18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Nicolai Lisberg: Sæsonoptakt til La Liga 2025-2026

Det ligner en tæt trekamp mellem Barcelona, Real Madrid og Atlético Madrid i den spanske La Liga. Vores spanskboende ekspert Nicolai Lisberg kommer her med sit bud på samtlige slutplaceringer i den bedste spanske række for 2025/26-sæsonen.

Barcelonas magiske fronttrio smadrede alt og alle i sidste sæson, men kan Yamal, Lewandowski og Rahinha gøre det igen? Foto: SOPA Images Limited/Alamy Live News

Barcelonas magiske fronttrio smadrede alt og alle i sidste sæson, men kan Yamal, Lewandowski og Raphinha gøre det igen? Foto: SOPA Images Limited/Alamy Live News

Sportbonus: 100% op til 1.000 kr.
18+. Kun nye spillere, kun én gang pr. husstand. Min. indbetaling: 100 kr. Maks. bonus: 1.000 kr. Omsætningskrav: 5x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage, fx. (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. Min. odds: 1,50. Bonuskode: MAXSPORT. Alle regler & vilkår gælder. Spil ansvarligt. StopSpillet.dk. Udeluk dig via ROFUS. Alle regler og vilkår

FC Barcelona

Hansi Flick viste sig at være lige det, hvad Barcelona havde brug for. Med en offensiv, hvor særligt Raphinha og Yamal foldede sig ud, mens defensiven stod for en knivskarp offsidefælde, var vejen banet for et relativt suverænt mesterskab, trods en nedtur omkring jul.

De har forstærket truppen med Joan Garcia, der ligner en klar gevinst i forhold til Szczesny og Iñaki, der stod i sidste sæson i fraværet af ter Stegen, ligesom Rashford giver flere muligheder på flere af de offensive positioner, men alligevel sender jeg dem en placering ned i tabellen.

Offensivt skal de nok igen nærme sig de 100 mål, men vi har flere gange under Flick set, at defensiven med tiden får det svært, og så vi ikke allerede antydninger af, at de i sidste sæson var særdeles sårbare ved flere lejligheder? Læg dertil, at Lewandowski ikke bliver yngre, og selvom Ferran var en stor succes som indhopper fra bænken, er det en position, hvor de sagtens kan komme til at mangle lidt bredde.

Læg dertil, at Inigo Martinez ser ud på at være vej til Saudi Arabien for at frigøre penge i budgettet, og så ser de altså lidt sårbare ud rent defensivt, selvom det naturligvis er positivt, hvis man hedder Andres Christensen.

Ind: Joan Garcia (Espanyol), Marcus Rashford (Man Utd, leje), Roony Bardghji (FCK)

Ud: Pau Víctor (Braga), Álex Valle (Como), Pablo Torre (Mallorca), Clement Lenglet (Atlético Madrid), Ansu Fati (Monaco, leje)

Bud på placering: 2

Lisbergs bud: Lamine Yamal laver flest asssist i ligaen til odds 2,60 – SPIL HER >>*

Real Madrid

Xabi Alonso skal forsøge at implementere en decideret stil, der er mere tydelig, end det Ancelotti på noget tidspunkt formåede. At der er meget arbejde forude så vi under Klub-VM, da de tabte semifinalen mod PSG med hele 4-0.

Jeg er dog optimistisk på Real Madrids vegne. Mbappé er faldet på plads, Gonzalo Garcia ligner en mand, der kan tilbyde et alternativ fra bænken, og med Huijsen får de også tiltrængt forstærkning defensivt, ligesom tilbagekomsten af Carvajal og Militao heller ikke skal undervurderes.

Med tanke på, hvad Alonso lykkedes med i forhold til identitet i Leverkusen, har jeg god fidus til, at Real Madrid kan finde den balance, der så tydeligt manglede i sidste sæson, så selvom de på papiret fortsat mangler en sekser, der kan give stabilitet og struktur, så vælger jeg at tro, at de på de øvrige positioner har så meget kvalitet, at de kan kompensere for det.

