18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Nicolai Lisberg: Tips til 19. runde i La Liga d. 27. – 30. januar 2023

Martin Braithwaite er i storform for Espanyol, der indleder runden mod Almería. Rundens kamp står Real Madrid og Real Sociedad dog for, mens der er katalansk derby, når Barcelona med en velspillende de AC gæster Girona. Nicolai Lisberg ser nærmere på alle kampe i runde 19.

Rundeoptakt Featured Imagelaligahel: Billedet viser konkurrencedygtige sportsmænd, der spiller bold.
Foto: Bildbyrån

Almería – Espanyol X (1-1)

[Fredag d. 27. januar kl. 21:00]

Det er to tabelnaboer, der indleder runden fredag, når Almería på 14. pladsen tager i mod Espanyol på 13. pladsen. Begge kommer med succesoplevelser fra sidste runde, hvor Espanyol vandt hjemme mod Real Betis, mens Almería fik 2-2 ude mod Valencia.

Det er dog ikke kun den ene plads forskel i tabellen, der gør, at jeg her tillader mig at konkludere, at Espanyol ser væsentlig stærkest ud. Det var decideret forbløffende, hvordan Almería kunne få point mod Valencia, mens Espanyol omvendt byggede videre på en fin stime, der nu har givet otte point i de sidste fire kampe.

Målscorer mod Betis var i øvrigt Martin Braithwaite, der har lagt fra land i 2023 på imponerende vis, og som ser ud til at nyde godt af, at han er blevet rykket lidt mere ind centralt ved siden af Joselu. Jeg har flere gange i disse optakter argumenteret for, at Almería er gode hjemme, men jeg kan alligevel ikke forstå, hvorfor bookmakerne holder dem som favorit, i et meget åbent opgør.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*

Cádiz – Real Mallorca 2 (0-1)

[Lørdag d. 28. januar kl. 14:00]

Mens Cádiz ser ud til at kæmpe sæsonen igennem med at undgå nedrykning, så er vi snart derhenne, hvor vi godt kan afskrive Mallorca som en del af bundkampen. For de bliver ved med at tage snævre sejre. Senest med 1-0 mod Celta Vigo hjemme. 

Defensivt har de lukket lige så mange mål ind som Real Madrid og Atlético Madrid, og det siger noget om den organisation, der er på Aguirres mandskab.

Cádiz er lidt mere gæstfrie, hvad angår indkasserede mål, men det ligner ikke et opgør med alverdens scoringer, og så ligner det måske også en Mallorca-sejr. For mens gæsterne har fuld trup til rådighed, har Cádiz seks spillere skadet, ligesom både Iván Alejo og Sobrino er ude med karantæne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,91 – SPIL HER >>*

Girona – FC Barcelona 2 (0-1)

[Lørdag d. 28. januar kl. 16:15]

Girona har fortsat ikke holdt nullet i denne La Liga sæson, men de kunne næppe komme meget tættere end i sidste weekend, da Dani Parejo scorede i det 100. minut for Villarreal og sikrede dem en 1-0-sejr.

At tro at de nu kan holde Barcelona fra fadet, virker derfor heller ikke videre realistisk. Eller hvad? For både Ferran Torres og Robert Lewandowski afsoner fortsat karantæne, og det var ikke fordi, de var super farlige i 1-0 sejren mod Getafe senest. Derudover har hvilen for Barcelona også været væsentligt mindre, da de onsdag aften var i aktion mod Real Sociedad i pokalen. En kamp de vandt 1-0, men hvor de var i problemer, selvom de var en mand i overtal i hele anden halvleg.

