18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 9. runde i La Liga d. 14. – 17. oktober 2022

Weekenden står i El Clásicos tegn, når Real Madrid og Barcelona dyster om håneret, politiske stridigheder og førstepladsen i La Liga. Nicolai Lisberg kommer naturligvis ind på den kamp, men kigger også mod rundens øvrige opgør, hvor Athletic mod Atlético også ligner en interessant duel i kampen om top 4 placeringerne.

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Rayo Vallecano – Getafe 1 (2-0

Jeg havde forventet, at Rayo kunne få noget med hjem fra turen til Almería i sidste runde, men det var de aldrig i nærheden af. 3-0 efter 40 minutter, og så var den kamp afgjort.

Nu er de så tilbage på Vallecas, og her plejer det at se lidt bedre ud, når de løber på banen. De får i hvert fald fine muligheder for at revanchere nederlaget, når et andet bundhold fra Getafe kommer på besøg. Quique Sánchez Flores tropper tabte Madrid-derbyet med 1-0 mod Real Madrid, og ligesom Rayo spiller de lidt, som vinden blæser. Begge mandskaber har tæt på alle mand klar, så hjemmebanefordelen bliver afgørende for fordelingen af de tre point. 

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Girona – Cádiz 1 (1-0)

Nummer 14 mod nummer 19. Lørdag indledes med en af den slags kampe, der sagtens kan få stor betydning, når det endelige regnskab skal gøres op efter 38 runder. Girona fik rejst sig efter 5-3-nederlaget mod Real Sociedad i den forstand, at de ”blot” tabte med 2-1 mod Atlético Madrid. I det opgør viste de fin moral ved at komme tilbage fra 0-2, og havde det ikke været for en velspillende Oblak, så havde de også fået point med hjem fra Madrid. Det ændrer dog ikke ved, at det var deres tredje nederlag i træk i La Liga, og at de gerne snart igen skal finde formen fra starten på sæsonen.

Det vil være at gå for langt at sige, at Cádiz ligefrem sprudler, men de har nu ikke tabt i tre kampe i træk, så er de ligefrem favorit i dette opgør? Mod Real Valladolid for et par runder tilbage på udebane lukrerede de på, at hjemmeholdet i den kamp blev frustrerede og til sidst blottede sig bagude. Det er også deres bedste chance her, men Girona har et par offensive folk, der har evnerne til at volde Cadíz’ bagerste problemer. Jeg tænker særligt på Riquelmes formidable sparketeknik og en aldrende Stuani, ligesom Yangel Herrera kan få en plads på holdet, hvis ikke han bænkes til fordel for Castellanos.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,92 – SPIL HER >>*

Valencia – Elche 1 (3-0)

Elche hentede sæsonens blot andet point, da de sidste fredag fik uafgjort mod Mallorca i en kamp, hvor brændt straffe og to røde kort var ingredienserne i en vild affære. I alt ti gule kort blev det også til i den kamp, og det siger noget om, at det var en intens mere end en skøn affære, vi var vidne til.

Elche er fortsat La Ligas dårligste hold, og selvom vi har set Valencia falde dybt i denne sæson, så har deres bundniveau uden undtagelse været højere end Elches. Og så har de faktisk vist et rigtig højt og lovende topniveau. Hjemmekampen og 5-0-sejren mod Getafe som foreløbigt højdepunkt. Sidste weekend vandt de 2-1 ude mod Osasuna, hvor der var to brændte straffe og tre røde kort. En enkelt af dem til Diakhaby, der derfor er ude her, ligesom Marcos André også er det for hjemmeholdet.

Hos gæsterne er Lucas Boye ude med karantæne, og det gør ikke ligefrem en forholdsvis tam offensiv bedre. Sejr til Valencia og en sikker en af slagsen.