Ind: Dean Huijsen (Bournemouth), Álvaro Carreras (Benfica), Franco Mastantuono (River), Trent Alexander-Arnold (Liverpool)

Ud: Álvaro Rodríguez (Elche), Luka Modric (Milan), Jesus Vallejo (Albacete), Lucas Vazquez (Klubløs), Mario Martin (Getafe)

Bud på placering: 1

Lisbergs bud: Real Madrid vinder La Liga til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Lisbergs bud: Kylian Mbappé bliver topscorer til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid

Man kan ikke vinde et mesterskab alene på at købe godt ind, men man kan komme et langt stykke af vejen, og af topklubberne er det svært at argumentere imod, at der er nogle, der har handlet bedre ind end Atléti. Baena og Cardoso ligner deciderede fuldtræffere, ligesom Hancko giver tiltrængt bredde på midterstopper-positionen.

Afgangen af De Paul kan være svær at forstå, da han var blandt Atléticos vigtigste i sidste sæson og ofte Simeones forlængede arm, men det er stadig et Atlético-hold, der fremstår markant styrket i forhold til sidste sæson, hvor vi ikke skal glemme, at de omkring jul var tophold efter en voldsom stime af sejre.

Alvarez og Sørloth skal gøre det for Simoens mandskab, for Griezmann virkede som om, han dalede lidt i niveau i løbet af foråret.

Målt på bredde er det La Ligas bedste hold, og Baena bliver en kæmpe signing, men kan de alligevel klemme sig forbi de to store?

Noter i øvrigt, at Raspadori meldes kraftigt på vej til den spanske hovedstad.

Ind: Álex Baena (Villarreal), David Hancko (Feyenoord), Johnny Cardoso (Real Betis), Thiago Almada (Botafogo), Matteo Ruggeri (Atalanta), Marc Pubill (Almería), Juan Musso (Atalanta), Clement Lenglet (Barcelona)

Ud: Samuel Lino (Flamengo), Arthur Vermeeren (RB Leipzig), Rodrigo Riquelme (Real Betis), Santiago Mouriño (Villarreal), Angel Correra (Tigres), Reinildo Mandava (Sunderland), Saúl (Flamengo), Rodrigo De Paul (Inter Miami), Thomas Lemar (Girona), Axel Witsel (Klubløs), Cesar Azpilicueta (Klubløs)

Bud på placering: 3

Lisbergs bud: Atlético slutter bedst i en liga uden Real Madrid og Barcelona til odds 1,34 – SPIL HER >>*

Athletic 

Det handler ikke altid om, hvem man køber og sælger. For sommerens absolut vigtigste transfer set med Athletic-øjne er og bliver, at Nico Williams ikke skiftede til Barcelona, og i stedet skrev under på en ny, lang kontrakt.

Uden ham var jeg klar til at sende dem ud af top 4, men med den yngste Williams-bror ombord holder jeg dem akkurat lige inde blandt de garanterede Champions League pladser.

De bliver udfordret af, at de netop skal spille Champions League i denne sæson, men de nåede altså frem til semifinalen i Europa League i sidste sæson, så dobbeltbelastningen bør ikke blive det helt store problem. Derudover er købet af Areso godt set, og da konkurrenterne alle fremstår en smule svækket, holder jeg baskerne på en fjerdeplads.

Ind: Jesus Areso (Osasuna), Robert Navarro (Mallorca)

Ud: Álvaro Djaló (Al-Gharafa, leje), Julen Agirrezabala (Valencia, leje)

Bud på placering: 4

Lisbergs bud: Athletic slutter i top 4 til odds 2,65 – SPIL HER >>*

Villarreal

De har prøvet det før, sådan at måtte afgive deres bedste spiller til Atlético (Rodri, Godin, Forlan), og det er også tilfældet i år, hvor Baena har taget turen fra keramikbyen til den spanske hovedstad.

