende form i betragtning, men det bliver simpelthen ikke til nok sejre for gæsterne, som er uden sejr i otte ligakampe i streg. Især udeformen ser sløj ud for Alaves med blot 5 point for ni kampe.
Real Betis:
- Álex Moreno (Back, Fast/Reserve) – Karantæne
- Martin Montoya (Back, Reserve) – Skadet
- Willian Jose (Angreb, Reserve) – Skadet
Alaves:
- Florian Lejeune (Forsvar, Fast) – Karantæne
- Víctor Laguardia (Forsvar, Fast) – Skadet
- Ximo Navarro (Back, Fast/Reserve) – Skadet
- Pere Pons (Midtbane, Fast) – Skadet
Real Betis forventet startopstilling: Silva; Sabaly, Gonzalez, Pezzella, Ruiz; Rodriguez, Carvalho; Canales, Fekir, Juanmi; Iglesias
Alaves forventet startopstilling: Pacheco; Aguirregabiria, Miazga, Rodriguez, Duarte; Jason, Moya, Garcia, Rioja; Joselu, De la Fuente
Odds på Real Betis – Alaves
Bookmakerne har hjemmeholdet som favoritter.
Odds-forslag: Betis er ramt på energien
Der er vigtige point på spil for både Real Betis og Alaves tirsdag aften, de to klubber huserer i hver deres ende af La Liga-tabellen, hvor hjemmeholdet kæmper for at holde sig i top-4, og hvor gæsterne knokler med at komme op over nedrykningsstregen.
Umiddelbart lugter det af en hjemmesejr her, men det taler dog til Alaves’ fordel, at de har haft ni dages restitution i forhold til Real Betis’ to dage. Med så intens en kamp som hjemmeholdet var ude i i weekenden, og den minimale tid som de har haft til at komme sig oven på strabadserne, så kan der komme til at mangle lidt energi her. De bør dog ikke være nervøse over at stå overfor Alaves’ offensiv, som hører til ligaens mindst målfarlige. Gæsterne har kun scoret 16 gange i 20 kampe, og Real Betis plejer at strikke et udmærket defensivt udtryk sammen.
Alaves har stået udmærket i 2022’s første to kampe mod Athletic Club og Real Sociedad, som begge har kastet et enkelt point af sig. Denne gang skal de op imod et stærkt hjemmehold, som dog må forventes at være møre efter to dages fodbold mod Sevilla i weekenden. Som tilfældet var det i sæsonens første indbyrdes opgør mellem Real Betis og Alaves, så tror jeg, at Alaves lykkes med at gøre dette til et målfattigt opgør.
Real Betis – Alaves: Statistik, topscorer og H2H
- Real Betis indtager 3.pladsen i La Liga med 34 point. Statistikken er på 10-4-6 og målscoren 33:24.
- Alaves finder vi helt nede på 18.pladsen med 17 point. Statistikken er på 4-5-11 og målscoren 16:30.
- Juanmi har været helt varm i denne sæson med elleve ligascoringer. Kun Vinicius og Benzema har scoret flere mål i La Liga indtil videre i denne sæson.
- Alaves’ Joselu er også overraskende langt fremme på ligaens topscorerliste, hvor han står noteret for ti kasser.
- Sæsonens første indbyrdes opgør endte 1-0 til Real Betis på en sen scoring af Borja Iglesias.
Expected Goals: Real Betis vs. Alaves – de seneste tre kampe:
Real Betis | Resultat | xG | Alaves | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Rayo Vallecano – Real Betis | (1-1) | 2,69 – 1,8 | Alavés – Athletic Bilbao | (0-0) | 0,53 – 0,47 |
Real Valladolid – Real Betis | (0-3) | 0,53 – 2,81 | Alavés – Real Sociedad | (1-1) | 1,87 – 0,99 |
Real Betis – Celta Vigo | (0-2) | 1,15 – 2,47 | Villarreal – Alavés | (5-2) | 2,62 – 0,62 |
Real Betis – Alaves spilles tirsdag den 18. januar 2022 klokken 20:00.
Real Betis – Alaves spilles på Estadio Benito Villamarin i Sevilla