18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Nicolai Lisberg: Sæsonoptakt til La Liga 2024-2025

Bliver det FC Barcelona, Real Madrid eller et helt tredje hold, der løber med guldet i La Liga 2024-2025? Nicolai Lisberg giver sit bud på samtlige slutplaceringer i den bedste spanske række.

Kylian Mbappé er La Ligas nye stjerne, så hvem skal dog stoppe Real Madrid i denen sæson? Photo Laurent Lairys / DPPI

Kylian Mbappé er La Ligas nye stjerne, så hvem skal dog stoppe Real Madrid i denen sæson? Photo Laurent Lairys / DPPI

Real Madrid

På baggrund af et suverænt mesterskab har Champions League-vinderne tilknyttet Kylian Mbappé, og så det er vel bare at give Real Madrid mesterskabet igen? Jeg holder dem som favorit, men der er flere gode argumenter for, hvorfor de ikke bare stormer igennem sæsonen.

For hvordan får de plads til Mbappé og Vinicius, der begge er bedst på venstrekanten, hvem erstatter Kroos, og hvor finder de en gylden breddespillere som Nacho, der altid leverer og aldrig brokker sig?

Dette Real Madrid-hold er det tætteste, vi har været på et nyt Galacticos, dengang hvor Florentino glemte at tænke defensivt. Heldigvis er Ancelotti en mester til at opfinde systemer, som dette års 4-4-2- med diamant, der gav Bellingham en varierende rolle i løbet af sæsonen, men italieneren skal overgå sig selv, skal der blive plads til alle de offensive profiler, uden det går ud over balancen.

Fordelen i år er naturligvis, at spillere som Militao, Alaba og ikke mindst Courtois er tilbage, så selvom jeg godt kan frygte, at deres defensiv får større problemer end i sidste sæson, så er det nok til et nyt mesterskab. Fordi de ganske enkelt har så meget offensivt at skyde med.

Ind: Endrick (Palmerias), Kylian Mbappé (PSG), Jesus Vallejo (Granada, endt leje)

Ud: Rafa Marín (Napoli), Joselu (Al-Gharafa), Nacho (Al-Qadsiah), Toni Kroos (karrierestop), Kepa (Chelsea, endt leje)

Bud på slutplacering: 1

Lisbergs bud: Real Madrid vinder La Liga til odds 1,41 – SPIL HER >>*

FC Barcelona

Joan Laporta brugte lang tid af denne sommer på at tale om Nico Williams, men det blev ved talen, og endte med Dani Olmo i stedet for. Isoleret et en rigtig dygtig spiller, der også kan aflaste Lewandowski som angriber, men ellers kommer til at kæmpe om en plads på de positioner, hvor Barcelona reelt set er bedst besat.

Dermed er truppen næsten uændret i forhold til sidste sæson, og selvom Lamine Yamal og Pau Cubarsi muligvis kan tage endnu større skridt i det kommende år, så er det ikke til Barcelonas fordel, at der endu ikke er sket mere på transferfronten.

Defensivt ser de ganske fornuftige ud, men hvor meget offensivt ansvar kan de med rette lægge på Lewandowskis skuldre? Polakken løftede retfærdigvis niveauet i foråret, men jeg har svært ved at se ham blive det ekstra element, som skal sparke guldet tilbage til Catalonien, og så er Flicks ophold hos det tyske landshold heller ikke just med til at gøre mig mere optimistisk på Barças vegne

Ind: Dani Olmo (RB Leipzig), Pablo Torre (Girona, endt leje), Pau Victor (Girona), Ansu Fatri (endt leje), Eric García (Endt leje)

Ud: Chadi Riad (Real Betis), Marc Guiu (Chelsea), Sergiño Dest (PSV), Sergi Roberto (ukendt), Marcos Alonso (ukendt), Joao Cancelo (Manchester City, endt leje), Joao Félix (Atlético Madrid, endt leje), Estanis Pedrola (Sampdoria)

Bud på slutplacering: 2

Girona

Sidste års sensationshold har ganske som ventet haft et transfervindue, hvor noget nær alle profilerne er forsvundet. Couto, Savio, Garcia og Dovbyk har alle brugt Girona som springbræt til at skifte til større klubber, så hvor efterlader det den lille klub, der nu også skal spille Champions League?
Heldigvis for dem, så er Michel stadig at finde på trænerbænken, og det betyder om ikke andet, at tilgangen til spillet forbliver den samme. De har været gode til at (gen)opfinde spillere, men kan van de Beek, og Abel Ruiz virkelig blive La Liga profiler og erstatte det store hul, som deres forgængere har efterladt?