Med Moleiro, der viste sig flot frem ved sommerens U21-slutrunde, får de en dygtig og talentfuld afløser, men han er (endnu) ikke blandt La Ligas bedste offensive spillere, så det er et kæmpetab. 

Et Marcelino-hold mangler aldrig struktur, og tilgangen af Partey kan blive en stor gevinst, men de bliver udfordret med et hårdt kampprogram, og jeg har svært ved at se, at de rent offensivt skal klemme sig ind i top 4.

Ind: Alberto Moleiro (Las Palmas), Santiago Mouriño (Atlético Madrid), Tajon Buchanan (Inter), Rafa Marin (Napoli, leje), Thomas Partey (Villarreal)

Ud: (Álex Baena (Atlético Madrid), Thierrno Barry (Everton), Andrés Ferrari (Sint-Truiden, Jorge Pascual (Granada), Kiko Fermenía (Getafe) Ramon Torrats (Espanyol, leje), Eric Bailly klubløs), Raul Albiol (Klubløs)

Bud på placering: 5

Real Betis

Da Isco kom tilbage, Antony kom til på leje og Cucho kom ind i vinters begyndte det at klikke for Betis, der i foråret bød Barcelona op til dans som La Ligas mest seværdige mandskab. Antony er nu væk, og stortalentet Jesus Rodriguez har man sendt til Como, ligesom Johnny Cardoso er taget til Atlético Madrid.

Riquelme kan sagtens blive et hit i Betis – det gik jo fint sidste Pellegrini have en Riquelme i sin stald – men det er svært at konkludere andet, end at de umiddelbart står svagere end i sidste sæson. Og hvis først Isco bliver skadet, hvor meget har Betis så reelt at skyde med? En placering blandt de syv bedste virker som endnu en logisk udgang på en sæson for los verdiblancos.

Ind: Nelson Deossa (Monterrey), Natan (Napoli), Rodrigo Riquelme (Atlético Madrid), Gonzalo Petit (Nacional), Valentin Gomez (Vélez), Pau Lopez (Toluca), Junior Firpo (Leeds)

Ud: Johnny Cardoso (Atlético Madrid), Jesús Rodriguez (Como), Rui Silva (Sporting), Alex Collado (Al-Shamal), Youssouf Sabaly (Al-Duhail), Juanmi (Getafe), William Carvalho (Pachuca), Antony (Man Utd, endt leje)

Bud på placering: 7

Celta Vigo

Galicerne er for alvor blevet et hold, det er værd at se igen. Der er knap så mange danskere, som sidste de var succesfulde, og mon ikke de er lidt trætte af, at deres profiler nok engang tager til Wolverhampton, men det ændrer ikke på, at jeg har Celta Vigo som det hold, der hvis alt spiller godt kan blande sig i kampen om de rigtig sjove pladser.

Bryan Zaragoza var en stor profil i Osasuna, og han ligner et ideelt match i Celtas offensiv, ligesom det også er godt set at hente Ferran Jutgla tilbage til La Liga efter et ophold i belgisk fodbold.

Deres store styrke kan også blive deres svaghed, for den meget offensive stil, hvor man gerne satser helt hjertet i slutfasen, kan ende med at koste nogle af de point der skal til, hvis de ligefrem skal op at blande sig i kampen om Champions League pladserne.

Ind: Ilaix Moriba (Leipzig), Ferran Jutgla (Club Brügge), Bryan Zaragoza (Bayern, leje), Ionut Radu (Venezia)

Ud: Fer Lopez (Wolves) Miguel Rodriguez (Utrecht), Alfon Gonzalez (Sevilla), Unai Nuñez (Verona), Carles Perez (Aris Saloniki), Javier Manquilo (klubløs)

Bud på placering: 6

Rayo Vallecano

Da Iraola skiftede væk var det let at konkludere – og det gjorde jeg også – at Rayo ville få det svært, men Iñigo Pérez har nærmest overgået sin forgænger og kvalificeret Rayo til europæisk fodbold.