Girona er klart bedst foran egne fans, og et form for derby mod Barcelona er sæsonens største kamp, så de kommer til at jagte chancen. Det skal dog ske uden Santiago Bueno, der er ude med karantæne, og i sidste ende rækker det nok ikke til alverden. Barcelona tager en sejr, men forvent ikke en målfest.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Sevilla – Elche 1 (2-0)

[Lørdag d. 28. januar kl. 18:30]

Kan man ikke blive andet, kan man altid blive til grin. Og det er stakkels Elche altså ved at blive. De har godt nok hentet to point i de to seneste kampe, men de har fortsat ikke vundet i denne sæson, og totalen lyder på seks point, her hvor vi er næsten midtvejs i sæsonen. De har dermed kurs mod at blive det dårligste hold i ligaen nogensinde og tage rekorden fra Sporting Gijon, der i 1997/98 kun samlede 13 point sammen i 38 kampe.

Og det bliver trods en form for stime nok ikke mod Sevilla, at de kommer tættere på de 13 point. For selvom jeg er påpasselig med at kalde Sevilla decideret forandret, så har udtrykket være bedre de seneste par kampe. Monchi og Sampaoli dyster om at bevæge sig mest på sidelinjen, og selvom spillet ikke altid er kønt, så er der noget intensitet om ikke andet. Det gav senest lige nøjagtig en sejr mod Cádiz, mens de røg ud efter forlænget spilletid mod Osasuna i pokalen onsdag aften.

Elches defensiv er en af årsagerne til de sløje resultater, så jeg ser ikke, de på samme måde kan holde Sevilla fra fadet, som Cádiz kunne.

Hjemmeholdet har Lamela i karantæne, mens det hos gæsterne er Carmona, der har samlet for mange gule kort. Sejr til Sevilla og yderligere elendighed Elches vej.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,52 – SPIL HER >>*

Getafe – Real Betis 2 (0-2)

[Lørdag d. 28. januar kl. 21:00]

Da Getafe indledte anden halvdel af sæsonen med en sejr mod Mallorca, virkede de som et hold, der måske kunne kigge op snarere end ned. Tre kampe senere og nul point skal de i allerhøjeste grad til igen at kigge ned. Et 1-0-nederlag ude mod Barcelona i sidste runde var hæderligt, men de havde store problemer især i første halvleg og med at spille sig ud af Barcelonas pres.

Real Betis er ikke meget bedre kørende og tabe senest mod Espanyol. De har dermed lige langt op til Atlético på fjerdepladsen som ned til Mallorca på tiendepladsen. En af årsagen til nedturen for Real Betis er, at efterårets store helt, pandaen Borja Iglesias, endnu ikke er kommet på tavlen efter VM-pausen. Får Betis gang i ham, så vinder de også her.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Real Valladolid – Valencia 2 (1-2)

[Søndag d. 29. januar kl. 14:00]

Ivan Fresnada har været en af få lyspunkter hos Valladolid, men den talentfulde back er snart fortid i klubben. Spørgsmålet er bare, om det sker allerede nu i januar, eller det først sker til sommer. Han kan indbringe nogle penge, og dem gør de klogt i at geninvestere hurtigst muligt, for de er på sikker kurs mod afgrunden. 3-0 tabte de mod Atlético Madrid, og det var det femte nederlag i træk.

Pilen peger også den gale vej for Valencia med tre kampe i træk uden sejr, men de spiller faktisk godt og burde have væsentligt flere point, end de hidtil har opnået. Jeg har gæsterne som favorit, men det der taler mod et spil på los che er, at de torsdag aften skal i aktion i pokalen, hvor de møder Athletic, så hold for en god ordens skyld øje med, hvordan de slipper ud af det opgør.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,33 – SPIL HER >>*

Osasuna – Atlético Madrid X (1-1)

[Søndag d. 29. januar kl. 16:15]

Hele 3-0 vandt Atlético Madrid mod Real Valladolid i en sjælden overbevisende indsats fra Simeones mandskab. Så kan de nu følge op på den præstation mod Osasuna? Begge hold har været i aktion i pokalen, men hvor Atlético først spiller torsdag aften mod Real Madrid, efter disse linjer er skrevet, så var Osasuna i aktion mod Sevilla onsdag, og det blev til succes, da de spillede sig i semifinalen efter forlænget spilletid.