Lejeaftalen med Bryan Gil kan blive et scoop, ligesom de i Oriol Romeu ved, hvad de får, så der er bestemt også grund til forsigtig optimisme. Girona har med sit opportunistiske spil vist, at man som lille hold i Spanien stadig kan få succes med offensiv fodbold, men jeg kan godt se dem få svært ved at slutte på de europæiske pladser grundet afgange af så definerende spillere.

Ind: Abel Ruiz (Braga), Ladislav Krejci (Sparta Prag), Alejandro Francés (Zaragoza), Donny van de Beek (Manchester United), Gabriel Misehouy (Ajax), Bryan Gil (Tottenham, leje), Oriol Romeu (Barcelona, leje)

Ud: Artem Dovbyk (Roma), Aleix García (Leverkusen), Alexander Callens (AEK), Pablo Torre (Barcelona, endt leje), Savio (Troyes, endt leje), Eric García (barcelona, endt leje), Yan Couto (Manchester City, endt leje), Pau Victor (Barcelona)

Bud på slutplacering: 8

Atlético Madrid

Diego Simeone havde vel isoleret set sin dårligste sæson som Atlético-træner, hvor særligt præstationerne på udebane var alarmerende dårlige. Deres defensiv var ikke længere på et niveau, hvor de kunne lukke kampe efter at være kommet foran, og det har de reageret på denne sommer ved at hente Le Normand, der udover en fin sæson for Real Sociedad også kommer på bagkant af et flot EM.

Han kommer helt sikkert til at give stabilitet, men er det nok? Sørloth havde en flot sæson for Villarreal, hvor han var tæt på at blive Pichichi, men nogen decideret topangriber tror jeg ikke på, at nordmanden kan udvikle sig til, og så er vi tilbage til det evindelige spørgsmål. Hvem skal skabe det kreative for Atlético, hvor vi måske også har set den bedste version af Griezmann?

Det svar håber de hedder Julian Alvaréz, der ligner den helt ideelle Simeone-spiller, og som kan være med til at gøre, at Atlético igen kan nærme sig de to store. Faktisk, kunne han blive denne sæsons lidt frække bud på en topscorer, hvis Mbappé må dele lidt med de andre Galacticos.

Ind: Julian Alvaréz (Manchester City), Robin Le Normand (Real Sociedad), Alexander Sørloth (VIllarreal)

Ud: Alvaro Morata (Milan), Caglar Söyüncü (Fenerbahce), Gabriel Paulista (Besiktas), Saúl Ñíguez (Sevilla, leje), Vitolo (ukendt), Memphis Depay (ukendt), Mario Hermoso (ukendt), Stefan Savic (Trabzonspor)

Bud på slutplacering: 3

Lisbergs bud: Julian Alvárez bliver topscorer i La Liga til odds 21.00 – SPIL HER >>*

Væddemålskreditter op til 1.000 kr.
SpilXperten anbefaler
  • 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Nye kunder hos bet365 kan modtage et matchet beløb i væddemålskreditter på op til 1.000 kr., når du opretter en konto og foretager en kvalificerende indbetaling på 50 kr. eller mere. Opret en konto, foretag en kvalificerende indbetaling på 50 kr.\ *eller mere, og gør krav på tilbuddet for at få et matchet beløb i væddemålskreditter, op til et maksimum på 1.000 kr.*. Væddemålskreditter tilgængelige for brug efter afgørelse af væddemål til værdien af kvalificerende indbetaling. Kun tilgængeligt for nye kunder. Oprettelse kræves. Krav om min. indbetaling. Returbeløb er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Bonuskoden MAXSPIL kan benyttes i løbet af registrering, men beløbet ændres ikke på nogen måde. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder.* Alle regler og vilkår

Athletic

Med deres selvvalgte baskiske benspænd er det sjældent alverden, der sker på transfermarkedet hos Athletic henover en sommer, og måske det også netop er det, der ikke er sket, som her er mest interessant. 

For hvor det under EM så ud til, at Nico Williams var på vej til Barcelona, har han nu valgt at blive endnu en sæson i klubben. Og det er godt nyt for alle, der holder med Athletic. For han er næsten alene manden, der kan sparke Athletic det sidste skridt op i top 4.