Nu vil det så være oplagt at konkludere, at de potentielt mange ekstra kampe kan koste i den hjemlige liga, men det virker til, at der er opbygget en enhed på dette hold, og kigger vi kun på transfer fronten, ser de også styrket ud i forhold til sidste sæson.

Vallecas er en stærk hjemmebane, og de har en ekstrem klar stil, der også giver dem point mod de store, så jeg er egentlig fortrøstningsfuld på lynenes vegne i forhold til at få en sæson, hvor de slutter cirka midt i tabellen.

Ind: Augusto Batalla (River), Luiz Felipe (Marseille), Gerard Gumbau (Granada, leje)

Ud: Sergio Guardiola (Córdoba), Joni Montiel (Qarabag), Raul de Tomas (Al-Wakrah), Aridane Hernández (Klubløs)

Bud på placering: 11

Osasuna

Der var bekymring herfra, da Arrasate skulle væk, og nu har Osasuna igen skiftet træner, for Vicente Moreno fik kun et enkelt år. Lisci har leveret flotte resultater med Mirandés, som han var tæt på at føre til oprykning, så det er en spændende ansættelse, men det ændrer ikke ved, at de på transferfronten har tabt lidt momentum. Bryan Zaragoza var sammen Budimir bedste mand sidste sæson, og han er nu i Vigo, mens Areso er taget til Athletic.

Netop Budimir bliver sammen med en normalt gode defensiv nøglen til en succesfuld sæson, men kan det virkelig række til meget mere end en placering i midten af tabellen?

Ind: Víctor Muñoz (Real Madrid), Valentin Rosier (Leganés)

Ud: Jesús Areso (Athletic), Unai Garcia (Panetolikos), Pablo Ibañez (Alavés), Rubén Peña (Leganés), Bryan Zaragoza (Bayern, endt leje)

Bud på placering: 10

Mallorca

Overgangen fra Aguirre til Arrasate fungerede mere end gnidningsfrit, og Mallorca kunne endda tillade sig at være lidt skuffede over, at de ikke kom i Europa. Det er en klub, der er ved at bygge på, lidt efter lidt, og både Pablo Torre og Lucas Bergstrøm kan blive spændende tilføjelser til en trup, hvor der efterhånden er en del bredde. 

Jeg kan godt se dem erstatte Copete, der er taget til Valencia internt i truppen, men hvem skal score målene for Mallorca? Muriqui rammer vel små to håndfulde, men der er behov for, at andre byder ind, og de få mål er en af årsagerne til, at det som regel ikke bliver til mere for øboerne. Jeg tror ikke, at de kommer i nedrykningsfare, dertil er deres defensiv for god, men det bliver heller ikke Europa.

Ind: Pablo Torre (Barcelona), Lucas Bergstrøm (Chelsea)

Ud: José Copete (Valencia), Siebe Van der Heyden (Gent), Robert Navarro (Athletic)

Bud på placering: 9

Sportbonus: 100% op til 1.000 kr.
18+. Kun nye spillere, kun én gang pr. husstand. Min. indbetaling: 100 kr. Maks. bonus: 1.000 kr. Omsætningskrav: 5x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage, fx. (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. Min. odds: 1,50. Bonuskode: MAXSPORT. Alle regler & vilkår gælder. Spil ansvarligt. StopSpillet.dk. Udeluk dig via ROFUS. Alle regler og vilkår

Real Sociedad

Et godt bud på sidste sæsons store skuffelse. Fra Champions League fodbold til en ligegyldig placering midt i tabellen. Det var som om, at Real Sociedad aldrig kom i gang, og Oskarsson blev ikke løsningen på de evidente målscoringsproblemer, de efterhånden har haft i flere sæsoner.