Hjemmeholdet kan faktisk komme a point med netop Atlético, skulle de vinde søndagens kamp, og det er da ikke utænkeligt, selvom Ávila er i karantæne. Jeg synes i hvert fald, de har fine muligheder for at hente point mod Atlético, der har alle mand på nær Llorente klar til kampen. Også selvom 120 minutter onsdag muligvis sidder lidt i benene.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Athletic 2 (0-2)

[Søndag d. 29. januar kl. 18:30]

2023 har ikke været nogen succes for Athletic. I ligaen har de fortsat til gode at vinde, og potentielle drømme om Champions League ligner nu mere en kamp for Conference League pladsen.

Torsdag skal de i aktion ude mod Valencia i kvartfinalen i Copa del Rey, så hold øje med det opgør for at se, om der er andre end Iñigo Martinez, der skulle være på skadeslisten til kampen mod Celta.

Hjemmeholdet sprudler sandt for dyden heller ikke for tiden, og det kræver ganske givet igen, at Aspas hiver dem væk fra nedrykning dynget. Yeray er igen med for gæsterne efter overstået karantæne, og han har været vigtig for defensiven for Valverdes tropper.

Det er jo et opgør, der skriger på uafgjort, men jeg synes alligevel, at et velorganiseret Athletic-hold har noget i posen, der kan give dem tre tiltrængte point.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,61 – SPIL HER >>*

Real Madrid – Real Sociedad 1 (2-0)

[Søndag d. 29. januar kl. 21:00]

Rundens kamp finder sted på Bernabéu søndag aften, når formstærke Real Sociedad kommer på besøg. Ja formstærk er måske en underdrivelse, for inden pokalkampen mod Barcelona, som de tabte med 1-0, var de oppe på ni sejre i træk.

Nu gælder det så Real Madrid, der først skal i pokalaktion torsdag, når de møder Atlético i et naboopgør.

Real Madrid der har haft det anderledes svært, og de var heldige med at vinde mod et andet baskerhold, Athletic, i seneste runde. Kritikken går på, at kernen centralt er blevet for gammel, men Ancelotti ser indtil videre ud til at holde fast i garden med Modric og Kroos på midten, hvor Camavinga har været et tiltrængt lyspunkt. 

Real Sociedad har tidligere leveret store kampe på Bernabéu, men det der taler mod baskernes chance for en sejr her er, at Merino er ude, ligesom David Silva er tvivlsom. Zubimendi og Braiz Mendez kan stadig volde hovedstadsholdet problemer, men ikke nok til, at jeg ser dem få point. 50 minutter i undertal mod Barcelona onsdag har ganske givet også trukket tænder ud.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>*

Villarreal – Rayo Vallecano X (1-1)

[Mandag d. 30. januar kl. 21:00]

Champions League er i højeste grad inden for rækkevidde, efter Parejo på en scoring i ti minutters overtid gav Villarreal en sejr mod Cádiz, efter Gerard Moreno tidligere havde brændt straffe i den kamp. 

Der sker i øvrigt lidt i Villarreal i disse dage, hvor Danjuma nu er fortid efter skiftet til Tottenham, mens Nicolas Jackson er på vej til Bournemouth. Ingen af de to var dog tiltænkt en større rolle her, så det bør ikke får indflydelse. 

Rayo tabte senest hjemme med 2-0 mod Real Sociedad, og de har til dette opgør deres største profil Izi Palazón tvivlsom.

Villarreal har også en lang skadesliste, foruden Albiol og Coquelin der er på vippen. Villarreal er favorit, men Rayo er gode på udebane og kan godt lukke ned for hjemmeholdet. De er i hvert fald undervurderet gevaldigt af bookmakerne til denne kamp, hvorfor jeg prøver et X.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Tips fra La Liga

Skriv første kommentar

Skriv et svar