Lisberg: Tips til 9. runde i La Liga d. 4/10 – 6/10
Søndag er en stor aften, når der er derby i Sevilla, ligesom Barcelona og Atlético Madrid skal i ilden. Vores udsendte ekspert, Nicolai Lisberg, varmer op til niende runde i La Liga, hvor det også er værd at kaste et ekstra øje på Real Madrids hjemmekamp mod Villarreal.



Hansi Flicks rotationer kostede i sidste uge Barcelona et nederlag. Stiller tyskeren denne gang med alle stjernerne fra start? Photo by Fernando Pidal/SOPA Images/Sipa USA) Credit: Sipa US/Alamy Live News
Leganés – Valencia X (1-1)
Fredag d. 4. oktober kl. 21.00
Valencia kom lidt ned på jorden igen, da de tabte med 3-0 mod Real Sociedad i den seneste runde, så hvordan reagerer de på det? De bør om ikke andet have gode muligheder for hurtigt at rejse sig, når de skal en tur til udkanten af Madrid for at møde Leganés, der efter fem point i de første tre runder blot har føjet yderligere to til regnskabet siden.
Det er med andre ord to hold i bunden af tabellen, vi skal se, og mon ikke godt det kan influere de to holds tilgang til opgøret?
Valencia mangler sidste sæsons selvtillid og ubekymrethed, og for Leganés handler det i højere grad om at holde Valencia bag sig, end det at jagte muligheden for en sejr. Bookmakerne vil gerne gøre gæsterne til store favoritter, men for mig at se er det et helt lige opgør mellem to hold med hver sine problemer.
Lisbergs bud: X’et til odds 2,83 – SPIL HER >>*
Espanyol – Mallorca X (1-1)
Lørdag d. 5. oktober kl. 14.00
Efter i årevis at have leveret over evne for Osasuna, burde jeg jo ikke være overrasket over, at Jagoba Arrasate også præsterer for Mallorca, men at det skulle fungere så godt og så tidligt er alligevel kommet noget bag på mig. Tre sejre i træk er øboerne nu oppe på, efter de i weekenden slog Real Valladolid med 2-1 ude.
Helt samme statistik kan Espanyol ikke fremvise. De bed ellers fint fra sig mod Real Betis, men kom dog alligevel ikke fra Andalusien med point, og derfor er de kun lige akkurat placeret over stregen, inden vi tager hul på niende spillerunde i La Liga.
Mallorcas flotte resultater bliver ikke mindre imponerende af, at de er kommet uden et par af de største offensive profiler, og Muriqui og formentlig også Asano er fortsat ukampdygtige til denne kamp. Med fare for at undervurdere Jagoba og resten af Mallorca, tror jeg derfor, at det højest rækker til et enkelt point denne gang.
Lisbergs bud: 1X til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Getafe – Osasuna X (0-0)
Lørdag d. 5. oktober kl. 16.15
Det var dejligt opløftende at se Osasuna folde sig ud og sætte et ungt Barcelona-mandskab til vægs sidste lørdag, og dermed er Osasuna faktisk Europas bedste hjemmehold på tværs af alle de store ligaer. I hvert fald målt på pointhøst, og så glemmer vi belejligt, at der også er spillet en del flere kampe i La Liga end alle de andre turneringer.
På udebane er Osasuna dog knap så skræmmende, så hvad kan de stille op, når de gæster Coliseum? Getafe fik i sidste runde endelig sæsonens første sejr, og den kom på bagkant af en god præstation mod Barcelona, så måske Bordalas’ mandskab endelig er ved at komme i gang. De har alle mand klar til denne kamp, mens Osasuna fortsat er uden Kike Barja, Moncayola og Muñoz.
Lisbergs bud: Under 1,5 mål til odds 2,20 – SPIL HER >>*
Las Palmas – Celta Vigo 2 (0-1)
Lørdag d. 5. oktober kl. 18.30
I den forgangne weekend blev Iago Aspas fejret for sin kamp nummer 500 for Celta, og derfor var det også passende, at det var ham, der blev skiftet ind i anden halvleg og reddede et point med en flot scoring i 1-1-kampen mod Girona.
Efter en ganske fornuftig start på sæsonen, er Celta gået lidt i stå, men lørdag skal de som minimum kunne hente et enkelt point, når de gæster Las Palmas.
Jeg føler lidt, jeg gentager mig selv, men Las Palmas er altså La Ligas dårligste hold for tiden og med flere profiler ude til denne kamp, så har jeg fidus til, at Celta tager sejren i magiske Aspas’ kamp nummer 501.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,33 – SPIL HER >>*
Real Valladolid – Rayo Vallecano X (1-1)
Lørdag d. 5. oktober kl. 18.30
Præsident Ronaldos klub har måske set for meget video med brasilianeren og knap så meget om kunsten i at forsvare, for efter otte runder er de om ikke andet det hold, der har indkasseret flest mål. 17 gange har de skulle hente bolden ud af eget net, men måske der er en smule bedring i vente, når de i denne weekend tager i mod Rayo Vallecano.
Rayo spillede 1-1 i sidste uges lidt oversete Madrid-derby, og deres offensiv er ikke værd at bruge alt for mange linjer på.
De er på papiret et bedre hold end Real Valladolid, og de er også mere afklaret i deres spillestil, men jeg forstår alligevel ikke, hvorfor de af markedet generelt vurderes som så store favoritter, for i min optik stænker dette møde af et X.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Real Madrid – Villarreal 1 (2-0)
Lørdag d. 5. oktober kl. 21.00
For første gang siden 18. januar 2024 tabte Real Madrid onsdag igen fodboldkamp, da de med Ancelottis egne ord leverede en dårlig indsats på en alle mulige måder dårlig dag, i et 1-0 nederlag mod Lille.