Nu er Zubimendi så væk, og det samme er Imanol, der om nogen har tegnet dette mandskab, og selvom det flugter fint med filosofien at gøre Sergio Francisco til ny cheftræner, så kan man godt tillade sig at være skeptisk. 

Guedes kan blive spændende, hvis han rammer niveauet, fra da han første gang var i Valencia, men det er et relativt stort hvis.

De har en masse unge talenter, der står på spring, og måske jeg undervurderer dem en smule, men jeg kunne godt se, at Real Sociedad igen kunne komme til at havne midt i tabellen.

Ind: Gonçalo Guedes (Wolves), Duje Caleta-Car (lyon, leje)

Ud: Martin Zubimendi (Arsenal), Jon Ander Olasagasti (Levante), Jon Magunazelaia (Eibar)

Bud på placering: 8

Valencia

Længe lignede de en oplagt nedrykker, så fik de under Corberán sammensat nogle imponerende præstationer, der bragte dem op i nærheden af europæisk fodbold, og så fes det hele lidt ud i de sidste par runder, da de endte sæsonen som nummer 12. Så hvad skal vi forvente af Valencia i denne sæson?

Jeg hælder mest af alt til en ny svær sæson. Marmadashvili er væk, og det samme er Mosquera, og dermed er rygraden i defensiven forsvundet.

Længere fremme har de stadig deres unge talenter som Javi Guerra og Diego Lopez, men de havde svært ved at løfte deres spil, da det ikke fungerede for holdet. Jeg savner nogle ledertyper på dette hold, og det har de så et par uger til at få rodet bod på.

Ind: José Copete (Mallorca), Julen Agirrezabala (Athletic), Dani Raba (Leganés), Baptista Santamaria (Stade Rennes)

Ud: Christian Mosquera (Arsenal), Yarek Gasiorowski (PSV), German Valera (Elche) Giorgi Mamardashvili (Liverpool), Umar Sadiq (Real Sociedad, endt leje)

Bud på placering: 14

Getafe

Et på papiret stærkt transfervindue fra Getafes side. Aleña havde ingen fremtid og blev aldrig en Bordalas-spiller, men det er stærkt, at de har kunne lokke særligt Abqar fra en direkte konkurrent, da jeg havde troet, at der ville være bud fra større klubber.

I en La Liga-sæson hvor der er mange ubekendte med nye trænere, store transfers med mere, så er det rart, at vi næsten kan stille uret efter Getafes forgodtbefindende. Vi ved præcis, hvad vi får. Det bliver intenst, masser af nærkampe, voldsomt mange gule kort og få mål i begge ender.

Jeg forventer, at de kan krvle et par placeringer op i tabellen.

Ind: Juanmi (Real Betis), Davinchi (Huelva), Kiko Femenía (Villarreal), Abdel Abqar (Alavés), Javi Muñoz (Las Palmas), Alex Sancris (Burgos), Yvan Neyou (Leganés)

Ud: Carles Alena (Alavés), Yellu Santiago (Verona), Juan Berrocal (Atlanta), Allan Nyom (Klubløs), Juan Bernat (Klubløs)

Bud på placering: 13

Espanyol

Catalanerne skal finde trøst i, at oprykkerfeltet ikke synes videre imponerende, for de render selv rundt med en af de dårligste trupper i ligaen, og det er bestemt ikke blevet bedre af, at Joan Garcia er taget til naboerne fra Barcelona. Den spanske keeper var nærmest ene mand årsag til, at de lige akkurat fik skrabet nok point sammen i sidste sæson til at undgå nedrykning.

De har tidligere været dygtige til at finde angribere, Joselu, Raul De Tomas, Braithwaite, og man skal aldrig afskrive en erfaren spansk angriber, men er Kike Garcias bedste år alligevel ikke ved at være bag ham?

Hvis der ikke sker mere i de kommende uger i forhold til spillerindkøb, kunne det meget vel ende med en nedrykning.