Pokaltriumfen gav denne gruppe spillere en følelse af også at kunne lykkes i stedet for altid at snuble på målstregen, og selvom de går ind til denne sæson uden ikoner som Raul Garcia og Iker Muniain, så er det en trup med en masse talent, der i øvrigt har fået lidt tiltrængt bredde med købet af Alvaro Djaló.

Ernesto Valverde kan snildt føre Athletic i top 4, hvis Nico som ventet bliver.

Ind: Álvaro Djaló (Braga), Andoni Gorosabel (Alavés)

Ud: Unai Núñez (Celta Vigo), Jon Morcillo (Albacete), Dani García (Olympiacos), Raúl García (karrierestop), Iker Muniain (Ukendt), Asier Villalibre (Alavés), Unai Vencedor (Racing)

Bud på slutplacering: 4

Lisbergs bud: Athletic slutter i top 4 til odds 2,87 – SPIL HER >>*

Real Sociedad

Kan man tillade sig at være skuffet over et hold, der vandt en svær Champions League gruppe, kom i ottendedelsfinalen, og gjorde det med et væld af egenproducerede spillere? 

Hvis ikke jeg må være skuffet, så tillader jeg mig alligevel at være ærgerlig på deres vegne, da de godt kunne være blevet til mere i den sammenhæng. Men deres problem var og er, at de mangler en angriber, der er god for 15-20 mål på en sæson, og ham har de heller ikke hentet denne sommer.

Læg dertil at Le Normand er skiftet til Atlético, og så ender det nok igen med en plads lige uden for top 4.

Ind: Luka Sucic (RB Salzburg), Sergio Gómez (Manchester City), Javi Lopez (Alavés)

Ud: Robin Le Normand (Atlético Madrid), Diego Rico (Getafe), Álex Sola (Getafe), Roberto López (Leganés), Kieran Tierney (Arsenal, endt leje), André Silva (Leipzig, endt leje), Martin Merlanquez (Eibar), Jon Karrikaburu (Racing, leje)

Bud på slutplacering: 5

Real Betis

Manuel Pellegrini sidder stadigvæk på bænken, men ellers er det et Real Betis-hold, der efterhånden er svært at genkende i forhold til de tidligere sæsoner. Der er skiftet rigtig meget ud denne sommer på flere afgørende positioner, og et farvel til eksempelvis Guido med flere kan blive dyrt.

I sidste sæson viste Isco sig næsten som en enmandshær i et smukt comeback til fodbolden, hvor han var MVP i over halvdelen af de kampe, han spillede, og meget stod og faldt med den elegante hjulbenede andalusier. Men kan han virkelig ramme det samme høje niveau endnu en gang? Det kan jeg godt have min tvivl om, og hvis ikke det skal komme fra Isco, hvor skal det så komme fra?

Pellegrini er snu, og der er unge talenter på vej op, men meget mere end placeringer om de yderste europæiske pladser bliver det næppe til.

Ind: Marc Roca (Leeds), Romain Perraud (Southampton), Diego Llorente (Leeds), Iker Losada (Ferrol) Adrían (Liverpool), Ricardo Rodriguez (Torino)

Ud: Chadi Riad (Crystal Palace), Abner (Lyon), Willian José (Spartak Moskva), German Pezzella (River Plate), Rober Gonzalez (Nijmegen), Juan Miranda (Bologna), Claudio Bravo (ukendt), Guido Rodriguez (West Ham), Sokratis (Karrierestop)

Bud på slutplacering: 7

Villarreal

Det tog lidt tid, og også længere tid end jeg måske lige havde regnet med, men hen mod slutningen af sidste sæson, begyndte Villarreal endelig at ligne et Marcelino-hold. Og kan de gøre det over 38 runder, så bør den gule ubåd igen kunne spejde mod europæiske pladser.

Traditionen tro har de denne sommer måtte sige farvel til en række spillere, men selvom Chelsea lagde et stort beløb for Filip Jørgensen, og han retfærdigvis spillede sig op i løbet af sæsonen, så ser jeg det altså ikke som det store tab at skulle undvære ham. Og vigtigst af alt, så har de formået at holde på fabelagtige Alex Baena, der kan blive denne sæsons helt store åbenbaring. 