Lisbergs bud: Valencia -1,5 (AH) til odds 2,35 – SPIL HER >>*

Mallorca – Sevilla 2 (1-3)

Muriqi har været den store profil for Mallorca i denne sæson med foreløbigt fire mål. Et af dem kom mod Elche i sidste runde, men det var også et opgør, hvor han brændte fra pletten og blev udvist i anden halvleg, så han sidder over i dette opgør. Han erstattes formentlig af Ángel Rodríguez.

Hos Sevilla har Sampaoli nu haft lidt tid til at arbejde med holdet, siden han overtog fra Lopetegui. De var gode i første halvleg i 1-1-kampen mod Athletic, og det samme gjorde sig i store træk gældende i den uafgjorte dyst mod Dortmund i midtugen. Marçao er endelig i form til at spille, og han ligner en tiltrængt forstærkning til Sevilla, selvom han var tæt på at koste mod Dortmund.

Udskiftningen i truppen har været stor fra de to kampe, så jeg har svært ved at vurdere, hvem der står forrest i kampen om spilletid her, men Dolberg ligner en starter, selvom En-Nesryi scorede i midtugen. Med Muriqui ude, og mod et Sevilla hold der bliver bedre og bedre, så går jeg med en sejr til gæsterne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,70 – SPIL HER >>*

Athletic – Atlético Madrid X (1-1)

Meget af denne weekend handler om det, der sker søndag eftermiddag på Bernabéu, men der venter altså også en stor kamp lørdag aften i Baskerlandet. Udover at Atlético oprindeligt var en søsterklub til Athletic, så er det to mandskaber, der begge rækker ud efter top 4 i denne sæson. Athletic ligger lige p.t. et enkelt point over Atlético efter en flot sæsonstart, hvor de faktisk er det tredjemest scorende hold. En stor ros til Valverde for det arbejde han har lagt for dagen i Bilbao.

Simeone fortjener også ros for sin tid i Atlético, og masser af slagsen, men det har ikke set så godt ud i denne sæson. I midtugen komplicerede de Champions League deltagelsen ved blot at spille 0-0 mod Club Brügge. Meldingerne går på, at Simeone igen, igen er raget uklar med Joao Felix, der nu i bedste Mbappé stil ønsker at forlade klubben til januar. De har stadig ikke fundet opskriften på en angriberduo i den rød/hvide del af hovedstaden, hvor det til denne kamp ser ud til, at Correa, der scorede to i seneste La Liga kamp, får selskab af Griezmann på toppen.

Hjemmeholdet har Herrera i karantæne, efter han fik et rødt kort mod Sevilla. Det ligner en klassisk tæt kamp, hvor en pointdeling og få mål er oplagte spil.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,40- SPIL HER >>*

Få op til 1.000 kr. som freebet
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår


Celta Vigo – Real Sociedad  2 (0-1)

Lidt mere skarphed, eller en mindre velspillende ter Stegen, og så havde Celta Vigo fået point med hjem fra Camp Nou i sidste runde. Men Aspas har ikke vist samme målform som i begyndelsen af sæsonen. Et fænomen vi efterhånden har set gentage sig i et par sæsoner.

Nu gælder det så Real Sociedad, der modsat Celta har et væld af skader, men som stadig scorer mål. Senest med 3-0 mod Sheriff Tiraspol, da billetten videre fra gruppen i Europa League blev booket. Men de står også godt defensivt. Det var således tredje kamp i træk, at de ikke indkasserede. Særligt mod Villarreal i sidste uge lukkede de modstanderne godt ned. 

Kampen er i øvrigt speciel for Brais Méndez, da han vender tilbage til Vigo. Han har været den helt store nydelse at følge i denne sæson, og han kunne meget vel få en hovedrolle. Bookmakerne holder hjemmeholdet som snæver favorit, men jeg kan godt se gæsterne få noget ud af turen til Galicien.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,55 – SPIL HER >>*

Real Madrid – FC Barcelona 1 (2-1)

Da jeg onsdag aften satte mig tilrette på Camp Nou, var stemningen elektrisk. Forventningens glæde var stor. Og med rette. Barcelona har vundet syv La Liga kampe i træk, er igen tophold i Spanien og scorer mange mål. 