Ind: Roberto Fernandez (Braga), Tyrhys Dolan (Blackburn) José Salinas (Elche), Miguel Rubio (Granada), Marko Dimitrovic (Leganés), Kike Garcia (Alavés), Ramon Terrats (Villarreal, leje)

Ud: Joan Garcia (Barcelona), Álvaro Terejo (Aris Saloniki), José Gragera (Deportivo), Brian Oliván (Klubløs), Álvaro Aguado (Klubløs)

Bud på placering: 18

Lisbergs bud: Espanyol rykker ned til odds 3,00 – SPIL HER >>*

Deportivo Alavés

Spillet var til mere, end resultaterne antydede særligt i foråret, men Alavés lykkedes alligevel med at redde skindet helt til sidst.

Eduardo Coudet er en dygtig træner, men ligesom da han var i Celta, så er det ikke altid, at flot spil kaster alverdens point af sig, og med afgange af Abqar og Mouriño skal man nu til at spille en helt ny bagkæde sammen, så der er grund til at være bekymret på baskernes vegne.

Pengene er ikke videre store, og derfor er der ikke for alvor lukket huller i truppen, så hvis ikke de lander nogle gode lejeaftaler i transfervinduets sidste to uger, så kunne det meget vel ende med nedrykning for den ellers sympatiske klub.

Ind: Youssef Enriquez (Real Madrid), Carles Aleña (Getafe), Jonny Otto (PAOK), Pablo Ibañez (Osasuna), Calebe (Fortaleza, leje), Raul Fernandez (Mirandés)

Ud: Joaquin Panichelli (Strasbourg), Santiago Mouriño (Atlético Madrid), Tomas Conechny (Racing Club), Kike Garcia (Espanyol), Abdel Abqar (Getafe)

Bud på placering: 15

Girona

Højt at flyve, ekstremt dybt at falde. Selvfølgelig kunne Girona ikke følge op på forrige års sensationssæson, men at de var så tæt på at rykke ned trods markante spillerafgange, var alligevel skuffende.

Michel sidder dog stadig på bænken, og dermed er der sikret en form for kontinuitet, men spørgsmålet er naturligvis, om den lille klub fra Middelalderbyen har de spillere, der skal til for at udøve hans meget offensive stil, eller de igen bliver straffet af lavtstående kontrahold, som det ofte skete sidste år.

Rincon og Lemar er begge fine handler, ligesom man før har haft succes med spillere på leje fra Manchester City. Jeg har faktisk de største forvetninger til Rincon, der kommer fra en flot sæson hos Mirandés, men væk er også blandt andet Gil og Romeu, så det ligner en sæson i den tunge ende af tabellen.

Ind: Hugo Rincon (Athletic), Thomas Lemar (Atlético Madrid), Vitor Reis (Man City, leje)

Ud: Ilyas Chaira (Real Oviedo), Juanpe (Klubløs), Arthur (Juventus, endt leje), Bryan Gil (Tottenham, endt leje) Oriol Romeu (Barcelona, endt leje), Arnaut Danjuma (Villarreal, endt leje)

Bud på placering: 12

Sevilla

Andaluserne har efterhånden sparet op til en nedrykning. Det er ikke sikkert, den kommer allerede i denne sæson, men hvis der ikke snart sker noget drastisk i Sevilla, går der ikke længe, inden de mangedobbelte Europa League-mestre må en tur ned i den næstbedste række.

Holdet er efterhånden blottet for profiler, og internt er en familiefejde ved at springe klubben i atomer.

Ansættelsen af Matias Almeyda er voldsomt interessant, da hans koncept i AEK gjorde dem til et meget underholdende og ultimativt hold, hvor presspillet var mere end bare almindelig intenst. men prøvede de ikke lidt det samme med genansættelsen af Sampaoli uden det fungerede.

Lukebakio skal virkelig ramme niveau over en hel sæson, hvis ikke Sevilla skal gå en meget svær sæson i møde.

Ind: Alfon Gonzalez (Celta Vigo), Gabriel Suazo (Toulouse)

Ud: Suso (Cádiz)

Bud på placering: 17

Levante

Levante vandt den næstbedste spanske række, men det var sæsonen igennem en tæt kamp, så det gør dem hverken til mere eller mindre favoritter til at overleve.

De har sagt farvel til Kochorasvili, der er taget til Sporting, men ellers er det mere de spillere, der er kommet ind, der er interessante at fokusere på. Toljan blev aldrig tysk landsholdsback trods gode ungdomsår, men kan stadig udfylde en rolle på dette hold, ligesom Olasagasti også sagtens kan vise sig at blive en succes.

Den evige kommandant, Morales, støber fortsat kuglerne til offensiven som Levantes svar på Iago Aspas, men kan han virkelig føre dette mandskab til overlevelse? Det bliver snert.

Ind: Jon Ander Olasagasti (Real Sociedad), Kervin Arriaga (Partizan), Goduine Koyalipou (Lens, leje), Matias Moreno (Fiorentina, leje), Alan Matturro (Genoa, leje), Jeremy Toljan (Sassuolo), Manu Sanchez (Celta Vigo, leje)

Ud: Giorgi Kochorasvili (Sporting), Angel Algobia (AVS), Andres Fernandez (Almeria), Ignasi Miquel (Leganés)

Bud på placering: 19

Elche

69 mål i 42 kampe var ikke just imponerende, men dog nok til oprykning, men når nu man har skippet de to mest markante offensive spillere afsted i form af Mercau og Castro, så tårner spørgsmålet sig naturligvis op: Hvor i alverden skal målene komme fra?

Hos Elche mener de at have fundet svaret hos Real Madrids reserver, hvor Álvaro Rodriguez er hentet til, men det er i bedste tilfælde lige lovligt optimistisk at tro på, at han bare kan gøre det ene mand.

Spiller for spiller fremstår truppen som den med mindst kvalitet af de 20 La Liga-hold, og derfor placerer jeg dem helt i bunden, selvom de retfærdigvis skal roses for at have hentet den spanske U21-landsholdsmålmand Iturbe til.

Ind: Alvaro Rodriguez (Real Madrid), Martim Neto (Benfica), German Valera (Valencia) Leo Patrot (Saint-Etienne), Alejandro Iturbe (Atletico)

Ud: Nicolas Fernandez Mercau (New York City), Nicolas Castro (Toluca), José Salinas (Espanyol), Alex Martin (Cordoba), Sory Kaba (Las Palmas, endt leje)

Lisbergs bud: Elche rykker ned til odds 2,02 – SPIL HER >>*

Bud på placering: 20

Real Oviedo

Historien om Oviedos tilbagekomst til La Liga er smuk, og den bliver kun flottere af, at Santi Cazorla har valgt at tage endnu en tørn. Den aldrende magiker kan stadig sparke straffe og frispark, som vi så i play-off-kampene, men derudover skal vi ikke forvente, at han får den helt store rolle på dette Oviedo-hold, der har været meget aktive på transfermarkedet. 

Særligt Alberto Reina kan blive en succes på netop den position, hvor Cazorla ellers glimter fra tid til anden.

Deres stærke hjemmebane og hele optimismen omkring klubben kan bære dem langt, og så har de med deres mexicanske ejerskabsstruktur adgang til et marked, hvor de også i januar kan foretage nogle handler, der kan få afgørende indflydelse på, om de lykkes med at blive oppe.

Ind: Luca Ilic (Røde Stjerne), Ilyas Caria (Girona), Alberto Reina (Mirandés), Horatiu Moldovan (Atlético Madrid, leje), Salomón Rondón (Pachuca, leje)

Ud: Carlos Pomares (Zaragoza), Paulino de la Fuente (Zaragoza), Quentin Braat (Rodez), Sebas Moyano (Zaragoza)

Bud på placering: 16

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

Skriv første kommentar

Skriv et svar