Sørloth er dog væk, og Moreno virker til at være dalet gevaldigt i niveau, så kan de score nok med mål til at komme ud i Europa? For selvom Pepe engang var storindkøb i Arsenal, så er det vel ikke nu, at han endelig viser hvorfor?

Ind: Willy Kambwala (Manchester United), Diego Conde (Leganés), Papa Gueye (Marseille), Sergi Cardona (Las Palmas), Nicolas Pepe (Trabzonspor)

Ud: Alexander Sørloth (Atlético Madrid), Filip Jørgensen (Chelsea), José Luis Morales (Levante), Bertrand Traoré (Ajax), Pepe Reina (ukendt), Alberto Moreno (ukendt), Étienne Capoue (Ukendt), Francis Coquelin (Ukendt), Gonçalo Guedes (Wolves, endt leje), Yerson Mosquera (Wolves, endt leje), Ben Brereton Diaz (Southampton), Jorge Cuenca (Fulham), Johan Mojica (Mallorca), Haissem Hassan (Oviedo)

Bud på slutplacering: 6

Valencia

Det var meget i stimer, at Valencias sæson udspillede sig. I efteråret toppede det med 3-0-sejren hjemme mod Atlético Madrid, ligesom de i foråret begyndte at tro på, at de skulle ud i Europa. Sådan endte det ikke, og for nogle Valencia fans sluttede det derfor som en skuffelse.

Men set fra min stol, var dette den mest positive sæson længe for Valencia. De mange udfald hænger formentlig også sammen med mange unge spillere, der fik deres gennembrud, og med et år mere på bagen har de gjort sig en vigtig erfaring og er et skridt længere i deres udvikling.

I skrivende stund ser det ud til, at Javi Guerra alligevel bliver Valencia, og han er for mig at se nøglen til, at dette godt kan række ud efter mere end bare en hæderlig midterplacering. Jokeren, som altid, er Peter Lim og hans for godtbefindende, og selvom han sjældent viser sig omkring Valencia , så kan han med sine umulige aktioner alene smadre hele sæsonen, skulle det komme så vidt. Ro kommer der ikke, men kommer der kun et strejf af kaos, så slutter Valencia lige i omegnen af de europæiske pladser takket være en igen forrygende Marmadashvili.

Ind: Stole Dimitrievski (Rayo), Rafa Mir (Sevilla, leje), Dani Gomez (Levante, leje), Samu Castillejo (Sassuolo, endt leje)

Ud: Eray Cömert (Real Valladolid, leje), Roman Yaremchuk (Club Brügge, endt leje)

Bud på slutplacering: 9

Deportivo Alavés

Det kan være smart at leje gode spillere, hvis økonomien ikke er til at hente dem permanent, men det betyder omvendt også, at man skal starte forfra fra sæson til sæson. Og det er netop den udfordring, som Alavés står overfor netop nu, hvor store profiler som Samu og Marin med flere er fortid i klubben. 

Sidste sæsons oprykkere spillede solidt, men de mange afgange skaber panderynker. Mon ikke, de kommer til at være skrive helt frem til lukkedag, men indtil det sker, kan jeg ikke placere dem på en plads, der giver overlevelse 

Ind: Tomás Conechy (Godoy Cruz), Asier Villalibre (Athletic), Hugo Novoa (RB Leipzig), Stoichkov (Eibar), Moussa Diarra (Toulouse), Luka Romero (Milan, leje)

Ud: Javi López (Real Sociedad), Rubén Duarte (Pumas), Miguel de la Fuente (Leganés), Andoni Gorosabel (Athletic), Samu Omorodion (Atlético Madrid, endt leje), Giuliano Simeone (Atlético Madrid, endt leje), Rafa Marín (Real Madrid, endt leje), Ianis Hagi (Rangers, endt leje)

Bud på slutplacering: 18

Lisbergs bud: Alavés rykker ned til odds 4,00 – SPIL HER >>*

Osasuna

For mig at se det helt store spørgsmålstegn. Med Arrasate som træner formåede Osasuna at gøre sig selv konkurrencedygtige ved at kvalificere til Europa og også komme i en pokalfinale. Men han har takket af, og hvor mange gange har vi ikke set et hold, der så tydeligt har haft en træners filosofi have det svært, når der bliver skiftet ud?

Arrasate leverede langt over evne, og afløser Victor Moreno har jeg ikke den store fidus til, da han hverken med Espanyol eller senest Almería satte noget videre opløftende aftryk.

På papiret er der helt sikkert dårligere hold end Osasuna, og lejemålet med Zaragoza kan blive interessant, hvis han kan genfinde formen fra efteråret af, men de kunne godt ende som dette års store skuffelse.

Ind: Abel Bretones (Real Oviedo), Nacho Vidal (Mallorca, endt leje), Bryan Zaragoza (Bayern, leje)

Ud: David Garcia (Al-Rayyan), Ander Yoldi (Cordoba, leje)

Bud på slutplacering: 16

Getafe

Skomager, bliv ved din læst, lyder et gammelt udtryk, og der er måske noget om snakken. For 2023/24-sæsonen blev sæsonen, hvor Getafe fandt hjem under Bordalas. Væk med tankerne om at være La Masia talenternes rugeplads og tilbage til hårde, klassiske dyder og en hulens masse frispark. Nåh ja, så var der lige en forrygende Greenwood, hvis evner på banen så afgjort overstråler hans evner udenfor. 

Han er dog væk nu, og tager man offensiv finesse og mål væk fra dette hold, så får man en masse frispark og omtrent 40-45 point i tabellen.  

Den gode nyhed er dog, at de indtil videre er lykkedes med at holde på Borja Mayoral, og han skal helst ramme samme måltoral som i sidste sæson, hvis ikke Getafe skal komme i problemer

Ind: Jiri Letacek (Banik Ostrava), Peter Federico (Castilla), Diego Rico (Real Sociedad), Álex Sola (Real Sociedad), Carles Pérez (Celta Vigo, leje)

Ud: Enes Ünal (Bournemouth), Choco Lozano (Santos Laguna), Jaime Mata (Las Palmas), Nemanja Maksimovic (Panathinaikos), Mason Greenwood (Manchester United, endt leje), Oscar Rodriguez (Sevilla, endt leje), José Ángel Carmona (Sevilla, endt leje)

Bud på slutplacering: 15

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Celta Vigo

Jeg forstår til fulde ræsonnement i at skippe Jørgen Strand Larsen af sted til Wolves for den pris, man har fået fra næste sæson af, men hvor er det dog en skam, at nordmanden forlader dette Giraldez-hold.

For han var altså i gang med at etablere sig som en af ligaens mest lovende angribere og gøre Celta langt mindre afhængige af Aspas. For uanset hvor meget jeg holder af pandaen Iglesias, så var han sidste sæson – først i Betis siden i Leverkusen –  så langt fra noget der minder om form, at jeg har svært ved at se, hvordan han skulle kunne tage over fra Strand Larsen.

Jeg har i flere sæsoner antydet, at der var potentiale til mere for Galiciens lyseblå helte, men denne gang ser jeg ikke så optimistisk på deres muligheder, da truppen forekommer markant svækket.

Ind: Unai Núñez (Athletic), Borja Iglesias (Real Betis, leje), Ilaix Moriba (RB Leipzig, leje)

Ud: Jørgen Strand Larsen (Wolves, leje), Carles Perez (Getafe, leje), Renato Tapia (Ukendt)

Bud på slutplacering: 13

Sevilla

Man skal af og til hyppe sin egen hest, når man rammer plet, men man skal også være stor nok til at træde ned fra selvsamme hest, når man skyder helt forbi skiven. I sidste års optakt havde jeg Sevilla til at kravle op på en fjerdeplads, fordi de under Mendilbar havde sluttet så stærkt af med blandt andet sejr i Europa League. 

Men tilstanden i Sevilla er efterhånden mere permanent end midlertidig, og derfor kan jeg heller ikke se, at andalusierne skulle blive en seriøs kandidat til en top fire placering. Fraværet af En-Nesyri, en af få spillere, der har leveret kontinuerligt over de sidste par sæsoner, er markant, og jeg kan ikke rigtig se hans afløser i den nuværende trup. Og selvom Sergio Ramos er oppe i årene, skal man heller ikke undervurdere den betydning, som han havde for dette hold, da de havde allermest brug for det sidste år.

Ind: Peque Fernández (Racing), Lucien Agoumé (Inter), Chidera Ejuke (CSKA), Kelechi Ihenacho (Leicester), Albert Sambi Lokonga (Arsenal, leje), Saúl Ñíguez (Atlético Madrid, leje)

Ud: Youssef En-Nesyri (Fenerbache), Óliver Torres (Monterrey), Rafa Mir (Valencia, leje), Sergio Ramos (ukendt), Mariano Díaz (ukendt), Jesus Navas (karrierestop), Erik Lamela (AEK), Adnan Januzaj (Las Palmas, leje) Thomas Delaney (FCK), Marco Dimitrovic (Leganés), Oscar Rodriguez (Leganés), Ludwig Augustinsson (Anderlecht)

Bud på slutplacering: 10

Mallorca

Måske der ikke skal rejses en statue af Javier Aguirre i Palma, men mexicaneren har leveret fantastiske resultater for Mallorca – naturligvis toppene med pokalfinalen i den forgangne sæson. Men han er væk, og det er nok meget klogt, for spørgsmålet var vel, hvad han mere kunne føre dette Mallorca-hold til. 

Under Aguirre har det været en meget stram organisation og en aggressiv fem-kæde, hvor backs ikke har skullet koncentrere sig om at spille meget over midterlinjen. Det kunne godt ændre sig nu med ankomsten af Arrasate, og også de indkøb man har lavet. Morey er en oplagt transfer, og kan han holde sig skadefri, hvilket desværre er tvivlsomt, så kan han med sin fine teknik blive en vigtig grundsten, men ellers har jeg faktisk sommerens andet indkøb fra Bundesligaen, Asano, til at stråle mest. Efter et par sæsoner i Bochum kan han nu kan blive en rigtig spændende omstillingsspiller for øboerne, som dog fremstår lidt svækket med salget af Rajkovic.

Ind: Johan Mojica (Villarreal), Mateu Morey (Dortmund), Takuma Asano (Bochum)

Ud: Predrag Rajkovic (Al-Ittihad), Amath Ndiaye (Real Valladolid), Jaume Costa (Albacete), Iddrisou Baba (Almería), Matija Nastasic (ukendt), Nemanja Radonjic (Torino, endt leje)

Bud på slutplacering: 11

Las Palmas

Sidste sæsons oprykker lignede i begyndelsen af året et hold, der med rette kunne drømme om europæisk fodbold. Ja, på det tidspunkt var deres træner Garcia Pimienta ligefrem i spil som potentiel afløser hos FC Barcelona. Sådan gik det aldrig (det havde måske også noget med hans forhistorie i selvsamme klub at gøre), men når det ikke blev ved mere end løse rygter, skyldes det også, at Las Palmas gik fuldstændig i stå i anden halvdel, hvor de vel var ligaens dårligst spillende hold.

Truppen er ikke just blevet forbedret, og med en ny træner på sidelinjen, at spørgsmålet vel også, hvad vi skal forvente fra Las Palmas i denne sæson. Personligt, forventer jeg en nedrykning fra et hold, der primært har handlet spillere, der reelt set ikke længere har niveauet til den bedste spanske række.

Ind: Marvin Park (Castilla), Manu Fuster (Albacete), Jasper Cillessen (Nijmegen), Jaime Mata (Getafe), Viti Rozada (Real Oviedo), Dinko Horkas (Lok Plovdiv) Ivan Gil (Andorra), Alex Muñoz (Levante), Oli McBurnie (Sheffield United), Scott McKenna

Ud:  Saul Coco (Torino), Sergi Cardona (Villarreal), Aaron Escandell (Real Oviedo), Munir El Haddadi (Ukendt), Maximo Perrone (Manchester City, endt leje), Julian Araujo (Barcelona, endt leje

Bud på slutplacering: 20

Lisbergs bud: Las Palmas rykker ned til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano

Det var lidt mønstret, der gentog sig for Rayo, hvor en ganske fin start på sæsonen var medvirkende til, at det efterhånden obligatoriske elendige forår ikke kostede en nedrykning. Men de kommer tættere og tættere på, og denne sæson kunne godt blive sæsonen, hvor de indkasserer den nedrykning, som de efterhånden har sparet op til i et par sæsoner. For hvis det skal undgås, så skal profiler som Izi ramme et helt andet niveau end vi så fra ham i foråret, hvor han faldt dybt sammen med resten af holdkammeraterne.

Ind: Pelayo Fernández (Barça Athletic), Pedro Diaz (Bordeaux), Gerard Gumbau (Granada, leje), Adrian Embarba (Almeriá, leje)

Ud: Andrés Martin (Racing), Radamel Falcao (Millonarios), Stole Dimitrievski (Valencia), Kike Pérez (Real Valladolid, endt leje), Miguel Crespo (Fenerbahce, endt leje), José Pozo (ukendt)

Bud på slutplacering: 19

Leganes

Den næstbedste spanske række var sidste år en tæt affære, så at det blev agurkerne fra Leganés, der vandt rækken, skal vi ikke nødvendigvis tage som et udtryk for, at det også er den stærkeste af de tre oprykkere.

Det vi til gengæld kan bruge til noget, er, at de havde den klart bedste defensiv med kun 29 indkasserede mål i 42 kampe, og i den spanske bundstrid er det oftest de hold, der formår at lukke af frem for den der kan angribe, der har størst cancer for overlevelse.

De har indtil videre lavet et par fornuftige handler og fremstår en smule styrket, så jeg kan godt se dem samle nok point til overlevelse. Og da særligt hvis Óscar finder formen fra 19/20-sæsonen, da han sidst var i klubben.

Ind: Migeul de la Fuente (Alavés), Juan Cruz (Betis), Enric Franquesa (Levante), Roberto López (Real Sociedad), Juan Soriano (Tenerife), Valentin Rosier (Besiktas), Óscar Rodriguez (Sevilla), Marco Dimitrovic (Sevilla)

Ud: Diego Conde (Villarreal), Jorge Miramón (AEK Larnaca), Allan Nyom (ukendt), Francisco Portillo (ukendt)

Bud på slutplacering: 12

Real Valladolid

Vi er ikke vant til, at spanske oprykkere ruter med pengene og får indkøbene på plads før sidst i august, men Ronaldos klub har også lidt større økonomiske muskler at spille med end den typiske oprykker. Men er det nok til at blive oppe? 

De skal i hvert fald gerne have fundet nogle flere mål, end de gjorde i den næstbedste række, hvor de kun scorede ti gange flere end Villarreal B, der sluttede på 22. og sidstepladsen.

Jeg kan godt lide deres handler, måske især lejeaftalen med Cömert hos Valencia, så det er ikke urealistisk, at de kan forblive oppe.

Ind: Stipe Biuk (LAFC), Víctor Meseguer (Granada), Raúl Moro (Lazio), Amath Ndiaye (Mallorca), Stanko Juric (Parma), André Ferreira (Granada) Eray Cömert (Valencia, leje)

Ud: Monchu (Aris Saloniki), Jordi Masip (ukendt), Sergio Escudero (Deportivo La Coruña), Álvaro Negredo (ukendt)

Bud på slutplacering: 14

Espanyol

De blåhvide fra Barcelona er igen tilbage i La Liga, selvom det holdt hårdt med  playoff kampe mod Oviedo for at sikre den sidste plads.

Dermed lykkedes strategien med at holde på Braithwaite i yderligere en sæson, men denne gang kan de ikke trække på deres danske GOAT, der er skiftet til brasiliansk fodbold.  

De har indtil videre lavet et par fornuftige lejeaftaler, men en trup til mere end en kamp for overlevelse har jeg svært ved at få øje på, og de kunne godt blive den af de tre oprykkere, der får det sværest, selvom jeg faktisk spår alle tre fine muligheder for at blive oppe.

Ind: Álvaro Tejero (Eibar), Carlos Romero (Villarreal, leje), Alex Král (Union Berlin, leje), Aléjo Veliz (Tottenham, leje), Irvin Cardona (Augsburg, leje)

Ud: Joselu (Real Madrid), Nico Melamed (Almería), Kedi Bare (Zaragoza), Martin Braithwaite (Gremio), Óscar Gil (Leuven), José Carlos Laso (ukendt).

Bud på slutplacering: 17

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Odds på La Liga kampe i 1. runde

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Event
Bedste Odds
6. dec.
21:00 6. dec.
Celta Vigo
Mallorca
7. dec.
14:00 7. dec.
Las Palmas
Real Valladolid
16:15 7. dec.
Real Betis
Barcelona
18:30 7. dec.
Valencia
Rayo Vallecano
21:00 7. dec.
Girona
Real Madrid
8. dec.
14:00 8. dec.
Leganés
Real Sociedad
16:15 8. dec.
Athletic Bilbao
Villarreal
18:30 8. dec.
Osasuna
Deportivo Alaves
21:00 8. dec.
Atletico Madrid
Sevilla
9. dec.
21:00 9. dec.
Getafe
Espanyol
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 4. dec. 22:34.

Skriv første kommentar

Skriv et svar