Der var meget, der ikke fungerede i det opgør, hvor det eneste positive vel var, at Kylian Mbappé gjorde comeback efter en mindre skade, og franskmanden forventes også at kunne starte inde her, selvom han ikke er udtaget til det franske landshold i denne omgang.
Efter to kampe uden sejr er den spanske presse naturligvis en smule på nakken af Ancelotti, som de klandrer for indtil videre ikke at have fundet en måde at erstatte Toni Kroos på, og derfor skal Madrid efter to blege indsatser helst vise et andet udtryk, når Villarreal kommer på besøg.
I sidste sæson fik vi en helt fantastisk kamp på Estadio Ceramica, da Alexander Sørloth blev noteret for fire mål i en 4-4 kamp, men der er forskel på Villarreal ude og hjemme, og det var på et tidspunkt hvor mesterskabet var sikret for Real Madrid, så vi skal ikke forvente samme åbne kampbillede.
Real kommer til at slide med at bryde Marcelinos 4-4-2 ned, men de får til sidst en sejr.
Lisbergs bud: Vinicius Junior scorer når som helst til odds 2,10 – SPIL HER >>*
Girona – Athletic X (2-2)
Søndag d. 6. oktober kl. 14.00
Der er godt nok ikke meget, der går Gironas vej for tiden. To Champions League kampe har man nu tabt efter at have indkasseret hele tre selvmål, og i ligaen kan de også kun mønstre to sejre efter otte runder.
Det er prisværdigt at se, at de stadig insisterer på at spille bolden ud helt nede fra de bagerste geledder, men vi er også ved at nå et punkt, hvor den stil næsten koster mål eller om ikke andet store chancer i hver kamp.
Athletic på udebane er ikke blandt ligaens bedste preshold, men omvendt plejer de at have det meget godt, når de møder mandskaber, der gerne vil skabe kampene, og så kan de selv ligge og lure på kontraerne. Vi skal have baskernes tredjemålmand, Padilla, i spil til denne kamp, og det kan måske skabe lidt usikkerhed, der kan være med til at give Girona nogle af de marginaler, de har efterspurgt i sæsonen indtil videre, men jeg tvivler på, at de kan slå Athletic, der torsdag vandt med 2-0 over AZ Alkmaar i Europa League.
Lisbergs bud: BTS og X’et til odds 4,00 – SPIL HER >>*
Deportivo Alavés – Barcelona 2 (1-3)
Søndag d. 6. oktober kl. 16.15
Var dette en optakt leveret på tysk, så havde jeg skrevet, at; Hansi Flick hat den Sieg wegrotiert!
For det var FC Barcelona med et hold næsten udelukkende bestående af unge spillere fra La Masia, der i sidste weekend løb på banen og tabte med 4-2 mod Osasuna. Så var der lidt mere velkendte navne over den startopstilling, som vi så tirsdag, da Barcelona uden problemer foldede sig ud og slog schweiziske Young Boys med 5-0 i Champions League.
Med tanke på at der venter en landskampspause lige om hjørnet, så tror jeg ikke, at Flick denne gang giver stjernerne et hvil, når Barcelona skal en tur til Alavés, hvor de møder et hjemmehold, der har stor tro på tilværelsen efter en fin start på sæsonen.
Nyerhvervelsen Szczesny er formentlig på bænken til dette opgør, men selvom jeg ikke har den store tiltro til Iñaki Peña, så tror jeg på, at Barcelona kommer tilbage på sporet.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,58 – SPIL HER >>*
Sevilla – Real Betis X (1-1)
Søndag d. 6. oktober kl. 18.30
El derbi Sevillano eller el Gran derbi om man vil. Kært barn har mange navne, men der er nu intet kært over de to klubbers indbyrdes relation.
Vi har tidligere set disse kampe stikke helt af, men jeg kan nu godt frygte, at det mest seværdige søndag aften kommer på tilskuerpladserne og ikke på banen, hvor begge mandskaber kæmper en smule med det.
Sevilla er godt nok kommet lidt gang med pointhøsten, men det er stadig et meget vakkelvornt fundament, de forsøger at bygge noget op på, mens Betis svinger gevaldigt fra uge til uge. Torsdag ved at tabe til Legia i Conference League. Det skete dog efter en kamp, hvor de stillede med flere reserver, så måske vi ikke skal lægge alverden i det. Det er altid godt at slå ærkerivalen, men måske det i den givne situation handler mere om ikke at tabe denne kamp.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*
Real Sociedad – Atlético Madrid X (0-0)
Søndag d. 6. oktober kl. 21.00
Det er jo ikke fordi, jeg ikke kendte til Atlético Madrids Madrids udebanekompleks, men at sidde og se 90 minutters makværk, som det virkelig var, da de i Portugal onsdag aften blev ydmyget var problematisk set fra Simeones synspunkt.
Nu venter der så endnu en svær udebane, og selvom Real Sociedad allerede i denne sæson har tabt fire gange på Anoeta, senest torsdag i Europa League mod Anderlecht, så kan man jo godt sidde og blive i tvivl om, hvorvidt Atlético Madrid taber et skridt i topkampen søndag aften.
Atléti er fortsat ubesejret i ligaen, og de møder et hjemmesvagt hold, der ikke kan score, så mon ikke de får point, men jeg kan godt tvivle på, at det bliver til mere end et enkelt
Lisbergs bud: X2 til odds 1,30 – SPIL HER >>*
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.