Et par timer senere var stemningen tæt på lavpunktet. Godt nok blev spillerne og Xavi applauderet for indsatsen mod Inter, men efter 3-3 er de stort set ude af Champions League i gruppespillet. For andet år i træk.

I det opgør var det særligt Piqué, der indtog en uheldig hovedrolle, og han kan derfor ryge på bænken søndag, hvis Koundé når at blive klar. Barcelona er fortsat hårdt ramt i defensiven, hvor Bellerin, Araujo og Andreas Christensen alle er ude med skader.

Real Madrid har dog også deres defensive kvaler forud for kampen. Courtois har været skadet i et par kampe, og El Clásico skulle være opgøret, hvor han vendte tilbage, men fredag skrev spanske Marca, at målmanden definitivt ikke når at blive klar. Derudover kom Rüdiger galt afsted mod Shakhtar i forbindelse med sin udligning i overtiden til 1-1 og måtte syes med 20 sting, men han har fredag kunne træne med og er en del af truppen. 

Sidst de to mødtes her på banen, endte det med 4-0 til Barcelona, men det bliver formentlig anderledes tæt denne gang. Barcelona har med Lewandowski fået en plan B, som de kan sigte efter inde i feltet, men er det ikke som om, at plan A med at spille sig til chancer fra midtbanen og frem efterhånden er svær at få øje på?

Real Madrid har en evne til at levere, lige det der skal til, og det gør de også søndag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,35 – SPIL HER >>*

Espanyol – Valladolid 2 (0-1)

Martin Braithwaite sidder stadig ude med karantæne til denne kamp, hvor Espanyol meget gerne skal have en sejr. To uafgjorte er det blevet til i træk, men de skal snart vinde, hvis ikke det skal ende med nedrykning igen. For Valladolid kan man dog anfægte det samme. Oprykkerne har bidt fint fra sig, men heller ikke mere, end at de ligger på en 13. plads med to point flere end Espanyol.

Bookmakerne har hjemmeholdet som favorit, men de har faktisk blot hentet et point i fire hjemmekampe, så jeg satser i stedet på, at Valladolid i hvert fald ikke taber.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,70- SPIL HER >>*

Real Betis – Almería 1 (3-1)

Andaluserne er det eneste hold i La Liga, der har gjort rent bord på hjemmebane i denne sæson med fire sejre i fire kampe, og den statistisk fortsætter søndag. Godt nok kom Almería endelig i gang målscoringsmæssigt, da de vandt 3-1 mod Rayo senest, men det er stadig ikke noget særligt godt hold i øjeblikket.

Betis bookede torsdag videre deltagelse i Europa League efter 1-1 mod Roma, så nu kan Pellegrini begynde at fokusere helt og holdent på La Liga i de kommende uger. Der venter flere svære opgør inden VM, så dette er en af de kampe, hvor de selvfølgelig skal hente en sejr. Også selvom Fekir er skadet, og Pezzella er i karantæne. Hos gæsterne er det Embarba, der sidder ude efter for mange gule kort.

Lisbergs bud: Betis vinder første halvleg til odds 2,12- SPIL HER >>*

Villarreal – Osasuna X (0-0)

Efter en fin start er Osasuna ved at gå i stå. Jo, de fik uafgjort for to uger siden mod Real Madrid, men senest blev det til nederlag hjemme mod Valencia. En kamp hvor både Rubén Peña og Unai García blev udvist, hvorfor de glipper mandagens opgør.

Hos Villarreal var de torsdag i aktion i Wien, hvor Nikolas Jackson gav dem en sen sejr, men i La Liga har de også problemer igen, igen. Senest med en uinspirerende indsats mod Real Sociedad. Defensivt holder de stand, men er dette igen en af de opgør, hvor de har meget boldbesiddelse, men ikke for alvor skaber alverden? Jeg går med et lidt overraskende X.

Lisbergs bud: Kampen ender 0-0 til odds 13,00 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar